Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2019/20
Institution Nørre Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e)
Hold 2019 Sa/2a3g (2a3g Sa)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Politik i Danmark
Titel 2 Identitet, sociale medier og meningsdannelse
Titel 3 Finanslov 2020 - mellem velfærd og klima
Titel 4 EU - Politik, unge og demokrati i Europa
Titel 5 Indvandring og integration
Titel 6 Økonomi og velfærd
Titel 7 Demokrati, ligestilling og køn

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Politik i Danmark

Politik i Danmark 2019
Det er formålet med forløbet at eleverne skal:
- opnå indsigt i de klassiske ideologier
- kunne skelne mellem størstedelen af de opstillingsberettigede danske partier og identificere deres ideologiske baggrund
- kunne forklare lovgivningsprocessen og hvilke muligheder der er for at påvirke den I lovgivningens forskellige faser
- opnå en bevidsthed om udviklingen i partier og partityper
- kunne forklare partiernes og vælgernes adfærd ud fra samfundsfaglig teori
- Diskutere og forklare udfaldet af folketingsvalget 2019

Begreber:
Politisk ideologi: socialisme, konservatisme, liberalisme, revolutionær socialisme, socialdemokratisme, socialkonservatisme, socialliberalisme
Synet på statens rolle, menneskesyn, syn på markedet
Fordelingspolitik og værdipolitik: Moderne værdier, traditionelle værdier
Vælgeradfærd: kernevælger, marginalvælger, Issuevoting
Partiadfærd: Klassepartier, Catch-all partier,
Eastonsmodel, Downs model,
Partiadfærdsmodeller: Molins model, Medianvælgermodellen, Kaare Strøms seeking-model
Valgsystemer: forholdstalsvalg, flertalsvalg i enkeltmandskredse
Folkeafstemning
Regeringspartier og oppositionsparti
Magtens tredeling: Regering, folketing og domstole -


Faglige mål:
- Undersøge partier og vælgeres adfærd i forbindelse med folketingsvalget 2019
- Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurderer faglige sammenhænge
- Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler

Kernestof
- Politiske partier i DK og politiske ideologier (rep fra grundforløb)
- Skillelinjer, parti og vælgeradfærd

ca. 55ns
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Prøve: Politik i Danmark 17-09-2019
Projekt 1 - Det danske politiske system 17-09-2019
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Identitet, sociale medier og meningsdannelse


Det er formålet med forløbet, at eleverne kan karakterisere det senmoderne samfund samt analysere og diskutere sammenhængen mellem samfundsudviklingen og  individets socialisering og identitetsdannelse. Hvilke udfordringer og muligheder står nutidens unge med.
Hvordan ser danskernes medieorbrug ud.
Hvilken betydning har de sociale metider for den politiske meningsdannelse - herunder er der arbejdet med teori om den demokratiske samtale (Hal Koch, Jürgen Habermass, Chantal Mouffe)

Kernestof:
Sociologi
-̶ identitetsdannelse og socialisering
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier

Metode
̶ kvalitativ og kvantitativ metode,

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger ̶
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare samfundsmæssige problemstillinger
- formulere faglige problemstillinger  
̶-formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.


Begreber:
Socialisering (primær, sekundær, dobbelt, tertiær)
Sociale roller
Social kontrol
Rollekonflikt
Den funktionstømte familie
De fire familietyper (Dencik)
Det traditionelle samfund og socialkarakteren myren
Det moderne samfund og socialkarakteren sneglen
Det senmoderne samfund og socialkarakteren kamæleonen
Aftraditionalisering, Eventfællesskaber, Øget refleksivitet, Adskillelse af tid og rum, Udlejringsmekanismer, Ekspertsystemer, Ontologisk usikkerhed (Giddens)
Formbarhed, Kulturel frisættelse, Mangfoldighed og ambivalens, Individualisering, Subjektivering, Potensering, Ontologisering, Emblematisering (Ziehe)
Fleksibilitet og arbejdskultur og karakterdannelse (Sennett)
Højhastighedssamfundet, Acceleration, Konkurrencelogik og Social kappestrid (Rosa)
Netværksindividet og Zapperkultur (Turkle)
Fronstage, Backstage, Indtryksstyring, Face (Goffmann) Anerkendelse i tre sfærer (Honneth)

Den demokratiske samtale
Hal Koch
Jürgen Habermass
Chantal Mouffe
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Finanslov 2020 - mellem velfærd og klima

Finanslov 2020 – mellem Klima- og velfærdspolitik

Med udgangspunkt i finanslovsforhandlingerne til Finanslov 2020 arbejder vi med

- Politiske partier, politiske standpunkt – Molinsmodel, ideologi, vælgeradfærd
- Finanslovsforhandlinger – hvem, hvad og hvordan
- Konsekvenser af klimapolitiske tiltag for velfærden/ uligheden i samfundet
- Økonomi: Den offentlige sektor – opgaver, offentlige finanser
- Omfordeling – vertikal og horisontal

https://www.altinget.dk/artikel/overblik-her-er-hovedprioriteringerne-i-regeringens-finanslovsforslag

https://www.fm.dk/publikationer/2019/finanslovspjece-2020

https://www.raeson.dk/2019/stephen-hansen-statsministeren-staar-overfor-et-svaert-dilemma-bliver-det-velfaerd-eller-klima-hun-kan-ikke-faa-begge-dele/

https://politiken.dk/debat/art6926423/Hvis-klimapolitikken-rammer-socialt-skævt-taber-klimaet-big-time-og-samfundet-vil-slå-revner

Er klimakamp en klassekamp?
https://www.altinget.dk/energi/artikel.aspx?emne=5929
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Finanslov 2020 - skriveøvelse 13-11-2019
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 EU - Politik, unge og demokrati i Europa

Formål med forløbet: At opnå kendskab til EU's opbygning, udvikling og rolle for på et fagligt grundlag at kunne diskutere og analysere synspunkter bl.a. vedr. demokratisk underskud, Brexit samt EU's fortsatte udvikling og rolle


EU's institutioner og deres rolle:
Rådet, Parlamentet, kommissionene, Domstolen
Integrationsteorier: neofunktionalisme og intergovermentalisme

Demokrati og demokratisk underskud i Europa
Unges valgdeltagelse og politiske deltagelse ved EU-valg
- vi kigger særligt på unge i Tyskland/ Frankrig (og Spanien)

Der er arbejdet i grupper med forskellige temaer - optakt til Studetur til Strasbourg, hvor 12 elever deltog i Euroscola

1. MILJØ OG VEDVARENDE ENERGI
"Hvordan fremmer man en bæredygtig udvikling?"
Kan vi sikre økonomisk udvikling uden at ødelægge planeten? Hvilken
politik bør EU føre med hensyn til miljø og vedvarende energi? Hvordan

2. SIKKERHED OG MENNESKERETTIGHEDER
"Skal vi indskrænke menneskerettighederne, hvis vores sikkerhed står på spil?"
Hvor vigtige er grundlæggende rettigheder som ytringsfrihed, ligestilling mellem mænd og kvinder og beskyttelse af personoplysninger for borgerskabskulturen i EU? Hvad skal man gøre, hvis en af EU's medlemsstater bryder disse principper? Bør EU indskrænke ytringsfriheden i tilfælde af en sikkerhedsrisiko?

3. UNGE OVER FOR ALKOHOL OG STOFFER
"Kan man undgå misbrug?"
Hvilke risici er der forbundet med at tage stoffer eller drikke alkohol? Kan man blive afhængig efter at have prøvet det første gang? Er alkohol det samme som stoffer? Hvilke forholdsregler skal man tage:

4. EUROPAS FREMTID
"Hvordan skal Europas fremtid se ud?"
Hvordan forestiller I jer, at EU kan nærme sig jeres idealbillede? Hvilket forhold bør EU have til sine naboer? Hvilken rolle bør EU spille i en globaliseret verden? I hvilken udstrækning bør EU fremme sine værdier ude i verden?

5. MIGRATION OG INTEGRATION
"Hvilken rolle bør EU spille i forhold til migration og integration?"
Hvordan skal man håndtere migrationen i Middelhavsområdet? Har EU pligt til at udvise solidaritet? Hvordan kan vi opnå en vellykket integration af indvandrere i det europæiske samfund?

6. UNGDOMSBESKÆFTIGELSE
"Ungdomsbeskæftigelse – en udfordring for EU?" (firkant)
Hvilke muligheder giver EU nutidens unge for at finde et arbejde? Hvad bør medlemsstaterne og EU gøre for i højere grad at fremme beskæftigelsen blandt unge?




Faglige mål
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i EU og Danmark  og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU
- demonstrere viden om fagets identitet og metode

Kernestof:
et politiske system i EU og politiske beslutningsprocesser i Danmark i en globaliseret sammenhænger

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
EU's institutioner - film 22-11-2019
EU - politikker 06-12-2019
EU 07-12-2019
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Indvandring og integration

Med udgangspunkt i de sidste års debat om flygtningekrise ,Ghettopakke og paradigmeskifte i udlændingedebatten arbejdes der med

- Kulturforståelse
- Teori om integration: Integration segregation og assimilation
- Axel Honneth: Anerkendelsesteori
- Pierre Bourdie: Habitus, kapitaler og symbolsk vold

Vi kommer blandt andet ind på følgende spørgsmål
- hvordan løser vi bedst udfordringer med integration i Danmark?
- findes der en danske kultur og er det en fast størrelse?
- Hvad sker der, når forskellige kulturer mødes?
- Kan man overføre en kultur fra et land til et andet? fx en demokratisk kultur?

Vi har arbejdet med følgende begreber:
Nation, statsborgerskab, nationalisme,  
Globalisering, migration, flygtninge, indvandrere og integration (modeller)
Kultur, stereotyper, etnicitet
Anerkendelse, symbolsk vold

https://integrationsbarometer.dk/tal-og-analyser/filer-tal-og-analyser/integration-status-og-udvikling-filer/integration-status-og-udvikling-2019

Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande (Tyskland, Frankrig) og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag (tysk/ fransk)
- formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler

Kernestof
Sociologi:
- social differentiering og kulturelle mønstre i Danmark (Tyskland og Frankrig)

Politik:
politisk ideologier og skillelinjer


SRO - studieretningseleverne har skrevet indenfor dette emne
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Integration - hvordan kan vi forbedre den? 28-01-2020
Synopsis - integration 05-02-2020
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Økonomi og velfærd

Formålet med forløb er, at eleverne er i stand til at forklare hvordan økonomien fungerer i Danmark og hvilken betydning den danske velfærdsstat har for den danske økonomi

I forløbet er der taget udgangspunkt i den aktuelle Coronasituation og den betydning for dansk økonomi. Regeringens hjælpepakker og hvordan en lille åben økonomi påvirkes af en globalkrise.

Centrale begreber
Udbud og efterspørgsel
Økonomiske konjunktursvingninger
Det økonomiske kredsløb
De økonomiske mål

Økonomiske politikker
Aktiv finanspolitik: kontraktiv og ekspansiv finanspolitik
Pengepolitik
Strukturpolitik

Keynsianisme og monetarisme


Kernestof
- Velfærdsprincipper – stat, marked og civilsamfund
- Det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling og økonomiske styring nationalt og regionalt
- Globaliseringen og (EU’s betydning) for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedforhold

Metoder
Kvantitativ og kvalitativ
Komparativmetode - sammenligning af forskellige velfærdssystemer muligheder for håndtering af coronakrisen (USA og DK)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Demokrati, ligestilling og køn

Forløb om køn og ligestilling i Danmark.

Formål med forløbet: At kende til ulighed mellem køn i Danmark, at kunne belyse disse uligheder med relevante begreber, teorier og perspektiver samt at kunne diskutere i hvilket omfang uligheden er et problem samt hvad der kan gøres for at fremme ligestillingen mellem kønnene.

Centrale begreber: Ligestilling, kønsroller, sociale mønstre, normer, ligestilling i politisk, økonomisk og sociologisk perspektiv,  kønssocialisering, kønsneutral pædagogik, mål og midler i ligestillingspolitikken, formel lighed, reel lighed, resultatlighed,  kønskvotering, øremærket barsel, teorier og køn, diskursiv kønningsproces, biologisk og socialt køn, køn som social konstruktion, biologisk determinisme, Judith Butler

Anvendt materiale:

Div. figurer og tabeller vedr. ulighed på arbejdsmarked, i hjemmet, i indkomst, i uddannelse, i politik
Skriftlig eksamensopgave om ligestilling mellem køn. - brugt som materiale til afsluttende synops


Faglige mål.
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
̶ formulere  faglige problemstillinger og indsamle og bearbejde dansk   materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
̶ forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere
̶ analysere og formidle sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
Sociologi
̶ identitetsdannelse og socialisering
̶ politisk meningsdannelse og medier

Politik
̶ politiske ideologier
̶   ligestilling mellem kønnene

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer