Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2017/18 - 2019/20
Institution Nørre Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e)
Hold 2017 SA/e (1e SA, 2e SA, 3e SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb om ulighed
Titel 2 Unge – Identitet, socialisering og sociale medier
Titel 3 Økonomi og finanskrise
Titel 4 Politik og klima
Titel 5 Valg og vælgere
Titel 6 EU muligheder og problemer
Titel 7 Velfærdsstaten og dens udfordringer
Titel 8 Kort om FT19
Titel 9 IP: Krig og fred
Titel 10 Udenrigspolitik og sikkerhedspolitik
Titel 11 Økonomi & globalisering
Titel 12 Integration - sociologi og repetition
Titel 13 International politik
Titel 14 IP: krig og fred samt udenrigs- og sikkerhedspol.
Titel 15 Opfølgning på FT19

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb om ulighed

Grundforløb om ulighed
Bemærk at dette er grundforløbet i samfundsfag. Det er ikke undervist i 1e, men i alle grundforløbs-klasser.

Beskrivelse af forløbet:
Formålet med forløbet er dels en introduktion til faget samfundsfag og dels at opbygge elevernes viden om socio-økonomisk ulighed i Danmark. Emnet vil blive belyst fra både en økonomisk, sociologisk og politisk vinkel. Vi vil undersøge de tre fremherskende ideologier i dansk politik, nemlig socialisme, liberalisme og konservatisme. Vil vil se på hvordan partierne forholder sig til ideologierne med særligt fokus på på deres holdning til velfærd. Vi gennemgår velfærdsstaten og de tre velfærdsmodeller, og lærer herefter om arbejdsmarkedspolitik og flexicuritymodellen. Vi betragter ulighed statistisk og ser på gini-koefficienten. Endelig behandler vi ulighed fra en sociologisk vinkel med fokus på Bourdieu og hans tre kapitalformer.

Undervisningsmateriale:
Grundbog
• Pinholt, Kaj: 1g-bogen. Side 1-34 (Forord og kapitel 1.1 - 1.13). Udkommer medio 2019 på Forlaget Columbus. Udleveret som pdf på lectio.
Videoer
• Andersen, Torben: Er ligheden skabt gennem omfordeling? Djøf / Jesper Schwarz. Kilde: https://film.djoef.dk/er-ligheden-skabt-gennem-omfordeling
• Bach, Hixi: Flexicurity fra Økonomi for dummies, afsnit 3. Kilde: youtube.com/watch?v=TsiD-piS9ak
• Mortensen, Stephen Frank: Den Danske Model - Flexicurity. Kilde: https://www.youtube.com/watch?v=S2mPhHCstSw

Faglige mål i forløbet:
• Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
• Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
• Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
• Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Særlige fokuspunkter:
• Faglige evner til at lytte, læse, søge information, diskutere og reflektere.
• Tværfaglige evner til at analysere, overskue og strukturere viden.
• Personlige evner til gennem undervisningen og forberedelsen af opbgge selvstændighed  og samarbejdsevne
• IT-færdigheder inden for Kectio, tekstbehandling og regneark.

Liste over nøglebegreber:
• Ulighed
• Socialisme
• Liberalisme
• Konservatisme
• Højre-venstre-skalaen
• Velfærdsstaten med stat, marked og civilsamfund
• De 3 velfærdsmodeller: Den universelle, den residuale/liberale og den selektive/konservative
• De politiske partier og deres syn på velfærdsstaten.
• Arbejdsmarkedspolitik og flexicurity.
• Social ulighed: uddannelsestilknytning og tilknytning til arbejdsmarkedet.
• Social arv og sociologiens forklaring på den sociale arv: Bourdieus habitus og kapitaler
• Statistik om fattigdom i Danmark
• Gini-koefficienten.

Sidetal for forløbet: 40 normalsider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Unge – Identitet, socialisering og sociale medier

Unge: Identitet, socialisering og sociale medier

Beskrivelse af forløbet:
Formålet med forløbet er at opnå en bedre forståelse af identitet, socialisering og sociale medier. Forløbet er struktureret omkring nedenstående 9 overordnede spørgsmål.
• Hvad handler digital krænkelseskultur om?
• Hvad handler socialisering om og hvorledes socialiseres vi til dem vi er?
• Hvad betyder identitet og hvorfor taler man forskellige identitetsniveauer?
• Hvad kendetegner en kultur og hvilken betydning har kultur for identitetsdannelsen?
• De fleste kan opleve identitetsmæssige udfordringer, men hvorfor oplever særligt ikke-vestlige indvandrere identitetsmæssige udfordringer?
• Hvorfor har vi mennesker brug for anerkendelse og hvad kan konsekvenserne ved manglende anerkendelse være?
• Hvad handler begreberne face, setting, front- og backstage om, og hvorfor taler vi om, at identitetsdannelse i dag er rykket ud på nettet?
• Hvorfor har forskellige sociale roller indflydelse på identiteten og har vi flere roller i dagens samfund end tidligere?

Faglige mål i forløbet:
• Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
• Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
• Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
• Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Undervisningsmateriale:
• Grundbog: Luk Samfundet Op! 3.udgave, af Peter Brøndum og Thor Banke Hansen, Forlaget Columbus 2017, side 30-62
• Debatfilm fra www.luksamfundetop.dk: ”Daginstitutioners rolle i samfundet”, ”Diskrimination”, ”Parallelsamfund og kulturelle forskelle”, ”Aydin Soei fortæller om sin opvækst”
• Videoer: Partiernes holdning til indvandring og integration, Forlaget Columbus. Kilde: http://lso.forlagetcolumbus.dk/index.php?id=19825
• ”Selfiekulturen truer unges selv” af Casper Pilgaard Christensen, Kristeligt Dagblad 20.2.2016.
• ”Sociale medier blandt unge og den øvrige befolkning 2016”. Danmarks Statistik. Kilde: https://dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtml?cid=28056
• ”Dansk unge sætter europarekord i sociale medier” af Kåre Kildall Rysgaard dr.dk
• www.redbarnet.dk/sletdet

Nøglebegreber:
• Socialisering
• Socialiseringsformer: Primær-/sekundær og dobbeltsocialisering og multisocialisering
• Sociale arenaer, roller og social gruppe
• Internalisering, social kontrol, sanktioner og rollekonflikter
• George H. Mead: 'I' og 'Me', imitation, Den bestemte anden og den generaliserede anden
• Individualiseringstendenser
• Familieformer: Generationsfamilie, kernefamilie og ny familie
• Denciks familietyper, betoningen af individ og af fællesskab: Teamfamilie, svingdørsfamilie, patriarkalsk familie og socialt akvarium.
• Prof. Carsten Rene Jørgensens fire identitetsformer: Jeg-, personlig, social og kollektiv identitet
• Hofstedes løgmodel over fire elementer i en kultur: Symboler, Helte, Ritualer og Værdier
• Kultur, integration og integrationstyper (Assimilation, Pluralistisk integration, Segregation)
• Thomas Hylland Eriksen: Den rene identitet, binde-identitet og kreolsk identitet. Jeg-kultur og vi-kultur.
• Honneths tre anerkendelsesbehov (kærlighed, retlig og solidarisk anerkendelse)
• Goffmans begreber: Setting, face, front- og backstage samt branding og image.
• Statistik om omfanget og karakteren af unges brug af sociale medier

Sidetal for forløbet: 38 normalsider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Økonomi og finanskrise

Økonomi og finanskrise

Beskrivelse af forløbet:
Vi har i forløbets første del arbejdet med emner i national og international økonomi.
Temaer: Nationalregnskabet; Aktie- og obligationsmarkedet, og hvordan man kan skelne mellem realværdi og nominel værdi.
Økonomiske målsætninger; Målkonflikter; Markedsmodellen, og sammenhæng mellem vare-, arbejds- og pengemarkedet; Det økonomiske kredsløb; Ekspansiv og restriktiv finans- og pengepolitik
Keynesianisme og monetarisme (Keynes og Friedman)
Herefter har vi fokuseret på den økonomiske krise. Vi analyserede det amerikanske boligmarked, subprimelån og hvilken rolle tillid og forventninger spiller på finansmarkeder. Herefter diskuterede vi strategier for håndtering af krisen, både fra en markedsøkonomisk og en planøkonomisk vinkel.
Således har vi belyst globaliseringens betydning for Danmark, eksemplificeret gennem den økonomiske krise og Danmarks rolle som en lille, åben økonomi.

Undervisningsmateriale:
• Kompendiet "Økonomi og finanskrise", udleveret på lectio. Undtaget herfra er artiklen "Hvad er din virksomheds Nash-equilibrium" af Vincent F. Hendricks, som ikke er pensum.
• Sperling, Anna v.: UNDP: Man kan skabe velstand uden vækst, Dagbladet Information, d. 5. nov. 2010. Kilde: information.dk/udland/2010/11/undp-kan-skabe-velstand-uden-vaekst (udleveret i pdf på lectio under titlen "To artikler om mål for velstand")
• Nielsen, Jørgen Steen: BNP: Så glem det dog. Dagbladet Information, d. 13. april 2010. Kilde: information.dk/udland/2010/04/bnp-saa-glem (udleveret i pdf på lectio under titlen "To artikler om mål for velstand")
• Abildlund, Andreas: Pikettys økonomiske forudsigelser. Videnskab.dk, d. 5 juni 2014. Kilde: videnskab.dk/kultur-samfund/pikettys-okonomiske-forudsigelser-har-udlost-ophedet-debat-om-ulighed. udleveret på lectio.

Arbejdsform:
Tavleundervisning, elevoplæg, video, elektronisk informationssøgning, arbejdsspørgsmål, quizzer og debatter.

Faglige mål i forløbet:
• Redegøre for relevante økonomiske begreber
• Redegøre for årsager til den økonomiske krise
• Forklare økonomiske målsætninger og målkonflikter
• Redegøre for den finanspolitiske cyklus mellem høj og lav-konjuktur ud fra et keynesiansk syspunkt
• Analysere den nuværende økonomiske situation for Danmark
• Redegøre for forskellige økonomiske skoler, især keynesianisme og monetarisme
• Diskutere løsningsforslag på nuværende økonomiske krise ud fra de forskellige økonomiske skoler.

Nøglebegreber:
• Nationalregnskabet
• Det økonomiske kredsløb
• Økonomiske målsætninger: Vækst, beskæftigelse, betalingsbalancen, prisstabilitet, balance på det offentlige budget, social lighed, skattestop, økologisk balance
• Målkonflikter
• Finanspolitik: Aktør, værktøjer og konsekvenser (Den finanspolitiske cyklus)
• Pengepolitik: Aktør, værktøjer og konsekvenser (Den pengepolitiske cyklus)
• Markedsmodellen (Udbud og efterspørgsel)
• Keynes' økonomiske teori
• Friendman og monetarismen
• Finanskrisens årsag
• Løsninger på finanskrisen ifølge socialismen og liberalismen

Sidetal for forløbet: 85 normalsider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Politik og klima

I forløbet beskæftiger vi os med politik og klima. Vi starter med at repeterer ideologierne og relaterer dem til grøn politik. Derefter placerer vi partierne i et nypolitisk skisma med fokus på klima. Vi arbejder videre med, hvilken rolle klimaet spiller for befolkningen, og hvilke muligheder samt hvordan politikerne kan lave en klimaindsats. Vi ser også på, hvilke interesser, der er i spil. Derudover undersøger vi hvilke økonomiskestyringsredskaber, der kan benyttes i forhold til en klimaindsats.

Derudover har vi arbejdet med beregninger i samfundsfag (indekstal, procentvis vækst og procentvise andele) samt lineær regression. Eleverne læser desuden løbende i Knæk Koden, når de laver afleveringer.

Centrale begreber: ideologier, partier, nypolitik/værdipolitik, klima, miljø, policyanalyse, regulering, afgifter, forbud, kvoter, ideologi, det politiske system, interesseorganisationer, vælgere.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
̶ undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
̶ analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

Kernestof:
Friisberg, Gregers (2013): Poilitik ABC, København forlaget Columbus. Sider: 8, 14-23 68-73 83-85 (ca 23 sider)
Gregersen, Rune Valentin (2014): Miljøpolitk, Århus, Systime.  https://miljoepolitik.systime.dk/index.php?id=489 (enkelte uddrag ca 18 sider)

Supplerende materiale

Andersen Anne (2017): Den politiske forbruger, iBureauet/Dagbladet Information. Via Faktalink. November 2017. (ca 9 sider)

Andersen, Jørgen Goul, Peter Munk Christiansen, Aage Frandsen og Rune Valentin Gregersen: PolitikNu (2018): Den parlamentariske styringskæde, Århus: Systime. (ca 1 side)

Beim, Jakob Hvide og Anders Bæksgaard (2018): Lækket regeringsnotat afslører 20 tiltag til ny klimaplan, Politiken, 16/7 2018.  (ca 1 side)

Concito, Pressemeddelelse (2018): Klimapolitik er danskernes foretrukne valgtema, Concito. (ca 1 side)

Debatten fra DR2 23/8 2018 med titlen Klimakampen (uddrag)

Energi, forsyning- og klimaministeriet (2018): Energiaftale, https://efkm.dk/ministeriet/aftaler-og-politiske-udspil/energiaftalen/ (uddrag)

Jørgensen, Kristoffer Lassen (2018) Reaktioner: Regeringens energiudspil er for uambitiøst, 26. april 2018, Ingeniøren. (ca 4 side)

Klimatestamentet (2018): It’s fashin baby, https://www.dr.dk/radio/p1/klimatestamentet/klimatestamentet

Mansø, Rikke Gjøl (2018): Splittet opposition går hver sin vej i afslutningsdebatten, 30. MAJ. 2018, www.dr.dk (ca 1 side)

Ries, Jonathan (2018): Energiaftalen skal belønne klimabevidst forbrug, Energi og klima, 3 .april 2018. (ca 2 sider)

Omfang i alt: ca 59 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Valg og vælgere

Vi starter med at kigge på midtvejsvalget i USA. Derefter ser vi på folketingsvalget 2015 og arbejder med vælgeradfærd samt partiadfærd. Vi undersøger forskellige partier og deres kriser.

Centrale begreber: vælgeradfærd, massepartier, catch all partier, programpartier, pragmatiske partier, klassepartier, partiadfærd, midtvejsvalg i USA, Folketingsvalg, statistisk usikkerhed, ideologi.

Faglige mål:
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
̶ undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag (matematik arbejder også med statistisk usikkerhed)
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
̶ forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
̶ påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
̶ analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof

Friisberg, Gregers: Politik ABC, Columbus sider 28-39, 95-99 (ca 17 sider)

Supplerende materiale:

Altinget: Tag kandidattesten, https://www.altinget.dk/kandidater/ft15/holdningsprofil.aspx#.XRNN8y063Vp

Analyse og tal (2019): Kend dit folketing: https://kendditfolketing.dk/topic/3

Berndt, Thomas (2014): Lynguide: Forstå midtvejsvalget på to minutter, Politiken.
Minutter (1 side)

Christiansen, Ramus og Sean Coogan (2018): Få svar: Hvad går midtvejsvalget ud på? 6. november 2018. https://www.dr.dk/nyheder/udland/midtvejsvalg/faa-svar-hvad-gaar-midtvejsvalget-ud-paa#!/  (2 sider)

Christensen, Kasper Madsbøll og Kasper Sallander: Om kommende folketingsvalg, det bliver i 2019, dr.dk, https://www.dr.dk/nyheder/politik/loekke-om-kommende-folketingsvalg-det-bliver-i-2019#!/ (1 side)

DR (2015): Her er Danmarks nye regering, video (screenshot), http://www.dr.dk/nyheder/politik/valg2015/video-her-er-danmarks-nye-regering (set 5/12 2015)

Friisberg, Gregers (2015): De politiske partier, www.gf.dk (set 12/!2 2018) (1 side)

Heinskou, Nilas og Kristian Klarskov (2014): Fire punkter mellem DF og en regering, Politiken 5/8 2018. (3 sider)

Larsen, Johan Blem og Kaus, Morten (2017): Fem partier med fælles løfte: Partistøtte skal være mere gennemsigtig, 4. maj 2017. Dr.dk, https://www.dr.dk/nyheder/politik/fem-partier-med-faelles-loefte-partistoette-skal-vaere-mere-gennemsigtig  (2 sider)

Rasmussen, Rene (2015): Først pisser de på os, bagefter siger de, at vi lugter, Politiken, 22/6 2015 (3 sider)

Skovhus, Daniel (2016): De gamle partier har fortjent deres krise, 2/1 2016, Politiken. (2 sider)

Nielsen, Sigge Winther (2015): Valget lektie: Drømmepartier slår Djøf-partier, Politiken, 19/6 2015. (5 sider)

Tv2 (2015): Valg 2015, resultater optalt, http://politik.tv2.dk/valg2015/resultater/optalt (set 1/12 2015)

Andet:

Uddrag af podcasts: https://politiken.dk/podcast/Nedtaelling_til_valget/art6646331/Vi-tæller-ned-til-det-kommende-folketingsvalg

Fischer- Nielsen, Bent (2019): Statistisk usikkerhed

Omfang i alt: ca 37 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 EU muligheder og problemer

EU, institutioner og befolkningens viden om og deltagels EU (sidstnævnte arbejder vi med i SRO).

I forløbet arbejdes med med  David Eastons til beskrivelse af et politisk system og i forhold til EU. I et komparativt perspektiv arbejdes med det danske politiske system i forhold til EU. Der sættes fokus på de centrale aktører i EU (Parlament, Ministerråd, Kommission, Domstol, interesseorganisationer m.v.), herunder hvordan det nationale og overnationale spiller sammen.
Der arbejdes med emnet demokratisk underskud og EU, samt forskellige holdninger til integrationen i EU og forskellige integrationsteorier.
Desuden arbejdes med Brexit som case, hvilket bliver en optakt til SRO om samme emne.

Vi arbejder desuden med statistsik usikkerhed og metoder i samfundsfag.

Forløbets kernebegreber: EU's institutioner, demokratisk underskud, integrationsteorier, lobbyisme,

Forløbet har fokus på følgende faglige mål:
– forklare samfundsmæssige problemstillinger ved anvendelse af begreber og enkle teorier
- anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
– undersøge og dokumentere et politikområde og betydningen af EU
– undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger
– dokumentere viden om sammenhænge mellem nationale og europæiske
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
–  indsamle, vurdere og bearbejde materiale til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
– anvende kvantitative og kvalitative metoder
– formulere faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi
– på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog

Kernestof:

Branner, Hans: Det politiske Europa, Columbus, s.  28-36, 65-72, 79-85, 92-115, 122-135 (ca 55 sider)


Supplerende litteratur:


Det europæiske råd (2019): EU’s formænd – hvem laver hvad? https://europa.eu/european-union/about-eu/presidents_da (ca 2 sider)

Ritzau (2017): Fakta: Hvad er Brexit? 17. januar 2017, https://politiken.dk/udland/art5791745/FAKTA-Hvad-er-brexit  (1 side)

Jørgensen A. Steen (2017): Storbritannien har stemt sig ud af EU, 24. 06 2017, Jyllands-Posten. (ca 2 sider)

Mediehuset (ukendt): Brexit - hvorfor vil briterne forlade EU? https://mediehuset-kbh.dk/krisetid-i-europa-brexit-hvorfor-briterne-forlade-eu/ (film)

Nielsen, Janne Bisgaard (2016): Den samfundsvidenskabelige undersøgelse. Systime. (ca 13 sider)

Historisk baggrund for EU (ca 4 sider)

Andet
EU-oplysningen: www.eu-oplysningen.dk

Euro-lex: http://eur-lex.europa.eu/browse/summaries.html?locale=da

Omfang i alt ca 77 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Velfærdsstaten og dens udfordringer

Forløbet sætter fokus på velfærdsstaten og dens udfordringer i et økonomisk perspektiv.

Forløber behandler først grundlæggende økonomiske emner som markedsstyring og politisk styring samt sektorerne stat, marked og civilsamfund. Der arbejdes med de forskellige former for velfærdsmodeller set i et ideologisk perspektiv. Forløbet tager udgangspunkt i en sammenligning med den amerikanske velfærdsstat.
Vi ser også på velfærdsstaten i lyset af de forskellige ideologier og kigger på de forskellige udfordringer (EU-udfordringen, den demografiske udfordring, globaliseringsudfordringen)  

Fokus for arbejdet med den danske velfærdsstat er de grundlæggende principper, dens finansiering og velfærdsgoder (service, overførsler).
Forløbets kernebegreber: residual, selektive og universelle velfærdsmodel, overførselsindkomster, markedsøkonomi, det økonmiske kredsløb, prioritering, lighed, gini-koefficienten, sociale ydelser samt velfærdsstatens udfordringer.

Der er fokus på følgende faglige mål:
– undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
– formulere samfundsfaglige spørgsmål, opsøge informationskanaler og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
– formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer
– formulere viden om faglige sammenhænge med anvendelse af faglige begreber
– formidle og analysere på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

Litteratur:
Andersen, Lene Nibuhr og Jakob Sinding Skøtt: ØKONOMIBOGEN s. 167-184 (omfang 17 sider)
Bundgaard, Maria Bruun, Ole Hedegaard Jensen og Thomas Secher Lund ( 2019): Samf C - din samfundsfagbog, Systime.(omfang 5 sider)
Brøndum, Peter (2017): USA's udfordringer, Columbus, 160-165 (5 sider)
Jespersen, Kaj Pinholt: Samfundsfagbog til grundforløbet under udarbejdelse (s. 3-10)

Supplerende materiale:
Skriv om:
Fischer Nielsen, Bent: Lineær regression (2 sider)
Fischer-Nielsen, Bent; Statistisk usikkerhed (2 sider)
Beregninger i samfundsfag (2 sider)
Aktør- struktur (1 side)
Knæk Koden (10 sider)

Omfang i alt ca 50 sider

Klassen laver desuden i forbindelse med deres studietur til Bruxelles en semistruktureret interviewguide, som skal være med til at belyse synet på EU i Belgien
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Kort om FT19

Kort  opsamling på folketingsvalget 2019. Vi ser på valgresultatet, genopfrisker teori om vælgeradfærd og opstiller hypoteser.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 IP: Krig og fred

I dette forløb arbejder vi med international politik. Vi arbejder med forskellige internationationale aktører og deres opbygninger og rolle. Vi undersøger centrale aktører (nationer, organisationer, NGO’ere m.v.) og deres adfærd. Vi undersøger hvordan den nuværende verdensorden kan karakteriseres. Et omdrejningspunkt er USA's og FN's position i den internationale orden. Samt ser på forskellige ip- teorier (fx realisme, idealisme, verdenssystem, afhængigheds), som i IP anvendes til at undersøge aktuelle begivenheder ud fra.

Forløbets anden del tager omdrejningspunkt om sikkerheds og udenrigspolitik. Der indledes ved at sætte fokus på stater og forskellige statssystemer  og statstyper ud fra 4 former or kapabiliteter.  Vi ser på både stærke og svage stater.

Vi sætter fokus på Danmarks suverænitet og handlemuligheder ved at undersøge mål og midler i dansk udenrigspolitik, herunder også aktører, determinanter, interesser m.v. Vi arbejder også med sikkerhedsbegrebet og med aktuelle sikkerhedstrusler som fx terrorisme og klimaforandring.
Vi arbejder internationale skoler i form af idealisme og realisme samt kort med den engelske skole.
Vi ser også på sikkerhedspolitik i forhold til casen om Syrien (IP&Ø s. 136)

Forløbets kernebegreber er: FN, USA, verdensorden, hegemoniteori, idealisme, realisme, magt, suverænitet (nation og stat), sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt. Huntington, Fukuyama og hegemoniteori, krig, fred, interdependens. kapabiliteter, stærke og svage stater, realisme, idealisme, den engelske skole,

Der er fokus på følgende faglige mål:
-anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger
og løsninger herpå og
- forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse
af begreber og teorier
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
– formulere samfundsfaglige spørgsmål, opsøge informationskanaler og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- undersøge og sammenligne samfund på forskellige økonomiske udviklingstrin, herunder samspillet
mellem nationale og globale forhold
– skelne mellem forskellige typer argumenter og udsagn, herunder beskrivelse og vurdering
– formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer
– formulere viden om faglige sammenhænge med anvendelse af faglige begreber
– formidle og analysere på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

Litteratur:
Branner, Hans: Global Politik, København, 2015, Columbus, s. 16-29, 34-41, 69-70, 94-96, 110-120, 163, 172-173, 212-217

Supplerende materiale:
Burcharth; Martin, 11/2 2011, USA skal bevare sin magt ved at blive blød, Information.
Christensen, Ida Meldgaard og Stig Tackmann, (26.05.2013): Så krigen mod terror vil fortsætte? Kenneth Waltz: Jeg ser ingen slutning, RÆSON, http://live.raeson.dk/2013/kennethwaltz2010/
Columbus (2018): HDI - udvalgte lande, Columbus
Dessau, Erling: Kan FN levere varen og styre kloden? Politiken, 17. JAN. 2011, http://politiken.dk/debat/analyse/ECE1169013/kan-fn-levere-varen-og-styre-kloden/
Dr.dk (27/8 2019): Verden ifølge Gram: Trump hvilker tungt over G7 topmøde, https://www.dr.dk/radio/p1/verden-ifoelge-gram/verden-ifoelge-gram-2019-08-27
Freedomhouse (2019): Freedom in the World, Freedomhouse, Internetadresse: https://freedomhouse.org/report/freedom-world/freedom-world-2019 - Besøgt d. 30.09.2019
Globalis (2018): BNP pr. indbygger, Globalis: Internetadresse: https://www.globalis.dk/Statistik/BNP-per-indbygger - Besøgt d. 30.09.2019
Larsen. Niels Iver (3.09.2019): Vestens selvforståelse som overlegen universel model er i krise - men det skal vi måske være glade for, Information
Libak, Anna (30.12.2018): Debat: Trump normaliserer amerikansk udenrigspolitik, Berlingske
MaCarthy, Niall (2016): The Top 15 Countries for Military Expenditure in 2016, Forbes, Internetadresse: https://www.forbes.com/sites/niallmccarthy/2017/04/24/the-top-15%20countries-for-military-expenditure-in-2016-infographic/#b8c019165a45 - Besøgt d. 30.09.2019
Mouritzen, Kristian (5.12.2018): USA går i kødet på den gængse verdensorden, Berlingske
Now this world (2015): How does the UN work? https://www.youtube.com/watch?v=tlmYtJiUK00
OECD (2019): G20 GDP Growth - First quarter of 2019, OECD, Internetadresse: http://www.oecd.org/economy/g20-gdp-growth-first-quarter-2019-oecd.htm - Besøgt d. 30.09.2019
Rubin, Marcus, (11/3 2011): Jeg fik ret - demokratiet sejrer, Politiken,  http://politiken.dk/debat/ECE1220824/jeg-fik-ret---demokratiet-sejrer/
Sproegel, Mathias Rømer (05.2018): Farlig handelskrig mellem USA og Kina, Sydinvest, Internatadresse: https://www.sydinvest.dk/nyheder/magasinet-horisont/farlig-handelskrig-mellem-usa-og-kina.aspx - Besøgt d. 29.09.2019
Søndergård, Lars (2018): Unipolært system: Verdens syv udfordringer, Columbus, Internetadresse: http://www.forlagetcolumbus.dk/dk/columbus_web/figurer_fra_boegerne/verdens_syv_udfordringer/ - Besøgt d. 30.09.2019
UNDP (2019): Hvad er Fnøs verdensmål for bæredygtig udvikling? https://www.verdensmaalene.dk/fakta/verdensmaalene
UNDP (2013): Befolkningstørrelse - udvalgte lande, UNDP, Internetadresse: http://hdr.undp.org/en/data-explorer - Besøgt d. 30.09.2019
UNDP (2013): BNP - udvalgte lande, UNDP, Internetadresse: http://hdr.undp.org/en/data-explorer - Besøgt d. 30.09.2019


Omfang i alt ca 65 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Udenrigspolitik og sikkerhedspolitik

Forløbet indledes ved at sætte fokus på stater og forskellige statssystemer  og statstyper ud fra 4 former or kapabiliteter.  Vi ser på både stærke og svage stater.

Vi sætter fokus på Danmarks suverænitet og handlemuligheder ved at undersøge mål og midler i dansk udenrigspolitik, herunder også aktører, determinanter, interesser m.v. Vi arbejder også med sikkerhedsbegrebet og med aktuelle sikkerhedstrusler som fx terrorisme og klimaforandring.

Vi arbejder internationale skoler i form af idealisme og realisme samt kort med den engelske skole.

Vi ser også på sikkerhedspolitik i forhold til casen om Syrien (IP&Ø s. 136)

Fagbegreber: kapabiliteter, stærke og svage stater, realisme, idealisme, den engelske skole,

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger
og løsninger herpå og
- forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse
af begreber og teorier
- Undersøge processer omkring magt og politisk meningsdannelse
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder operationaliserbare hypoteser, og indsamle,
vurdere og bearbejde materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge
og diskutere problemstillinger og konkludere

Kernestof:
Branner, Hans (2015): Global Politik, 3. udgave, Columbus. s. 50-65, 182-192, 230-249

Supplerende stof:
Buchter, Henrik Axel (2019): Hvorfor er alle pludselig så glade for Grønland? Altinget, 19/8 2019 (Podcast)
Krog, Andreas (2019): Store og små arktiske opgaver venter ny regering, Altinget, 27(6 2019
Riko (2019):12 teser – for en mere nuanceret udenrigspolitisk debat, https://riko.nu/2019/05/09/https-jyllands-posten-dk-debat-kronik-ece11366080-12-teser-for-en-mere-nuanceret-udenrigspolitisk-debat/,  9/5, 2019  

Omfang i alt cirka 45 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Økonomi & globalisering

Vi lægger ud på at se på markedsmekanismen og herefter mål og politiske muligheder for at sikre en sund samfundsøkonomi. Efterfølgende sætter vi fokus på den globale kontekst, som Danmark er en del af. Vi arbejder med fænomenet globalisering med fokus på det økonomiske aspekt. Vi arbejder bl.a. med økonomisk politik, konkurrenceevne, handelsteori og protektionisme.

Kernebegreberne er: markedsmekanismen, udbud, efterspørgsel, markedsfejl/eksternaliteter, det økonomiske kredsløb i en åben økonomi, konjunktursvingninger, monetarisme / den neoliberale skole, keynesianisme, økonomiske mål (bæredygtighed, BNP, stabil inflation, lav arbejdsløshed, betalingsbalance, de off.finanser), målkonflikter, økonomiske politikker (finans-, penge-, og valutapolitik), mulitiplikatoreffekten, strukturpolitik, arbejdsmarkedsforhold og arbejdsløshedstyperne, international handel herunder frihandelsteorierne, komparative fordele, absolutte fordele, produktivitet, specialisering, stordriftsfordele, konkurrenceevnetyperne, økonomisk globalisering (årsager, forside og bagside, Rodriks trilemma)

Kernestof:
Andersen & Skött (2016). Økonomibogen, 1. udg. side 16-24, 29-37, 57-67, 83-88, 100-108, 108-113, 195-202, 209-220
Kureer, Henrik (2018). ØkonomiNU, ca. 40 sider (udleveret på pdf) - kapitler i uddrag: Keynesiansk økonomisk teori; monetarismen og den neoliberale skole; Globaliseringen og velfærdsstaten; Handelsteorier; Konkurrenceevne; Globaliseringen af verdensøkonomien;
Skov et al. (2018). Samt på B, 2. udg. s. 220-227, 236-239, 240-248
Branner, Hans (2017). Global Politik, 3. udg., side 91-97
Fischer-Nielsen, Bent: "Statistisk usikkerhed" + "Lineær regression"

Supplerende artikler og statistik, ca. 20 sider

I alt: 120 sider


Faglige mål:
- viden om makroøkonomiske sammenhænge og vurdering af muligheder for politisk styring og effekterne heraf
- anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger
og løsninger herpå og
- forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse
af begreber og teorier
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder operationaliserbare hypoteser, og indsamle,
vurdere og bearbejde materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge
og diskutere problemstillinger og konkludere
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Integration - sociologi og repetition

I forløbet ser vi nærmere på sociologiske perspektiver på integration, herunder forhold som identitet, fællesskaber, nationalitet, danskhed, identitet, kultur, ulighed og diskrimination. Forløbet repeterer tidligere anvendte begreber og teoretikere som Giddens og Bourdieu.

Forløbet inkluderer også et kønsteoretisk perspektiv på baggrund af Bourdieu.
Forløbet leder op til eksamen og inkluderer også mere generelle eksamensforberedende aktiviteter i form af opsamling af forskelligt kernestof (statistisk usikkerhed, metode, rettigheder og pligter og vælgeradfærd mv.)

Teoretikere, begreber og teorier:
Kulturel globalisering (Zygmunt Bauman 'turister' og vagabonder)
Anthony Giddens' samtidsdiagnose og senmoderne identitetsdannelse
Socialisering (primær, sekundær, dobbelt-). Værdier, normer.
Thomas Hylland Eriksens identitetsvalg: Ren identitet, bindestregsidentitet og kreolsk
Det beskrivende kulturbegreb overfor det komplekse kulturbegreb
Benedict Andersons teori om nationale fællesskaber (forestillede)
Etnocentrisme, stereotyper, fordomme
Allports kontaktteori
Axel Honneths anerkendelsesteori: solidarisk, kærlighed og retslig
Pierre Bourdieus kapitalformer (økonomisk, social og kulturel), habitus, felter og teorien om den maskuline dominans
Intersektionalitet


Materiale:
Morten Hansen Thorndal (2018). Ærkedansker - perkerdansker. 2. udg. Forlaget Columbus. s. 75-113
Kristian Iversen (2017). "kap. 5: Gør globaliseringen os globale?". i: Nationer og nationalisme. Forlaget Columbus. Udl. pdf. s. 56-69
Petersen et al. (2018). Kvantitative og kvalitative metoder. Metodebogen. Forlaget Columbus. ibog. uddrag udl.pdf, 5 s.
Beyer, Frederiksen & Kureer (2017). "Rettigheder og pligter." Samfundsfag C. Systime ibog. Uddrag. udl. pdf., 3 s
Heinskou 2013. ”Kønsforskning” i Klassisk og moderne samfundsteori. 5. udg. Hans Reitzel, uddrag pdf, 1 s.
Brown & Vestergaard (2010). "Strategiske drenge og flittige piger". Center for Ungdomsforksning.

I alt ca. 55 sider
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skr. aflevering: Danskere og nydanskere 03-05-2020
Skr. aflevering: Danskere og nydanskere 08-05-2020
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 International politik

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 IP: krig og fred samt udenrigs- og sikkerhedspol.

International politik krig og fred

I dette forløb arbejder vi med international politik. Vi arbejder med forskellige internationationale aktører og deres opbygninger og rolle. Vi undersøger centrale aktører (nationer, organisationer, NGO’ere m.v.) og deres adfærd. Vi undersøger hvordan den nuværende verdensorden kan karakteriseres. Et omdrejningspunkt er USA's og FN's position i den internationale orden. Samt ser på forskellige ip- teorier (fx realisme, idealisme, verdenssystem, afhængigheds), som i IP anvendes til at undersøge aktuelle begivenheder ud fra.

Forløbets kernebegreber er: FN, USA, verdensorden, hegemoniteori, idealisme, realisme, magt, suverænitet (nation og stat), sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt. Huntington, Fukuyama og hegemoniteori, krig, fred, interdependens.

Der er fokus på følgende faglige mål:
-anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger
og løsninger herpå og
- forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse
af begreber og teorier
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
– formulere samfundsfaglige spørgsmål, opsøge informationskanaler og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- undersøge og sammenligne samfund på forskellige økonomiske udviklingstrin, herunder samspillet
mellem nationale og globale forhold
– skelne mellem forskellige typer argumenter og udsagn, herunder beskrivelse og vurdering
– formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer
– formulere viden om faglige sammenhænge med anvendelse af faglige begreber
– formidle og analysere på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

Litteratur:
Branner, Hans: Global Politik, København, 2015, Columbus, s. ????

Supplerende materiale:
Burcharth; Martin, 11/2 2011, USA skal bevare sin magt ved at blive blød, Information.
Christensen, Ida Meldgaard og Stig Tackmann, (26.05.2013): Så krigen mod terror vil fortsætte? Kenneth Waltz: Jeg ser ingen slutning, RÆSON, http://live.raeson.dk/2013/kennethwaltz2010/
Ellemann, Uffe (2008): Georgien en laksmusprøve, http://uffeellemann.blogs.berlingske.dk/2008/08/09/georgien-en-lakmusprøve/ , Berlingske.
William, Paul (2015): Vi må lukke Rusland ind i Sikkerhedspolitikken, http://politiken.dk/debat/kroniken/premium/ECE2777562/vi-maa-lukke-rusland-ind-i-sikkerhedspolitikken/


Evt: https://www.dr.dk/tv/se/en-ny-verdensorden/en-ny-verdensorden
Burcharth; Martin, 6. juni 2008, Historien vender tilbage, Information.
Dessau, Erling: Kan FN levere varen og styre kloden? Politiken, 17. JAN. 2011, http://politiken.dk/debat/analyse/ECE1169013/kan-fn-levere-varen-og-styre-kloden/
Ritzau, 22. april 2014: Søvndal om Syrien-aftale: To års FN-dødvande er brudt
Taudal, Bo, Tidslinje få et overblik over konflikten i Syrien, http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2013/05/02/100149.htm
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Opfølgning på FT19

Vi samler op på folketingsvalget 19. Vi ser på vælgeradfærd og opstiller hypoteser.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer