Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2019/20
Institution Nørre Gymnasium
Fag og niveau Kemi A
Lærer(e)
Hold 2019 KE/3g (3g KE, 3g KE øv)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Aminosyrer og proteiner
Titel 2 Reaktionskinetik og reaktionsmekanisme
Titel 3 Kvalitative og spektroskopiske metoder i kemi
Titel 4 Fra sukker til alkohol
Titel 5 Termodynamik
Titel 6 Medicins optagelse i kroppen og ligevægt

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Aminosyrer og proteiner

Eleverne skal kende til forskellen mellem empirisk formel, molekylformel og sturkturformel og beregning af den empiriske formel
Repetition af pH beregninger for stærke og ikke stærke syrer
Opbygning af aminosyrer og peptidbindinger
Pufferligningen, Bjerrumdiagram og fordelingen af de forskellige former af aminosyrer ved forskellige pH-værdier og betydningen af sidegruppen kemiske opbygnin
Peptider og proteiners primære, sekundære, tertiære og kvartenære struktur
Denaturering af proteiner og betydningen af intermolekylære kræfter inklusiv ionbindinger
Repetition af TLC og titrering af di- og trivalente syrer


Eksperimentelt:
Identifikation af aminosyrer (Titrering og TLC af tre aminosyrer)
Denaturering af protein fra æg
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Reaktionskinetik og reaktionsmekanisme

Forløbet skal løfte forståelsen fra reaktionshastighed til reaktionskinetik og betydningen af reaktionsmekanisme samt temperaturens betydning for reaktionshastighed.

Inden for reaktionshastighed skal I:
- kende til metoder til bestemmelse af reaktionshastighed og initialhastigheden
- kende til hastighedsudtrykket for de tre reaktionsordener (nulte, første og anden ordensreaktioner).
- kunne afgøre hvilken reaktionsorden en reaktion følger.
- kende til katalysatores betydning for reaktionshastigheden.
- kende til temperaturens betydning for reaktionshastigheden.
- kende til den mikroskopiske beskrivelse af en elementarreaktion, potentielbarrieren og det aktiverede kompleks
- kunne bestemme aktiveringsenergien ud fra Arrheniusligningen
- kende til uni-, bi- og trimolekylære elementarreaktioner samt forskellen på SN1 og SN2 reaktioner samt betydningen af nucleofile reagenser og leaving groups
- kende til Michaelis-Menten kinetik og betydningen af inhibitorer

Eksperimentelt:
- bestemmelse af hastighedsudtryk ved initialhastighedsmetoden syre og thiosulfat
- Bestemmelse af reaktionsorden og hastighedsudtryk (Affarvning af krystalviolet)
- Bestemmelse af aktiveringsenergi for reaktion mellem persulfat og iodid
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Kvalitative og spektroskopiske metoder i kemi

Forløbet starter med energiniveauer og atomorbitaler s, p, d-orbitaler og opfyldningsrækkefølgen af orbitaler
Elektroners spin og fordeling af elektroner
Fra atomorbitaler til molekylorbitaler og hybridisering af orbitaler og sigma- og pi-bindinger
Opsamling på kvalitative tests fra 2g: Kemiske test (Bromvand, 2,4-dinitrophenylhydrasin, Tollens og Fehlings)
Opløslighed (I polær/upolært opløsningsmiddel)
IR spektroskopi og absorption af stråling og forskel på absorption for enkelt-, dobbelt- og trippelbindinger
Mulighed for at identificere funktionelle grupper og betydningen af hydrogenbindinger for absorptionsbånd for alkoholer og carboxylsyrer
NMR spektroskopi og betydningen af atomkerners spin og absorption og emission af radiobølger
Skærming og kemisk skift, ækvivalente kerner
Integralkurver som udtryk for antal H-kerner i et organisk stof
Spin-spinkobling og antal nærmeste H-atomer som naboer, dog med undtagelse af H-atomer i aminer, hydroxy, carboxylsyrer og aldehyder

Eksperimentelt:
Identifikation af 7 organiske stoffer ud fra kvalitative test (og mulighed for anvendelse af IR spektroskopi til identifikation)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Fra sukker til alkohol

I forløbet er der fokus på:
- Opbygning og isomeri af carbohydrater inklusiv diastereomere
- Alkoholgæring
- Kvalitativ og kvantitativ analyse
- Enzymatisk reaktion
- Anvendelse af GC til koncentrationsbestemmelse

Øvelser:
Påvisning af aldoser og ketoser
Alkohol fremstilling ud fra gæring
Destillation af frugtvin
Bestemmelse af alkoholprocent (pyknometer, redoxtitrering)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Termodynamik

I forløbet skal vi arbejde med de termodynamiske størrelser entalpi, entropi og Gibbs-energi og se koblingen mellem termodynamik og ligevægt.

Inden for termodynamik skal I:
- kunne beskrive hvad man forstår ved de tre energifunktioner: entalpi, entropi og Gibbs energi
- kunne beregne tilvæksten i entalpi, entropi og Gibbs-energien ved brug af standard værdier fundet ved opslag.
- kunne afgøre om en reaktion er endoterm/exoterm udfra ændringen i entalpi.
- kunne anvende Hess' lov til beregning af ændring entalpi.
- kunne redegøre for entropitilvæksten i forhold til reaktionsskemaet (orden/uorden).
- kunne beregne Gibbs-energi ved ikk standardbestingelser ud fra entropi og entalpi under antagelse af at tilvæksten i entropi og entalpi er temperaturuafhængig.
- kende til sammenhængen mellem Gibbs-energi og ligevægtskonstanten.
- kunne beregne ligevægtskonstanten ud fra van't Hoffs ligning.

Repetition af homogene ligevægte fra 2g og udvidelse til heterogene ligevægte og fordelingsligevægt

Eksperimentelt:
Simulering af kuldepose og varmekop og entalpitilvækster
Entalpitilvækst og Hess' lov
van't Hoffs ligning og opløselighedsreaktion
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Medicins optagelse i kroppen og ligevægt

Forløbet skal koble de organiske stoffers opbygning og syre-base egenskaber og betydningen for at stofferne kan optages i kroppen
Fedtstoffers opbygning, fedtsyrers opbygning, isomeri og smeltepunkt for fedtstoffer
Forskellen mellem fordelingsforholdet D og fordelingskonstanen P og bestemmelse af log D som funktion af pH i Marvinsketch samt betydning af pH værdierne 1-2 og 7,4
Morfin og morfinanalogers opbygning og den kemiske betydning af stoffers optagelse i kroppen
Beregning på ligevægte og opstilling af SÆL skemaer

Eksperimentelt
Fordelingsforhold for koffein (nåede det ikke pga. Corona)
Et fedtstofs iodtal (nåede det ikke pga. Corona)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer