Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2017/18 - 2019/20
Institution Nørre Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e)
Hold 2017 DA/c (1c DA, 2c DA, 3c DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Selvfortællinger
Titel 2 Mundtligheds-/lyrikforløb
Titel 3 Modernisme
Titel 4 Værk: TRYGHEDSNARKOMANER (bekendelseslitteratur)
Titel 5 Per Højholt (modernisme)
Titel 6 Podcasts (den journalistiske fortælling)
Titel 7 Retorik, argumentation og diskurs
Titel 8 Oplysningstiden, Romantikken og Romantismen
Titel 9 VÆRK: Sildig Opvaagnen
Titel 10 KULT-projekt Koncert for Lou
Titel 11 Det moderne Gennembrud
Titel 12 Freud & det litterære gys
Titel 13 Nyhedsformidling Avisen i Undervisningen
Titel 14 Skriftlighedsforløb: Den reflekterende artikel
Titel 15 VÆRK: Hærværk (MODERNISME: Ekspressionisme)
Titel 16 Bang, bang - det bliver kanont!
Titel 17 Medie: Dokumentarfilm
Titel 18 Folkeviser
Titel 19 Mytemotiver i dansk litteratur
Titel 20 Bang, bang - det bliver kanont! FORTSAT

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Selvfortællinger

Forløbet har tre formål:

At introducere til temaet ”Selvfortællinger”, der går på tvær af sprog, litteratur (epik, lyrik & dramatik) og medier (dokumentarfilmen & de sociale medier).
At give eleverne en basal introduktion til fagets centrale genrer og til de analytiske værktøjer, som ofte anvendes i relation til genrerne. Primært fokus: Fiktionsgenrer, fakta-genrer og hybridformer
At vise et danskfag, der både er analytisk og kreativt og med tæt integration af mundtlige og skriftlige sider.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Mundtligheds-/lyrikforløb

BRUG DIN STEMME! LYRISKE MANIFESTER
Workshop med to rapcoaches fra RAPOLITICS, som arbejder med at styrke unges udtryksmuligheder via rap som udtryksform.
I dette forløb er omdrejningspunktet manifestet som udtryksform og kulturen som baggrund for refleksion over identitet og meningsfulde, personlige ytringer. Eleverne vil blive udfordret på deres egen samfundsforståelse og undervejs skærpe deres evne til at identificere og udtrykke holdninger på en måde, der bliver hørt.
Helt konkret munder forløbet ud i, at eleverne individuelt eller i mindre grupper fremfører deres eget lyriske manifest som rap. Ved selv at skabe lyriske udtryk får eleverne en større forståelse af deres rolle i samfundet, egen evne til at udtrykke sig og nye værktøjer til at forstå og tolke andres kulturelle og politiske ekspressioner.

PERFORMANCE: MANIFESTSANG
En aldrig tidligere set, hørt eller lugtet tværdisciplinær manifestation i krydsfeltet mellem koncert, digtoplæsning, performance, billedkunst og meget mere. En hyldest og en opsang.
Vær beredt til en overraskende tour de force i kunstens univers, hvor musik, drama, lyd, performance, kropssprog og retoriske virkemidler sættes i spil, når manifestet som form og manifestation tages under behandling.
Efter den indledende performance er der samtale med kunstnerne.

KERNETEKST - Modernisme (avantgarde):
Dada-manifestet fra 1918

NB: Dadaismen som kunstnerisk forløber til punken.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Modernisme

Optakt til DHO (primo april)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Sætningskoblere 15-03-2018
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Podcasts (den journalistiske fortælling)

'Mod fjerne horisonter' er en podcastserie produceret for Den Hirschsprungske Samling af Københavns Radiobiograf:
https://player.fm/series/mod-fjerne-horisonter

Third Ear x Politiken:
https://itunes.apple.com/dk/podcast/third-ear-x-politiken/id1046860825?mt=2
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Retorik, argumentation og diskurs

Eleverne skal som resultat af undervisningen:
- Opnå kendskab til retorisk analyse og kunne anvende denne i parksis til at vurdere kvaliteten og effekten af argumenterende og formidlende sproghandlinger. Eleverne skal gennem analyse af autentiske taler kunne:
- Placere talen i det retoriske pentagram
- Kunne analysere anvendelsen af appelformer i taler og appelformernes funktion og virkning.
- Kunne vurdere effekten af kropssprog og mundtlig fremførelse.
- Opnå forståelse af den magt, som sproglige ytringer har, og få indsigt i, hvordan sproget kan anvendes bevidst til at overbevise om bestemte holdninger og meninger
- Kunne analysere retoriske stilfigurer, herunder: Antitese, apostrofe, gentagelse (anafor og epifor), hypotakse, indvending, sammenligning og metafor
- Fremføre en tale på en måde, der er egnet til at interessere modtageren og formidle et budskab på en overbevisende måde.
Gennem tilegnelse af retorisk teori og tankegang er det formålet, at elevernes mulighed for at agere kvalificeret og aktivt i et demokratisk samfund styrkes.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Oplysningstiden, Romantikken og Romantismen

I dette forløb vil vi se nærmere på den litteraturhistoriske udvikling fra Oplysningstiden til Romantikken og Romantismen. Vi vil se på den historiske og ideologiske baggrund for disse strømningers opståen og se, hvordan tankerne kommer til udtryk i udvalgte tekster.
Målet er, at der skal kunne redegøres for de tre perioders karakteristika, og der skal kunne analyseres, fortolkes og perspektiveres tekster fra begge perioder.

Vi vil arbejde med følgende hovedbegreber:
Oplysningstiden: Rationalisme, deisme, individualisme
Romantikken: Universalromantik, dualisme, monisme, panteisme, geni, nationalromantik, Biedermeier
Romantisme: Det interessante, dobbeltgængermotivet
Og følgende kanonforfattere: Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, H.C. Andersen, N. F. S. Grundtvig, St. St. Blicher

Kernetekster:
Tekster fra 1700-tallet, Oplysningstiden:
Holberg: Epistel 91, Uddrag af Jeppe paa Bjerget
Brorson: Op al den ting som Gud har gjort
Tekster fra 1800-tallet, Romantikken:
Oehlenschläger: Guldhornene, Der er et yndigt land
Schack von Staffeldt: Indvielsen
Grundtvig: Langt højere bjerge
Steen Steensen Blicher: Sildig Opvaagnen
H.C. Andersen: ”Klokken”, I Danmark er jeg født, ”Den lille havfrue”
Tekster fra 1800-tallet, Romantismen
Aarestrup: Angst, En Middag, Paa Sneen
H.C. Andersen: ”Skyggen”
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 KULT-projekt Koncert for Lou

”Frasering – når tekst og musik går hånd i hånd” ved Musikteater Saltomortale
Originalmanuskript af Suzanne Brøgger
Fokus
Forløbets kerne er to workshops. Hver workshop varer en hel dag svarende til 4 moduler à 90 minutter. Eleverne roterer rundt mellem tre workshopstationer og modtager undervisning i henholdsvis:
• Tekst i ord og krop: (fokusfag: dansk og drama)
• Frasering: (fokusfag:  dansk, drama og musik
• Musikken i scenen: (fokusfag: drama og musik)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Det moderne Gennembrud

I dette forløb vil vi se nærmere på den litteraturhistoriske udvikling i Det moderne gennembrud. Vi vil se på den historiske og ideologiske baggrund for Det moderne gennembrud og se, hvordan tankerne kommer til udtryk i udvalgte tekster.
Målet er, at der skal kunne redegøres for periodens karakteristika, og at der skal kunne analyseres, fortolkes og perspektiveres tekster fra perioden med udgangspunkt i disse karakteristika.

Kernetekster:
Tekster fra 1800-tallet, herunder naturalismen
Elisabeth Grundtvig: ”Nutidens sædelige Lighedskrav”
Georg Brandes: ”Af Indledningen til Emigrantlitteraturen”, ”Engle”, ”Det ottende Bud”, ”En sidste Udluftning”
Amalie Skram: ”Karens jul”
Henrik Pontoppidan: ”Muldskud”, ”Naadsensbrød”
Herman Bang: ”Foran Alteret”, ”Impressionisme – En lille Replik”
Martin Andersen Nexø: ”Lønningsdag”
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Nyhedsformidling Avisen i Undervisningen

FOKUS:
Nyhedskriterier på de analoge, digitale og sociale medier

TEKSTER:
Leder fra Ekstra Bladet: I hoved og røv. 28.12.2011
Pressens historie Fra: "Mere Avis? Naturligvis". Af Aslak Gottlieb og Gitte Martens Poulsen. Dansklærerforeningens Forlag 2012
Læserne vælger avis efter egen partifarve (2011): https://journalisten.dk/laeserne-vaelger-avis-efter-egen-partifarve
Hvad virker i virkeligheden viralt? (2013): https://www.kommunikationsforum.dk/artikler/de-virale-kendetegn
Metroxpress satser på følelser, forførelse og WTF-faktoren (2015): https://journalisten.dk/metroxpress-satser-paa-foelelser-forfoerelse-og-wtf-faktoren


ANDRE TEKSTER:
VÆRK: Dokumentarfilm: Ekstra Bladet uden for citat (2014) af Mikala Krogh
Webinar om Journalistik, demokrati og digitale tendenser, SDU 8.10.2018
Like (red.) Camilla Mehlsen & Vincent F. Hendricks, Digital (ud)dannelse 2019.

FAGBEGREBER:
ARGUMENTATION & RETORIK:
Påstand (+ belæg), postulat (ingen belæg), styrkemarkør, forbehold, hjemmel, rygdækning, appelformerne: Etos, patos og logos.
JOURNALISTIK:
De klassiske fem nyhedskriterier: Aktualitet, væsentlighed, identifikation, sensation og konflikt, eventuelt eksklusivitet.
Opinion (Læserbrev, kronik, klumme, leder, anmeldelse, kommentar, analyse) versus Information (Referat/note, nyhedsartikel, baggrundsartikel, voxpop, interview, portræt, reportage, feature, case)
Fra omnibuspresse (tilstræbt objektivt) til segmentpresse (vinklet objektiv – bias)
NB: På de sociale medier/platforme (FB & Twitter) er journalisten/redaktøren bortcensureret, dvs. man skriver direkte ud til sine følgere. Hvor journalisten tidligere var gatekeeper, der fungerede som den 4. statsmagt. God presseskik, Pressenævnet.
TIL DEN FYSISKE AVIS: Rubrik, Underrubrik, mellemrubrik, genretag, brødtekst, billedfrise, bærende billede, faktaboks, billedtekst, citat, byline, bylinebillede
EB & BT: Tabloidpresse

TIL FAKE NEWS:
Sande udsagn (bekræftede kendsgerninger), fordrejninger, udokumenterede historier (rygter), falske udsagn, dis/-misinformation, løgn, bullshit, fingerede nyheder (fake news), framing (vinkling af en historie), satire, skjult reklame, clickbaits, popaganda, bots (virtuelle robotter), bekræftelsesbias også kaldet bias, blå løgne, tribalisme, ekkokamre, alternative kendsgerninger, konspirationstænkning, det postfaktuelle demokrati eller det postfaktuelle samfund.

Se: Like (red.) Camilla Mehlsen & Vincent F. Hendricks



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Skriftlighedsforløb: Den reflekterende artikel

FORMÅL:
At styrke elevernes evne til at skrive sanseligt, deres blik for det konkrete og evne til at abstrahere med afsæt i konkrete iagttagelser. At vække elevernes skriveglæde og bygge et fundament til den reflekterende artikel.

METODE:
Forløbet vil først og fremmest tage udgangspunkt i kreative skriveøvelser, hvor eleverne arbejder med at udvikle en personlig stemme, herunder brug af litterære virkemidler.
DBU (dialogbaseret undervisning) som afsæt til en eksamensopgave inden for den reflekterende artikel.

TEKSTER:
Michel de Montaigne: Les Essais (1588 essayuddrag)
Klaus Rifbjerg: Glæden ved vin (1991)
Bo Kampmann Walther: Hvad laver du lige nu? Om unge, nye medier og jagten på identitet (2009 essayuddrag)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 VÆRK: Hærværk (MODERNISME: Ekspressionisme)

Værklæsning samt læsning af en afgrænset periode før 2000

KERNETEKST: Tom Kristensen: Hærværk (1930)

Supplerende:
Tysk ekspressionisme - Klip fra Robert Wienes (1920): Dr. Caligaris Kabinet


FAGBEGREBER:
EKSISTENTIALISME: Kastethed, fordømt til frihed, valg, ansvar, mening, absurd, fremmedgørelse, Sisyfos-myten, nihilisme

(METODEN) PSYKOANALYTISK LÆSNING: Gentagelsestvang, eros (seksualdriften og selvoprettelsesdrift /livsdriften), dødsdrift (Thanatos), det bevidste versus det ubevidste, fortrængning, projektion, identifikation, benægtelse, isolation, ansvarsforskydelse.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 Bang, bang - det bliver kanont!

MODERNISME - REALISME:
Digtet ”Interferens” er på mange måder nyskabende og indstifter modernismen i dansk litteratur. Digtet er urimet, uden fast metrik og fremviser et splittet jeg, der er såvel euforisk som angst oplever den moderne verden.
Modernismen hænger her sammen med oplevelsen af et anderledes, gudløst verdensbillede, præget af ny teknologi og storbyens voksende tempo, fremmedgørelse og tomhedsfølelse.

KERNETEKST:
Johannes V. Jensen: Interferens fra Digte (1906)



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 1,00 modul
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 17 Medie: Dokumentarfilm

KERNETEKSTER – KLIP FRA:
SUMé - LYDEN AF EN REVOLUTION (en autoritativ dokumentar) af Inuk Silis Høegh, Grønland (2014)
LYKKELÆNDER (en poetisk/performativ dokumentar) af Lasse Lau, Danmark (2018)
HÅBETS Ø (en autoritativ/observerende dokumentar) af Sturla Pilskog og Sidse Torstholm Larsen, Norge (2019)

GENRER:
Den observerende dokumentar, Den autoritative dokumentar, Den deltagende dokumentar, Den poetiske dokumentar, Den refleksive dokumentar, Den performative dokumentar.

Autenticitetsmarkører:
• Voice over, tekstskilte og grafik – der forklarer sammenhænge og personers navne, titel osv.
• Arkivmateriale – for eksempel gamle tv-optagelser og hjemmevideoer.
• Interviews med kilder. Det kan også være videodagbøger.
• Håndhold kamera og 'point of view' – hvor man har en oplevelse af at se gennem øjnene på hovedpersonen.
• 'On-location'-optagelser og 'dækbilleder' – der viser det miljø hvor begivenheden fandt sted.
• 'Rekonstruktioner' – hvor virkelige begivenheder er forsøgt genskabt.

FAGBEGREBER til medieværksanalyse:
Billedbeskæring, perspektiv, kamera og klipning, belysning, symbolske billeder, lyd og komposition

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 18 Folkeviser

Gennemgang af sproglige, stilistiske og tematiske karakteristika for den mundtlige genre folkevisen.

KERNETEKSTER:
Middelalder 1000-1500:
Folkeviserne: Torbens datter og Harpens kraft + kalkmalerierne: Livshjulet + Dødedans (fælles)

FAGBEGREBER:
Riddervise, tryllevise, historisk vise, skæmtevise, kæmpevise, sproglige og stilistiske formler, syrebadsteknik, undtagelsesskæbne.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 19 Mytemotiver i dansk litteratur

Eller ”Af skade bliver man klog”

Fremlæggelser i Matrix-grupper på Teams:

1. Altings ulidelige klarhed – Syndefaldsmyten:
2. Væbnet med vinger – Ikarosmyten:
3. Sic transit gloria mundi – myten om Pygmalion:
4. Veritas & Vanitas – sandhed og forfængelighed – myten om Narcissus & Ekko:
5. ”Det er det rene snak! Spild ikke tid på det!” – myten om Ødipus & Elektra:
6. Sindets irgange – myten om Thesus & Labyrinthen:
7. Sisyfos – grundmotivet i eksistentialismen:
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 20 Bang, bang - det bliver kanont! FORTSAT

I forløbet fokuserer vi på forskellen med modernisme-realisme, herunder de forskellige typer modernisme.

KERNETEKSTER:
Karen Blixen: Skibsdrengens Fortælling (1942)
Karen Blixen: Det ubeskrevne blad (1957)
Martin A. Hansen: Paradisæblerne (1953)
Peter Seeberg: Hvile (1962)
Peter Seeberg: Hullet (1962)
Klaus Rifbjerg: Livet i badeværelset (1960)

Mulighed for elevoplæg om en kanonforfatter

FAGBEGREBER:
Symbolisme, det folkelige gennembrud, ekspressionisme, socialrealisme, Heretica, konfrontationsmodernisme, bekendelsesrealisme (70’er-realisme), postmodernisme.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer