Holdet 2022 HI b - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Nørre Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Aleksander Søren Sigurd Haug
Hold 2022 HI b (1b HI, 2b HI, 3b HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1.1: Romerriget - republik til kejserdømme
Titel 2 1.2: Oplysningstiden (også DHO-forløb)
Titel 3 2.1: Menneskerettigheder (turboforløb)
Titel 4 2.2: Danmark i Europa (middelalderen)
Titel 5 2.3: Reformation og renæssance
Titel 6 2.4: Dansk Vestindien, 1848-1917 i erindring
Titel 7 3.1: Israel - Palæstina
Titel 8 3.2: Afkolonisering (projektforløb)
Titel 9 3.3: American exceptionalism and national hereos
Titel 10 3.4: Kronologiforløb (ikke eksamensforløb)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1.1: Romerriget - republik til kejserdømme

Formål / intro:
Bystaten Rom udviklede sig i århundrederne op til Kristi fødsel til en regional stormagt og dernæst til et verdensrige, et imperium, der omfattede hele Middelhavsområdet, og som i sin største udstrækning nåede fra Skotland i nord til Sahara i syd og fra det nuværende Irak i øst til Atlanterhavet i vest. I modsætning til Aleksander den Stores rige, der opløstes ved hans død, eksisterede romerriget mere end 500 år. Hvad er forklaringen på romernes forbløffende militære og politiske succes? Hvordan kunne man holde sammen på så vidtstrakt og sammensat et rige i så lang tid?

Forvandling fra bystat til imperium fik følger for Roms styreform. Det begyndte som en republik med demokratiske træk, men blev til et autoritært kejserdømme. Hvorfor skete denne forvandling?

Det var også i romerriget, at kristendommen voksede frem – først i konflikt med det romerske kejserdømme, senere i samarbejde med det, sådan at den romerske kejser blev en kristen kejser. Men hvorfor sejrede netop kristendommen over alle de andre religioner i romerriget?

Romerriget gik til sidst under i 400-tallet, men det efterlod en vældig arv til Europa. Romerriget overførte den græsk-romerske kultur til Central- og Vesteuropa, hvor latin blev det fælles skriftsprog. Det gav også Europa kirken og kristendommen og forestillingen om en universel, kristen enhed under en kejserlig ledelse.

Forløbet vil beskæftige sig med disse problemstillinger og spørgsmål. Forløbet vil fokusere specielt på tiden fra Julius Caesar (46-44 f.kr.) til Vespasian (69-79 e.kr.), men vil også arbejde med hele romerrigets historie i grove træk.

Kernestof: Forløbet ligger sig indenfor kernestofområdet tiden indtil 500. Undervejs vil det især være følgende kernestof temaer som vil være i fokus:

- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Faglige mål:
I skal i særlig grad kunne redegøre for:
- Centrale udviklingslinjer og begivenheder indenfor perioden romerriget med særligt henblik på republikkens undergang og kejsertiden.
- Hvilke sociale skel eksisterede i romerriget og hvordan var disse knyttet til den politiske magt?
- Hvilke sociale og økonomiske konsekvenser fik den romerske ekspansion? (herunder særligt slaveriets rolle)
- Hvorfor brød den gamle republikanske styreform sammen?
- Hvorfor accepterede befolkningen Octavian i modsætning til hans forgænger Cæsar?
- Hvad er gladiatorer og hvorfor blev de såkaldte gladiatorkampe populære i det første århundrede e.kr.
- Hvordan udviklede det romerske kejserstyre sig fra 14 til 193?
- Hvordan udviklede det romerske imperium sig fra Augustus tid til 212?
- Hvilken rolle spillede kunst som propaganda for kejserne?
- Hvilke indre og ydre forhold bragte imperiet i vanskeligheder fra ca. 200 og hvordan forsøgte kejseren at stabilisere riget?
- Hvorfor vandt kristendommen indpas?
- Hvorfor gik romerriget i opløsning?

Derudover skal I være i stand til at problematisere hvordan romerne, romerriget og periodens ideer og idealer bliver portrætteret på film.

Derudover skal i kunne:
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper - reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende - anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Materiale:
- Carl-Johan Bryld, "Verden før 1914", Systime, 2011 (s. 37-67).
- Scener fra Gladiator (2000) og tv-serien Rome (2005-07).

Kilder:
Alle kilder som der arbejdes med, er vedhæftet modulerne.

Evaluering:
- Aktiv deltagelse.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Redegørelse_Vestroms fald 03-03-2023
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 1.2: Oplysningstiden (også DHO-forløb)

Formål/intro:
Oplysningstiden, 1690-1800, har på mange måder være en skelsættende periode i ikke bare Vestens men i verdens historie.

Der blev i denne periode taget livtag med en lang række forestillinger om menneskets forhold til natur, kultur, kunst, videnskab, statsmagt, Gud og meget andet.

Forløbet tjener to formål: A) Det skal gøre jer i stand til at arbejde med oplysningstiden i fagene dansk og historie i jeres DHO-opgave. B) Introducere jer til de generelle strømninger og grundlæggende ideer der kendetegner perioden.

Forløbet er at regne for en eksamensforløb når I når 3.g.

Kernestof:
Forløbet afgrænses geografisk og periodisk indenfor verdens- og danmarkshistorie mellem 1500-1900, og arbejder med følgende kernestofområder:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv.
- politiske ideologier.
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer.

Faglige mål:
I skal særlig kunne forklare / redegøre for:
- De centrale ideer, tanker og forestillinger de forskellige tekster vi har arbejdet med repræsenterer. Særligt skal I have fokus på ’naturretstanken.’
- Hvilken betydning disse ideer, tanker og forestillinger har haft under og efter oplysningstiden.
- Oplysningstidens overordnede betydning for især Danmark og Vesteuropa.
- Hvordan oplysningstidens ideer og tanker blev formidlet og spredt.
- Hvilken styreform Danmark havde i perioden (enevælden), og hvilken betydning denne fik for oplysningsideer og tankers mulighed for at sprede sig i kongeriget.

Ud over ovenstående arbejder forløbet med følgende overordnede faglige mål fra læreplanen:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale,
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.

Materialer
- Antologien (se modulerne): Oplysningstidens tanker (uddrag fra forskellige materialer og kilder). Omfang ca. 19 sider.

Evaluering:
- Feedback på DHO-opgaven og det mundtlige forsvar.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 2.1: Menneskerettigheder (turboforløb)

Formål/ intro:
Forløbet skal opfattes som et selvstændigt forløb der bygger videre på den viden I har samlet op i forbindelse med vores undervisningsforløb om oplysningstiden. I skal derfor kunne anvende jeres viden om centrale teoretikere, tekster, ideer og idealer fra det forrige forløb i undervisningen.

Vi knytter også an til Nørre Gymnasiums arbejde med UNESCO, FN og skolens UNESCO-uge i uge 33.

Vi vil i dette turboforløb fokuserer på menneskerettighederne med udgangspunkt i den Franske Revolution og den debat der har hersket om ”universelle” menneskerettigheder lige siden.  

Faglige mål og kernestof:
I slutningen af forløbet skal I kunne redegøre for forbindelsen mellem Renæssance og Oplysningstiden og de ideer og idealer som gav os menneskerettighederne som I kender dem i dag. Forløbet vil derfor ligge indenfor det kernestofområde der arbejder med Danmarks og Europas historie fra 1500 og frem til vor egen tid. Forløbet er også med til at dække kernestofkravet demokrati, menneskerettigheder og ligestilling nationalt og globalt. Forløbet indgår naturligt som et led i vores arbejde med hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag og politiske og sociale revolutioner.  

Derudover skal I kunne redegøre for:
- Debatten der knytter sig til spørgsmål om de universelle menneskerettigheder virkeligt er universelle.
- Betydningen af menneskerettighederne for udformningen af Grundloven og lignende europæiske forfatninger.
- Menneskerettighederne og Den Franske Revolution (1789).
- Forbindelsen til FN og FNs menneskerettigheder.

Forløbet arbejder med følgende overordnede faglige mål fra læreplanen:
- centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

Materialer:
Kilder og tekster fremgår af modulerne. Omfang ca. 20 sider.
Der indgår materiale på engelsk.

Evaluering:
- Aktiv undervisningsdeltagelse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 2.2: Danmark i Europa (middelalderen)

Formål/ intro:
Middelalderen er en helt særlig periode i Danmarkshistorien af flere forskellige årsager. Det i den europæiske middelalder, 476-1453, at Danmark som kongerige for første gang kendes og erkendes af andre riger i Europa. Det er i denne periode at skandinaverne besøger og hjemsøger fjerne kyster. Fra Englands kongeriger, Grønlands kyster eller de russiske floder. Enten som handelsfolk, tilflyttere eller på viking. Det er også i denne periode, at "Danmarks" indflydelse for når sin største udstrækning, fra Grønlands kyster over Ditmarsken til Finlands skove, under Kalmarunionen.  

Forløbet vil have tre nedslag i dansk middelalder: Det ene nedslag er hos i ”vikingetiden”, hvor vi både vil arbejde med kongemagt, religionsskifte, menneske og samfund; hvor Danmark som kongerige bliver til.
Det andet nedslag er Valdemarstiden (1100-1400), hvor vi har særlig fokus på sammenspillet mellem kirke og kongemagt og vendertogterne (korstog?).  
Det tredje nedslag vil være i tiden omkring Margrete den Første, hvor vi vil undersøge den fuldt udviklede feudalstat. Både mht. magt og rollefordelingen – men i særdeleshed spillet omkring etableringen af Kalmarunionen og Margretes forsøg på at tøjle de stormænd hendes magt afhang af.

Den teoretiske forankring vil være Patricia Crones definition af et ’præ-industrielt’ samfund (Crone 2015), som vil udgøre et udgangspunkt for diskussion og sammenligning.  

Historiebrugsdiskussionen vil dels tage udgangspunkt i hvordan vikingetiden bliver brugt til at reklamere for ideen om at bruge cykelhjelm og til eurovision-sange, og dels hvordan fagkundskaben bruger vikingetiden på museum (formidling).


Faglige mål
Forløbet dækker følgende faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
Forløbet dækker følgende kernestofområder:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag. Forløbet dækker perioden 500-1500, med udgangspunkt i Danmark.
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser. I dette forløb Danmarks.
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiefaglige teorier og metoder.

Materialer:
- Udvalgte kapitler fra Vinkler på vikingetiden (Nationalmuseet, 2013)
- Podcast: Kongerækken, afsnit 24 (Margrete 1).
- Primærkilder (fremgår af modulerne).
- Museumsbesøg (Nationalmuseet).
Omfang: 50-75 sider.

Arbejdsformer
- Gruppearbejde.
- Individuelt arbejde.
- Udflugter


Evaluering:
- Aktiv undervisningsdeltagelse.
- Feedback på udstillingsanalysen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 2.3: Reformation og renæssance


Intro:
Reformationen i begyndelsen af 1500-tallet har trukket lange spor gennem historien. Både i Danmark og Europa. Men har også haft afgørende betydning for et land som USA. Vi vil i dette forløb forsøge at forstå årsagerne til, at en del af den europæiske befolkning bryder med den katolske tro – og konsekvenser af bruddet.

Forløbet er planlagt således, at I vil starte med et generelt overblik over årsagerne til reformationen. Vi vil i den forbindelse genoptage vores arbejde med at skelne mellem bagvedliggende og udløsende årsager.

I vil også repetere diskussionen om struktur – aktør i historiefaget.

Vi vil også placere reformationen i rammen af renæssancen og de generelle udviklingstendenser perioden byder på i Europa.
Forløbet vil overordnet introducere jer for de ideer og tanker der lå bag reformationsbevægelsen, og vi vil i særdeleshed arbejde med Martin Luthers ideer og tanker. I dansk perspektiv vil vi arbejde en del med Hans Tausen og billedstormen på Vor Frue Kirke i København.

Arbejdsformer:
Læreroplæg, individuelt, pararbejde, gruppearbejde, klassediskussion, skriftligt arbejde og peerfeedback.

Faglige mål:
I skal kunne redegøre for de centrale årsager der udløste reformationen i Europa som helhed og Danmark i særdeleshed.
Efter forløbet skal I kunne redegøre for:
- Hvilke forhold medvirkede til at svække pavekirken omkring 1500? (I Danmark såvel som i Europa).
- Hvori bestod Luthers kritik af kirken?
- Hans Tausens rolle i den danske reformation.
- Grevens Fejde.
- Hvorfor en række fyrster gav deres støtte til reformationen?
- Hvorved adskilte den lutherske kirke sig fra den katolske med hensyn til gudtjenesteform(liturgi) og trosgrundlag?
- Billedstormen i Vor Frue Kirke, 1530.
- Konsekvenserne af reformationen: Religionskrige, bondeoprør, klosterlukninger, m.m.

Forløbet er planlagt således, at hovedvægten af undervisningen fokuserer på tiden efter 1500 i Danmark. I særdeleshed perioden 1520-1540. Derudover vil forløbet arbejde med følgende kernestofområder:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas historie.
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer.
- historiebrug og -formidling.
- politiske og sociale revolutioner
- historiefaglige teorier og metoder.

Derudover indfrier forløbet følgende faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Vi skal også arbejde med generativ AI ("Chatbots"). Herunder ChatGPT 3,5 og 4 - og lignende tjenester.

Materialer:
- Verden før 1914: Kapitlet om reformationen.  
- Lex.dk: Hans Tausen.

Anvendte kilder fremgår af modulerne, og kan sendes på forlangende.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 2.4: Dansk Vestindien, 1848-1917 i erindring

Indledning:
Dansk Vestindien var igennem mere end 300 år en af Danmarks mest fjerntliggende kolonier. Hvad der begyndte som en del af trekantshandlen bidrog med tiden til Danmarks velstand i en sådan grad, at det har efterladt sig markante spor i den dag i dag.

Dette forløb vil arbejde med en kort periode i De Vestindiske Øers historie, perioden 1848-1917. En periode præget af forskellige markante begivenheder og udviklingstendenser: Afskaffelsens af slaveriet, Fireburn i 1878, flere salgsforsøg til USA og det endelige salg i 1917.

I vil blive præsenteret for centrale nøglepersoner, herunder Von Scholten, ’Queen Mary’ (Mary Thomas), Hamilton Jackson og andre af koloniens forskellige indbyggere.

I vil blive introduceret for de nyligt frigivnes hverdag efter slaveriets afskaffelse, som på mange måder videreførte et utroligt ulige forhold mellem arbejdsgiver og arbejdstager, der havde mange paralleller til systemet med sharecropping i USA.

Med udgangspunkt i Fireburn i 1878, vil vi arbejde med hvordan disse begivenheder huskes (erindres) i hhv. Danmark og på øerne den dag i dag. Både gennem fag-historiske fremstillinger og i befolkningen. Vi vil i den forbindelse inddrage diskussionen af statuen ’I am Queen Mary’ af kunstnerne La Vaughn Belle og Jeannette Ehler. En statue som har medført en masse debat, og som netop i 2020 blev gjort permanent på sin plint foran Vestindisk Pakhus i København.

I forbindelse med vores arbejde med Fireburn, vil I blive introduceret for erindringshistorie som teoretisk forankring for jeres debat i klassen.

Vi vil også tage på en "kolonitur" på Christianshavn, hvor vi ser nærmere på hvordan de fysiske levn fra Danmarks kolonifortid ligger som perler på en snor. Vi starter ved Christianshavns Torv og slutter ved statuen 'Freedom' af Bright Bimpong (2019).

Undervisningsmål:
Efter forløbet skal I:
- Kunne redegøre for Dansk Vestindiens historie mellem 1848-1917 i hovedtræk.
- Kunne redegøre for landarbejdernes vilkår efter slaveriets ophør.
- Kunne redegøre for centrale personer af betydning for Dansk Vestindiens historie i perioden 1848-1917.
- Kunne redegøre for de mulige årsager til Fireburn i 1878, og de efterveer som opstanden fik.
- Kunne redegøre for diskussionen vedrørende statuen ’I am Queen Mary’ forankret i en erindringshistorisk ramme.
- Kunne redegøre for årsagerne til salget af Dansk Vestindien i 1917. Herunder årsagerne, afstemningen og argumenterne for / imod et salg.
- Kunne forklare hvad forbindelsen er mellem erindringer (kollektive og individuelle) og, at I er historieskabt og historieskabende.

Forløbet opfylder følgende af lærerplanenes krav for kernestof og faglige mål: Forløbet arbejder delvist med dansk historie mellem 1500-1900 og efter 1900. Der indgår materialer på engelsk. Herudover opfylder forløbet kravene om, at eleverne skal arbejde med
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne.
- politiske og sociale revolutioner.
- Historiebrug.

Kernebegreber: Erindringer, erindringshistorie, erindringsfællesskab, kollektive erindringer, erindringssted, historiebrug, historiebevidsthed,

Arbejdsformer:
- Læreroplæg
- Virtuel undervisning
- Gruppe- og pararbejde
- Individuelt arbejde.

Materialer:
- Afsnit 2 af Slavenation Danmark, DR-tv: https://www.dr.dk/drtv/se/slavenation-danmark_198469
- Brøndsted, Johannes (red.), Vor Gamle Tropekolonier (2. udgave, Forlagt Fremad, 1966), pp. 189-218.
- Olsen, Poul Erik (red.), Vestindien. St. Croix, St. Thomas og St. Jan (Gads Forlag, 2017), pp. 310-317
- https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/myte-var-danmark-det-foerste-land-der-ophaevede-slaveriet/
- Link 1: https://www.dr.dk/nyheder/kultur/historie/oproersdronning-fra-vestindien-faar-syv-meter-hoej-statue-lavet-af-flamingo
- Link 2: https://www.information.dk/kultur/leder/2018/03/am-queen-mary-minde-vores-kolonihistorie
- Link 3: https://kunstkritikk.dk/en-monumental-udfordring-for-dansk-historieskrivning/

Kilder fremgår af modulerne, og kan sendes på forlangende.
Evaluering: I evalueres løbende på jeres deltagelse i undervisning, og gennem de små afleveringer I laver undervejs.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 3.1: Israel - Palæstina

Intro/formål
Siden før staten Israels oprettelse i 1947, har Levanten været et omstridt og ombejlet sted. Placeringen mellem Asien og Europa har ikke altid været en gave for de mennesker der har kaldt regionen sit hjem, og mange kulturer, lande og religioner har gjort krav på regionen gennem årtusinderne.

Dette forløb vil særligt undersøge årsagerne til en af de centrale konflikter, som særligt har præget den globale sikkerhedspolitiske agenda i mange årtier. Konflikten mellem Israel og palæstinenserne. Som særligt siden staten Israels oprettelse har været en tilbagevendende international udfordring.

Vi vil forsøge at forstå de bagvedliggende og udløsende årsager, og vil derfor ikke bare se på konflikten fra 1940erne og frem, men også undersøge osmannernes og Holocausts betydning for konflikten.

Det store formål med forløbet er, at I bliver i stand til at indgå i en oplyst, dannet og reflekteret diskussion / debat omkring vanskelige emner: Folkedrab, international lov og ret, krigens love, FNs rolle (fortid – nutid – fremtid).

Faglige mål og kernestof:
Efter forløbet skal I:
- Kunne redegøre for betydningen af områdets tid under Osmannerne for den politiske kultur.  
- Kunne redegøre begrebet ’zionisme,’ og de historiske omstændigheder der gav grobund for denne idé. Herunder især antisemitismen.
- Forstå betydningen af Balfour-erklæringen, Sykes-Picot aftalen, 1. Verdenskrig og de britiske løfter til arabiske ledere under denne krig.
- Forstå betydningen af Holocaust for oprettelsen af staten Israel.
- Kunne redegøre for Osloaftalerne.
- Kunne redegøre for de mange krige mellem Israel og nabolandene.
- Forstår hvad FNs Folkedrabskonvention, FNs Menneskerettigheder, FN-Pagten, Genevekonventionerne og ICC er, hvordan de fungerer og de historiske begivenheder og erfaringer de bygger på.
- Forstå betydningen af den Kolde Krig for konflikten mellem Israel - palæstinenserne og Israel og de arabiske nabolande.
- I skal kunne indgå i en principiel diskussion af begreber som: Folkedrab, menneskerettigheder, krigens love (og regler) på et specifikt niveau (ift konflikten mellem Israel – palæstinenserne) og mere generelt.

Forløbet opfylder kravet i læreplanens krav om et forløb i perioden efter 1900, da hovedvægten af forløbet har været placeret i perioden fra 1914 og frem. Der indgår materiale på engelsk. Derudover har forløbet arbejdet med følgende kernestofområder:
- Hovedlinjer i verdens historie.
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Stats og nationsdannelser.
- Holocaust og andre folkedrab.
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
-  historiefaglige teorier og metoder.

Herudover opfylder forløbet følgende faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Arbejdsformer:
- Gruppearbejde.
- Individuelt arbejde.
- Læringsspil.
- Skriftlighed.

Materialer:
- Steiner, Jensen m.fl.: Mellemøsten i virkeligheden (Systime, 2023), s. 26 – 34, 41 – 51.
- Fra fortid til historie (Systime, 2017), s. 92-98.
Kilder fremgår af modulerne, og kan sendes på forlangende.
Omfang (sider): ca. 50-60 sider (størstedelen i kilder).  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 3.2: Afkolonisering (projektforløb)

Formål / Indhold:
I slutningen af 1800-tallet begyndte flere af de britiske kolonier i Nordamerika og Oceanien at løsrive sig. Herunder Canada, Australien og New Zealand. I de hundrede år der fulgte smuldrede de vidtstrakte europæiske koloniimperier. Afkoloniseringen efterlod et væld af nye lande i si kølvand, og processen gik i nogle tilfælde grueligt galt – i andre tilfælde foregik det mere smertefrit.

Intet land havde flere kolonier end Storbritannien, og de valg som landet tog i forbindelse med afkoloniseringsprocessen, har haft stor betydning for blandt udviklingen i Mellemøsten i tiden efter Anden Verdenskrig. Men også de valg som kolonimagterne Frankrig, Belgien, Nederlandene, Spanien og Portugal tog har haft vidtrækkende konsekvenser for de regioner, som de forlod. Den omfattende afkoloniseringsproces trækker sine tråde op til mange af de geopolitiske udfordringer som Mellemøsten og Afrika slås med i dag – og den identitetspolitiske debat som i disse år raser i mange lande i Europa og Nordamerika.

Forløbet er planlagt som et projektforløb, hvor de første moduler introducerer jer for hovedstrømningerne i afkoloniseringsprocessen. I den forbindelse vil vi forsøge at arbejde med historien i et nomotetisk perspektiv i stedet for den mere gængse ideografiske arbejdsform.

Forløbets teoretiske forankring vil særligt være Benedict Andersons teorier om nation og nationalisme.

I skal frembringe et formidlingsprodukt som både indeholder en digital formidlingsstrategi og en portfolio.  

Faglige mål / kernestof:
I skal kunne redegøre for centrale tendenser, personer og begivenheder i den afkoloniseringsproces som foregik mellem 1900-1997.

Forløbet vil ligge indenfor det kernestofområde som er verdenshistorie efter 1900 udenfor Europa. Med særlig fokus på Afrika og Indien. I forbindelse med formidlingsopgaven er det et krav, at de lande i arbejder med ligger udenfor Europa / Amerika. Andre kernestofområder som forløbet dækker er følgende:
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie.  
- stats- og nationsdannelser.
- regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- ideologiernes kamp i det 20. århundrede.
- politiske og sociale revolutioner
- historiefaglige teorier og metoder.
  
I skal i særlig grad kunne redegøre for relation til centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historier og redegøre og sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling, med særligt henblik på:  
- Betydningen af Commonwealth for den britiske lyst og vilje til at afkolonisere.
- Begrebet ’afkolonisering’ og hvad det dækker over. Herunder politisk afkolonisering og intellektuel afkolonisering og økonomisk afkolonisering.
- De centrale begreber som knytter sig til ’historisk forandring’.  
- Hvad begreberne nation og nationalisme dækker over i rammen af Benedict Andersons teori om samme.
- Congos tidlige historie
- Congos vej til uafhængighed.
- Indiens historie i hovedtræk.  
- Indiens vej til uafhængighed.
- Betydningen af Anden Verdenskrig for afkoloniseringsprocessen.
- Konsekvenser af afkoloniseringen. I særdeleshed for Afrika som kontinent, Congo i særdeleshed, og Indien som kontinent.
- FNs rolle i afkoloniseringsprocessen.
- Forskellen på en nomotetisk og ideografisk tilgang til historiefaget.

Derudover skal I kunne:
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.  
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg. Helt konkret vil det vise sig i det projekt som I skal lave i løbet af forløbet.
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Materialer:
- Bryld, Carl-Johan. Verden efter 1914 – i dansk perspektiv. København: Systime, 2013, pp. 183-215.
- Congospor (Nationalmuseet, 2006).
- Flohr, Mikkel. Forestillede fællesskaber. En meget kort introduktion til Benedict Anderson (Ræson 7. februar 2016).  

Det eleverne selv har læst i forbindelse med deres projektarbejde.

Kilder og supplerende materialer fremgår af modulerne.

Evaluering:
I blive bedømt på baggrund af summativ vurdering af en skriftlig test og det kreative produkt. Det ene vil fokusere på jeres generelle om viden perioden og gængse udviklingstendenser. Det andet handler om jeres analytiske og metodiske niveau.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 3.3: American exceptionalism and national hereos

Intro/formål:
I erkendelsen af at USA som stat og nation øver en stor indflydelse (politisk, kulturelt og økonomisk) på resten af verden, vil dette forløb undersøge flere forskellige historiske, kulturelle og socialt betingede myter fra det store og sammensatte land – og hvilken betydning forestillinger om helte og kendisser øver på særligt den politiske kultur.

Vi skal i løbet af forløbet undersøge amerikanernes forventninger til præsidentembedet, præsidenten som ”kendis” (og betydning af dette ift. præsidentvalg) og myter som ”manifest destiny” og ”the american dream”.

Forløbet er et FF-forløb (Fler-Fagligt-Forløb) sammen med engelsk, jeres studieretningsfag, og I forventes derfor at kunne bruge de teoretiske perspektiver og empiri I møder i engelskfaget i historie – og omvendt. Også til eksamen.

Forløbet er også et projektforløb. I skal i slutningen af forløbet skrive en tale i grupper, som I fremlægger for klassen. Her skal I indarbejde viden fra begge fag.

Faglige mål / kernestof:
I skal kunne redegøre for centrale socialt, kulturelt og økonomisk betingede myter, ideer og forestillinger fra om USA i perioden 1770 – 2024. Som kernestofområde ligger forløbet mellem to periodeangivelser (1500-1900 og efter 1900). Men med størst vægt på perioden mellem 1860 – 1990. Andre kernestofområder som forløbet dækker er:
-  Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer.
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i globalt perspektiv.
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Stats- og nationsdannelser (især ”nationen” som idé i et Benedict Andersonsk perspektiv).
- Historiebrug.
- Historiefaglige teorier og metoder.
Der indgår materiale på engelsk.

I skal i særlig grad kunne forklare:
- Hvilken betydning ”manifest destiny” tilskrives af amerikanerne.
- Hvilken betydning ”the american dream” tilskrives af amerikanerne.
- Hvilken betydning slaveriet har for amerikansk politik.
- Hvilken betydning ”celebrity culture” har for amerikansk politik og samfund.
- Hvilken rolle amerikanske præsidenter forventes at indtage med udgangspunkt i Washington, Lincoln, Roosevelt, Kenedy og Trump.
- Analysere emnet i en mentalitetshistorisk vinkel i tillæg til fagets grundlæggende metode.
- Kunne reflektere over emnets mulighed for at underbygge eller udfordre dele af Benedict Andersons teori om nationen som et forestillet fællesskab.
  
Forløbet arbejdet med følgende faglige mål fra læreplanen (2022):
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne (ift. ideen om ”Manifest Destiny).
̶  Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende (ift. amerikanske præsidenters brug af fortiden som argument).
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og begrunde de formidlingsmæssige valg.
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Materialer
- Taler og andre skriftlige kilder af: Trump, Lincoln, Theodore Roosevelt, King Jr..
- https://www.huffingtonpost.co.uk/rae-mullins/the-cult-of-celebrity_b_5687656.html?ec_carp=4247300483425050977&guccounter=1
- Uddrag af Kenneth T. Walsh, Celebrity in chief. A History of The Presidents and the Culture of Stardom. Routledge (introduktionen – 7 sider).
- https://www.britannica.com/event/Manifest-Destiny
Omfang (sider): 25-35 sider.

Evaluering:
I bliver evalueret på baggrund af de taler I hold og jeres deltagelse i gruppe, klasse og pararbejdet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer