Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2019/20 - 2020/21
Institution Nørre Gymnasium
Fag og niveau Filosofi C
Lærer(e)
Hold 2019 fi (2g3g fi)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1 - Hvad er filosofi
Titel 2 Forløb#2 - Erkendelsesteori
Titel 3 Forløb#3 - Platons Symposion
Titel 4 Forløb#4 - Ondskabens Filosofi
Titel 5 Forløb#5 - Etik
Titel 6 Forløb#6 - Politisk Filosofi
Titel 7 Forløb#1

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 2 Forløb#2 - Erkendelsesteori

Perioder:
• Antikken
• Moderne tid
• Oplysningstiden

Faglige mål:
• At præsentere eleverne for de væsentligste filosofiske positioner inden for erkendelsesteorien. (Inden for antikkens filosofi præsenteres Platons idélære. Fra renæssancens filosofi og frem præsenteres eleverne for sjæl og legeme problematikken, fornuft og erfaring og videnskab og virkelighed).
• At introducere nøglebegreber som dualisme/monisme, rationalisme/empirisme, teoretisk/praktisk filosofi, erkendelsesteori og sjæl-legeme problematik via teksterne og de udvalgte filosoffer.
• Set i forhold til rammen menneske, samfund og natur er det især mennesket, der er i centrum i dette forløb.

Kompetencer:
• evnen til at genkende og opstille filosofiske problemstillinger
• diskussionskompetence
• argumentationskompetence
• evnen til selvstændigt at opsøge filosofisk materiale

Væsentligste arbejdsformer
• Vekslen mellem forelæsninger, klasserumsundervisning, individuel og gruppebaseret opgaveløsning, pararbejde og klassediskussion.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Forløb#5 - Etik

Formål:
Formålet med forløbet er at få eleverne til at tænke etisk udover eventuelt umiddelbare idiosynkrasier og fordomme. Det er ønskeligt at eleverne ikke alene bliver i stand til at gøre sig tanker om de forskellige teorier og deres konsekvenser, men også bliver i stand til at anskue stort og småt de måtte møde i deres dagligdag ud fra et etisk perspektiv – at de således opnår en erkendelse af, at etikkens område ikke er begrænset til skolen og klasselokalet – men er et anliggende for livet.  

Perioder:
• Antikken
• Oplysningstiden
• Det 20. årh.

Filosofiske primærtekster:
• Aristoteles: af Den nikomakæiske etik, i Bjarne Troelsen (red.), Moralen og dens begrundelse, Systime 1995, s. 22-29.
• Jeremy Bentham: af “En indføring i principperne for moral og lovgivning” (1789) i Bjarne Troelsen (red.), Moralen og dens begrundelse, Systime 1995, s. 40-45.
• Immanuel Kant: af “Grundlæggelse af moralens metafysik” (1785) i Bjarne Troelsen (red.), Moralen og dens begrundelse, Systime 1995, s. 45-53.

Filosofiske sekundærtekster:
• “Etiske begreber og teorier” (Aristoteles dydsetik, Kants etik og Bentham og Mills utilitarisme) i Jimmy Zander Hagen, Eksistens og Ansvar, Praktisk filosofi, Gyldendal Uddannelse, 2008, s. 34-43.

Andet materiale med filosofisk indhold (case):
• Film: "Mar adentro" (på dansk "Mit indre hav") af Alejandro Amenábar (2005)

Filmen  handler om forfatterspiren Ramón Sampedro, der som blot 26-årig kommer ud for et uheld, der efterlader ham lammet fra halsen og ned. Næsten 30 år senere, beslutter Ramón, at livet ikke længere er værd at leve. Imidlertid er han ikke i stand til begå selvmord og medlidenhedsdrab er ulovligt. Som konsekvens indleder Ramón en indædt kamp for retten til at ende sig eget liv med værdighed.

Filmen er baseret på en virkelig historie, og er i kraft af sit tema og budskab et partsindlæg i den tilbagevendende debat om aktiv dødshjælp, der konfronterer kirkens modstand og de juridiske konsekvenser, som fortsat er implementeret "etik" i langt de fleste vestlige landes lovgivning. Det er en smuk, poetisk og dybest set livsbekræftende film om kærlighed og dødsdrift

Faglige mål:
• At give eleverne viden om etiske problemstillinger og forskellige etiske positioner fx dydsetik, pligtetik og nytteetik.
• At give eleverne indblik i, hvordan etik forstås historisk og filosofisk samt man kan diskutere etik.
• Bestemmelse og diskussion af begreberne godt/ondt, lykke/u-lykke, nytte, pligt, vilje, dyd etc.

Kompetencer:
• Læsekompetence.
• Evne til at håndtere begrebslige definitioner og distinktioner.
• Evne til vurdere en filosofisk argumentation og kunne argumentere og ræsonnere.
• Diskussions- og præsentationskompetencer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Forløb#6 - Politisk Filosofi

Formål
Forløbet Politisk filosofi tager afset i individ og samfundsproblematikken. Forløbet omfatter først og fremmest læsningen af 4 ældre samfundsteorier (Aristoteles: "Statslæreren", Niccolo Machiavelli: ”Fyrsten”, Thomas Hobbes: "Leviathan", John Locke: "To afhandlinger om regering") samt en nyere samfundsteori (John Rawls: "En teori om retfærdighed").

Målet med forløbet er, at eleverne dels skal opnå en generel forståelse for fagets identitet og centrale begreber, og dels en specifik forståelse af den politiske filosofis centrale begreber  og historiske udvikling. Endvidere tilstræbes det, at få eleverne til at reflektere over og blive i stand til at gå i dialog med væsentlige problemstillinger og udfordringer i forhold til det samfund de indgå og leve i. De skal således kunne anvende de samfundsfilosofiske begreber analytisk i relation til både filosofiske og ikke-filosofiske ”tekster” samt konkrete eksempler og problemer hentet fra nutiden, sådan at de opnår en dybere forståelse af de betingelser, som moderne tanker om individ og samfund hviler på.

Perioder:
• Antikken
• Middelalder og renæssance
• Den naturvidenskabelige gennembrudsperiode
• Oplysningstiden
• Det 20. årh.

Kernestof:
I forløbet vil jeg bruge uddrag fra de nedenstående tekster.

• Filosofisk sekundærtekst: “Mag tog ret” i Jimmy Zander Hagen, Eksistens og Ansvar, Praktisk filosofi, Gyldendal Uddannelse, 2008, s. 69-85.
• Aristoteles: ”Statslæreren” i Bent Rensch, Ret og magt, Systime 2008, s. 34-37.
• Niccolo Machiavelli: ”Fyrsten” i Bent Rensch,  Ret og magt, Systime 2008, s. 49-51.
• Thomas Hobbes: ”Leviathan” i Bent Rensch, Ret og magt, Systime 2008, s. 52-55.
• John Locke: Anden afhandling – om den borgerlige regering (1690) i Bent Rensch, Ret og magt, Systime 2008, s. 56-58
• John Rawls: ”En teori om retfærdighed” i Bent Rensch,  Ret og magt, Systime 2008, s. 86-89.

Faglige mål:
• Bestemmelse og diskussion af begreberne samfund, magt og ret.

Kompetencer:
• Læsekompetence.
• Evne til at håndtere begrebslige definitioner og distinktioner.
• Evne til vurdere en filosofisk argumentation og kunne argumentere og ræsonnere.
• Diskussions- og præsentationskompetencer.
• Eksamenskompetencer.

Væsentligste arbejdsformer:
Elevoplæg samt vekslen mellem klasserumsundervisning samt par/gruppebaseret opgaveløsning og klassediskussion.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Forløb#1

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer