|
Titel
9
|
Vikingetiden: Erindringsh.& historiografi (eksamen
Forløbsbeskrivelse:
Under overskriften Vikingetiden - Erindringshistorie og historiografi - arbejder vi med forskellige tiders behov for at fremstille fortiden på bestemte måder, som afspejler den samtid, fremstillingen er blevet til i.
Forskellige perioder har det med at komme ’på mode’ ud fra nutidige behov – og lige nu i vores samtid er der stort fokus på vikinger.
Flere museer laver særudstillinger om vikingerne, og folk klæder sig ud som vikinger og deltager i ’vikingestævner’, hvor man efterligner vikingernes håndværk og sejlertraditioner. F.Ofte omtales kultur og traditioner som særligt ’nordiske’ – vi spiser nordisk mad, og børn skal ligesom i 1870’erne hedde navne fra den nordiske mytologi som Freja og Thor.
Vikingetiden er på den måde med til at skabe erindringsfællesskabet om at være "danskere" – en nation, der kan trække sin historie langt tilbage til erindringen om en glorværdig og eventyrlig fortid, hvor vikingerne regerede i Norden, sejrede til søs og erobrede fremmede lande.
Med dette erindringshistoriske og historiografiske fokus vil vi blandt andet undersøge, hvordan Jellingestenen fungerer som et erindringssted i det nationale danske erindringsfællesskab, og især hvordan angrebet på Lindisfarne 793 fremstilles, i det vi igennem forkellige perioders fremstillinger af angrebet på Lindisfarne, skal arbejde med problemstillignen:
"Foretag en diakron historiografisk analyse af angrebet på Lindisfarne i året 793"
Med dette arbejde som kontekst skal vi besøge Nationalmuset, hvor vi skal arbejde med historiebrug & de såkaldte "vilde vikinger:" Fortiden er ikke hvad den har været, for den bliver konstant fortolket på nye måder ud fra nutidens synsvinkler og interesser. ”Vikingens” nutidige popularitet har gjort vikingetiden til et spændende eksempel på hvordan mennesker opfatter og bruger historien. ”Vikingen” bliver som karakter flittigt brugt i blandt andet film og computerspil, hvor de typisk bliver fremstillet som faste stereotyper.
Men var alle vikingerne for eksempel blodtørstige krigere?
Var de alle sammen høje, veltrænede og lyshårede?
og havde vikingerne virkelig en magisk troldkvinde?
I Nationalmuseets udstilling om vikingetiden skal i selv vurdere forskellige populærkulturelle fremstillinger af vikingerne og ud fra både skriftlige kilder og arkæologisk materiale nuancere forestillingerne om de ”vilde vikinger”.
Vi slutter besøget med at se den nye viking udstilling "Vølvens varsel," hvorom museet skriver:
"I Nationalmuseets spektakulære udstilling, iscenesat af Kasper Holten, møder du Vølven, vikingernes magtfulde spåkvinde. Du træder ind i vikingernes mystiske verden og dykker ned i deres komplekse forhold til både samtid og fremtid. Du udforsker deres tanker om kaos og skæbne – og derigennem også dine egne.
Måske Vølvens varsel om verdens undergang kan lære dig noget vigtigt om dit eget liv og vores tid?
Afslutningsvis laves en skriftlig refleksion, hvor der hurtigskrives om det indtryk fra udstillingen med afsæt i en erindringshistorisk indfaldsvinkel og inddragelse af centrale erindringshistoriske fagbegreber
Relevante fagbegreber:
• Fremstillinger: Bøger eller artikler, der formidler historisk viden, for eksempel skolebøger og videnskabelige eller populære artikler. Fremstillinger er typisk baseret på analyse af historiske kilder og baggrundsviden fra andre fremstillinger.
• Udeladelse: I historiske fremstillinger træffer forfatteren en række valg og fravalg i forhold til fokus og kilder. Ubevidst udeladelse kan handle om, at historikeren ikke er bevidst om visse kilder eller sammenhænge. Bevidst udeladelse kan skyldes, at en historiker af pladshensyn eller på baggrund af sit ideologiske standpunkt udelader visse kilder eller sammenhænge.
• Historiografi: Historiografi henviser til ’historieskrivningens historie’. Dvs. at man i en historiografisk analyse interesserer sig for, hvordan man har skildret og fortolket en bestemt historisk periode, historiske personligheder eller historiske begivenheder i forskellige perioder. I en historiografisk analyse er man interesseret i, hvordan og hvorfor samtiden påvirker fortolkningen af fortiden.
• Diakron historiografisk analyse: Når man undersøger forskellige historiske fremstillinger fra forskellige perioder, laver man en diakron historiografisk analyse.
• Synkron historiografisk analyse: Når man undersøger, hvordan forskellige historikere, for eksempel med forskelligt ideologisk udgangspunkt, beskriver en begivenhed inden for samme periode, laver man en synkron historiografisk analyse.
• Mod-erindringer: Begreb fra den amerikanske historiker Patrick H. Hutton, der betyder erindringer, som går imod eller punkterer et fasttømret erindringsfællesskab. Mod-erindringer kan være ubehagelige fortidserindringer, som ikke har fået plads i et erindringsfællesskab, såsom slaveri, kvindeundertrykkelse og krænkelser af menneskerettighederne.
• Erindringssteder: Et erindringssted er en kondenseret fortælling om fortiden, som en gruppe er fælles om. Eksempler på erindringssteder er monumenter, historiske slagmarker eller historiske personer, der har en særlig symbolsk og central betydning for et erindringsfællesskab.
• Villede erindringssteder: Erindringssteder, der er skabt med det formål at erindre en særlig begivenhed, for eksempel et monument for en krig.
• Ikke-villede erindringssteder: Steder, der i eftertiden har fået tillagt en bestemt betydning i fortolkningen af fortiden. Et eksempel er Guldhornene, der er ekstravagante gulddrikkehorn, der fra 1800-tallet og frem har fungeret som erindringssted for, hvor gammelt Danmark er, og hvor storslået en fortid nationen har.
• Død erindring: Henviser til et villet erindringssted, der har mistet sin betydning som erindringssted, fordi der ikke er aktuelle behov i nutiden, som gør erindringen væsentlig. Erindringsstedet står som et hult monument, som ingen forholder sig til.
• Kulturforbrugerens syv søljer: Andreas Bonde Hansen har skitseret syv krav, som kulturforbrugeren efterspørger, når de skal vælge at besøge et sted (se boksen om kommerciel historiebrug).
• Kommerciel historiebrug: Når fortiden bruges med det formål at tjene penge, få turister til byen eller sælge bestemte varer.
Berørt kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
|