Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2018/19 - 2019/20
Institution Nørre Gymnasium
Fag og niveau Kemi B
Lærer(e)
Hold 2018 Ke/x (1x Ke, 1x Ke øv, 2x Ke, 2x Ke øv)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Atomer, ioner og salte samt molekyler
Titel 2 Redoxreaktioner
Titel 3 Mængdeberegning
Titel 4 Opløsninger
Titel 5 Lys, farver og absorbans
Titel 6 Ligevægt
Titel 7 Syre og Base
Titel 8 Organisk kemi
Titel 9 Reaktionshastighed
Titel 10 Atomer, ioner og salte samt molekyler

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Atomer, ioner og salte samt molekyler

Intro til kemi:
Opdeling af stof, den kemiske reaktion, afstemning af kemiske reaktioner, det periodiske system, opbygning af molekyler, tilstandsformer, isotoper.
Ioner, ionforbindelser og fældningsreaktioner: dannelse af simple ioner også eksempler som jern med forskellige ladninger, sammensatte ioner, navngivning af ionforbindelser, smeltepunkter for ionforbindelser, opløselighed af ionforbindelser i vand, tung- og letopløselige ionforbindelser.
Kovalente bindinger, atomets elektronsky , polære/upolære bindinger og molekyler, elektronegativitet, navngivning af kemiske forbindelser der består af to ikke-metaller, molekyler samt hydrofile og hydrofobe grupper.


Eksperimentelt:
Intro øvelser: gasser + opvarmningsøvelser
Zn og Iod (demo)
Kobber og brom - dannelse af ioner
Opløsnings egenskaber
Fældningsreaktioner
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kemi 1 11-01-2019
Kemi 2 16-01-2019
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 2 Redoxreaktioner

Reduktion og oxidation, definitioner og eksempler på reaktioner
Redoxreaktioner
Spændingsrækken og anvendelser af spændingsrækken
Oxidationstal (OT) og tildeling af OT
Afstemning af redoxreaktioner ud fra OT
redoxtitrering

Eksperimentelt:
Spændingsrækken
Mangans oxidationstal og farver
Reduktion af permanganat i sur og basisk opløsning
Indstilling af kaliumpermanganat (rapport)
Jern i ståluld (Rapport)
små redoxforsøg
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Mængdeberegning

Densitet, masse og volumen
Letmetaller og tungmetaller og deres placering i det periodiske system
Atommasse og formelmasse
Masse, stofmængden, molar masse, Avogadro's konstant og antal molekyler/ioner/ionforbindelser/atomer ud fra N=n*N_A
Mængdeberegningsskemaer for beregning på kemiske reaktioner
Gasser, tryk og idealgasligningen


Eksperimentelt:
En teske fuld natron (rapport skrevet i 3 mandsgrupper med feedback og tilbagemeldning)
Lightergas

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Lys, farver og absorbans

- Lambert-Beers lov som beskriver sammenhængen mellem absorbans og koncentration med proportionalitetskonstanten den molare absorbtionskoefficient gange med lysvejens længde og at modellen kun gælder op til en absorbans på ca. 1,5
- Spektrofotometri som metode til at bestemme ukendte koncentrationer ved at måle på hvor meget lys der absorberes af en opløsning under anvendelse af begreberne stamopløsning, standardkurve, absorbans, absorptionsspektrum, molare absoptionskoefficient
Vi har set på konjugerede, isolerede og kumulerede dobbeltbindinger.
Vi kiggede på ved hvilken maksimale bølgelængde alkener med tre, fire, fem, seks konjugerede dobbeltbindinger og vurderede hvilke bølgelængder alkener med syv, otte, ni og ti konjugerede dobbeltbindinger. Der så vi at man ikke kun skal kigge på antal konjugerede dobbeltbindinger.
Vi så på chromofore grupper som kan ændre på bølgelængden og derved farven, da de indeholder ledige elektronpar, hvorimod auxochromore grupper ændre intensitet og tonen af farven
Vi kiggede på hvordan man kan måle på molekyler der ikke absorberer lys i det synlige område, enten ved at molekylerne absorberer lys i UV området - ved brug af standard kurve


-Basal forståelse af lys
-Spektret af synlig lys i forhold til farver og bølgelængder
-Farvecirklen
-Hvordan absorbans måles
-Absorptionsspektrum
-Lamberts-beers lov
-Anvendelse af spektrofotometri, lamberts-beers lov og standardopløsninger til bestemmelse af ukendte stofmængdekoncentrationer


Elevforsøg:
Rødbedeforsøg - ethanol og celler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Ligevægt

Ligevægt, dynamisk ligevægt, ligevægtsloven, ligevægtskonstanten, forskydning af ligevægt, ikke-ligevægt og Le Chateliers princip.
Beregning af reaktionsdeltager i ligevægt og ved forskydning.
Temperaturændringer herunder exotem og endoterm
Eleverne skal:
- kunne redegøre for begrebet ligevægtssystem og dynamisk ligevægt
- kunne opstille reaktionsbrøken på basis af stofmængdekoncentrationer for simple reaktioner
- kunne opskrive ligevægtsloven og angive enheden for ligevægstskonstanten
- kunne beregne en størrelse for reaktionsbrøken og vurdere om der er opnået ligevægt
- kunne vurdere ligevægstforskydninger både ud fra Le Charteliers princip og ud fra ligevægtsloven ved ændring i koncentrationer, volumen eller temperatur
- kunne beregne aktuelle koncentrationer ved ligevægt ud fra ligevægtsloven efter opstilling af start, ændring og ligevægts skema

Øvelse:
Forskydningsprincippet + volumen forøgelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Syre og Base

Definition af en syre og en base samt syre-base reaktion og begreberne monohydron, dihydron, trihydron syre/base samt amfolyt
Vands autohydronolyse og definition på pH og pOH samt begreberne sur og basisk opløsning i forhold til en syre og en base
Definition af syrestyrke Ks og basestyrke Kb ud fra ligevægtsloven samt inddeling i meget svag, svag, middelstærk og stærk syre/base samt styrkeeksponenten pKs/pKb
Definition af omdannelsesgraden for en syre eller base
Definition af korresponderende syre-basepar og den matematiske sammenhæng pKs+pKb = 14,00
Koloritmetrisk titrering, ækvivalenspunkt og farver af indikatorer samt potentiometrisk titrering og titrerkurve
Beringningen af pH i sure opløsninger er udelukkende lavet ud fra stærk eller ikke-stærk syre. For en ikke-stærk syre løses udtrykket i Maple og den aktuelle koncentration af oxonium bestemmes. På samme måde bestemmes den aktuelle koncentration af hydroxid for ikke-stærke baser. Begrebet puffersystem og pufferligningen samt under hvilke betingelser et puffersystem har størst pufferkapacitet.
Bjerrumdiagrammer og syre- og basebrøk

- at kunne beregne pH i opløsninger af syre eller base ud fra ligevægtsudtrykket ved brug af fx CAS værktøjer.
- at kunne argumentere for brug af tilnærmede formler til pH-beregninger.
- at kunne benytte et Bjerrumdiagram.
- at kunne beregne pH i pufferopløsninger.

Øvelser:
Hvilken Syre hvilken base
Fremstilling af Bjerrumdiagram for Bromthymolblåt vha spektrofotometri.
Undersøgelse af virkningen af et puffersystem - phosphat puffer (demo)
Hvordan kan man bestemme koncentrationen af en syre med LoggerPro
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Organisk kemi

Navngivning og struktur af følgende stofklasser: alkaner, alkener, alkyner og alkoholer
Alkoholer (primær,sek og tertiær)
aminosyre og peptidbindinger'
proteiner

Eleverne skal
- kende og kunne identificere stofklasserne
- kende og kunne identificere de intermolekylære kræfter: Londonbindinger, Dipol-dipol bindinger, hydrogenbindinger samt ion-dipol bindinger og deres betydning for kogepunkt og opløselighed af stoffer
- kende til fysiske og kemiske egenskaber for de forskellige stofklasser
- kunne tegne strukturformler for molekyler indeholdende de forskellige stofklasser og navngive molekyler også hvis de indeholder flere forskellige stofklasser
- kunne inddele alkoholer i primære, sekundære og tertiære
-kende og kunne identificere de forskellige reaktionstyper (substitution, addition, forbrænding)

Øvelser:
- Intermolekylære kræfter (1. betydning af carbonkædens længde for alkoholers opløselighed i vand, 2. betydning af carbonkædens længde og OH-gruppens placering for alkoholers kogepunkt, 3. blandbarheden af vand og ethanol ved tilsætning af et salt)
- Substitution, addition og forbrænding
- Syntese af ASA med omkryst. test med Fe(+3) og med TLC
- Bestemmelse af en ukendt polyvalent carboxylsyre
Måske:
- Fremstilling af ethanol ud fra sukker
- Destillation af en ethanol opløsning
-Bestemmelse af ethanol% med pyknometer
- Rødbedeforsøg - ethanols destabilisering af celler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Reaktionshastighed

Definition af reaktionshastighed ud fra reaktanter og produkter og betydningen af koefficienter i reaktionsskemaet
Forskellen på den gennemsnitlige og øjeblikkelige reaktionshastighed og bestemmelsen af reaktionshastigheden grafisk
Metoder til måling af reaktionshastighed
Hastighedsudtryk, reaktionsorden som ikke kan afgøres ud fra reaktionsskemaet, hastighedskonstant
Faktorer der påvirker reaktionshastigheden og temperaturfordeling af molekyler som funktion af temperaturen
Energiprofil og aktiveringsenergi samt katalysatorers mulige påvirkning af energiprofilen
Reaktionsmekanisme med fokus på unimolekylære og bimolekylære elementarreaktioner
Katalysator og inhibitor ved reaktioner

Eksperimentelt:
Bestemmelse af hastighedsudtryk for thiosulfat og syre
Bestemmelse af hastigheden for reaktionen mellem persulfat og iodid med forsinkelse ved tilsætning af thiosulfat - samt se på koncentrations og temperaturens betydningen for hastigheden.
Hydrolyse af acetylsalisylsyre
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Atomer, ioner og salte samt molekyler

Intro til kemi:
Opdeling af stof, den kemiske reaktion, afstemning af kemiske reaktioner, det periodiske system, opbygning af molekyler, tilstandsformer, isotoper.
Ioner, ionforbindelser og fældningsreaktioner: dannelse af simple ioner også eksempler som jern med forskellige ladninger, sammensatte ioner, navngivning af ionforbindelser, smeltepunkter for ionforbindelser, opløselighed af ionforbindelser i vand, tung- og letopløselige ionforbindelser.
Kovalente bindinger, atomets elektronsky , polære/upolære bindinger og molekyler, elektronegativitet, navngivning af kemiske forbindelser der består af to ikke-metaller, molekyler samt hydrofile og hydrofobe grupper.

Samlet bliver det følgende sider i Basis Kemi C (se evt. undervisningsbeskrivelsen for 1t NV):
7-10, 31 - 38, 41 - 44, 46 - 47, 56 - 60 og 67 - 75.

Eksperimentelt:
Zn og Iod (demo)
Kobber og brom - dannelse af ioner
Fældningsreaktioner
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde