Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2017/18 - 2019/20
Institution Nørre Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e)
Hold 2017 SA/d (1d SA, 2d SA, 3d SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb: Ulighed
Titel 2 Demokrati, rettigheder og medborgerskab
Titel 3 Generation perfekt?
Titel 4 Dansk politik 1
Titel 5 Køn og ligestilling
Titel 6 Massemedier og meningsdannelse
Titel 7 Økonomi
Titel 8 Har EU en fremtid?
Titel 9 Dansk politik 2
Titel 10 Danmark i en globaliseret verden
Titel 11 Miljø- klimapolitik.
Titel 12 Dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik
Titel 13 På vej mod en ny verdensorden
Titel 14 Integration

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb: Ulighed

Omdrejningspunktet for forløbet er ulighed. Emnet vil blive belyst fra både en økonomisk, sociologisk og politisk vinkel.

Kernebegreber: økonomisk ulighed, social ulighed, gini-koefficient, ideologier, partier, højre-venstre-skalaen, velfærdsstaten med stat, marked og civilsamfund, velfærdsstatstyperne: universelle, residuale/liberale og den selektive/konservative, arbejdsmarkedspolitik (opkvalificering og stramning), flexicurity, sammenhængskraft, social, økonomisk og kulturel kapital, social tillid, velstand versus velfærd, levekår, fattigdom.

Anvendt materiale:
1g-bogen kap. 1
Indhold
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Demokrati, rettigheder og medborgerskab

Forløbet er en introduktion til demokrati, rettigheder, medborgerskab og det danske politiske system.
Vi tager udgangspunkt i det aktuelle kommunalvalg og ser i samarbejde med matematik på mandatfordelingsmetoder.
Her er således både fokus på den formelle/institutionelle politiske deltagelse og betydningen heraf - og på den ikke-institutionelle deltagelse. En vigtig pointe med forløbet er at eleverne bliver opmærksomme på deres rettigheder, pligter og muligheder for deltagelse i demokratiet - de skal vide at demokratisk deltagelse er andet og mere end valgdeltagelse.
i forløbet indgår et projektarbejde i samarbejde med matematik - med følgende opgaveformulering:
Lav et produkt, der informerer om det danske demokrati med henblik på at få flere unge til at deltage.
Det skal fremgå at deltagelse er mere end at stemme, men hvad i vil lægge mest vægt på og hvordan bestemmer I selv.
Det skal fremgå at stemmer tæller og betyder noget. Dvs. jeres viden om mandatfordeling skal indgå.
Der skal indgå interview(s) med politiker og evt. ekspert eller andre relevante personer

Begreber: Dahl's fem kriterier for et repræsentativt demokrati, direkte og indirekte demokrati, konkurrencedemokrati, deltagelsesdemokrati, deliberativt demokrati, civile rettigheder, sociale rettigheder, politiske rettigheder, statsborgerskab, medborgerskab, modborgerskab, den personligt ansvarlige medborger, den socialt ansvarlige medborger, en loyale demokratiske medborger, den kritiske demokratiske medborger, den værdiorienterede, nationale medborger, den værdiorienterede, globale medborger Eastons definition af politik, Eastons model, stemmeret og valgbarhed, sideordet opstilling, partiliste, valgforbund, kredsmandater, tillægsmandater, opgavefordeling mellem stat, regioner og kommuner.

Materiale: Politikbogen kap. 9 samt side 14-16 (hvordan defineres politik) og 19-23 (Eastons model), Byrådet s. 5-8, 15-17,
Burka kan godt forbydes – men er det foreneligt med et liberalt demokrati?
Burkaforbud - et angreb på demokratiet
Diverse artikler der problematiserer det danske demokrati
Statistikker vedr. unges demokratiske deltagelse
Kommunalpolitik er dødsygt mener 4 ud af 5 unge
Ny forskning: Meningsmålinger flytter 10 mandater i politisk petriskål

Paneldebat med unge kommunalpolitikere
Besøg hos Voxmeter

Kernestof:
̶ magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
̶ kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
Faglige mål
̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder ̶ formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
̶ forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

Omfang: ca. 45 sider (14 moduler)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Generation perfekt?

Et forløb om identitetsdannelse i det senmoderne samfudnd.
Vi tager udgangspunkt i filmen 'De perfekte piger' - en dokumentarfilm om 12-talspiger.
Fokus på at forstå identitetsdannelsen og dens sammenhæng med det omgivende samfund - og særligt fokus på uddannelsesarenaen.
I forbindelse med forløbet foretages kvalitative interviews med 3 forskellige generation om deres valg af uddannelse.

Begreber: Socialisation (primær, sekunder, dobbelt), normer, sanktioner, social kontrol, sociale roller, identitet (personlig, social, kollektiv, jeg), grupper (primær, sekundær, formel, uformel, reference), rollekonflkt, branding og image i cyberspace, anerkendelse (i privat, solidarisk og retslig sfære), det traditionelle samfund, det moderne samfund, det senmoderne samfund, socialkarakterer: sneglen, myren, kamæleonen, Globalisering
Aftraditionalisering, Ekspertsystemer, Udlejring af sociale relationer, Ansigtsløse relationer, Individualisering, Ophævelse af tid og rum, Refleksiv identitetsdannelse, ’Turisten’, ’Vagabonden’, Habitus, Kulturel kapital, Økonomisk kapital, Social kapital,Kulturel frisættelse,Formbarhed, Potensering, konkurrencestaten, charterturisten, den rygsækrejsende og vagabonden,
aktør><struktur

Materiale:
Luk samfundet op 2. udg: s. 38-50
Luk samfundet op 2. udg: figurer vedr. socialkarateren i forskellige samfundstyper
Luk samfundet op 3. udg. s. 51-53 (Honneth - anerkendelse)
Unge og identitet s. 9-21, 32-37, 48-60
Dokumentar: De perfekte piger (DR)
Kun hvis jeg får 12 er jeg god nok, Information 5/7-2014
Må en 12-talspige ikke være i balance med sig selv?, Politiken 4/10-2014
Jeg skriver jo ikke selv at jeg er smuk, Information 4/8-2012
små youtube-videoer om identitet.
Danske unge sætter europarekord i sociale medier, dr.dk 26/1-17
Brug af adskillige sociale medier hitter blandt unge, Danmarks statistik 2016
Frihedens fængsel, Berlingske230411
Unge er fanget i kravet om perfektion, Kristeligt Dagblad.dk 22. september 2011

Kernestof:
Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering
Adfærd på sociale medier
Kvalitativ metode

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
̶ analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
̶ forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser

Omfang: ca. 60 sider (14 moduler)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Dansk politik 1

Vi følger op på demokratiforløbet (og på grundforløbet) med et forløb om dansk politik, der skal give kendskab til de danske politiske partier - deres ideologier, værdier og vælgere. Samt give redskaber til at analysere parti og vælgeradfærd. Vi har også fokus på lovgivningsprocessen og følger vedtagelsen af tildækningsforbuddet.
Der skrives debatindlæg om tildælkningsforbuddet og laves hypoteser om erhvervsklasser og partivalg.

Vigtige begreber:
Ideologier (liberalisme, konservatisme, socialisme, socialdemokratisme,...), populisme, politiske skillelinjer: magtpolitisk, fordelingspolitisk, værdipolitisk, Partiadfærd: Molinsmodel, Kaare Strøms adfærdstrekant, Downs medieanvælgeteori/stemmemaksimeringsmodel, Partityper: eliteparti, klasseparti, catch-all parti, kartelparti, markedparti, Vælgeradfærd: kernevælger, class-voter, marginalvælger, issue-voter, issue-ownership, den socialpsykologiske teori om vælgeradfærd (Michigan-modellen), politisk socialisering, rationelle teorier om vælgeradfærd, nyttemaksimering, Downs vælgeradfærdsmodel, retrospektiv stemmeadfærd, pocketsbook voting, egotropisk vælger, sociotropisk vælger, nærheds- og retningsmodellen, postion og valens issues.

Faglige mål:
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
Politik
̶ politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd

̶ politiske beslutningsprocesser og politisk system i Danmark


Anvendt materiale:
Politikbogen dele af kap. 3, kap. 4, kap. 5 og kap. 6
Artikler om partierne og deres holdning til tildækningsforbuddet
Lovgivningsprocessen på Folketinget.dk
Omfang: Ca. 65 sider (13 moduler)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Køn og ligestilling

Med udgangspunkt i #meetoo undersøger vi i forskellige perspektiver ligestilling mellem kønnene i Danmark.
Formål:At få forståelse for og indblik i forskelle mellem kønnene og at kunne diskutere køn og socialisation - køn som social konstruktion eller biologisk determinisme samt hvad der kan og skal gøres for at fremme ligestilling.
I forbindelse med deltagelse i Ungdommens folkemøde skal der opstilles hypoteser og  foretages kvalitative og kvantitative undersøgelser til afprøvning af disse.

Gruppevis undersøges og fremlægges om:
Køn og socialisering: kønsnormer, (køns)socialisering (primær, sekundær og dobbelt), sommerfuglemodellen
Politik og feminisme: bredt og smalt politik begreb – herunder Eastons definition, de fire feministiske bølger, identitetspolitik, queer
Magt: Forskellige former for magt, socialisering, sanktioner, symbolsk vold, diskursiv magt, Youngs to dimensioner af magt
Demokrati, repræsentation og deltagelse: Mandatmodellen og deskriptiv repræsentation, politisk deltagelse (de forskellige former), postmaterielle værdier, køn som politisk skillelinje – klassehypotesen, velfærdshypotesen, mobiliseringshypotesen
Ligestillingspolitik, mål og midler: formelt lighedsbegreb, resultatlighed, positiv særbehandling, hård og blød kønskvotering, mainstreaming.
Det kønsopdelte arbejdsmarked: Horisontal og vertikal kønsarbejdsdeling, hegemonisk maskulinitet, stereotyp arbejdsdeling,

faglige mål:
̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
̶  behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
̶ påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
̶ analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
Sociologi:
- ̶ identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre
-Adfærd på sociale medier
̶ samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Politik:
̶ politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
̶ magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
Metode
̶ kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data

Materiale:
Uddrag af 'Køn og ligestilling'
Luk samfundet op, 3. udg. s. 12-26
Afsnit om kvalitativ og kvantitativ metode fra MetodeNU
Faktalink om #meetoo
Kvinder under glasloftet, Information 10.06.2017
Dokument om aktør/struktur forklaringer
Louises flirt truede med at dele nøgenbilleder, da hun fik en ny kæreste, dr.dk 08.06.2018
Ny rapport om unges seksualitet: Drenge hyldes, mens piger er billige og urene, dr.dk 26.06.2018

omfang 11 moduler, ca. 45 sider

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Massemedier og meningsdannelse

I samarbejde med dansk og mediefag og i forbindelse med deltagelse i Mediacamp arbejder vi med journalistiske genrer og mediernes rolle i et demokratisk samfund.
Vi diskuterer de digitale og sociale mediers betydning for demokratiet (og demokratisk deltagelse) og analyserer politisk brug af disse
Analyse af produktion af nyhedsartkler, nyhedsudsendelser, analyse, leder, portræt samt Facebook....

Begreber: Nyhedskriterier, vinkling, nyhedstrekant, kilder (ekspert, part, erfaring), argumentation (Toulmin), (journalistisk) sprogbrug, Layout, Push- medier, Pull-medier, Partipresse, Afsenderorientering, Modtagerorientering, Avisformater (omnibus, tabloid, niche, gratis, Firebladssystemet, Public Service, Medialisering, nyhedskriterier, mediernes som hhv. vagthund, jagthund, hyrdehund og redningshund, Gate-keeper, 4. statsmagt, den politiske dagsorden (mediernes, borgernes og politikernes dagsorden, politisk kommunikation, priming, framing, wedge issues, diskurs, spin (defensivt, offensivt, proaktivt, reaktivt), den politiske kampagnes otte faktorer, RAS-modellen. 'den herredømmefri samtale', deliberativt demokrati, Jûrgen Habermas, Chantal Mouffe, system og livsverden, kolonisering.

Faglige mål:
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
̶ politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier

Materiale:
Kapitel om massemedier og politisk kommunikation fra Politikbogen (s, 142-166)
Dagbog fra midten (dokumentar om dannelsen af Ny Alliance
Kapitel om medier og meningsdannelse fra 'Medier og politisk kommunikation' s. 79-88 (Finn Rasmussen, Columbus)
Kapitel om Habermas fra MedierNU (Systime)
Det politiske spil skygger for politikkens indhold, Berlingske 04.04.2011

omfang 13 moduler ca. 45 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Økonomi

Formål: At kunne forstå, analysere og deltage i den aktuelle debat om fremtidens velfærd og Danmarks økonomiske situation med brug af faglig viden og metoder. Dette forudsætter bl.a. kendskab til og forståelse af den aktuelle økonomiske situation, samfundsøkonomiske mål, det økonomiske kredsløb, økonomiske politikker og deres anvendelse samt forholdet mellem stat og marked.. Med viden om strukturpolitik samt de forskellige former for makropolitik og de økonomiske skoler overvejes hvornår hvilke indgreb er hensigtsmæssige (hvilke konsekvenser, fordele og ulemper). At kunne diskutere i hvilken grad Danmark har økonomisk handlefrihed og i hvilken grad staten kan og skal gribe ind i markedet.

Nøgleord: Samfundsøkonomiske mål, målkonflikter, multiplikatoreffekt, BNP, faste og løbende priser (realt og nominelt), pengekredsløb, realt kredsløb, økonomiske mål (vækst, lav arbejdsløshed, lav inflation, balance på betalingsbalancen, balance på statens budget, omfordeing, bæredygtighed), markedsøkonomi, planøkonomi, blandingsøkonomi, offentlig og privat sektor,  markedsmekanismen, fuldkommen konkurrence, monopol, finanspolitik (kontraktiv og ekspansiv), pengepolitik (kontraktiv og ekspansiv), valutapolitik (revaluering og devaluering), indkomstpolitik, makropolitik, strukturpolitik (interventionistisk og markedsorienteret), multiplikatoreffekt, formel for multiplikator (1/1-[(1-m)x(1-s)x(1-t)])?, konjunkturer (høj og lav) Keynes, monotarisme/ny-klassikere, Philipskurve, Friedman, former for arbejdsløshed (struktur, konjunktur, friktion, sæson), komkurrencestaten, priskonkurrenceevne, strukturel konkunrrenceevne, institutionel konkurrenceevne, flexicurity, udbud, efterspørgsel, markedsmekanismen, markedsfejl, negative og positive produktions- og forbrugseksternaliteter, forskellige typer af goder, substitutions- og indkomsteffekt, monopol, stordriftsfordele.

Faglige mål:
-anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
̶ undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
̶ påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
̶ analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
Økonomi
̶ velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
̶ globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
̶ makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

Anvendt materiale:
Dokumentarprogrammer om Keynes og Hayek fra serien 'Pengenes herrer'
Udvalgte afsnit og dele af 'Økonomi for dummies'
Andersen og Skött: Økonomibogen: (dele af) kap, 4, 6 og 7
Seneste nøgletal fra Danmarks Statistik
Opgave med notat til finansministeren om skattelettelser
Vi bruger rekord få penge trods økonomisk opsving, Børsen.dk 22. OKT. 2018
Her er vismændenes 5 vigtigste tal for danskøkonomi, 5. december 2018 Politiken
Dansk økonomi er uhyre sårbar over for udlandet, 21. november 2018 Politiken
Trods nye flotte BNP-tal: Her er dansk økonomis svære udfordring, 13. november 2018 Berlingske
ANALYSE: Det blæser op til modvind for dansk økonomi i 2019, 15. december 2018 Berlingske
Eksport bliver den helt store gyser for dansk økonomi i 2019, 22. januar 2019 Berlingske
Opsvinget i dansk økonomi viser træthedstegn, 31. december 2018 Jyllands-Posten
Økonomer til regeringen: I skal forberede dansk økonomi til ny krise, 28. december 2018 Berlingske

Omfang: 13 moduler, ca. 80 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Har EU en fremtid?

I lyset af de mange aktuelle udfordringer for EU undersøgere og diskuterer vi EU's fremtid.
Eksempler på udfordringer:
Anti-demokratiske tendenser i østeuropæiske lande, højrenationale og EU-skeptiske partiers fremgang, økonomisk krise, immigration, Brexit...
Der arbejdes også med emnet i forbindelse med SRO - i samarbejde med hhv. engelsk og mediefag
Forløbet udmunder i en studietur til Bruxelles, hvor der i samarbejde med mediefag produceres dokumentarfilm under overskriften 'Har EU en fremtid?' Her skal vi bl.a. besøge den danske repræsentation, Donald Tusks presserådgiver, Margrethe Vestagers kabinet - og forskellige danske europa-parlamentarikere.
Desuden skal der til et samarbejde med matematik indsamles empiri om EP-valg og vælgere til statistisk analyse.

Begreber og vigtig viden:
Integration i bredden og dybden, overstatsligt- og mellemstatsligt samarbejde, føderalisme, intergovernmentalisme, neo-funktionalisme, spill-over, kommission, ministerråd, parlament, domstol, Europaudvalg, de fem scenarier for EU's fremtid (Junckers hvidbog), formel og reel suverænitet, demokratisk underskud, københavnskriterier, Danmarks forbehold, interdependens, Brexit, populisme, Forfatningstraktaten, Lissabontraktaten, det indre marked - den fri bevægelighed, Københavnskriterierne, demokratisk underskud,

Anvendt materiale:
EU-oplysningen sider om EU's historie og EU's institutioner og Europaudvalget samt Danmarks forbehold
Brannner, Hans: ’Det politiske Europa’, 3. udg. Forlaget Columbus 2017 - fig. figur 1.12 - om overstatsligt og mellemstatsligt samarbejde.
Nedergaard: 'Hvordan fungerer den europæiske integration?' kap. 2: Teorier om EU's integration og opbygning
Iversen: Nationer og nationalisme kap. 9 ('Truer EU nationalstaten?')
Ole Aabenhus: EU er Europas ‘syge mand’ i RÆSON, 23.12. 20
M. Rubin: Flygtningekrise, finanskrise og splittelse: Har EU fået sin dødsdom? (interview, uddrag) i Politiken, 27.8. 2017
EU-demokratiet halter bagefter, i deo.dk, 2.11. 2017
Schaldemose: EU har ikke et demokratisk underskud (uddrag) i Altinget.dk DEBAT  1. maj 2018
Europa skælver Nu kommer selvransagelsen. Mød manden bag østudvidelsen, Zetland 22. juni 2016
Pierre Collingnon:  Kommentar: Hurra, EU er ikke død! Men hvor er planen for succes? Berlingske 4.januar 2019
Søren Kjeldsen Kragh: Kronik: Vi må redde det europæiske samarbejde fra EU, Politiken 12. november 2018
DEO-undervisning om demokratisk underskud
TV2: Efter brexit - her er de fem veje for EU
Macron: Tiden er inde til en europæisk renæssance
Besøg i Europahuset i København

I samarbejde med dansk:
'Præsidenten', dokumentar film af Guldbrandsen 2011

I samarbejde med engelsk:
What is populism, and what does the term actually mean? By David Molloy, BBC News, 6 March 2018
How to spot a populist | News | The Guardian 17/02/2019
Alexander Betts | TEDSummit Why Brexit happened — and what to do next
WATCH: Roaring Boris BURIES pro-EU camp and sets out vision for 'glorious' British future By NICK GUTTERIDGE, Apr 16, 2016 Daily Express.
EU Referendum: Michael Gove's full statement on why he is backing Brexit, Idependent 20. feb 2016


Faglige mål:
̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder ̶ formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
̶ forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
̶ påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
̶ analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
Politik
̶ politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
̶ politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
Metode
̶ kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
̶ komparativ metode og casestudier
statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.

Omfang 24 moduler, ca. 60 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Dansk politik 2

Vi følger med i valgkampen op til både EP-valg og Folketingsvalg, og får således repeteret viden om det danske politiske system, de danske politiske partier og deres vælgere samt parti- og vælgeradfærd ved at sætte denne i relation til de aktuelle begivenheder. Samtidig introduceres og øves den samfundsfaglige synopsis (som til mundtlig eksamen), og den skriftlige opgave 'Ny regering?' afleveres i samme forbindelse.Der arbejdes med at udarbejde og besvare relevante problemformuleringer med i udgangspunkt i valgkampen.

Begreber: se forløbet  'Dansk politik 1
'
Faglige mål:
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
̶ forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
̶ analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
Politik
̶ politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
̶ politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
Metode
̶ kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
̶ komparativ metode og casestudier
statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed?


Materiale:
Partiernes vælgeres dagsorden: https://www.altinget.dk/artikel/tidligere-spindoktor-saadan-vil-partierne-stjaele-vaelgere

Dagsorden efter køn, alder og geografi: https://www.altinget.dk/artikel/163051-koen-indkomst-og-geografi-her-er-vaelgernes-vigtigste-dagsordener
fbclid=IwAR0E14fKHX4WFiHdd6Djb1rrX52y_gB9U7R9j4B6q3g9bviuhXDft7LWfrA

Vælgere fordelt efter indkomst: https://www.altinget.dk/artikel/hvilke-partier-stemmer-de-rigeste-og-mindst-velhavende-vaelgere-paa?fbclid=IwAR1-sicTMD3LuxRwuu9tv4OMG64jbFsN76PbEPNYxt9KTyTPFkwR4rNzbjQ

Aktuelle meningsmålinger og vælgervandringer: https://www.dr.dk/nyheder/politik/meningsmaalinger

Michael Kristiansen: Vi rykker tættere på en SV-regering, 30. april 2019 Altinget
SF stjæler andre partiers medvind og har kurs mod nye mandater, 31. marts 2019 Politiken
Venstre er et parti i krise, 8. april 2019 Kristeligt Dagblad
SF er regeringsklar, men ikke uden tøven fra baglandet: »Slå koldt vand i blodet«, 31. marts 2019 Jyllands-Posten
Liberal Alliance gentager næppe succesen, 12. april 2019 Kristeligt Dagblad Sektion
ANALYSE I: Mens Morten Østergaard pjasker i vandet, er Olsen Dyhr ude i en sniger, 7. april 2019 Berlingske
Pia Olsen Dyhr: Vi skal ikke nødvendigvis i regering, 1. april 2019 Kristeligt Dagblad
Man vinder valg på at ville noget med magten, 10. april 2019 Kristeligt Dagblad
ANALYSE I: Opgør mellem Thulesen Dahl og Mette Frederiksen kan afgøre valget, 4. april 2019 Berlingske
Enhedslisten siger nu fra: Hvis de Radikale får deres vilje af Mette Frederiksen, bliver det uden os, 10. april 2019 Berlingske
ANALYSE: Alt kan bringes til at handle om fremmede, 30. marts 2019 Information

Deltagelse i debat mellem Rasmus Jarlov (K) og Jesper Abildgaard (RV) i anledning af Folketingsvalget.
Oplæg med Troels Stru Scmidt (SF) i anledning af EP-valget

Med udgangspunkt i artiklen 'Vi rykker tættere på en SV-regering' udarbejdes problemformuleringer og problemstillinger til synopsis.

Omfang: 8 moduler og 40 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Danmark i en globaliseret verden

Forløb om globalisering, international handel - og Danmarks rolle heri.

Centrale spørgsmål:
Hvad er globalisering? Hvorfor handler lande med hinanden? Hvilke fordele og ulemper er der ved frihandel og protektionisme. Hvorfor handelskrig mellem USA og Kina?
Hvordan klarer Danmark sig i den globale handel? Hvordan er vores konkurrenceevne? Hvem og hvad handler vi med? Er globalisering en fordel eller en ulempe for Danmark? Kan/skal vi bevare vores universelle velfærdsmodel?
Hvad er den danske velfærdsstats styrker, svagheder, muligheder og begrænsninger?

Centrale begreber:
Globaliseringens fem dimensioner (økonomisk, militær, kulturel, politisk, miljømæssig), globalister (optimister og pessimister) og skeptikere, Verdenssystem-teorien. WTO, G7, IMF, Verdensbanken, OECD.
Porters diamant, miljøafstand, industriblok, stordriftsfordele, priskonkurrenceevne (hvilke faktorer indeholder den), strukturel konkurrenceevne, institutionel konkurrenceevne, social kapital/tillid, komparative fordele (Ricardo), absolutte fordele (Smith), Linders efterspørgselsteori, stordriftsfordele (Krugman), importkvote, frihandel, faktorudrustningsteorien( Heckscher og Ohlin), plussumsspil,  trans/multi-nationale selskaber, WTO, handelshindringer (importkvoter, statsstøtte, importtold, tekniske handelshindringer), protektionisme, økonomisk integration, frihandelsområde, toldunion, fællesmarked, EU's fire frie bevægeligheder,  økonomisk, kulturel og politisk globalisering, outsourcing, social dumping, konkurencestaten, flexicurity,
Velfærdsmodeller, ideologier, stat, marked, civilsamfund, arbejdsmarkedspolitik, erhvervspolitik, brain-drain, brain-gain, udbudsorienteret strukturpolitik, direkte og indirekte erhvervspolitik, passiv og aktiv arbejdsmarkedspolitik, opkvalificering og stramning, strukturarbejdsløshed, den demografiske udfordring, den danske model.

Anvendt materiale
Henrik Kureer: ØkonomiNU kap. 14 - om konkurrenceevne (pris, strukturel og Porter, institutionel, social kapital), ibog fra Systime
Nibuhr Andersen og Sinding Skött: Økonomibogen s. 194-196, 198-199, 202-205, 210-218 Columbus 2016
Hans Branner: International politik s. 80-97
Besøg hos Dansk Industri
Uddrag af Økonomi for dummies 8
Professor: Velfærdsstaten står over for en privatiseringsbølge (uddrag), d. 26/5 2019 Berlingske Tidende
Så er det heller ikke værre med uligheden (uddrag), Information 5/5-2017
Vi er på vej mod velfærdsstaten version 2.0 (uddrag), Videnskab.dk d. 6/6 2017
Hvorfor formulerer venstrefløjen ikke en ideologi for konkurrencestaten? (Uddrag). Information d. 29. august 2018
Kronik: Vi skal kæmpe for globaliseringen, 21/8-2019
Gallup om danskernes syn på skattelettelser. Figur fra artiklen: På 25 år har danskernes syn på skattelettelser ændret sig markant. Berlingske Tidende d. 14/10 2018
Afleveringsopgave om Østeuropæisk arbejdskraft

Omfang: 80 sider
xx moduler

Faglige mål
̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
̶ undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
̶ forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
̶ formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
̶ forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere
̶ analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
Politik
̶ politiske ideologier
̶ politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
Økonomi
̶ velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
̶ globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
̶ makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
International politik ̶
̶ globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Miljø- klimapolitik.

Kan DK reducere CO2-udledning med 70% uden det koster vækst, arbejdspladser og lighed?
Hvad vil og kan de politiske partier gøre? Er de enige om målet, men ikke om midlerne? Hvilke fordele og ulemper er der ved anvendelsen af de forskellige midler?
Hvilken rolle spiller IGO'er og NGO'er. Hvilke andre aktører er vigtige?
Er grøn energi/vækst ligefrem Danmarks mulighed for at klare sig godt i den globale konkurrence?
Skal olieudvindingen i Nordsøen stoppes hurtigst muligt?
Hvorfor er klimapolitik også sikkerhedspolitik?

Med udgangspunkt i 'Debatten - grøn, grønnere, grønnest' (DR-TV 26.0919) diskuteres ovenstående spørgsmål i et projektarbejde, der afsluttes med et notat eller andet innovativt produkt.

Her indgår viden om
global opvarmning
bæredygtighedsbegrebet
Miljø- og klimapolitiske instrumenter (administrative og økonomiske):regler, standarder, forbud, afgifter, kvoter, tilskud,
Samspil mellem stat, marked og civilsamfund
Eksternaliteter og markedsfejl
målkonflikter
FN, IPCC og EU
Paris-aftalen, COP-møder, FN's verdensmål
Doughnut-økonomi

Forløbet afsluttes med deltagelse i Ungdomspolitisk sikkerhedskonference 2019

Anvendt materiale (fælles):

Debatten: Grøn, grønnere, grønnest
afsnit om miljø- og klimapolitik fra ØkonomiNU
'Sund klimapolitik forhindrer ikke økonomisk vækst', De Økonomiske Råd juni 2018
https://dors.dk/oevrige-publikationer/kronikker-artikler/sund-klimapolitik-forhindrer-ikke-oekonomisk-vaekst
Fremtidens vækst skal være grøn og til gavn for alle, AE 20/7-2-2019
https://www.ae.dk/artikler/fremtidens-vaekst-skal-vaere-groen-og-til-gavn-for-alle
Konflikten mellem vækst og klima kan blive demokratiets dødsstød, Berlingske 061018
En ny økonomisk model for det 21. århundrede: doughnut-økonomi (interview med Kate Raworth), Information 23.05.2017

Faglige mål:
̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
̶ undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
-undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
̶ formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
̶ forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere
̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:

Politik
̶ politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd
̶ politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Økonomi
̶ velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
̶ makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

International politik:
̶ globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.

Omfang: 6 moduler og 40 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik

Vi starter forløber induktivt med at deltage i den sikkerhedspolitiske ungdomskonference samt at læse Kofods kronik og regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi.
Formål med forløbet: At blive i stand til med brug af faglig viden at undersøge og diskutere aktuelle udfordringer i dansk udenrigspolitik samt håndteringen af disse.Vi analyserer den udenrigspolitiske besluningproces vedr. dansk deltagelse i forskellige internationale konflikter. Hvilke mål og midler dominerer i dansk udenrigspolitik?

Aktuelle udfordringer for Danmark: USA's måske mere tilbagetrukne rolle i NATO, samarbejdet i EU (og danmarks forbehold), Arktis, Flygtninge og immigration, Klima, Ruslands øgede aggressivitet, cybersikkerhed,

Begreber: (aktiv) småstat, formel og reel suverænitet, udenrigspolitiske mål (sikkerhed, ide, udenrigsøkonomi), udenrigspolitiske midler (determinanter, kapabiliteter, instrumenter), udenrigspolitiske adfærdsformer, aktivisme (hård og blød), tilpasning, den sikkerhedspolitiske beslutningsproces, den danske småstatstradition (determinisme, internationalisme), ulandspolitik, udviklingsbistand, FN (som arena og aktør), EU (og danmarks forbehold)

Anvendt materiale:
Deltagelse i 'Den sikkerhedspolitisk ungdomskonference 2019
Dansk udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi 2019-2020
Jeppe Kofoed: Som Bornholmsk granit', Politiken 07.09.2019
Hans Branner: Global politik 3. udg. s. 220-223, 230--253
Dansk ulandsbistand nærmer sig laveste niveau i 40 år, Altinget 5/9-2019
Forsker: Vi mangler en langsigtet strategi for, hvad Danmark skal i den nye verdensorden, 20. januar 2020 Information
Dansk udenrigspolitik fortsætter, som om alt var ved det gamle, 16. januar 2020 Information
NATO-ekspert: Lad være med at brænde broen til USA. Trump skal nok forsvinde igen en dag, 27. januar 2020 Information
Forsker: Danmark er ved at flytte i retning af EU sikkerhedspolitisk,  23. januar 2020 Information


Faglige mål:
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
̶ forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
̶ analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
Politik
̶ politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd
̶ politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
International politik
̶ aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
̶ mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 På vej mod en ny verdensorden

Formål med forløbet
At opnå kendskab til faget International Politik (IP) i bred forstand og at være i stand til at undersøge igangværende konflikter og ændringer af verdensordenen med anvendelse af begreber fra IP. Hvad betyder ændringerne i USA's udenrigspolitik for verdensordenen (og for Danmark)? Hvordan agerer Rusland og Kina - hvorfor og med hvilke konsekvenser? Hvilken rolle spiller FN? Hvad med de ikke statslige aktører.? Hvad sker der i Arktis og i Mellemøsten - hvem har hvilke interesser og hvorfor?
I forløbet indgår et længere projektarbejde, hvor grupperne har særligt fokus på hhv. Kina, Rusland og USA i hhv. Mellemøsten og Arktis.

Begreber/teorier:
FN (som arena og aktør)
Kollektiv sikkerhed
Menneskerettigheder
Universalisme og kulturrelativisme
Fredsskabende og fredsbevarende og humanitære aktioner (kap VI, VI½ og VII)
Sikkerhedsrådet og Generalforsamlingen
R2P
Folkeret
Hård og blød magt
Magt som ressource, magt som relation, strukturel magt
Supermagt, stormagt, mellemstor magt, småstater
Ikke-statslige aktører (igo'er, ngo'er, multinationale selskaber, oprørsbevægelser, intellektuelle fællesskaber, ikke-legale grupper)
Gamle og nye krige
Smalt og bredt sikkerhedsbegreb
skrøbelige/svage stater
aktør-struktur
Realisme
Demokratitesen
Anarki
Sikkerhedsfællesskab
Selvhjælpssystem
Sikkerhedsdilemma
Magtbalance
Bipolaritet
Unipolaritet
Plussumsspil
Multipolaritet
Idealisme
Sikkerhedsstigen
Interdependens
Nulsumsspil
Afbalancering
Den engelske skole
det internationale system
det internationale samfund
verdenssamfundet
Amerikanske udenrigspolitiske skoler: neo-konservatisme, neo-isolationisme, realisme og liberal internationalisme
Emperial overstrech

Faglige mål:
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
̶ undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
̶ forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere.
̶ analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
Politik
̶ politiske ideologier, skillelinjer
̶  magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
̶ politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
International politik ̶
aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
̶ mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
̶ globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
Metode
̶ komparativ metode og casestudier

Anvendt materiale:
Kronik 09.03.2017: Den liberale verdensorden er i krise
Peter Viggo Jacobsen: 'Fred i vor tid', Samfundsfagsnyt september 2017
Diverse indslag fra P1-morgen :-)
Video om Den engelske skole fra Atlantsammenslutningen
Global politik s. 18-40, 50-65, s. 50-65 (trusler og sikkerhed) s. 110-120 (USA), 120-132 (Kina), 135 -138 (Rusland), 144-149 (Rusland/Ukraine) ,158-180  samt kapitel om Mellemøsten med fokus på Iran fra 4. udg. af Global Politik
'The eye in the sky', 2015 - film brugt til diskussion af aktører, nye krige, nye trusler og magtformer.
Diverse artikler grupperne selv finder i forbindelse med projektarbejde

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Integration

Repetition af viden om identitet og socialisation fra tidligere forløb. Nu tilføjes viden om udfordringer særligt forbundet med at have anden etnisk baggrund end dansk.
En del af forløbet er afviklet virtuelt pga lock down. Forløbet skulle afsluttes med projektarbejde og anvendelse af fagets metoder, men dette blev aflyst pga lock down.

Anvendt materiale
Morten Hansen Thorndal: Ærkedansker perkerdansker, 2. udg. Columbus 2018: kapitel 3 - Integration og de sociologiske perspektiver.
Ali og hans brødre (DR dokumentar)
Materiale fra opgaven 'danskere og nydanskere' samt fra opgave om boligområdes betydning for socialisation

begreber:
Normer
Roller
Identitet – personlig og social
Social kategori
Det traditionelle menneske
Det senmoderne menneske
Primær socialisation
Sekundær socialisation
Dobbelt socialisation
Jeg-kultur
vi-kultur
den rene identitet
bindestregs-identitet
kreolsk identitet
national identitet
nationale fællesskaber
etnocentrisme
stereotyper
fordomme
Rosenthal-effekten
Stereotypitrussel
Diskurs
Bourdieu...
Social arv
Kontaktteorien
Honneths teori om anerkendelse i tre sfærer
Rettigheder og pligter i et demokratisk samfund

faglige mål:
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
̶ ̶ forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
̶ analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
Kernestof:
Sociologi
̶ identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
̶ samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Politik
̶ politiske ideologier, skillelinjer
̶  rettigheder og pligter i et demokratisk samfund

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer