Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2017/18 - 2019/20
Institution Nørre Gymnasium
Fag og niveau Psykologi B
Lærer(e)
Hold 2017 Ps/t (1t Ps, 2t Ps, 3t Ps)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 TEMA 1: DIGITAL MOBNING
Titel 2 TEMA 0 Metoder, teorier, modeller
Titel 3 TEMA 2 BØRNS UDVIKLING OG FATTIGDOM
Titel 4 TEMA 3 LYKKELIGE DANSKERE
Titel 5 TEMA 4 RETS- OG VIDNEPSYKOLOGI
Titel 6 TEMA 5 Ondskab
Titel 7 Forløb#2

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 TEMA 1: DIGITAL MOBNING

PROBLEMFORMULERING: I HVILKET OMFANG KAN PSYKOLOGISKE TEORIER OG UNDERSØGELSER FORKLARE, HVORFOR MOBNING OG SÆRLIGT DIGITAL MOBNING OPSTÅR, SAMT HVILKE KONSEKVENSER MOBNING HAR FOR OFRENE?

Formålet er at give eleverne indsigt i forståelse for forhold omkring digital mobning. Vi undersøger forklaringer, konsekvenser og mulige løsninger på problemer med digital mobning, herunder også strafferetslige elementer i forbindelse med deling af billemateriale mv.

Vi undersøger cases om mobning i dokumentarisk materiale, og vurderer, hvorvidt casene præsenterer et realistisk billede af mobning, sådan som fænomenet forklares og undersøges af forskere.

Eleverne stifter bekendtskab med gamle og nyere teorier om mobning (individuelt vs relationelt syn), og læser undersøgelser om mobning.

Eleverne skal opnå kompetencer i at forstå og kritisk forholde sig til teorier og forskning og etik, samt til forskningsmetoder generelt. De skal kunne udtrykke sig om mobning med et fagligt begrebs apparat. De skal endvidere kunne formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og an-vende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag.

Endlig ligger der et indbygget formål om digital dannelse i forløbet. Eleverne arbejder også med deres egen adfærd på en indirekte måde, idet det lærer at reflektere over deres egen adfærd på nettet. På den måde opfylder forløbet også lærerplanens mål om fokus på den globaliserede og digitaliserede verden.

60 ns
Herudover: Film
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 TEMA 2 BØRNS UDVIKLING OG FATTIGDOM

BØRN OG FATTIGDOM – PSYKOLOGISKE KONSEKVENSER. CA. 10 MODULER.
1. PROBLEMFORMULERING
I hvilket omfang og på hvilke måder kan fattigdom i Danmark påvirke børns kognitive og sociale udvikling og færdigheder, og hvorfor klarer nogle børn sig godt på trods af, at de er risikobørn?
I forhold til kernestoffet, arbejdes med teorier, begreber og viden indenfor udviklings-, kognitions-, personligheds- og socialpsykologi, ligesom der inddrages neurologisk og biologisk viden. Desuden berøres psykiatriske problemer som følge af fattigdomFormålet er at analysere psykologiske problemstillinger fra aktuelt stof, der fortrinsvis omhandler børns udvikling under fattige vilkår, primært i Danmark og andre vestlige kulturer, men også fra andre kulturer. I forløbet trænes elevernes kompetencer i at identificere problemstillinger, samt anvende teorier og undersøgelser til at kunne analysere disse problemstillinger. Der er fokus på at anskue psykologiske problemstillinger i et bredt perspektiv, hvor videnskabelige undersøgelser foretaget med forskellige metoder anvendes til forklaring og belysning. Dermed vil eleverne løbende forholde sig kritisk til de data, vi arbejder med.

Lektion Fokus Materialer Hovedbegreber, teorier Metoder

1 Hvad er fattigdom, hvordan opleves fattigdom blandt børn, og hvor mange børn lever i fattigdom? https://faktalink.dk/titelliste/fattigdom-i-danmark

http://www.ft.dk/samling/20081/almdel/sou/bilag/333/685746.pdf

Børnefattigdom. Line Johansen og Zenia Ebbesen. Psykolognyt, 2009 (pdf)

Hvordan oplever børn fattigdom?
https://www.phmetropol.dk/om+metropol/nyheder+og+presse/nyheder/2015/12/skolerne+kan+understotte+fattige+elever+bedre

Film med Marcus
https://ekstrabladet.dk/nationen/julehjaelp/13-aar-og-fattig-ved-godt-mit-liv-ser-anderledes-ud-end-andres/6425425
Medianindkomst
Absolut fattigdom og relativ fattigdom

Identitet

Selvværd/Selvtillid

Social eksklusion

Risikobørn Statistisk materiale

Case (Marcus Beckman og evt. flere)

2 Opfattelser af fattigdom – er det et pengeproblem?

Adfærd og fattigdom Nej – fattigdom er ikke kun et pengeproblem. Zetland, Maj 2017
https://www.zetland.dk/historie/sebaLvAQ-a8DEYJ9z-108fa

(Referencer til luksusfælden – vis evt. klip)

Marshmallowtesten og andre kulturer – hvad viser den egentlig om selvkontrol?
https://www.npr.org/sections/goatsandsoda/2017/07/03/534743719/want-to-teach-your-kids-self-control-ask-a-cameroonian-farmer
Behavioral Economics

Selvkontrol, impulskontrol
Prædiktorværdi?

IQ – stress

Eksperimenter fra USA

Adfærdsøkonomisk forskning


3 Kritisk tænkning på baggrund af sidste modul: fører dårlige beslutninger til fattigdom? Eller er det omvendt?

Hvilke konsekvenser har fattigdom for børns hjerner? Fattigdom nedsætter selvkontrollen
https://www.psychologytoday.com/blog/the-motivated-brain/201509/5-reasons-why-poverty-reduces-self-control


Fattigdom skader børns hjerner. Politiken, 2009
http://politiken.dk/viden/art5014338/Fattigdom-skader-børns-hjerner

Psykiatrifonden om amerikansk undersøgelse om IQ og fattigdom
http://www.psykiatrifonden.dk/viden/nyt-fra-forskningen/fattigdom-kan-ses-i-boerns-hjerner.aspx
Hukommelse
Stresshormoner
Forhøjet blodtryk
IQ
Neurobiologi Hukommelsesforsøg.
Dyreforsøg.
MRI skanninger
Psykometri


4 Fattigdom og følelser.

Fattigdom og manglende stimulering. Videnskab.dk: Børn fra trange kår styrer følelserne dårligere som voksne.

https://videnskab.dk/kultur-samfund/born-fra-trange-kar-styrer-folelserne-darligere-som-voksne

Vises kun – læses ikke
http://www.jneurosci.org/content/jneuro/16/10/3534.full.pdf

Rosenzweig and Bennet (1972) – læs korte forsøg på nettet på engelsk. Identificer de variable i forsøget. Diskuter hvorvidt resultater fra dyreforsøg kan overføres på mennesker
https://www.tutor2u.net/psychology/reference/rosenzweig-bennett-and-diamond-1972

https://www.thinkib.net/psychology/page/9279/rosenzweig-bennet-diamond-1972
Hippocampus
Dendritter/atrofi
Amygdala
Selvregulering
Kognitive funktioner
Negative emotioner
Mentale funktioner

Stimulering – manglende stimulering Eksperiment

MRI

Dyreforsøg med tree shrews, der viser dendrit atrofi I hippocampus ved kronisk stress.

Dyreforsøg med rotter – stimulering vs ingen stimulering.


5 Fattigdom og kognitive funktioner.

Fordomme, stereotyper, kognitive skemaer, social kognition. Amerikansk studie: Fattigdom er mentalt selvforstærkende. Information
https://www.information.dk/udland/2013/09/fattigdom-mentalt-selvforstaerkende

Dokument om social kogntion (Jette Hannibal)
Asch (1951)
Rosenthal (1968)
Little Hanna – Darley and Gross (1983) Kognitive processer
Stress
IQ
Selvopfyldende profetier Eksperimenter.
Kausalitet.
Psykometri
Felteksperiment
Halo-effekten


6 Samme indhold

Vi repeterer den eksperimentelle metode Repetition

Fokus på eksperimenter og undersøgelser.
Vi laver selv en lille undersøgelse, hvor vi replicerer Darley and Gross ved hjælp af et spørgeskema og et efterfølgende kvalitativt interview. Repetition Repetition


7 Stereotyper og fordomme
Artikel der behandler fattigdom ud fra Stele og Aronsons forskning:

https://poresp.wordpress.com/2012/06/27/stereotype-threat-and-inequality/

Dokumentar om fattigdom i USA: https://www.youtube.com/watch?v=6niWzomA_So
Stereotyper.
Stereotype threat. Eksperiment


8 Hvordan kan man forklare, hvorfor det er svært at komme ud af fattigdom? Hvorfor er den sociale mobilitet vanskelig. Martin Seligmans teori.
Lille tekst Tillært hjælpeløshed – tillært optimisme. Dyre-eksperimenter


9 Tilknytning og resiliens
Hvilken rolle spiller fattigdom for barnets samspil med omsorgspersoner.
Hvorfor klarer nogle børn sig på trods af risikomiljø? Bowlby
Ainsworth
Werner
Arne Poulsen

Rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fra 2017 om fattigdom og forældres jobsituation – fattigdom hæmmer mønsterbrud.


https://www.ae.dk/sites/www.ae.dk/files/dokumenter/analyse/ae_fattigdom-og-foraeldres-jobsituation-har-stor-betydning-for-borns-chancer.pdf
Tilknytningsstile
Tilknytningsadfærd
Indre arbejdsmodeller
Strangesituation

Risikofaktorer
Beskyttelsesfaktorer
Resiliens
Mønsterbrud
Observation
Længdesnitsundersøgelse.

10 Samme som 9

11 Eksamenstræning


Film: Fattige danske børn - den usynlige arv. DR 2012 (Hvorfor fattigdom, DR Tema, film fra CFU)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 TEMA 3 LYKKELIGE DANSKERE

Dette forløb undersøger problemformuleringen:
I HVILKET OMFANG KAN TEORIER OG UNDERSØGELSER OM LYKKEN FORKLARE, HVORFOR DANSKERNE I FLERE ÅR HAR LIGGET HØJT PÅ DEN NATIONALE LYKKESKALA?


Kernestof: individuelle forskelle i livstil og håndtering af udfordringer; selvet og identitet; menneskets udvikling; perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af omverdenen; kulturens betydning i menneskelig adfærd;

Faglige mål
• demonstrere kendskab til et nyt stofområde inden for psykologiforskning
• forklare og kritisk forholde sig til psykologiske teorier og begreber og undersøgelser, herunder metodiske og etiske problemstillinger  
• udvælge og anvende psykologisk viden på konkrete problemstillinger og aktuelt stof og kunne forholde sig kritisk til disse på et fagligt grundlag
• inddrage forskellige perspektiver herunder biologiske til forklaring af psykologiske problemstillinger  
• vurdere betydningen af historiske og kulturelle faktorer i forhold til menneskers adfærd
• formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde
• være i stand til at designe et kort feltarbejde, samt indsamle og analysere data

Desuden er der i dette forløb et indbygget fokus på de forskellige forskningsmetoder, faget anvender.

Arbejdsmetoder: klasseundervisning og gruppearbejde, og kort feltarbejde (bl.a. for at få bedre indblik i en metode til at indsamle data).

Materialer
Intro til temaet: Hvad er lykke? Lykkens psykologi? Er danskere specielt lykkelige? Hvad gør os lykkelige?  
‘happiness test på http://news.bbc.co.uk/2/hi/programmes/happiness_formula/4785402.stm  .
Identifikation af psykologisk problemstilling gennem to artikler
- Kristeligt Dagblad 25.5.2007 Lykken er at være dansk
- Weekendavisen 14.7.2007 Lone Frank: Din egen lykkes smed
- Kristeligt Dagblad 10.4. 2017: Afrika er verdens ulykkelige, men optimistiske kontinent. Kombineret med tekst om Hoftstedes kulturelle dimensioner.

Psykologiske Undersøgelser (lykke og rigdom)
Forskningsnyt fra Psykologi 2000, (9,5) Er rige mennesker lykkelige?  Csikszentmihalyi, M. (1999). If We Are So Rich, Why Aren’t We Happy? American Psychologist, 54(10), 821-827 i Forskningsnyt fra Psykologi 2000 (9,5)
Psykolog Nyt 9 (2007)  Hvad er forbindelsen mellem rigdom og lykke?
Biologisk/kognitiv tilgang til ægte lykke versus syntestisk lykke
o Talk med Dan Gilbert (TED.com)
Individuality Matters. Arikel af Will Wilkinson. http://www.
willwilkinson.net/flybottle/2008/03/11/happiness-and-personality-indviduality-matters/
         Trækteorier. Klassediskussion ud fra information fra nettet.
o kaptiel i Hannibal et al: Psychology Course Companion

Eleverne skriver artikler om lykke, hvor de inddrager teorier og undersøgelser vi har gennemgået. De inddrager begreber som baseline/set-point (lykken har det med at stabilisere sig), upward comparison og synthetic happiness.

http://www.cbsnews.com/news/and-the-happiest-place-on-earth-is/
Hvad er lykken for dig? Opsamling og perspektivering.

Smile or Die
http://www.youtube.com/watch?v=u5um8QWWRvo

Happiness as a Commodity
http://www.mrwilliamslcsw.com/2011/11/23/happiness-as-a-commodity/

https://www.ted.com/talks/kakenya_ntaiya_a_girl_who_demanded_school?language=en

Jagten på lykke, Politiken Debat.
http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/ECE1879262/jagten-paa-lykke-goer-os-ulykkelige/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 TEMA 4 RETS- OG VIDNEPSYKOLOGI

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 TEMA 5 Ondskab

Undervisningsplan for tema:  Farlige forestillinger og ondskabens psykologi

Af kernestoffet berøres Gruppepsykologiske processer;social indflydelse og social kognition (stereotyper og fordomme); perception og tænkning; psykologiske, sociale og kulturelle forholds betydning for læring, samt identitet (især social identitet)

Faglige mål
1. Demonstrere kendskab til hvordan den videnskabelige psykologi kan anvendes til at belyse et komplekst emne, bl.a. hvordan stereotyper og fordomme under særlige betingelser kan medvirke til folkemord samt kunne perspektivere til psykologis bidrag til en samlet forståelse.
2. Vurdere betydningen af historiske og kulturelle faktorer i forhold til menneskers holdninger og adfærd.
3. Redegøre for psykologiske teorier (bl.a. i forhold til social kognition (stereotyper, fordomme) og ondskab, samt forholde sig kritisk til dem og sætte dem ind i en historisk-kulturel kontekst.
4. Redegøre for og forklare psykologiske undersøgelser vedrørende ondskab og social påvirkning, herunder demonstrere kendskab til fagets forskningsmetoder.
5. Kunne formidle psykologisk viden mundtligt med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde.

Teorier og eksperimenter

Milgram (1961)
Asch (1951)
Zimbardo (1971)
Sheriff (1933, 1936)
Jane Elliot: Blue eyes, green eyes (1963)
Tajfel: Minimalgruppeprincippet (1970)

Teorier/begreber
Social Identitetsteori (Tajfel ogTurner, 1970)
En retfærdig verden
Sterrotyper
Kategorier
Diskriminering
Fordomme

Attributioner https://docs.google.com/document/d/1rrN-ooBYjZ6Je9qyXsgsLumh6RbbTMkp7FliGRWnY1A/edit

The Bystander Effect

Film:
Die Welle
A Class Divided
Zimbardo: The Lucifer Effect samt The Stanford Prison Experiment (2015)
Drengen i den stribede pyjamas

Fritekster/Aktuelt stof


Tekster:
Hannibal: Farlige Forestillinger.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Forløb#2

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer