Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2017/18 - 2019/20
Institution Nørre Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e)
Hold 2017 DA/k (1k DA, 2k DA, 3k DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Genrer og genrekoder
Titel 2 Argumentation og Spin i politisk kommunikation
Titel 3 1899-1939
Titel 4 SE MIG! Selvfremstilling i nyere dansk litteratur
Titel 5 Dystopi og apokalypse
Titel 6 Romantik og romantisme
Titel 7 Fake News - SRO
Titel 8 Sproghandlinger
Titel 9 Skriftlig dansk
Titel 10 Oplysningstiden og Holberg
Titel 11 Det moderne gennembrud
Titel 12 Kognitiv metaforik
Titel 13 Media camp - dokumentar og nyhedsformidling
Titel 14 kultfilm og filmkultur
Titel 15 Normkritik

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Genrer og genrekoder

Forløbet om genrer og genrekoder omhandler forskellige litterære genrer og hvordan vi kender dem og deres særtræk fra hinanden.

Forløbets grundtekst er "Faglige forbindelser i dansk" side 92-127

Tekster:
"Den lille Karen" af Thomasine Gyllembourg
Henrik Nordbrandt: digte fra Håndens skælven i november (digt 2+3); af Drømmebroer (På Israels Plads og Løgne) og af Violinbyggernes by (Violinbyggernes by)

Værk:
"Maskerade" af Ludvig Holberg opført på Skuespilhusets store scene 26. november 2017
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Argumentation og Spin i politisk kommunikation

Argumentation og Spin i politisk kommunikation

Faglige mål: Det er målet at introducere argumentation og retorik som værktøjer til analyse af politiske udtalelser. Eleverne skal kunne anvende fagbegreberne i deres analyse af teksterne (her arbejdes med taler, debatindlæg, indlæg på sociale medier og tv-indslag) og diskutere funktionen af anvendelsen af spin.

Vigtige begreber: argumentationsmodeller, appelformer, ”god argumentation (rigtigt, relevant, vægtigt), spin, blah & blær & blame game, newspeak, omvendt lommetyveri, framning, kaptiøse spørgsmål, underforståelser, talfnidder og talfusk, lurvede motiver, stråmænd (hvis vanvid alle kan forstå), fortie, fordreje affeje.

Skriftligt: Der afleveres en kronik med fokus på argumentationsanalyse og anvendelse af spin.   

Materiale:
Uddrag af Christian Kock ”De svarer ikke – fordummende uskikke i den politiske debat” (2011)
Uddrag af Charlotte Jørgensen ”Praktisk argumentation” (2004) side 13-20 + 62-65
Uddrag af ”Faglige Forbindelser i dansk” side 198-203

TV debat
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 1899-1939

Faglige mål:

I forløbet læses litteratur og kunst og perioden 1900-1945. Vi beskæftiger os med "Det folkelige gennembrud" (ca 1900-1917) og "Det store sammenbrud" (ca 1900-1920), men der er størst fokus på Mellemkrigstiden (1920erne og 1930'erne).

Fra 1900-1919 finder vi strømningerne Det folkelige gennembrud og Det store sammenbrud. Mens sammenbrudslitteraturen fokuserer på den moderne livsførsel, teknikken, storbyen mm, så fokuserer det folkelige gennembruds litteratur på landlivet, hjemstavnen, de glemte egne. Fra 1919-1939 har vi mellemkrigstiden. Her er der forskel på 1920’ernes mange idealistiske og vilde strømninger og kunstneriske eksperimenter, og det er primært lyrikken, der danner fortrop (avantgarde). 1930erne er præget af politisk litteratur og kulturkamp, og blandt andet kollektiv romanen opstår som en ny genre.  

Eleverne skal have bredt kendskab til periodens litteraturhistorie og i tekstlæsningen skal de have øje for de ideologiske holdninger, der kommer til udtryk i kunsten. Vi læser og analyserer lyrik, billedkunst og romanuddrag.

Mellemkrigstiden er forløbet vigtigste periode og den falder i to dele; perioden 1920'erne, hvor vi fokuserer på ekspressionismen som kunstretning og på periodens lyrik (udtryk for tidens æstetiske formeksperimenter), og 1930’erne, hvor vi fokuserer på romangenren og de (bl.a. politiske) holdninger, der udtrykkes om tiden heri.

Ekspressionismen er central som dansk lyrisk tradition og i billedkunsten. Eleverne skal derfor kunne genkende ekspressionistiske træk i tekster og billeder. Vi læser Broby Johansens tre digte fra BLOD og hans Forsvarstale i Københavns byret. Vi kommer også omkring Emil Bønnelyckes Hyldestdigt til New York.

Perioden er ligeledes emnet for klassens Dansk-Historie-Opgave. (1899-1939 helt præcist)


Kernestof:

Emil Bønnelycke: Sang til min Udsigt (1918) og Hyldestdigt til New York  
Tom Kristensen: Rio Janeiro (1920), Nat i Berlin 1921 (1927), Hærværk (1930, uddrag).
Rudolf Broby Johansen: tre digte fra BLOD (1922) + Forsvarstale i Københavns byret (1922)
Poul Henningsen: Jazz, Hav og Elskov (artikel, 1934)
Knud Sønderby: Midt i en jazztid (1931) (uddrag)
Hans Scherfig: af Idealister (1945)
Hans Kirk: af Fiskerne (1928), + af Daglejere (1936), + artiklen i Kritisk Revy Litteratur og Tendens  

Supplerende materiale:
Litteraturens Veje (274-306)
Poul Henningsen: Danmarksfilmen (1935) (montageteknik)
Litteraturhåndbogen: Biografisk om Hans Kirk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 SE MIG! Selvfremstilling i nyere dansk litteratur

Faglige mål: Mange forfattere trækker på selvbiografiske episoder i deres romaner. Selvbiografisk litteratur sælger, læses og diskuteres i medierne. Meningen med forløbet er ikke at finde ud af om teksterne er selvbiografiske eller ej. Meningen er at læse nogle gode tekster, hvor der er kulturelle, mellemmenneskelige eller kulturhistoriske elementer, der er interessante at tale om, fordi de bidrager til den almene dannelse. Forløbets tekster er spændt ud mellem det private og det offentlige, samt det faktiske og det fiktive.
Dansk er et dannelsesfag – og det er indgangen til teksterne. Eleverne skal kunne forholde sig til teksterne og se sig selv i dem. Teksterne handler om mennesker og relationer mellem mennesker; de handler om barndom og familieliv; traumer; det hemmelige, private og forbudte; de handler om identitet og rollespil; om forholdet mellem sprog og virkelighed; erindring og fortælling og teksterne handler i høj grad om selvindsigt of selviscenesættelse.

Kernefaglige mål. Eleven skal kunne:
- analysere og fortolke tekster
- diskuterer tematikker omkring de selvbiografiske tendenser i litteraturen med fagudtryk (dobbeltkontrakt, paratekster, auto-bios-graphe, hovedstol, performativ biografisme m.fl.)

Andre mål: Værk læses: "Gud taler ud"

Tekster:
Christina Hesselholt: uddrag af ”Hovedstolen”
Per Højholt: ”Imago. En selvbiografi”
”Kan barndom fortælles?” Uddrag fra Livsværk
Jens Blendstrup: ”Gud taler ud” (værk)
Knud Romer: Den som blinker er bange for døden + opgaver
Georg Græsholt: ”Kære Knud” åbent brev til Romer
Kristian Ditlev Jensen: Det bliver sagt (2001)
Olsen, Robert: Hvor mange wannabees går der på en hjemløs_2001_Om Claus Beck-Nielsen (artikel i Information)
Lund, Christian: Nielsens hvirkelighed_Om Claus Beck-Nielsen (artikel i Information)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Dystopi og apokalypse

Dystopier

Et medieforløb om dystopier, som de tager sig ud i Netflix-serien "Black Mirror".
Dystopier er fortællinger om samfund uden harmoni, styret af en amoralsk eller ligefrem ond elite, hvor mennesker undertrykkes eller hvor meningsløsheden hersker. Nogle dystopier har et klart politisk sigte; andre beskriver samfundet nøgternt eller malerisk uden håb for positiv forandring. Fælles for dem alle er, at de er billeder af samfund, som kunne være enten i en fjern fremtid eller allerede i morgen.
Vi vil i dette forløb dykke ned Netflix-serien ”Black Mirror” (af Charlie Brooker) og ned i de skræmmebilleder af en fjern eller nærtliggende fremtid, som de enkelte afsnit præsenterer.

Opgaven
I skal i gruppen analysere, fortolke og diskutere et selvvalgt afsnit af ”Black Mirror” (Netflix, C. Brooker).
Hvad er serien/afsnittets temaer, præmis og budskab, og hvordan fortælles disse?
Hvilken samtidshistorisk kontekst skriver filmen sig ind i, hvilken målgruppe har den, og med hvilket formål er den produceret?

Fremlæggelsen
Produktet er en fremlæggelse på 25 min. Her fremlægges jeres analyse, fortolkning og diskussion.
Fremlæggelsen skal indeholde 2-3 citater, og alle i gruppen skal fremlægge.
Efterfølgende er der 15 min til feed back og diskussion.

Primærtekster:

Følgende episoder af serien BLACK MIRROR (Netflix) analyseres:
Arkangel
15 million merits
Black Museum
Hang the DJ
San Junipero
The national Anthem

Primære tekster, litteratur:
Ørntoft, Theis: Digte 2014 (uddraget Sort Frekvens)
Ørntoft, Theis: af SOLAR (2018)
Skinnebach, Lars: af Øvelser og rituelle tekster (2011)
Lappenthin, Lea Marie: af Nervernes adresse (2014)
Mackintosh, Maja: Dommedag nu? (2014)


Sekundærtekster:
Sørensen, Erling: "Genrefilm og filmgenrer" side 39-65
Dystopisk fiktion - fra hjemmesiden "UniteandWrite"
Analyse af levende billeder i dansk (dokument fra EMU)
Nygaard, Bertel: Tænkepauser "Håb" (uddrag) og "Vi skal blive bedre til at håbe", Aarhus Universitet, Aarhus
Universitetsforlag, DR, Jyllands-Posten og landets biblioteker.


Sekundære tekster, litteratur:
Om tekstens stemme (Faglige Forbindelser i dansk)
Om digtanalyse (MS sammenklip)
"Led os ikke ind i forbrug" artikel 17. juni 2011, Weekendavisen, DAVID JACOBSEN TURNER
"VI HAR ALLE EN FORNEMMELSE AF, AT JORDEN RYSTER" 14. juni 2015, Politiken, Carsten Andersen
Christensen, Sidsel Toft m.fl. side 25-39 af "Naturhistorier"
Anmeldelse: Hvepse i røven, kviksølv i munden (Information, marts 2014)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Romantik og romantisme

Forløbet fokuserer på at sammenligne romantiske tendenser i litteraturen med romantistiske. Vi arbejder således litteraturhistorisk og analyserne vil primært fokusere på at genkende periodernes tendenser og ideer og teksterne for derefter at sætte teksterne ind i samtidens kontekst.
De vigtigste begreber er: Universalromantik, Nationalromantik, Guldalder, Panteisme, Gud i naturen, Nyplatonisme, Kunstnerens rolle, Romantisme, Det interessante, Det erotiske,

Kernestof:
Oehlenschläger: Morgenvandring (1805) og Der er et yndigt land (1819)
Staffelt: "Linjen og dugdråben" (1808), "Kunstnerlængsel" og "I høsten" (fra Digte 1804)
Emil Aarestrup: "Var det synd" og "I en landsbykirke" (Digte 1838)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Fake News - SRO

I forbindelse med SROen arbejder vi i dansk med Fake News. Vi læser Lea Korsgaards værk "Den der råber lyver" (2017) og diskuterer hvordan vi forholder os kritisk til nyhedsstrømmen og det moderne mediebillede mere generelt.

Litteratur:

Værk: Lea Korsgaards værk "Den der råber lyver" (2017)

Links
https://videnskab.dk/topic/fake-news
https://faktalink.dk/falske-nyheder-0
https://www.dr.dk/nyheder/udland/john-lever-af-fake-news-der-er-ingen-graense-hvor-dumme-folk-er
https://www.berlingske.dk/emne/fake-news
https://www.mm.dk/artikel/nyt-verdensmaal-det-postfaktuelle-samfund-skal-overvindes
https://www.raeson.dk/2015/vincent-hendricks-vi-kan-ende-i-det-postfaktuelle-demokrati-hvor-sandhed-er-ligegyldig-saa-laenge-du-kan-saette-soesaette-robuste-narrativer/
https://www.kommunikationsforum.dk/artikler/Fake-news-liberalisme-og-den-borgerlige-offentlighed
https://www.kommunikationsforum.dk/artikler/Nyt-medie-24nyt-fake-news-i-Danmark
https://www.information.dk/emne/falske-nyheder
https://www.dr.dk/nyheder/udland/hvad-er-cambridge-analytica-datajaegerne-der-er-under-anklage-misbrug-af-facebook
https://www.magisterbladet.dk/news/2018/december/fakenewsunderminerervorestillidtilviden

Podcast:
https://www.24syv.dk/programmer/55-minutter/18631719/fake-news?start=0
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Sproghandlinger

Formål
Forløbet fokuserer på sproghandlinger i verbal kommunikation (lyd) og i tekster. Vi analyserer sproghandlinger i kortfilm, radioudsendelser, dramaer og noveller.
Det sproglige udgangspunkt for analyserne er de 5 typer sproghandlinger og de performative verber.
Når begreberne sidder fast kobler vi kommunikationsteori om "Tekst og kontekst" og "Afsender og modtager i skriftlig og mundtlig kommunikation".

Litteratur:
Sproghandlinger – Brug af sprog i dansk af Jann Scheuer, 2009.
Sprog og kommunikation af Peter Heller Lützen, 2005.
Bo Hr Hansen: John åbenbaring, drama i uddrag, 2007

Radio24syv og Iben Maria Zeuthen: Hele Danmarks Ghita, podcast Episode 13. marts 2019, uddrag
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Oplysningstiden og Holberg

Oplysningstiden og Holberg

Formålet med forløbet er at give eleverne en forståelse for oplysningstiden betydning for ”det moderne projekt”: at udvikle individets rettigheder, frihed, selvstændighed og ligheden mellem individer. Med udgangspunkt i Kants definition af oplysningstiden læser vi forskellige tekster af Ludvig Holberg og sætter dem ind i et litteraturhistorisk perspektiv.

Kernebegreber: Umyndighed & dovenskab, "sapere aude", oplysning, frihed, liberalisme, borgerlig offentlighed, rationalisme, empirisme og ALT om Holberg: om hans grovkornede karnevalisme og den sofistikerede humor.

Primærtekster:
Emanuel Kant: Hvad er oplysning? (1784)
Uddrag af Ludvig Holbergs Erasmus Montanus – akt III
Uddrag af Ludvig Holbergs ”Niels Klims underjordiske rejse” (1741)

Filmklip:
Eramus Montanus
https://www.dr.dk/bonanza/serie/473/tv-t---70erne/51963/erasmus-montanus
Niels Klims underjordiske rejse
https://www.dr.dk/bonanza/serie/493/niels-klims-underjordiske-rejse/63716/niels-klims-underjordiske-rejse-1del


Sekundærtekster
Oplysning og følsomhed – Litteraturens Veje side 108-123
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Det moderne gennembrud

Et lille forløb om det moderne gennembrud.

Rammer: 3k da
- Forløbet skal introducere eleverne til det moderne gennembrud og de tre vigtige nedslag: naturalisme, impressionisme og kvindekamp som temaer i litteraturen mellem 1870-1890 (ca)
- Herefter kobler vi kvindekampen som den iscenesættes i gennembrudslitteraturen og sædelighedsfejden til #Metoo (anno 2018)

Faglige mål:  
- Eleverne skal kunne demonstrere viden om perioden med fokus på litteraturens rolle i samfundsomvæltningen - samspillet mellem tekst, kultur og samfund.
- Eleverne skal kunne kende og kunne anvende følgende begreber analytisk: naturalisme, impressionisme, sædelighedsfejden, handskemoral, kvindefrigørelse/emancipation, det naturalistiske drama, realisme
- Eleverne skal kunne analysere, fortolke og perspektivere primært fiktive tekster og sætte disse i samfundsmæssigt perspektiv.
- Eleverne skal kunne perspektivere det moderne gennembruds kvindekamp til #MeToo kampagnen.

Tekster, som I skal kunne referere til:
- Henrik Ibsens "Et dukkehjem"
- Amalie Skrams "Foraadt"
- Herman Bangs "Den sidste balkjole"

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Kognitiv metaforik

Faglige mål:
Forløbet hører under et sprogligt fokusområde. Overordnet set er det et mål, at I via egen læsning og arbejdet i modulerne oplever, hvordan kognitiv metaforik fungerer – hvordan erkendelse er knyttet til ’billeder’ og prototypiske forestillinger i vores kultur.
I skal kunne:
- have et indgående kendskab til billedsprog og kunne genkende billedsprog i tekster: sammenligning, metafor, metonymi, besjæling, personifikation, symbol.
- finde teksters centrale metaforer og kunne analysere dem som kognitiv metaforik ved hjælp af begreberne: målområde, kildeområde, prototype.
- kende kulturelt bestemte prototyper så som: forestillinger om Danmark (eks som kvinde), forestillinger om den menneskelige natur, orienteringsmetaforernes bagvedliggende forestillinger.

Produktkrav - skriftlig aflevering:
Opgave om kognitiv metaforik i prosaåbninger.

Materiale:
- Uddrag af Kasper Lezuik Hansen: Kort og godt om kognitive metaforer, Dansklærerforeningens Forlag (2006) s. 3-36
- Oversigt over metaforer, metonymi m.m fra digtbogen (Susan Mose)
- PPT om kognitiv metaforik
- Wulffmorgenthalers tegninger
- Tale af George W Bush
- Niels Lyhne af IP Jacobsen (Afslutning kapitel 2)
-      Tekstuddrag af H Pontoppidans Bondeidyl
-      Opvæksten drukner i vækst (Information, 9. september 2011)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Media camp - dokumentar og nyhedsformidling


Mediacamp – dokumentar og nyhedsformidling
(FF5 - Dansk og mediefag)


FORMÅL
FF5 er bygget op omkring ”Mediacamp” – et forløb gennemført i mediefag. Eleverne har lavet en nyhedsproduktion, der fungerer som grundlag for træning af den mundtlige SRP-præsentation.

Formålet med forløbet er at øve den mundtlige præsentation i SRP-forløbet.
Eleverne skal kunne:
- Præsentere opgaveformulering og nyhedsproduktionen
- Præsentere opgaven og produktionens væsentligste konklusioner
- Reflektere over metodiske, tværfaglige og videnskabsteoretiske overvejelser, der ligger til grund for produktionen.
- Reflektere over fagenes roller og samspil.

TIDSRAMME
- Mandag den 9/12 præsenteres FF5
- Tirsdag den 10/12 laver produktionsgrupperne deres præsentation og planche.
- Onsdag den 11/12 fremlægges plancherne. Hver grupper får 20 min til fremlæggelsen.

ARBEJDET

Metarefleksion - Mediacamp
- Hvad er mediacamp og hvad er formålet med forløbet? Hvad har du mulighed for at lære?

Opgaveformuleringen
- Hvad er nyheden i jeres produktion og hvorfor er den interessant? Præcisér den generelle opgaveformulering, så den passer til jeres produktion.

Metodiske, tværfaglige og videnskabsteoretiske overvejelser
- Hvordan er jeres nyhedsproduktion blevet til? Hvor kom ideen fra?
- Hvilke overvejelser gjorde I jer mht. genren? Hvilke forskellige genrer spiller produktionen på og hvorfor? Hvilken genremæssig tradition er jeres nyhedsproduktion en forlængelse af?
- Hvordan er nyhedsproduktionen vinklet og hvorfor? Inddrag kommunikationssituationen, nyhedskriterierne mm.
- Hvad er danskfagligt, hvad er mediefagligt og hvad hører hjemme i begge fag?

POSTER & FREMLÆGGELSE
… skal være en præsentation af:
- Opgaveformulering og nyhedsproduktion
- Væsentligste konklusion
- Faglige teorier, modeller, figurer og skemaer
- Faglige overvejelser: nyhedskriterier, vinkling, fake news, kommunikation og målgruppe, nyhedskompas, genre og genretradition.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 kultfilm og filmkultur

Kultfilm (medieforløb)

Formål: At introducere begrebet kultfilm og give eksempler på fænomenet internationalt såvel som nationalt. At lære analysegreb til filmmediet: shot-to-shot analyse med fokus på filmiske virkemidler og diskussion af det gode plot. At samarbejde i grupper og tage ansvar for egen læring i disse.

Krav til eleven:
Du skal kunne redegøre for begreberne kultfilm, Midnight Movies, innovation og transgression, kitsch, camp, citationskunst og intertekstualitet.
Du skal kunne give eksempler på 4 typer kultfilm: a) Den klassiske kultfilm, b)  Den grænsesøgende kultfilm, c) Den gode dårlige kultfilm, d) Populærkultfilm.
Du skal kunne lave shot-to-shot analyser af filmcitater med fokus på virkemidlerne: komposition, beskæring, perspektiv, fokus, kamerabevægelser, klip, lyd og lys.
Du skal have indblik i genrediskussionen vedrørende kultfilm: i hvor høj grad er det værkinterne eller værkeksterne elementer, der gør en kultfilm? Og du skal kunne diskutere kultfilm og filmkultur i et brede samfundsmæssigt perspektiv med udgangspunkt i DR2 temaaftenen om kultfilm og CUT 112 (tema kultfilm).

Kernestof
Cut 112 – tema Kultfilm
DR2 tema - Kultfilm og filmkultur
Filmiske virkemidler (doc)
The Rocky Horror Picture Show
Kung Fury (2015) (https://www.youtube.com/watch?v=bS5P_LAqiVg)
The Room (ekskursion til Husets biograf den 10/1 2019)

Rammer: 3k da (30 elever)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Normkritik

Forløbsbeskrivelse: Normkritik

Rammer: 7 moduler

Faglige mål:  
Forløbet tager udgangspunkt i forholdet mellem norm og tekst. Hvad vil det sige at være normal, og hvordan skriver forfattere, der føler sig sat udenfor normalen? Normer er kulturbestemte og kan variere fra sted til sted, men de defineres altid som uskrevne spilleregler eller normalitetsforventninger i en given kultur. Dvs. at de er usynlige eller uudtalte. Vi tager dem for givet og opdager dem først, når vi kommer i konflikt den. Og først, når vi opdager normerne, kan vi begynde at sætte os ind i, hvad det vil sige at falde udenfor.
Forløbets grundbog hedder ”Fuck Normen” af Helle Juul Lassen, 2016. Vi arbejder med tekster, der kritiserer normen omkring hudfarve, køn og krop: Hvid/Sort, Mand/Kvinde, Normal/Crip. Forfattere, der skriver normkritisk har ofte en vrede i sin stemme, der er værd at lægge mærke til. De føler deres tekster og skriver deres vrede og uretfærdighedsfølelse ud.

Du skal kunne:
- redegøre for begreberne: normalitet, normkritik, dikotomi, ny kropslighed, vrede stemmer, socialkonstruktivisme, kropsfænomenologi, konkurrencestaten
- analysere teksters sprogbrug med henblik på: ordvalg (neutralt, positivt, negativt ladede ord), stil (hverdagssprog, højtideligt, abstrakt, konkret, privat, slang mm.), kohærens og kohæsion (indholdsmæssig og sproglig sammenhæng), hypotakse eller paratakse (underordnet eller sideordnet sætningskonstruktion)
- analysere teksters tematik ved hjælp af semantiske skemaer med henblik på at afdække paralleller og modsætningsforhold i teksten.
- diskutere teksters normkritik: afdække hvilke normer det kritiseres og hvorfor.
- perspektivere teksters normkritik til andre tekster, film, reklamer, radioprogrammer, podcasts, tv-serier, tøjmode osv.

Tekster:
Forløbets grundbog hedder Fuck Normen af Helle Juul Lassen (2016).
Eric Casper af Nike (2015)
Christina Hagen: Harlem New York (2012)
Mette Moestrup: Drama queen I, fra Kingsize (2006)
Olga Ravn: Reklamepigebarnet fra digtsamlingen Jeg æder mig selv som lyng (2012)
Tove Ditlevsen: Jeg elsker dig og En kvindes frygt fra digtsamlingen Pigeliv (1931/1951)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer