Holdet 2022 DA b - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Nørre Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Michael Ross Sinclair
Hold 2022 DA b (1b DA, 2b DA, 3b DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Argumentation og spin i politisk kommunikation
Titel 2 Digtanalyse
Titel 3 Storytelling
Titel 4 Podcast
Titel 5 Oplysningstiden DHO
Titel 6 Poetry slam
Titel 7 Det moderne gennembrud
Titel 8 Kognitiv metaforik
Titel 9 Dystopier - mennesket, naturen og undergangen
Titel 10 Romanlæsning Mount København (værk)
Titel 11 sproghandlinger
Titel 12 Romantik & romantisme
Titel 13 Dokumentar
Titel 14 Mellemkrigstiden

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Argumentation og spin i politisk kommunikation

Argumentation og spin i politisk kommunikation

Faglige mål: Det er målet at introducere argumentation og retorik som værktøjer til analyse af politiske udtalelser. Eleverne skal kunne anvende fagbegreberne i deres analyse af teksterne (her arbejdes med taler, debatindlæg, indlæg på sociale medier og tv-indslag) og diskutere retoriske kneb og argumentationen.

Vigtige begreber: de forskellige retoriske virkemidler, argumentationsmodeller, appelformer, ”god argumentation (rigtigt, relevant, vægtigt),

Skriftligt: Der afleveres et debatindlæg

Materiale:
Uddrag af Charlotte Jørgensen ”Praktisk argumentation” (2004) side 13-20 + 62-65
Uddrag af ”Faglige Forbindelser i dansk” side 198-203

TV debat
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 3 Storytelling

Overordnet beskrivelse af forløbet

Storytelling har altid eksisteret i forskellige former. Førhen var der tale om mundtlige overleveringer som fx sagaer, vandrehistorier og folkeeventyr. I dag bevæger vi os ind og ud af historier fx. Min Historie på Instagram og Snapchat, fodboldslagsange, shared reading og spoken word-konkurrencer. Derudover bruges storytelling som redskab i arbejdet med trivsel og udvikling i organisationer og inden for marketing. Sidst, men ikke mindst, er der hverdagens historier: vores egen tendens til at skabe historier ud fra vores hverdag og oplevelser.

I forløbet arbejder vi med storytelling både som mundtlige historier og overleveringer og som skriftlige historier. Et helt grundlæggende genrekrav til storytelling i skriftlige historier er, at de enten er nedfældede mundtlige overleveringer eller bærer træk fra den mundtlige tradition fx. formelsprog, en jeg-fortæller eller et lyrisk jeg/og eller en mundtlig stil.
Vi skal arbejde med oplæsning, og hvordan storytelling fastholdt på skrift kan levendegøres gennem mundtlig storytelling. Vi arbejder analytisk og kreativt.  

Forløb fra: Olsen, Aasbjerg & Ruby Tolstrup, Dansk i Tiden, Systime, 2021.


Primært materiale
Bastian, Peter, "Jeg synes, det er to fabelagtige bøger", videoklip: https://www.youtube.com/watch?v=U9eTBC0ztKU
Clark, Mathilde, "Genkendelsen ligger i marven" Interview af Karin Hedemand, okt. 2011. Artikel fra: https://litteratursiden.dk/artikler/genkendelsen-ligger-i-marven
Futtrup, Dorte, "Begæret efter den gode historie, artikel
Hassan, Yahya, "BARNDOM" + "DU KOMMER I HELVEDE MIN BROR", digte fra Yahya Hassan DIGTE (2013)
Hassan, Yahya, Performance video: https://www.youtube.com/watch?v=N839DlASGkA
Zak, Paul, "The brain science of storytelling", videoklip: https://www.youtube.com/watch?v=m1drR3oaVGc
Ukendt forfatter, Tornerose, folkeeventyr
Ukendt forfatter, Kong Lindorm, folkeeventyr


Sekundært materiale
Olsen, Aasbjerg, Ruby Tolstrup, Dansk i Tiden,
- Om storytelling, narrative virkemidler, storytelling i middelalderen. Derudover om de faglige hovedområder. s. 85-86, 166-167, 171, 51, 70-71, 91-92, 178-180,  
www.ordnet.dk

Bødtcher-Hansen & Sloth Carlsen, Med Tiden - en litteraturhistorisk arbejdsbog, Gyldendal, 2012 s. 49-60 (uddrag)

Faglige mål

Når eleverne har arbejdet med forløbet Storytelling, kan de:

- Genkende og anvende forskellige centrale fagbegreber fra danskfaget.
- Anvende viden om og færdigheder i tekstlæsning inden for Benjamin S. Blooms taksonomiske niveauer i dansk: 1. det redegørende niveau, 2. det analyserende-fortolkende niveau og 3. det perspektiverende, diskuterende og vurderende niveau. Vi arbejder både med litterære og sproglige vinkler.
- Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt og skriftligt inden for forskellige genrer.
- Vise genrekendskab og kendskab til storytelling i forskellige tider med fokus på middelalderen og nutiden.
- Producere tekster i form af analytiske og kreative opgaver.
- Demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder ved blandt andet at kunne sætte den universitære, analytiske metode op mod måder at arbejde med litteratur på, der har fokus på oplevelse.
- Derudover vise, at de kan reflektere over forskellen på fakulteter med fokus på humanvidenskab og naturvidenskab.
- kunne anvende nogle af de strukturalistiske modeller, kontraktmodellen og aktantmodellen, til at skabe overblik og understøttte fortolkninger.

Kernestof
Storytelling er et forløb med et primært litterært perspektiv med crossovers til det sproglige perspektiv. Der arbejdes i forløbet metodisk med litteraturanalyse og -fortolkning, relevante litterære metoder, litteratur-, kultur- og bevidsthedshistoriske perspektiveringer samt tekster gennem kreative arbejdsprocesser. I forløbet undersøges primært skønlitterære tekster fra tiden før 1700 og tekster fra 2000-tallet. Eleverne inddrager sproglig analyse i analyser af storytelling, hvor der arbejdes med det udvidede tekstbegreb.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Diskutere
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Podcast

Forløbet sætter fokus Podcasten som medie. Vi arbejder med at definere podcastens enkeltdele for at kunne bruge det i analysen for til sidst selv at producere en podcast i grupper.

Forløbets hovedtekst er podcasten Generationen af Babak Vakili (https://www.dr.dk/lyd/p3/generationen) og vi anvender bogen PODCAST af Olsen, Houlind, Palle (2019) som teoretisk grundbog.

Metoder og begreber:
Podcastanalyse
Format, stemme, musik, lyde, redigering, seriedramaturgi, episodedramaturgi og fremdriftskomponenter

Det skal du kunne:
- Redegøre podcastens formater og særtræk
- Redegøre for podcastens virkemidler
- analysere og fortolke podcasts med fokus på de lydlige virkemidler, genretræk, dramaturgi; fakta og fiktionskoder.


Tekster:
• Peter Heller Lütsen ”Virkelighed, fakta og fiktion” (uddrag fra ”Medieanalyse og relevans”, 2010
• Babak Vakili: Generationen https://www.dr.dk/lyd/p3/generationen (Podcast, 2021)
Idé, manus og tilrettelæggelse: Babak Vakili. Lyddesign og original musik: Frankie Motion. Idé og redaktør: Sandra Mia Susgaard. (KERNETEKST)
• Podcast (Dansklærerforening, 2020) i uddrag:
o Kap 1 Værktøjer side 10-70
o Kap 3 Produktion 143-172
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Oplysningstiden DHO

Oplysningstiden DHO

Forløbet er tværfagligt (dansk og historie) og har fokus på litteraturen i den historiske periode oplysningstiden. Vi analyserer og fortolker tekster fra perioden og har et metodisk fokus.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Poetry slam

Vi arbejder med performede digte og tekster og deltager i en poetry slam workshop.



I dette forløb arbejder vi med performativ litteratur – herunder mundtligt performede digte og slam poetry med fokus på virkemidler, stemmeføring og kropssprog.

Vi har fokus på:

At analysere mundtlige performances og vurdere dem i forhold til form og indhold, virkemidler og performativitet.
At arbejde med remediering.
At bruge humor og rim.
At skrive og fremføre et slam-digt med fokus på mundtlighed og performativitet.
At give dine klassekammerater feedback på deres performances.

Tekster:
- Uddrag fra Kapitel 6 fra Mundtlighed i dansk af Marie Zeuthen Helstrup & Tina Slot Simonsen, Systime, 2022
- Uddrag fra Lone Hørslevs digtsamling "Dagene er data", Rosinante 2018
- Uhørt: "Alt er data", Hørslev/Mechlenburg – distributed by Zack's MUSIC, 2018
-  Trailer for kunstnerkollektivet Sort Samvittigheds "Tove! Tove! Tove!", Det Kgl. Teater, 2015
- Tove Ditlevsen: Ritual. I: Pigesind. Gyldendal, 1939
- Tove Ditlevsen: Så tag mit hjerte. I: Lille verden. Gyldendal, 1942
- Lasse Nyholm Jensen: "Jeg er begyndt at strikke". Indspillet af forfatteren i 2019


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Det moderne gennembrud

Det moderne gennembrud

Faglige mål: Introduktion til perioden og læsning af tekster, der kredser om periodens kerneproblemer: Pontoppidan og skævheden i de sociale forhold på landet; Herman Bang, impressionisme og sære eksistenser; Amalie Skram, ægteskabet og emancipation,

Kernebegreber: Brandes og problemlitteraturen, naturalisme, impressionisme, emancipation, ulighed i ægteskabet, sædelighedsfejden, ulighed i ejendomsretten, sociale kår på landet mm.

KERNETEKSTER:
H. Ibsen: uddraget fra Et dukkehjem
H. Bang: Franz Pander

Hvad skal jeg kunne?
- redegøre for væsentligste begivenheder under det moderne gennembrud ca. 1870-1890
- redegøre for og anvende forløbets kernebegreber
- analysere og fortolke tekster i forhold til deres genre med de danskfaglige udtryk, der knytter sig til de enkelte analysetilgange.
- perspektivere til periodens problemstillinger, vigtigste personer og kernetekster.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Kognitiv metaforik

Faglige mål:
Eleverne skal arbejde med kognitiv metaforik med henblik på at indlære og anvende faglige termer og fagets metoder. Overordnet set er det et mål, at eleverne via egen læsning og eget arbejde oplever, hvordan kognitiv metaforik fungerer – hvordan erkendelse er knyttet til ’billeder’ og prototyper.  Slutteligt skal eleverne kunne genkende forskellige typer af billedsprog i teksterne og diskutere metaforens poetiske og kognitive funktioner.
Forløbet hører under et sprogligt fokusområde og inddrager en række forskellige tekster.
Produktkrav - skriftlig aflevering:
Kronik om metaforer med krav om anvendelse af relevante danskfaglige begreber. To indlæg til en sundhedsdebat diskuteres.

Materiale:
Uddrag af Kasper Lezuik Hansen: Kort og godt om kognitive metaforer, Dansklærerforeningens Forlag (2006) s. 3-36
Oversigt over metaforer, metonymi m.m fra digtbogen (Susan Mose)
PPT om kognitiv metaforik
Wulffmorgenthalers tegninger
Skrivehåndbogen om Metaforik/Per Stig Møllers brug af metaforer i EU-sammenhænge
Malk de Koijn: ”Vi tar fuglen på dig” (Sneglzilla)
Jokeren: ”Kvinde Din” (Alphahan)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Dystopier - mennesket, naturen og undergangen

Dystopier  - mennesket, naturen og undergangen

Faglige mål
Vi læser dystopiske tekster af forskellig genremæssig karakter og analyserer og fortolker dem med anvendelse af relevante metoder: novelleanalyse, digtanalyse og filmanalyse er i spil. Det er et fagligt mål, at eleverne kan anvender de danskfaglige begreber, der knytter sig til disse analysemetoder.

Kernebegreber:
Timothy Morton: Antropocæn, the mesh, mørk økologi,

Hvad skal jeg kunne:
- redegøre for forløbets kernebegreber
- redegøre for den dystopiske genre
- analysere for fortolke noveller, digte og film med relevant metode
- se tematiske sammenhænge mellem teksterne i forløbet
- perspektivere til dystopiske tekster og sci fi genren.

Opgave:
da stil 4
SRO (dansk og musik om Black Mirror-afsnittet "15mill merrits" )

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 11 sproghandlinger

Forløbet "sproghandlinger" er et sprogligt forløb, der handler om at læse mellem linjerne i forskellige tekster. Hvordan kan vi kende de handlinger, som vi laver med sproget? Hvordan kan vi aflæse "koderne" i sproget, så vi bliver mere bevidste om sproget som handling og redskab.

Det teortiske grundlang er Jann Scheuers bog "Sproghandlinger - brug af sprog i dansk", Dansklærerforeningen, 2009.

Du skal kunne anvende følgende begreber i analysen af forskellige tekster:
performative verber,
5 typer sproghandlinger: regulerende, informerende, følelses- og holdningsudtrykkende sproghandlinger, samtalestrukturerende og rituelle sproghandlinger,
Indireke sproghandlinger
Optoning og nedtoning
Kontekst
samarbejdsprincippet & høflighedsprincippet
Facework og agressivt facework

Links:
https://ordnet.dk/
https://app.minlaering.dk/bog/45/kapitel/61771/sektion/63112#section-63114



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 13 Dokumentar

Forløbsbeskrivelse Dokumentar

Formålet med forløbet er at introducere eleverne for og analyse og fortolke dokumentargenren med fokus på bearbejdningen af virkeligheden. Det centrale spørgsmål i analysearbejdet er: Hvor er virkeligheden i dokumentaren?

Tekster:
Vi ser værket ”SKÅL” som er en færøsk-dansk produceret dokumentarfilm om kunstneren Dania O Tausen.
Vi ser uddrag fra DR ”Kandis for livet” (første 12 min),
"Cornelis Vreeswijk: Nogle går rundt i udtrådte sko", Svensk dokumentar fra 2023, (dr.dk/drtv)
"Hvid mands dagbog", Dansk dokumentarserie fra 2018 (dr.dk/drtv)

Ekskursion: Vi besøger CPH DOX

Kernebegreber: Filmiske virkemidler (Billedbeskæring, Billedkomposition, Billedstil, Farver, Filmisk tid, Kamerabevægelser, Kameravinkler, Klipning, Lyd, Lys, Musik, Objektiv og subjektiv synsvinkel), Genrekontrakt (afsender-modtager), Autenticitetsmarkører (fakta og fiktionskoder), dokumentartyperne: Den autoritative dokumentar, Den observerende dokumentar, Den deltagende dokumentar, Den poetiske dokumentar, Den performative dokumentar.

Materiale:
Værktøjskasse til dokumentarfilm
https://filmcentralen.dk/gymnasiet/filmsprog/filmiske-virkemidler
https://filmcentralen.dk/gymnasiet/undervisning/skaal-0?sub-page=120793
https://vimeo.com/803905910?&login=true#_=_ (Bjergene, intro, uddrag)
https://www.dr.dk/drtv/saeson/kandis-for-livet_433984
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Mellemkrigstiden

Forløbsbeskrivelse: Mellemkrigstid – 20erne og 30erne

Faglige mål:
Eleverne skal have bredt kendskab til periodens litteraturhistorie og i tekstlæsningen skal de have øje for de ideologiske holdninger, der kommer til udtryk i kunsten. Vi læser og analyserer lyrik, billedkunst og romanuddrag.
Forløbet har også et sprogligt fokus således. Eleverne skal kunne skelne futuristisk og ekspressionistisk sprog fra eksempelvis impressionisme (eller andre realistiske genrer).

Forløbet falder i to dele; perioden 1920'erne, hvor vi fokuserer på ekspressionismen som kunstretning og på periodens lyrik (udtryk for tidens æstetiske formeksperimenter), og 1930’erne, hvor vi fokuserer på romangenren og de (politiske) holdninger, der udtrykkes om tiden heri.

Ekspressionismen er central som dansk lyrisk tradition og i billedkunsten. Eleverne skal derfor kunne genkende ekspressionistiske træk i tekster og billeder. Vi læser Broby Johansens tre digte fra BLOD og hans Forsvarstale i Københavns byret. Vi kommer også omkring Emil Bønnelyckes Hyldestdigt til New York.


Kernestof:

Emil Bønnelycke: Bønnelycke,Emil_Gaden_Ild og ungdom.1917
Tom Kristensen:  Nat i Berlin 1921 (1927), .
Rudolf Broby Johansen: tre digte fra BLOD (1922) + Forsvarstale i Københavns byret (1922)
Knud Sønderby: Midt i en jazztid (1931) (uddrag)
Hans Kirk: af Fiskerne (1928),
Gustaf Munch-Petersen uddrag af "det underste land"
DRTV - Digtere, divaer og dogmebrødre: 1918-1930
DRTV - Digtere, divaer og dogmebrødre: 1930-1945

Supplerende materiale:
Litteraturens Veje (274-306)
Poul Henningsen: Danmarksfilmen (1935) (montageteknik)
Litteraturhåndbogen: Biografisk om Hans Kirk
http://www.mellemkrigstid.dk/
http://www.dr.dk/P1/Ultralyd/Udsendelser/Arkiv/2002/01/000033.htm
https://www.dr.dk/bonanza/serie/421/digtere-divaer-og-do/65720/digtere-divaer-og-dogmebroedre-28-dansk-kultur-i-100-aar-(1918-1930)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer