Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2019/20
Institution Nørre Gymnasium
Fag og niveau Billedkunst C
Lærer(e)
Hold 2019 2g3g bk (2g3g bk)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1 Perspektiv- intro til bk
Titel 2 Forløb#2 portrættet i kunsthistorien
Titel 3 Forløb#3 Kunsthistorie
Titel 4 Forløb#4: Arkitektur
Titel 5 Forløb#5 Mennesket i kunsten – om figuration
Titel 6 Forløb#6 Projekt

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1 Perspektiv- intro til bk

FORMÅL:

Bredt introduktionsforløb, der kan favne mange elevers interesser. Med perspektivet som udgangspunkt tilgodeses både den tekniske/matematiske tilgang, men ligeledes den mere intuitive/sanselige tilgang.

Introduktion til et lille udsnit af kunsthistorien. Med perspektivet som omdrejningspunkt kan middelalderens forsøg på perspektiv sammenlignes med renæssancens mestring, og ved at se på, hvordan samtidskunstnere ligeledes - dog i et mere non-figurativ/abstrakt formsprog - bruger perspektivet som et æstetisk virkemiddel kan eleverne hente inspiration her. Dette kan ligeledes være udgangspunktet for en analyse og diskussion af, hvordan nutidens kunstnere bruger perspektivet på en anden måde end tidligere i historien. Man kan her også inddrage værker fra postimpressionisme, kubisme, ekspressionisme for at se på, hvordan og hvorfor de kunstnere brød med perspektivet.

Erfaring af samspil mellem teori og praksis. Med perspektivet i fokus er der en klar teori om, hvordan det skal konstrueres. Herudover skal eleverne også have farveteori, som de skal bruge i deres værk.

Oplevelse af den kunstneriske proces. Eleverne skal øve perspektivtegning vha. skitsering, rentegning, farveøvelser/skitser, kende teorien og historien bag perspektivet og bruge disse erfaringer i deres endelige maleri og analyse af dette. Det skal være tydeligt, hvordan teori, kunsthistorie, analyser, øvelser, skitsering, tegning, farvelægning er en proces mod den endelige tegning.

FORLØBSPLAN


Moduler
Hjemmearbejde
Fokus
Modul 1: Perspektiv og billeder
Intro til faget
Diskussion:
- Hvad er en illusion?
- Hvad er et rum?
- Hvad er et illusionsrum?

Praktisk øvelse: tegn et illusionsrum
(Materialer: papir, blyant, viskelæder, lineal)

Intro til forløbet: Perspektivets rolle i kunsten gennem tiden.
Hvornår opdagede man perspektivet?
Hvorfor nedbrød man senere perspektivet?
Hvordan bruges perspektivet som virkemiddel hos nutidige kunstnere?
4. Præsentation af opgaven (se PP)


Hvordan konstruere illusionen af et 3D-rum på en 2D flade?
Forskellige måder at konstruere et rum

Overlap
Centralperspektiv
Gradienter

Renæssance
Kubisme
Samtidskunst



Modul 2: Perspektivtegning

Vi ser på opgaven igen
Se Khan Academi (https://www.khanacademy.org/humanities/art-history-basics/tools-understanding-art/v/how-one-point-linear-perspective-works (10 min.)
Kort diskussion om perspektiv
Praktisk øvelse: tegn et rum på skolen. (materialer, papir, blyant,viskelæder, lineal)

Læs artiklen: “Perspektiver i kunsten” i Jonas Wolter: Temaer i kunsten 2” s. 17-24
Konstruktionen af centralperspektivet.
Øvelse og skitsering af perspektivisk rum
Modul 3: Farvelære
Kort intro til farveteori (kun Ittens)
Praktisk øvelse med akvarel: Farveblanding: primær og    sekundærfarver.
Vælg én af dine kasser/bogstaver  fra kompendiet. Overfør motivet til 3 stykker akvarelpapir ca. 10 x 10 cm. Farvelæg nu hver tegning ud fra en farvekontrast (komplementær, varm/kold, lys/mørk)
Lav øvelserne i perspektiv-kompendiet. Lav så meget du kan på  45 min. derhjemme
https://www.emu.dk/sites/default/files/Perspektivtegning%20-%20kompendie%20m.%20øvelser.pdf (skal udprintes)


Farveteori:
Primær, sekundær farver+ farve- kontraster
Modul 4: 2-punktsperspektiv
Gennemgå powerpoint om 2-punktsperspektiv
Lave øvelser

Læs Marianne Marcussens tekst om perspektiv pp. 9-14







Modul 5: Analyse af renæssancebilleder
Khan-Academy https://da.khanacademy.org/humanities/renaissance-reformation/early-renaissance1/painting-in-florence/v/masaccio-holy-trinity-c-1427
Analyse af forskellige renæssanceværker med perspektiv.
Hvad sker der med kunsten i renæssancen?
Idéudvikling og skitsering af eget værk: værkopgaven


Læs artiklen “Renæssancen (1400-og 1500-tallet) i Billedkunst s. 106-110
Prøv at svare på følgende spørgsmål:
Ordet ‘renæssance’ betyder genfødsel, men hvad er det en genfødsel af?
Hvad interesserer kunstnerne i renæssancen sig for? Hvad er idealet for deres kunst?

Begyndende formanalyse (rum, synsvinkel, lys/skygge, plasticitet/modelling, farver)
Betydningsanalyse: hvad vil værkerne kommunikere?

Middelalder og renæssance som stilperiode

Skitsering og idéudviklingsværktøjer
Modul 6: Værkudførelse
I skal have fundet en nutidig kunstner, som arbejder med perspektiv og som i kan lade jer inspirere af. I kan researche i bøger på internettet mm.
Noter, hvad kan I godt lide ved denne kunstners værk - hvordan kan jeg lade mig inspirere af denne kunstner/dette værk?
Inspiration
Skitsering
Analysen som værktøj til selv at skabe komposition, rum, synsvinkel, farver mm.
Modul 7: Værkudførelse


I skal have lavet mindst 3 forskellige blyantsskitser til, hvordan I forestiller jeres værk. Prøv forskellige muligheder og komposition af - hvad fungerer bedst, hvorfor?
Skitsering
Analyse som værktøj
Modul 8: Færdiggørelse af værk
Skriv refleksioner: Hvad har jeg taget med i mit endelige værk fra vores øvelser (perspektiv og farve) og analyser af forskellige værker med perspektiv?


Modul 9: Udstilling af værkopgave
Værket skal være færdigt + I skal have givet det en titel.


Kuratering og udstillingstekster







Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Forløb#2 portrættet i kunsthistorien

Et portræt er ofte en billedlig fremstilling af en person: maleri, fotografi eller en skulptur. Den portrætterede kan skildres en face (set forfra), en profil (fra siden) og afhængigt af beskæringen i "Helfigur", "Brystbillede", "Knæstykke" etc.

Ypperlige portrætter findes tidligt i Ægyptens kunst. I Grækenland varede det længe, inden bevidste portrætter dukkede op: samfundsborgeren, der fremstilles som idealfigur, betød mere i den græske blomstringstid. Først i det 4. århundrede før Kr. fremkom portrætter som statuer af Aristoteles, Demosthenes, Menander, Sofokles etc. Nogle af dem kan være virkelige portrætter (Sofokles), andre er rent idealiserende fremstillinger.

Men vi skal i dett eforløb primært beskæftige os med det moderne portræt- hvor alt lige fra Van Gogn til dagens fotografske fremstillingen drage sfrem.

Vi vil arbejde med fotografaiske iscenesættelser og konstruktioner.
Lige siden fotografiet blev udviklet i 1830'erne, har mediet været hjemsøgt af en grundlæggende tvivl om, hvilket forhold det har til den øvrige billedtradition. Meget tidligt blev forholdet mellem kunsten og fotografiet beskrevet som et modsætningsforhold, og pga. det fotografiske billedes tekniske frembringelsesform blev det afvist, at det kunne have kunstneriske muligheder. I 1980'erne arbejdede en række fotografer således med strengt iscenesatte fotografier og vendte på den måde for en tid blikket indad, væk fra den ydre verden, som i lang tid havde været fotografiets kernemotiv, og mod de teatralske opstillingers muligheder. Dette skal vi forsøge at imødekomme i dette forløb.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Forløb#3 Kunsthistorie

Formålet med dette forløb er dels gennemgang af kunsthistoriske perioder, samt øvelse i at indsamle ekstra viden om valgte perioder i kombination med visualiseringsopgave.


PRAKTISK OPGAVE:
Opgaven lød:
"I skal I selv finde på en visualiseringsopgave/praktisk opgave, der viser jeres isme og det fokus I har valgt fra ismen. I må selv om, hvordan I løser opgaven og hvilke materialer I bruger.  I må dog IKKE lave en planche. I kan f.eks. lave en parafrase (fri bearbejdning af en anden kunstners værk), en tegning, en kik-kasse der forklarer en periode, et designobjekt, en arkitektonisk model, en installation, en skulptur… I bestemmer selv. I skal bare kunne forklare HVORFOR!!! NB: I behøver ikke at efterligne periodens kunst – I må også gerne lave en moderne fortolkning af perioden."

Fælles tekstmateriale:  
Scheel Andersen: Billedkunst: side: 103-110 + 114-116 + 124-135 + 143-155 + 163-166 + 202-204 fokus på følgende perioder: Middelalder, renæssance, barok, impressionisme, kubisme, surrealisme, ekspressionisme, pop-art og samtidskunst.
Derudover har eleverne selv lavet research på den specifikke isme de har fordybet sig i
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Forløb#4: Arkitektur

Arkitektur
a) Intro til arkitektur og arkitekturanalyse
b) Om sakral arkitektur: romansk vs. gotisk stil + nyere kirkebyggeri i lokalområdet (gruppearbejde). Visualiseringsøvelse: Tegn/mal et typisk romersk eller gotisk vindue.
c) Ophold på Den Skandinaviske Designhøjskole i Randers; Teoretisk og praktisk arbejde med arkitekturprincipper
d) Om arkitekturen i Renæssancen og i Modernismen (Villa Rotunda vs. villa Savoye)
e) Om antik arkitektur; græsk vs. romersk
f) Om Nyklassicisme
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Forløb#5 Mennesket i kunsten – om figuration

Formålet med forløbet er at give eleverne en tematisk indføring i fire kunsthistoriske perioder; middelalder, renæssance, modernisme og samtidskunst med fokus på, hvordan menneskekroppen gennem tiden er blevet fremstillet i kunsten (fra hhv. billeder på flade (middelalder, renæssance og modernisme) til skulpturer (samtidskunst)). Perioderne vægtes forskelligt, men det prioriteres, at eleverne kan adskille/sammenligne og genrekarakterisere de fire perioder og de to forskellige kunstformer. På samme tid vil eleverne også blive præsenteret for forskellige gengivelsesstrategier; den skematiske, den abstrakte (indre) og den realistiske (ydre). Undervejs i forløbet vil der blive indlagt små praktiske øvelser, der primært skal fungere som visualiseringer af det teoretiske arbejde.
Forstå kunstfaglige tekster. Skelne mellem udvalgte kunsthistoriske perioder og beskrive disse perioders væsentligste træk. Kommunikere om og ved hjælp af visuelle udtryk. Praktisk og teoretisk arbejde med mennesket i kunsten.
Kunst er kommunikation - og den fortæller en masse om, hvilke normer og regler vi mennesker har haft til forskellige tider. Det kan være f.eks. æstetisk, etisk, politisk eller religiøst.

I Billedkunst undersøger man derfor, hvordan forskellige visuelle udtryk afspejler menneskets syn på verden. Med visuelle udtryk menes der både traditionelle udtryksformer som maleri, skulptur og arkitektur, men også samtidskunstens brug af digitale billeder, video og installationer.

Anvendt litteratur:
Søren Elgaard og Jørgen Eriksen (2009) Figuration  
Henrik Scheel Andersen & Ole Laursen: Billedkunst
Diverse smartboard præsentationer
Udleveret materiale om analyse

Praktiske øvelser:
Øvelser i tegning af menneskekroppen
Iagttagelse problematikker
Synliggørelse af proces
Overflade
- Farve og komposition - Menneskekroppen

Væsentligste arbejdsformer: Lærerstyret forløb: Klasseundervisning, Selvstændige praktiske øvelser, Selvkritik, Pararbejde











Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer