Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2019/20
Institution Nørre Gymnasium
Fag og niveau Fysik C
Lærer(e)
Hold 2019 fy/2t (2t fy, 2t fy øv)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Bevægelse
Titel 2 2. Kroppen og energiomdannelser
Titel 3 3. Lys og den nære astronomi
Titel 4 4. Bæredygtighed og klimamodel
Titel 5 5. Termisk energi og nyttevirkning
Titel 6 6. Atomer og universet
Titel 7 7. Lyd og strengeinstrumenter
Titel 8 Repetition og fremlæggelser

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Bevægelse

Introduktion til fysiske størrelse, symboler, enheder og målinger
10-tals potenser og præfisker
De fysiske størrelser hastighed, strækning, tid
Motionsapps til bestemmelse af hastighed og strækning
Middelhastighed og bevægelse med konstant hastighed
Forskel mellem hastighed og fart
Stedfunktion og grafisk bestemmelse af stedfunktion og hastighed
Beskrivelse af en bevægelse uden konstant hastighed og bestemmelse af øjeblikshastighed
Begrebet acceleration med fokus på bevægelse i tyngdefeltet, hvor accelerationen er lig med tyngdeaccelerationen
Hastighedsfunktion samt stedfunktion ved bevægelse med konstant acceleration
En introduktion til kraftbegrebet og Newtons love
Tyngdekraft og Newtons gravitationslov
Det frie fald

Eksperimentelt arbejde:
Bestemmelse af stedfunktion for en gåtur og en løbetur (Gå og løb en graf)
Måling af reaktionstid for elever
Undersøgelse af det frie fald med accelerometer
Undersøgelse af Det gyldne tårn med accelerometer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 2. Kroppen og energiomdannelser

Med fokus på omdannelse af energi i kroppen arbejdes der med energikæder, kemisk energi, potentiel energi, kinetisk energi og effekt. Nyttevirkning introduceres ud fra hvor meget af kroppens kemiske energi der omsættes til kinetisk energi.

Energi, energiformer, energiomdannelse, energibevarelse, energikæder
Kinetisk, potentiel og mekanisk energi
Kemisk energi og brændværdi
Effekt (energiomsætning pr. tid)
Nyttevirkning både ud fra effekt og energi
Opbygning af en kvantitativ model til bestemmelse af kondital

Eksperimentelt arbejde:
Effekt ved trappeløb
Bestemmelse af kondital
Bil på trillebane (omsætning mellem potentiel og kinetisk energi)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 3. Lys og den nære astronomi

Forløbet starter med bølger, lys og det elektromagnetiske spektrum og bølgers egenskaber. Derfra kigger vi på Jorden, observerbare fænomener fra Jorden, Solsystemet og Keplers love.

En introduktion til bølger og de grundlæggende begreber indenfor harmoniske bølger: bølgelængde, amplitude, frekvens, udbredelsesfart
Det elektromagnetiske spektrum for lys og anvendelse af de forskellige typer af lys
Egenskaber ved lys: interferens, refleksion, brydning, totalrefleksion, diffraktion.

Eksperimenter:
Undersøgelse af brydningsloven og lyshastighed i glas
Bestemmelse af bølgelængden af en laser
Bestemmelse af bølgelængder i det synlige spektrum
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 4. Bæredygtighed og klimamodel

Fokus i dette forløb er begreberne absorption og emission af lys. Eleverne målte emissionsspektre for forskellige lamper og bestemte hvilket lys forskellige blade absorberer for at vurdere hvilken lampe der er bedst som vækstlamper.
Herefter kigger vi på hvad der skal til for at en gas er en drivhusgas, GWP (Global Warming Potentiel), livstid i atmosfæren og strålingsbalancer.
I forløbet opstilles en simpel klimamodel for Jorden uden atmosfære for at vise hvad gennemsnitstemperaturen på Jorden ville være og herefter med atmosfære og hvordan udledningen af drivhusgasser ændrer på strålingsbalancen.
Klimamodellen er baseret på Jordens udstråling ud fra Stefan-Boltzmanns lov. Eleverne beregner hvilken bølgelængde der udsendes mest stråling fra både Jorden og Solen for at forstå begreberne kortbølget og langbølget stråling ud fra Wiens forskydningslov.
Undervejs arbejder eleverne i et fællesfagligt forløb om Bæredygtige fødevarer i fysik og 2. fremmedsprog (tysk, fransk og spansk).

Eksperiment:
Absorption og emission
Opstilling af simpel klimamodel for Jorden med og uden atmosfære.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 5. Termisk energi og nyttevirkning







Eksperiment:
Opvarmning og varmekapacitet af vand(Demo)
Nyttevirkning af kogeapparater
Smeltevarmen for is
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 6. Atomer og universet

Opbygning af atomer og atommodeller
Typer af spektre
Bohrs atommodel, de to postulater, beregning af energier for fotoner, absorption og emission
En oversigt over hvad  der er i Universet og Solens udvikling
Afstandsbestemmelse i universet med fokus på Hertzsprung-Russel diagrammet og afstandskvadratloven
Hubbles lov og universets udvidelse samt forskellen mellem hvordan bestemmer hastigheden af galakser og afstanden
Bestemmelse af Hubble tiden og Universets alder

Eksperimentelt:
Spektralanalyse hydrogen og ukendt grundstof
Universets udvidelse med elastiskmodel
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 7. Lyd og strengeinstrumenter

Først en opsamling på bølger fra tidligere i år: frekvens, bølgelængde, lydens hastighed, interferens
Toner, sammenhængen mellem overtoner og grundtonen, partialtoner for den svingende streng
Den svingende streng og sammenhængen mellem længden af strengen og bølgelængden, frekvensen af partialtoner og hvordan grundtonens frekvens afhænger af snorspændingen (kraften)

Virtuelt eksperiment:
Den svingende streng: http://physics.bu.edu/~duffy/HTML5/transverse_standing_wave.html
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer