Holdet 2022 DA e - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Nørre Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Marta Winge, Sofie Blenker Ilsø
Hold 2022 DA e (1e DA, 2e DA, 3e DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Klasseforskelle og realisme
Titel 2 Retorik og argumentation i taler
Titel 3 DHO Besættelsestiden
Titel 4 Nyheder (VÆRK 1)
Titel 5 Hvem er lyset for?
Titel 6 Dokumentar (VÆRK 2)
Titel 7 Gunløg Slangetunges saga (VÆRK 3)
Titel 8 Nye Balancer - Hvem er normal? (VÆRK 4)
Titel 9 "Hvis der skulle komme et menneske forbi" VÆRK 5
Titel 10 Kommunikation og sproghandlinger
Titel 11 Romantikken (inkl. VÆRK 6)
Titel 12 Kortfilm
Titel 13 Overgange
Titel 14 Remediering
Titel 15 Akademisk skrivning
Titel 16 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Klasseforskelle og realisme

Forløbet handler om klasseforskelle og realisme med fokus på, hvordan man i litteraturen på tværs af tid og genrer har skildret, hvordan det opleves at komme fra under- og arbejderklassen.

Forløbet bygger videre på den genreforståelse og analytiske værktøjskasse med begreber, som eleverne har fået i grundforløbet om noveller. I forløbet indgår af genrer romanuddrag, digte og rap samt en novelle. Eleverne introduceres også til teori om realisme i litteraturen.

Eleverne skriver og afleverer en litterær analyse af et kort uddrag fra Tove Ditlevsens "Barndom", hvor de træner opbygning af afsnit med hovedfokus og PEE-metode.

Kompendium med tekster:
Iris Garnov: Besøg hos Warlevs, 1978 (2 sider)
Tove Ditlevsen: Barndom, 1967, uddrag (3 sider)
Naja Marie Aidt: Torben og Maria, 2005 (9 sider)
Harald Herdal: Det frugtbare had, 1937 (1 side)
Suspekt: Proletar, 2007 (2 sider)
Martin Andersen Nexø: Ditte Menneskebarn, 1921, uddrag (9 sider)
Mads Bunch: Samtidsbilleder, 2009 (realisme-definition, baggrundtekst - også i kompendiet) (1 side)

Læst i alt: 27 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Retorik og argumentation i taler

I forløbet lærer eleverne om grundlæggende teori til retorik og argumentation, at anvende denne teori i analysen af taler og i praksis i egne taler.  

Eleverne introduceres til genren den analyserende artiklen, hvor de arbejder med Glenn Bechs nytårstale. I analyserne inddrages følgende begreber: Ciceros pentagram, hovedargumentation/hovedbudskab, appelformer og relevante stilistiske virkemidler, fx gentagelsesfigurer, billedsprog, og retoriske spørgsmål.

Forløbet afsluttes med en kreativ øvelse, hvor eleverne selv skriver en tale om et politisk emne og derved træner at anvende teorien i praksis.

Teori:  
Lærerproduceret power point (5 sider) på baggrund af Grundbog i retorik og kapitlet om retorik og argumentation i Håndbog til Dansk  (begge fra Systime).
Derudover korte klip om retorik og appelformer fra Håndbog til Dansk og om overordnet argumentation fra afsnittet "Argumentation - andet end bare argumenter" i Grundbog til Retorik (3 sider i alt). Sidstnævnte er brugt som hjælp til at forstå, hvordan hovedbudskabet opbygges i en tale.

Desuden teori i Power Point om den analyserende artikel (5 sider)

Primærtekster:
- Mette Frederiksens nytårstale 2023 (14 minutter - 4 sider)
- Glenn Bechs nytårstale i Deadline 2023 (7 minutter - 3 sider)

læst/set i alt: 20 siders tekst samt 21 minutters video med taler.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 DHO Besættelsestiden

I dette forløb sætter vi i samarbejde med historie fokus på besættelsen af Danmark i 1940-1945. Vi læser baggrundsstof om indførelsen af censuren i dansk kulturliv og det danske pressenævns rolle. Vi diskuterer forskellen på passiv/symbolsk og aktiv modstand. De udvalgte tekster i forløbet omfatter genremæssigt lyrik og romanuddrag.

Eleverne introduceres til forskellige metoder, som anvendes i analysen af deres primære tekster i dansk i selve DHO´ en. De har her arbejdet med socialhistorisk-, nykritisk-, og biografisk metode samt freudiansk læsning. Endvidere laver eleverne en analyserende artikel i tilknytning til forløbet.


Primærtekster:

Soya, Carl E., En gæst,1941, I: C.H. Færch og T.S. Andersen (Red.), Forbudt litteratur (s.187-190), Systime, 2021.

Skou-Hansen, Tage, De nøgne træer,1957, fra Kanon i dansk III, (uddrag, kap.5), Gyldendal 2005.

Henningsen, Poul, "Det gælder kærlighed og krig", 1940, http://www.hvorgaargraensen.dk/revy/Kilder/ManBinderOsPaaMundOgHaand.pdf

Henningsen, Poul, 1940, "Man binder os på mund og hånd":
http://www.hvorgaargraensen.dk/revy/Kilder/ManBinderOsPaaMundOgHaand.pdf

Nielsen, Morten: "Skæbne", Efterladte digte (1945), (e-bogsudgave), Gyldendal 2017


Baggrundslitteratur og læst fælles i danskundervisningen:

Censuren under besættelsen, I: C.H. Færch og T.S. Andersen (Red.), Forbudt litteratur (s.160-168), Systime, 2021.

Mellem linjerne- den tvetydige tekst,  I: C.H. Færch og T.S. Andersen (Red.), Forbudt litteratur (s.169-172), Systime, 2021.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Nyheder (VÆRK 1)

Nyhedsanalyseforløb med udgangspunkt i DRs TV-avis d. 17/8 2023 (læst som værk).

Forløbet indledtes med, at eleverne selv medbragte en nyhed fra en platform, de personligt bruger til at indhente nyheder. Vi fik sammen styr på de fem nyhedskriterier, hvilket mundede ud i elevernes analyse af nyhedskriterierne i deres egne medbragte nyheder.

Derefter udvidede vi begrebsapparatet med begreberne fra DRs "TVTVTV! - TV-nyhederne" og et uddrag af Lykke Buhl Pedersen, Oliver Fruergaard & Petra Victoria Akullu Møllers  'Dramaturgiske virkemidler i tv-nyheder' (2018), fordi vi efterfølgende skulle fokusere på netop TV-nyheder.

Vi lavede i fællesskab en analyse af et nyhedsindslag fra DR's TV-avis fra 15/8 med udgangspunkt i teorien.

Eleverne lavede herefter en næranalyse af nyhedsindslagene fra DRs TV-avis d. 17/8 2023 i grupper og vurderede indslagenes placeringer i TV-avisens overordnede komposition.

Endelig sammenlignede vi DRs "TV-avisen" med TV2s "Nyhederne" fra samme dag, for at vurdere nyhedsvalg, vinkling og struktur.

Forløbet afsluttedes med, at eleverne skrev en debatterende artikel om holdninger til nyhedsformidling.


Begreber:
Vinkling
Nyhedskriterier (aktualitet, væsentlighed, konflikt, identifikation, overraskelse)
Spændingsfeltet mellem erfaret verden, omtalt verden, "os" og "dem" (herheder, derheder, særheder, nærheder)
Speak
Sync
Dækbilleder
Visual proof
Beginning-middle-end
Soundbites
Præsentationssekvens
Aktion-reaktion
Ekspertkilde
Erfaringskilde
Partskilde

Teori:
Christensen, P. & Poulsen, H. (2023). Nyhedskriterier. I Store nyheder. Systime
DR - TVTVTV! TV-nyhederne (5/12 - 2011)
Lykke Buhl Pedersen, Oliver Fruergaard & Petra Victoria Akullu Møller - af 'Dramaturgiske virkemidler i tv-nyheder' (2018)
Christensen, P. & Poulsen, H. (2023). Kilder og kildekritik. I Store nyheder. Systime

Analysetekster:
DR - TV-avisen (d. 17/8 2023)
TV2 - Nyhederne (d. 17/8 2023)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Gruppefremlæggelse om nyhedsindslag 25-08-2023
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Hvem er lyset for?

Litteraturhistorisk forløb med fokus på, hvorfor vi går i skole og vigtigheden af uddannelse - både for os men også set i et litteraturhistorisk perspektiv. Litteraturhistorien tillader os at møde andre samfund og mennesker, som ligner os, men som har oplevet radikalt forskellige omstændigheder, som har formet dem.

Forløbet Hvem er lyset for? har overordnet et litterært perspektiv, og giver et litteraturhistorisk overblik, men indeholder også en række sproglige elementer knyttet til det analytiske arbejde med tekster. I forløbet indgår tekster fra centrale litteraturhistoriske perioder (oplysningstiden, romantikken, det moderne gennembrud, folkelig realisme og socialrealisme samt tidlig modernisme), og en række kanonforfattere er inddraget i forløbet.

Forløbet baserer sig på: Olsen, Aasbjerg Pedersen & Ruby Tolstrup, Dansk i Tiden, Systime, 2021

Forløbet blev koblet til et FF-forløb med religion, hvor klassen var på en ekskursion til Statens museum for kunst. Her undersøgte eleverne blandt andet sammenhængene mellem guldaldermalerier og malerier fra det moderne gennembrud og de litterære perioder, vi havde arbejdet med i forløbet.

Forløbet afsluttedes med, at eleverne skrev en debatterende artikel om kanonforfattere i gymnasiet.

Kernetekster
-Andersen, H.C., Danmark, mit fædreland, (1850) URL:  https://ugle.dk/i_danmark_er_jeg_foedt_1.html
-Bang, Herman, Foran Alteret, novelle, (1880)
-Grundtvig, N-F.S., Er Lyset for de lærde blot? (1839)  https://ugle.dk/er_lyset_for_de_laerde_blot.html
- Holberg, Ludvig, Erasmus Montanus (1724) uddrag (akt 2, scene 2 og 3): Holbergskrifter.dk:  http://holbergsskrifter.dk/holberg-public/view?docId=skuespill%2FErasmus%2FErasmus_mod.page&toc.depth=1&brand=&chunk.id=act2&toc.id=act2
- Ibsen, Henrik, Et dukkehjem, uddrag fra Akt III, (1879).  https://www.ibsen.uio.no/DRVIT_Du%7CDuht.xhtml
- Jensen, Johs, V., "Paa Memphis Station" (1907)  
- Kristensen, Tom, "Nat i Berlin" (1927)
- Nexø, Martin Andersen, "Lønningsdag", novelle (1900)
- Oehlenschläger, Adam, Fædrelandssang (1823) - forkortet udgave.

Supplerende materiale
- Olsen, Aasbjerg & Ruby Tolstrup, Dansk i Tiden, om: Drama, transaktionsanalyse
-Kjær-Hansen, a.B. ,Kennebo, P. & Bertelsen, T.S. (2023), Litteraturhistorien - på langs og på tværs, om: Oplysningstid, Det moderne gennembrud, Forfatteren Herman Bang, Folkelig realisme og socialrealisme, Forfatteren Tom Kristensen, Forfatteren Johannes V. Jensen.
- Litteraturens Veje, om: nationalromantik
-Håndbog i Dansk om: Transaktionsanalyse, Analysevejledning til lyrik, romaner, noveller og kortprosa
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Dokumentar (VÆRK 2)

Medieforløb med fokus på dokumentarfilmen som iscenesat virkelighedsfremstilling.

Forløbet blev indledt med en introduktion til dokumentarfilmen og dens genre. Eleverne arbejdede de følgende to moduler i grupper. Med udgangspunkt i klip fra hver deres dokumentarfilm analyserede grupperne dokumentarfilmenes undergenrer og basale filmiske virkemidler.  

Herefter analyserede vi med udgangspunkt i et autentisk eksamensspørgsmål et uddrag af DR's dokumentar "Svømmestjerner - under overfladen". Vores analyse havde fokus på filmens brug af fakta- og fiktionskoder, herunder personfremstillingens troværdighed.

Vi så Christian Sønderby Jepsens "Naturens uorden" (Værk 2), og eleverne blev opdelt i grupper med hvert deres analytiske fokuspunkt. Fokus var på komposition, filmiske virkemidler, fakta- og fiktionskoder samt genre.

Forløbet afsluttedes med, at eleverne skrev en analyserende artikel om "Naturens uorden".

Centrale begreber:
- Dokumentarfilmens undergenrer (den dybdeborende, observerende, deltagende, performative, refleksive, poetiske og dramatiserede dokumentar)
- Basale filmiske virkemidler
- Fakta- og fiktionskoder  
- Autenticitetsmarkører

Kernetekster:
- Christian Sønderby Jepsens "Naturens uorden" (2015)
- Filmklip fra dr.dk: "Limbo - når sabbatår er fucked" (2019). "Ung, nøgen og udstillet" (2016). "Drengene på kanten" (2015). "Historien bag historien: De perfekte piger" (2015). "Prinsesser fra blokken" (2016). "Svømmestjerner - under overfladen" (2019)
- Filmklip fra filmcentralen.dk: "Eskimo Diva" (2015). "En fremmed flytter ind" (2019)

Supplerende materiale:
- Granild, Dorte & Wolfhagen, Mette: Dox - forløb i medier, s. 9-13
- Larsen, O.S. (2024). Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier, uddrag af kapitlet: "Dokumentarfilm og Mockumentary" og "Filmiske virkemidler"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Gunløg Slangetunges saga (VÆRK 3)

Vi startede forløbet ud med at danne os et overblik over sagaens litteraturhistoriske kontekst og dens genretræk.

Dernæst læste vi Gunløg Slangetunges saga og lavede en værkanalyse med fokus på sagaens karaktertræk (personforhold, sprog, fremstillingsformer, fortæller og stil) og tematikkerne "slægt", "ære", "tro", "kærlighed" og "skæbne". Vi undersøgte desuden sagaens fremstilling af samfundsforholdene i Island.

Eleverne fremlagde i grupper deres analyse af sagaen, hvor grupperne havde hver deres fokuspunkt.

Vi sluttede af med at perspektivere til folkevisen Agnete og havmanden, hvor vi så på ligheder mellem visens og sagaens stil og tematikker. I analysen lå fokus på visens sprog, stil, tema og genretræk.

Kernetekster:
Gunløg Slangetunges saga
Agnete og havmanden

Supplerende tekster:
Kapitlerne "Sagatiden" og "Sagaen som genre" i Fibiger, J. & Lütken, G. (2024) Litteraturens veje. Systime.
"Genrenoter til folkeviser" i Bødtcher-Hansen, Maja: Med tiden.
"Om tryllevisen Jomfruen og dværgkongen" i Jacobsen m.fl.: Folkeviser. Systime.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Nye Balancer - Hvem er normal? (VÆRK 4)

Forløbet tog udgangspunkt i Caspar Erics digtsamling Nye balancer (2023) med et fokus på digtanalyse via "Begrebskort til dansk" samt Crip-teori og de begreber, der knytter sig til normkritik.

ARBEJDSFORMER:
Forløbet havde fokus på refleksionsskrivning, gruppefremlæggelser og fælles-noter. Derudover trænede vi at vælge vores egen vej ind i digtet ud fra begrebskortene. Hvert kapitel i digtsamlingen blev analyseret ud fra et fokus:

FALDET - semantiske felter
LIGE AT GÅ - sprog og stilistik
DE SIDDENDE - omverden og Crip-teori
CRAWL - langdigt, det lyriske jeg, lyrik i nyere tid m.m.

Forløbet afsluttedes med, at vi satte digtsamlingen ind i en litteraturhistorisk kontekst, hvor vi undersøgte tendenser, der kendetegner litteratur i nyere tid.

Eleverne skrev en debatterende artikel om den udsatte position, personer med handicap oplever i samfundet.

BEGREBER:
- Tematikker og teori: crip-teori, "stigmatisering", "impairment", "disability", "normkritik" m.fl. (Fuck Normen)
- Litteraturhistoriske tendenser: readymade, intertekstualitet, autofiktion, eksperimenterende realisme og genrehybrider (Litteraturhistorien - på langs og på tværs)
-Danskfaglige begreber der knytter sig til digtanalysen: billedsprog, indre/ydre komposition, det lyriske jeg, semantiske felter m.m.


KERNETEKSTER:
Caspar Eric: Nye Balancer - handicapdigte (2023)

SUPPLERENDE TEKSTER:
forfatterweb.dk - Caspar Eric
Emilie Harsder Rasmussen, Sara Maria Brygger: Begrebskort til dansk, Systime 2023
Helle Juhl Lassen: Fuck Normen, s. 86-96, Dansklærerforeningen 2016
Uddrag fra kapitlet "Tendenser i den nyeste litteratur" i Litteraturhistorien - på langs og på tværs, ibog Systime 2023.
Uddrag fra Caspar Eric: Nike (2015) inklusiv eksemplarisk analyse i Fuck Normen (s. 86-96)


Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Analyserende artikel 2 11-04-2024
Debatterende artikel 3: "Vi er alle handicappede" 16-05-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 "Hvis der skulle komme et menneske forbi" VÆRK 5

Et kort forløb om romanen "Hvis der skulle komme et menneske forbi" af Thomas Korsgaard. Vi trænede litterær analyse med fokus på person- og miljøkarakteristik og undersøgte tre spor i Korsgaards forfatterskab: autofiktion, arbejderklasselitteratur og realisme.

Forløbet afsluttedes med, at vi skrev en reflekterende artikel om forholdet mellem samfund og litteratur, hvor romanen blev inddraget.  Har var et særligt fokus på skriftlighed og den reflekterende genre.

Kernetekster:
Thomas Korsgaard: "Hvis der skulle komme et menneske forbi" (2017)

Supplerende tekster:
- Uddrag af: "Livsværk - det selvbiografiske i dansk litteratur" (2009)
- Uddrag af podcast: afsnit 1 af "Blod, sved og skabertrang" (DR Lyd, 2020)
- "Arbejderklassen slår igen", artikel på videnskab.dk (2023)
- "Lige om lidt kommer katestrofen", et interview med Korsgaard (2017)
- Lærerproduceret PowerPoint om autofiktion, realisme og klasselitteratur.
- Minlæring.dk

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kommunikation og sproghandlinger

Dette forløb havde fokus på, hvordan vi kommunikerer i samtaler. Med samtaleanalysens/pragmatikkens begreber analyserede vi dels autentiske samtaler fra tv, reklamer og reality, dels litterære og fiktive eksempler på samtaler, der fungerer, men mest samtaler, der går galt.

Vi sluttede forløbet af med at arbejde med et fiktivt eksamensspørgsmål med fokus på samtaleanalyse, hvor eleverne fik en time til at strukturere en præsentation til mundtlig eksamen, som de fremførte for hinanden.

Centrale begreber i forløbet:
- Turtagning (principper for, hvordan samtaler glider)
- Sproghandlinger (hvordan vi får ting til at ske gennem sproget)
- Samarbejdsprincippet
- Det underforståede
- Høflighedsprincippet
- Facework
- Transaktionsanalyse (repetition)
- Kommunikationssituationen


Tekster til analyse:
- Klip fra "Godmorgen Danmark" med Anne Grethe Bjarup Riis
- Egne optagede samtaler
- Klip fra Paradise hotel
- Tuborg: Grønne byer (reklame)
- Uddrag fra filmen "Underverden" (transskription)
- Uddrag af romanen "Min mor siger".
- Uddrag af teaterstykket "Paradis"

Supplerende tekster:
-"Håndbog til dansk" kap. 4.12 "Kommunikationsanalyse" samt "Analysevejledning til kommunikationsanalyse"

Skriftligt arbejde:
Analyserende artikel - "Globryllup" af Helle Helle
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Romantikken (inkl. VÆRK 6)

Et forløb, hvor vi gik i dybden med den litterære periode romantikken, med fokus på de særegne træk ved de forskellige underperioder: universalromantik, nyplatonisme, nationalromantik, biedermeier, poetisk realisme og romantisme.

Vi startede forløbet ud med at se et afsnit af dokumentarserien "1800-tallet på vrangen" som en introduktion til romantikken. Hvert modul lagde ud med et gruppeoplæg, hvor eleverne præsenterede de forskellige underperioder i romantikken.


Kernetekster:
- H.C. Andersen: ”Klokken” (universalromantik)
- Schack Staffeldt ”Indvielsen” (nyplatonisme)
- N.F.S. Grundtvig: "Langt højere bjerge" (nationalromantik)
- Thomasine Gyllembourg: ”Den lille Karen” (biedermeier)
- Steen Steensen Blicher: ”Sildig opvaagnen” (poetisk realisme) [VÆRK 6]
- H.C. Andersen: ”Skyggen” (romantisme)

Supplerende tekster:
- Litteraturens Veje s.137-161
- ”1800-tallet på Vrangen” 1:8
-Litteraturhistorien - på langs og på tværs om "Romantisme".
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Kortfilm

Vi har i dette forløb arbejdet specifikt med kortfilmsanalyse- og fortolkning. Vi startede forløbet med at få styr på teori og begreber, der knytter sig til kortfilm, hvor vi undervejs så og analyserede forskellige kortfilm.

Resten af forløbet foregik i grupper med ansvaret for analyse af hver deres selvvalgte kortfilm. Analysearbejdet mundede ud i fremlæggelser for klassen, der indledtes med, at vi så elevernes selvvalgte film.
  
Centrale begreber
- Kortfilmens DNA (enhed, karakterfremstilling og slutninger)
- Tre typer af kortfilm (den klassisk fortællende, slice of life-kortfilmen og den eksperimenterende)
- Basale filmiske virkemidler

Kortfilm til analyse:
Andrias Høgenni (instr.): Ikka illa meint (2019, Ekkofilm.dk)
Jonatan Etzler (instr.) I follow you (Sverige 2015, på YouTube)
Martin de Thurah Color Me (2020, på Ekkofilm.dk)
Dario Fau Papa  (Frankrig 2023, på Vimeo.com)
Teemu Nikki Fantasy  (Finland 2016, på Offstream.dk)

Elevernes selvvalgte kortfilm:
Anders Walter (instr.): 9 meter (2012)
Anders Walter (instr.): Helium (2014)
Anders Thomas Jensen (instr.): Valgaften (1998)
Andreas Thaulow (instr.): Pistol (2016, på Filmcentralen.dk)
Jeremy Comte (instr.): Fauve (da. Farlig leg) (Canada 2018, på Filmcentralen.dk)
Dylan Clark (instr.): Portrait of god (2022, på Youtube)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Overgange

Vi startede forløbet med at læse folkevisen German Gladensvend, der tematiserer overgangen fra barn til voksen. Dette ledte til de følgende tekstlæsninger, der på forskellig vis tematiserede "overgange". Forløbet dækkede også over et metodisk fokus, hvor vi har læst Blixens "Ringen" ud fra en psykoanalytisk, intertekstuel (folkeeventyr/syndefaldsmyte), feministisk, og marxistisk vinkel for at understrege, at tekster kan læses med forskellig vinkel.

Vi arbejdede i forløbet primært med tekster fra det 20. århundrede med hovedvægt på forskellige udgaver af modernisme (eksistentialisme, heretica-modernisme, konfrontationsmodernisme og minimalisme). Vi havde fokus på at kunne skelne realisme fra modernisme.

Vi samlede op på forløbet ved at alle lavede en disposition til et fiktivt eksamensspørgsmål til en selvvalgt tekst fra forløbet.

Kernetekster:
Folkevisen "Germand Gladensvend" (obligatorisk kernestof)
Karen Blixen: "Ringen", 1958 (kanonforfatter) --> metodiske læsninger af teksten.
Martin A. Hansen: "Paradisæblerne", 1958 (kanonforfatter) - eksistentialisme og heretica-modernisme
Klaus Rifbjerg: "Livet på badeværelset" (kanonforfatter) - konfrontationsmodernisme
Peter Seeberg: "Patienten" (kanonforfatter) - modernisme + eksistentialisme

Supplerende tekster:
-Kapitlerne "Folkeviser", "Det moderne samfund", "1900-tallets stilretninger", "Efterkrigsmodernisme" og "60ermodernisme" i Litteraturhistorien - på langs og på tværs.
-"Psykoanalytisk metode" i Håndbog til dansk
-"Feministisk læsning" i Dansk i tiden
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Remediering

Et kort forløb om remediering, der havde fokus på filmatiseringen af en novelle.

Forløbet indledtes med en brainstorm over, hvad hhv. skreven tekst og film kan og ikke kan.

Først lavede vi en klassisk novelleanalyse af den norske novelle "Grisen", hvor vi også prøvede at have øje for vanskeligheder ved filmatisering.
Herefter så vi en filmatisering og lavede en komparativ analyse med fokus på, hvordan medietransformationen fik betydning for tekstens udsagn og temabehandling.

Analysebegreber:
Standard litterær analyse-begreber
Standard filmanalyse-begreber
Udeladelse
Tilføjelse
Ændring
Fastholdelse
De fem fortællemæssige forskelle på litteratur og film

Tekster til analyse:
Lars Saabye Christensen: Grisen (norsk)
Dorte Warnøe Høgh (instr.): Grisen

Supplerende tekster:
"Analyse af remediering" i Krydsfelt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 16 Repetition

Et kort repetitionsforløb, hvor eleverne selv valgte, hvilke forløb, de ville have repeteret.

I grupper fremlagde de en Powerpoint om deres selvvalgte forløb. Powerpointene skulle også fungere som fællesnoter til eksamen.

De forløb, vi repeterede i forløbet, var:
Saga
Romantikken
Kortfilm
Kommunikation og sproghandlinger
Hvem er lyset for
Nye balancer
Retorik

Supplerende material
God stil på https://app.minlaering.dk/bog/45

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer