Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2018/19 - 2019/20
Institution Nørre Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e)
Hold 2018 SA/a (2a SA, 3a SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til samfundsfaglige metoder
Titel 2 Populisme - Demokratiet i krise?
Titel 3 Kina
Titel 4 Kønsroller og familiemønstre
Titel 5 International politik
Titel 6 Økonomi II
Titel 7 Dansk politik
Titel 8 Repetition og skriftlighed
Titel 9 Populisme - Demokratiet i krise?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til samfundsfaglige metoder

Metodeforløb - Introduktion til samfundsfaglige metoder og analyseteknikker

Vi har fået en grundig introduktion til samfundsfaglige metoder, med fokus på kvantitativ, kvalitativ, komparativ og diskursiv metode. Vi har skelnet mellem induktiv og deduktive undersøgelser.

Vi fik en indføring i at læse statistisk materiale og analysere statistik.
Vi har lavet et mini-feltarbejde. Her lærte vi at udforme en problemformulering, interviewteknik, udformning af spørgeskemaer og databehandling.
Vi har talt om diskursanalyse og set på interaktionen mellem samfundsfag og andre fag.
Efterfølgende har vi talt om beregninger i skriftlig samfundsfag, med særligt fokus på samlet mængde, andele, indexering, regressionsanalyse og chi-i-anden-test.
Endelig har vi arbejdet med skriftlig genrebevidsthed.

Arbejdsformer
Tavleundervisning, gruppearbejde, elev-oplæg, quizzer, interviewtagning, feltarbejde og databehandling.

Nøglebegreber
Kvantitativ undersøgelse
Kvalitativ undersøgelse
Synkron og diakron komparativ metode
Most different design
Most similar design
Model og hypotese
Deduktion og Induktion
Mikro- og makrosociologi
Feltarbejde
Observationsformer (skjult observation, åben observation, deltagerobservation)
Intervieweffekten
At læse statistik (se miniguide i kompendium)
Afhængig og uafhængig variabel
Spuriøse sammenhænge (mellemkommende variable)
Repræsentativitet og bias
Diskursanalyse
Hegemoni
Ækvivalenskæde
Nodalpunkt)
Beregninger i skriftlig samfundsfag
Samlet mængde
Andele
Indexering
Regressionsanalyse
Chi-i-anden-test
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Aflevering 1 10-09-2018
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Populisme - Demokratiet i krise?

Populisme - Demokratiet i krise?

Vi har startet med en introduktion til værdi- og fordelingspolitiske akser og hvordan partierne i folketinget fordeler sig langs disse akser. Herefter har vi betragtet klassiske teorier om vælgeradfærd og partiadfærd: Downs medianvælgerteorem, Lipset og Rokkans politiske skillelinjer, Ingelharts deling mellem materialisme og postmaterialsme, vælgervolatilitet og debatten om ideologier er døde efter jordskredsvalget i 1973. Vi har set på modellernes styrker og svagheder.

Fra en sociologisk, politologisk og medieteoretisk vinkel har vi herefter har vi fået en grundig diskussion af begrebet populisme og forskellige måder at forstå dette, men særligt fokus på Müllers populisme begreb og hvordan populisme bruges i medierne. Herunder har vi også analyseret fænomenet "fake news".

Vi har anvendt Fukuyama og Huntington til en debat om hvorvidt populisme er et problem og om det vestlige demokratiet er urysteligt eller på tilbagetog, og vi har envidere kigget på populistiske strømninger og partier i forskellige europæiske lande.

Som case har vi fokuseret på Brexit og hvorvidt Brexit kan betragtes som et udtryk for populisme. Med udgangspunkt i Verdensbankens Elefantgraf har vi vurderet om økonomisk udvikling kan forklare fremkomsten af populisme. I lyset af dette har vi betragtet og anvendt 4 EU-integrationsteorier.

Endvidere har vi fået en introduktion til EUs historie og EUs institutioner som udgangspunkt for at diskutere EUs demokratiske og folkelige legitimitet, .

Vi har betragtet Tyrkiet, Erdogans magtposition og populisme, foruden EUs forhold til Tyrkiet og endelig vurderet begrebet "Det postfaktuelle samfund".

Arbejdsformer
Tavleundervisning, elevoplæg, skriftlige øvelser, informationssøgning, diskussioner, læsning af statistik og matrixgrupper.

Nøglebegreber
Værdi- og fordelingspolitik
Placering af partierne i Folketinget
Downs medianvælgerteorem
Lipset og Rokkans politiske skillelinjer
Ingelharts materialisme / postmaterialsme
Vælgervolatilitet
Ideologier og jordskredsvalget i 1973
Definitioner og aspekter af populisme
Populisme som legitimt oprør mod en korrupt, illegitim elite
Müller: Populisme som kravet om enerepræsentation  - det symbolsk konstruerede folk
Fake news
Fukuyama
Historiens afslutning
Huntington
Ordenstilgangen og populismens rolle i moderniseringsprocessen
Huntingtons ligning for politisk institutionalisering og politisk deltagelse
Populistiske partier i Europa
Frankrig, Østrig, Italien, Holland, Danmark
Brexit
Elefant-grafen fra Verdensbanken: Globale velstandsstigninger
EU-institutioner
Det Europæiske Råd
Ministerrådet
Europaparlamentet
Kommissionen
EU-domstolen
Den Europæiske Centralbank
EU-formandskabet
EUs historie
EU-integrationsteorier
Føderalisme
Neofuntionalisme
Liberal intergovernmentalisme
Multilevel governance
EUs forhold til Tyrkiet
Tyrkiets politiske situation
Kemalisme, militærets rolle og islam
Globalisering og antiglobalisering
Det postfaktuelle samfund

Læst:
Kenneth Thue Nielsen De gamle partiers langsomme død Altinget 23.5.16 2
V. Bjørnstrup m.fl Molinmodellen - uddrag af B-bogen Columbus 2014 6
Christian Bennike Fire forklaringer på populisme Information 11.2.17 7
Christian Egander Skov Populisme er ikke en sygdom Information 18.10.16 11
Jan-Werner Müller Hvad er populisme Suhrkamp 2016 14
John Deiner The order approach University of Delaware 1999 18
The Economist Yes, I’d lie to you The Economist 10.9.16 19
Michelle Arrouas Brexit - for og imod Information 2016 22
Ruchir Sharma Globaliseringens tid er forbi Politiken 20.11.16 24
Joachim Claushøj Bindslev Grafen, der ifølge økonomer kan forklare både
Brexit og Trump
TV2 29.6.2016 25
Anders Henriksen Europa revner Information 25.6.16 27
Caelainn Barr Tre statistikker om Brexit The Guardian 24.6.16 32
Folketinget Intro til EU EU-oplysningen 20.11.16 34
Folketinget EU-institutioner EU-oplysningen 2015 45
Morten Kelstrup Integrationsteorier Gyldendal 2018 59
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Kina


Undervisningsbeskrivelse - Kina
Vi har studeret Kina primært fra en sociologisk og en økonomisk vinkel.
Med udgangspunkt i bourdieus teorier har vi først foretaget en sociologisk analyse af kapitalformer i Kina og vurderet størrelsen af landets økonomiske, sociale og kulturelle kapacitet målt på en række forskellige parametre.
Efterfølgende har vi lavet et komparativt studie af moderniseringsprocesser i Kina i nutiden og Europa i begyndelsen af 1900-tallet med fokus på bl.a. urbanisering, kulturændringer og internationale relationer.
Herefter har vi repeteret grundlæggende økonomiske begreber, rational choice-teori og spilteori. Vi har betragtet nationalregnskabet, det økonomiske kredsløb og studeret økonomiske målsætninger og målkonflikter.
Vi har arbejdet med debatten mellem Keynes og Monetarismen (Repræsenteret især med Friendman) om mål og midler for en sund økonomi.
Herefter har vi betragtet finanskriser i i for-, nu- og fremtid, især i lyset af hvordan de har og vil påvirke Kina.
Vi har betragtet Kinas vej fra plan- til markedsøkonomi og set på Kinas finans- og pengepolitik.
Endelig har vi diskuteret forskellige måder at måle kinesisk vækst: BNP, Gini-index, Human Development Index, Gross National Happiness og Happy Planet Index.
Endelig har vi kort betragtet Tibet-problematikken ud fra en IP-vinkel, hvor vi har diskuteret Kinas intentioner i landet set fra et internationalt perspektiv.

Materiale
Kina-kompendium


Nøglebegreber
Bourdieu
Durkheim
Urbanisering
Industrialisering
Kulturændringer i Kina
Kinas internationale relationer
Rational choice-teori
Spilteori
Det økonomiske kredsløb
Økonomiske målsætninger og målkonflikter.
Nationalregnskab
Keynes
Monetarisme (Friedman)
Finanskriser
Kinas mellem plan- og markedsøkonomi
Mål for vækst: BNP, Gini-index, Human Development Index, Gross National Happiness og Happy Planet Index.
Tibet
De fire IP-teorier: Realisme, Liberalisme, Engelske Skole og IPØ
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Kønsroller og familiemønstre


Kønsroller og familiemønstre
Vi begynder med en generel indføring i sociologi.
Herefter taler vi om kvindebevægelsen, som både finder et liberalistisk, socialistisk og postmoderne udtryk, samt om konservative modbevægelser
Vi har betragtet debatten om bl.a. ansvar for ligeløn og køns-kvoter i bestyrelser.
Vi får en indføring i Bourdieus teori om felt, habitus og kapitalformer, og det bruger vi til en magt-fokuseret analyse af kønsroller.
Vi ser på hvordan identitetsdannelse og socialisation sker gennem kønsroller.
Herefter betragter vi familien i et sociologisk perspektiv, med indføring i Lars Denciks familietypologi og Giddens' teori om dobbeltsocialisering, senmodernitet og udlejring af sociale relationer.
Afsluttende ser vi på Ziehes beskrivelser af den moderne familie med fokus på øget refleksivitet og individualisering.


Arbejdsformer
Tavleundervisning, elev-oplæg, arbejdsspørgsmål, debatter, skriftlige øvelser, video

Nøglebegreber
Kvindebevægelsen
Liberalistisk feminisme
Socialistisk feminisme
Postmoderne feminisme
Anti-feminisme / konservatisme
Bourdieu
Felt
Habitus
De tre kapitalformer
Symbolsk kapital
Debat om ligeløn
Kønskvoter i bestyrelser
Lars Denciks familietypologi
Anthony Giddens
Dobbeltsocialisering, senmodernitet og udlejring af sociale relationer.
Thomas Ziehe
Øget refleksivitet hos individet
Individets evne til at formes
Individualisering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 International politik

I dette forløb dykker vi ned i international politik (IP) og ser på...

Centrale begreber:
- nationale samfund vs. internationale samfund
- orden vs. anarki
- magt (ressourcemagt, magt som relation, strukturel magt)
- hård magt vs. blød magt  
- magthierarki (supermagt, stormagt, mellemstor magt, småstat, ministat)
- verdensorden / verdensstruktur
- unipolaritet, bipolaritet og multipolaritet
- internationale organisationer
- ikke-statslige aktører
- REALISME
- selvhjælpssystem
- sikkerhedsdilemma
- magtbalance
- systembetragtning
- simpelt vs. modent anarki
- cyklisk historieopfattelse
- nulsumsspil
- IDEALISME
- sikkerhedsfællesskab
- interdependens (gensidig afhængighed)
- fremskridt, fornuft, demokrati
- demokratitesen
- lineær historieopfattelse
- plussumsspil
- FN
- FN's Generalforsamling
- FN's Sikkerhedsråd
- FN som arena eller aktør
- konfliktløsning
- sanktionsmuligheder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Økonomi II

Centrale begereber i forløbet:
- det økonomiske kredsløb
- konjunkturer
- produktivitet
- samfundsøkonomiske mål
  - økonomisk vækst
     - BNP
  - bæredygtig udvikling
  - arbejdsløshed
     - arbejdsløshedsformer
  - balance på offentlige finanser
     - statsgæld
  - lige fordeling af indkomster
     - Gini-koefficient og Lorenz-kurve
  - stabil inflation
     - flaskehalsproblemer
     - demand-pull
     - cost-push
     - løn-pris-spiral
  - balance på betalingsbalancen
- målkonflikter
- finanspolitik
  - ekspansiv
     - multiplikatoreffekt
  - kontraktiv
- pengepolitik
   -rente
(- valutapolitik)
- strukturpolitik
  - arbejdsmarkedspolitik
     - den danske model
     - flexicurity
     . opkvalificerings- og stramningsstrategi
  - erhvervspolitik
  - skattepolitik
  - uddannelses- og forskningspolitik
- EU og økonomisk politik
  - Fællesmarkedet
  - Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU'en)
  - Den Europæiske Centralbank (ECB)
  - dansk fastkurspolitik
  - Stabilitets- og vækstpagten
  - Finanspagten
- Globalisering
  - interdependens
  - outsourcing
  - international arbejdsdeling
  - globaliserede handelsmønstre
  - multinationale selskaber
  - konkurrenceevne
  - globaliseringsoptimister
  - globaliseringspessimister
- bæredygtighed
  - cirkulær økonomi
- økonomiske teorier om frihandel
  - Adam Smith
  - David Ricardo
  - Paul Krugman
- fordele ved frihandel
- fordele ved protektionisme
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Populisme - Demokratiet i krise?

Populisme - Demokratiet i krise?

Vi har startet med en introduktion til værdi- og fordelingspolitiske akser og hvordan partierne i folketinget fordeler sig langs disse akser. Herefter har vi betragtet klassiske teorier om vælgeradfærd og partiadfærd: Downs medianvælgerteorem, Lipset og Rokkans politiske skillelinjer, Ingelharts deling mellem materialisme og postmaterialsme, vælgervolatilitet og debatten om ideologier er døde efter jordskredsvalget i 1973. Vi har set på modellernes styrker og svagheder.

Fra en sociologisk, politologisk og medieteoretisk vinkel har vi herefter har vi fået en grundig diskussion af begrebet populisme og forskellige måder at forstå dette, men særligt fokus på Müllers populisme begreb og hvordan populisme bruges i medierne. Herunder har vi også analyseret fænomenet "fake news".

Vi har anvendt Fukuyama og Huntington til en debat om hvorvidt populisme er et problem og om det vestlige demokratiet er urysteligt eller på tilbagetog, og vi har envidere kigget på populistiske strømninger og partier i forskellige europæiske lande.

Som case har vi fokuseret på Brexit og hvorvidt Brexit kan betragtes som et udtryk for populisme. Med udgangspunkt i Verdensbankens Elefantgraf har vi vurderet om økonomisk udvikling kan forklare fremkomsten af populisme. I lyset af dette har vi betragtet og anvendt 4 EU-integrationsteorier.

Endvidere har vi fået en introduktion til EUs historie og EUs institutioner som udgangspunkt for at diskutere EUs demokratiske og folkelige legitimitet, .

Vi har betragtet Tyrkiet, Erdogans magtposition og populisme, foruden EUs forhold til Tyrkiet og endelig vurderet begrebet "Det postfaktuelle samfund".

Arbejdsformer
Tavleundervisning, elevoplæg, skriftlige øvelser, informationssøgning, diskussioner, læsning af statistik og matrixgrupper.

Nøglebegreber
Værdi- og fordelingspolitik
Placering af partierne i Folketinget
Downs medianvælgerteorem
Lipset og Rokkans politiske skillelinjer
Ingelharts materialisme / postmaterialsme
Vælgervolatilitet
Ideologier og jordskredsvalget i 1973
Definitioner og aspekter af populisme
Populisme som legitimt oprør mod en korrupt, illegitim elite
Müller: Populisme som kravet om enerepræsentation  - det symbolsk konstruerede folk
Fake news
Fukuyama
Historiens afslutning
Huntington
Ordenstilgangen og populismens rolle i moderniseringsprocessen
Huntingtons ligning for politisk institutionalisering og politisk deltagelse
Populistiske partier i Europa
Frankrig, Østrig, Italien, Holland, Danmark
Brexit
Elefant-grafen fra Verdensbanken: Globale velstandsstigninger
EU-institutioner
Det Europæiske Råd
Ministerrådet
Europaparlamentet
Kommissionen
EU-domstolen
Den Europæiske Centralbank
EU-formandskabet
EUs historie
EU-integrationsteorier
Føderalisme
Neofuntionalisme
Liberal intergovernmentalisme
Multilevel governance
EUs forhold til Tyrkiet
Tyrkiets politiske situation
Kemalisme, militærets rolle og islam
Globalisering og antiglobalisering
Det postfaktuelle samfund
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer