Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2019/20
Institution Nørre Gymnasium
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e)
Hold 2019 ps/3 (2g3g ps/3)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kognition, læring og hukommelse
Titel 2 Gruppeprocessor, ondskab, mobning
Titel 3 Udviklingspsykologi - Sårbarhed & Resiliens
Titel 4 Danskernes Lykke

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kognition, læring og hukommelse

Dette tema omhandler individets kognitive evner, herunder et særligt fokus på læring og hukommelse. En indledende del fokuserer på vores forskellige hukommelsessystem, lægges der i anden del af forløbet vægt på vidnepsykologien, og undersøger hukommelse og perception med fokus på anvendelsen af vidneudsagn i retssager. Eleverne får kendskab til, hvordan hukommelsen er opbygget, hvordan hjernen bearbejder informationer, og hvilke videnskabelige tilgange, der anvendes, når man skal opnå viden om hukommelsen. Forløbet afsluttes med et elevudført felteksperiment med tilhørende minirapport. Elevgruppen introduceres derfor også til metode-begreber og kritisk tænkning som anvendes i den psykologiske forskning.

Forløbet rummer viden om:

- Grundlæggende teorier/forsøg om hukommelsen (Ebbinghaus, Bartlett, Skemateori, Brewer og Treyens’ Office Schema)
- Neurologi og hjernens strukturer, herunder især amygdala og hippocampus
- Relevante patienthistorier, der har givet indsigt i hukommelsen
- Relevante forsøg indenfor kognitionspsykologi
- Relevante retssager, hvor vidneudsags har været anvendt som bevisførelse
- Mulige måder, hvorpå man kan øge retssikkerheden i forhold til vidneudsagns anvendelse i retten.

Materialer og links:

- Carol Dweck: Growth or fixed mindset
- Metode i psykologisk forskning af Jette Hannibal
- Hvorfor trives optimister bedre? (Forskningsnyt fra Psykologi 2003, 12(1))
- Non-verbal adfærd overfor venner og kærester (Forskningsnyt fra Psykologi 1998, 7(2))
- The Marshmallow-test
- Hukommelse, læring og opmærksomhed af Jette Hannibal
- Videnskab.dk: 'Pinball-effekten': Derfor ødelægger sociale medier din koncentration
- Nielsen, Thomas (2010): "Elementær Psykologi", - Langtidshukommelse
- Den upålidelige hukommelse (2001, 10(1)) - Forskningsnyt
- Personidentifikation i Vidnepsykologi (kap. 3)
- Sociale faktorer i Vidnepsykologi (kap. 2)
- Lost in the Mall-eksperimentet
- Loftus & Palmer study




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Gruppeprocessor, ondskab, mobning

Beskrivelse:
Forløbet blev indledt med et gruppearbejde om sladderens påvirkning for på den måde at anskue hvorledes vi mennesker agerer i grupper. Artiklen blev understøttet af social identitetsteori og en indsigt i undersøgelser om fordomme og stereotyper. Forskellige socialpsykologiske eksperimenter blev analyseret for også at understøtte elevernes forståelse for psykologisk metode og kritisk tænkning. Undervejs i forløbet lavede eleverne også egne undersøgelser: Et feltstudie i fordomme, deltagelse i Ondskabens Salon samt diskussionsoplæg i mobning.  

Kernestof:
- Gruppepsykologiske processer
- Social indflydelse
- Stereotyper og fordomme (socialpsykologi)
- Perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af omverdenen (kognition og læring)
- Identitet (social identitet)

Arbejdsformer: Klasseundervisning, gruppearbejde, søgning af information på nettet,  træning af mundtlige kompetencer gennem fremlæggelser og feltarbejde.

Faglige mål:
- demonstrere indgående kendskab til socialpsykologiske teorier og undersøgelser samt opnå forståelse for, at den videnskabelige psykologi kan anvendes til at belyse gruppeprocesser, adfærd, roller og kommunikation i såvel konstruktive som destruktive grupper.
- vurdere betydningen af historiske og kulturelle faktorer i forhold til menneskers adfærd.
- redegøre for og forsøge at give kritisk vurdering af psykologiske teorier om gruppeprocesser og ondskab – både på et individuelt og i relation til teorier om social påvirkning samt forhold sig kritisk til dem.
- redegøre og forklare psykologiske undersøgelser vedr. gruppeprocesser, ondskab og social påvirkning herunder demonstrere kendskab til fagets forskningsmetoder.
- formidle psykologisk viden mundtligt med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde.
- foretage en mindre empirisk undersøgelse (feltarbejde) vedr. fordomme/stereotyper og dermed demonstrere kendskab til metoder.

Materiale:
- Sladder fremmer forståelsen Psykolog Nyt 3.2008 om sladderens betydning i menneskers sociale liv (3 sider)
- Er det ok at råbe efter mig, fordi jeg er koreaner? Politiken 24.7.2011  
- Mathias var albino i en lille jysk landsby: "Jeg kunne aldrig se mig selv i mine forældre
- Hannibal, J. (2012). Socialpsykologiske temaer: grupper og konflikt
- En neurobiologisk forklaring på fordomme - en undersøgelse af Harris og Fiske (2006). Psykologiinformation (Maj 2009)
- Hannibal, J. (2014). Ondskab, ondskabsfulde handlinger, moral og moralsk frakobling
- Hannibal, J. (2013) Gruppeprocesser og mobning.
- Asterisk: Buksevand for øjnene af hele verden
- Asterisk: Hellere lide i fællesskabet end stå udenfor
- Asterisk: Nyt øjne på mobning
- Asterisk: Mobning trækker spor gennem hele livet
- Hannibal, J. (2013): Behovet for at høre til

Undersøgelser:
- Katz og Braley (1933) - Princeton trilogien (om stereotyper)
- Jane Elliotts blå øjne -brune øje
- Robber's Cave eksperimentet
- Harris og Fiske (2005) Scannerundersøgelse (social neurovidenskab)
- Darley og Gross (1983) laboratorieeksperiment - stereotyper (fordomme)
- Asch (1946): laboratorieeksperiment - stereotyper (fordomme)
- Milgram study (1963)
- Stanford experiment (1973)
- Conformity study
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Udviklingspsykologi - Sårbarhed & Resiliens

Beskrivelse: Forløbet blev indledt af en diskussion af udviklingsbegrebet og et historisk og moderne blik på hvad der karakteriserer udviklingspsykologien. Herefter læste eleverne en række empiriske studier af børns udvikling og fremlagde disse for hinanden med fokus på proceduren der skulle fremvises som et skuespil. Det teoretiske fokus i dette forløb har været på tilknytningsteorien med fokus på Bowlby og Ainsworth. Eleverne arbejdede med ”The Strange Situation” og fremlagde dette i grupper ved brug af ScreencastOmatic. Herefter var fokus på resiliens og sårbarhed. Vi arbejde med 2 cases, Moni og Lisbeth Zornig-Andersen, og undersøgte relevant forskning i forhold til samspillet med beskyttelses- og risikofaktorers betydning for udvikling. Til sidst perspektiverede vi til den anvendte udviklingspsykologi ved at inddrage en artikel om tilknytningsteorien anvendt i praksis i undervisningsmateriale til børnehjem. Emnet blev repeteret ved en skriveøvelse hvor eleverne skulle være redaktører på en udviklingspsykologisk brevkasse. Eleverne tog også en test med det formål at styrker de centrale begreber vi har haft fokus på i forhold til tilknytningsteorien.

Kernestof:

Udviklingspsykologi
– menneskets udvikling i et livslangt perspektiv, herunder betydningen af arv, miljø, køn og kultur
– tilknytning, omsorg og familiens betydning for udvikling, herunder betydningen af sårbarhed og resiliens
– individuelle forskelle i livsstil og håndteringen af udfordringer

Faglige mål:

- demonstrere indgående kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser og kunne forstå dem i en historisk-kulturel kontekst
– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
– redegøre for og kritisk forholde sig til fagets forskningsmetoder, herunder kunne diskutere etiske problemstillinger i psykologisk forskning, samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
– vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
– argumentere fagligt og formidle psykologisk viden skriftligt og mundtligt med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde

Materiale:
Schultz Larsen, Ole: ”Udviklingspsykologiens To Spor” fra Psykologiens Veje (Ibog).
Piaget: “Theory of cognitive development”. Youtube
Seks måneder gamle børns opfattelse af andres adfærd. Forskningsnyt fra Psykologi; 2001, 10(1)
Spædbarnet kender sin mor på duften (Forskningsnyt fra Psykologi 1993, 2(4))
Spædbørn forstår følelsesudtryk! (Forskningsnyt fra Psykologi 2002, 11(2))
Forstå teorierne - forstå børnene. Børn & Unge. År: 2002 Nr.: 10
Daniel Stern. https://www.youtube.com/watch?v=FI4I6I-nyUI
Hannibal, J. ”Tilknytningsteorien baseret delvist på Arne Poulsen s. 223-29”
O’Connor, M. (2011). ”Kapitel 9: Menneskets Tilknytning”, i: Olesen, H. H. (red): 20 Psykologiske Eksperimenter – der ændrede vores syn på mennesket,
Poulsen, A. (2002). ”Kapitel 10: Risikofaktorer, beskyttelsesfaktorer, modstandsdygtighed og social arv” i Hermansen, M. & Poulsen, A.: Samfundets Børn. Forlaget Klim,  s. 313-331
Rørbæk, Maria: “Nu mestrer Moni sit liv.” Socialpædagogen | 02.10.2009
Rasmussen, M. (2011). Borte –tit -tit. Weekendavisen. 25. Nov 2011
Spædbørn opdager, når mor og far er uvenner. Videnskab.dk, 11.03.2014.
Når vi måler trivsel påvirker det børnene. Videnskab.dk, 02.02.2018
Hvorfor gentager vi vores fejl. Videnskab.dk, 03.10.2018.

Undersøgelser – empirisk udviklingspsykologi:

Læst som matrixgruppearbejde: Forskningsnyt fra Psykologi: (1) Spædbørn forstår følelsesudtryk. (2) Spædbarnet kender sin mor på duften. (3) Seks måneder gamle børns opfattelse af andre

Videomateriale:

Harlows monkeys. https://www.youtube.com/watch?v=_O60TYAIgC4
Still Face Experiment: Dr. Edward Tronick. https://www.youtube.com/watch?v=apzXGEbZht0
Ainsworth: The Strange Situation

Arbejdsformer: pararbejde, læreroplæg, fremlæggelser, quiz og byt, repetitionsøvelser med begrebsark, kreativ skriveøvelse: brevkasse, test
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer