Holdet 2022 HI d - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Nørre Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Nina Møller Westh
Hold 2022 HI d (1d HI, 2d HI, 3d HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Danmarks internationale placering (eksamen)
Titel 2 De store opdagelser (eksamen)
Titel 3 Almene boliger/velfærdsstat - DHO (ikke eksamen)
Titel 4 Ruslands historie (eksamen)
Titel 5 Folkedrab (eksamen)
Titel 6 Europæisk middelalder og renæssance (eksamen)
Titel 7 "Ustyrlig" - Eugenik i Danmark (ikke eksamen)
Titel 8 Mennesket og naturen (eksamen)
Titel 9 Kina efter 1949 (Eksamen)
Titel 10 Det antikke Rom (Eksamen)
Titel 11 Kronologiforløb og repetition af 1. og 2.g
Titel 12 Tilladte hjælpemidler til eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Danmarks internationale placering (eksamen)

Vores første forløb tager udgangspunkt i besøget på Dybbøl Banke på introturen. Vi undersøger, hvilken betydning 1864 fik for Danmarks selvforståelse især med fokus på vores rolle i verden. Med nedslag på følgende begreber hhv. begivenheder: tilpasningspolitik, samarbejdspolitikken, ”aldrig mere 9. april”, Den kolde krig og Nato-medlemskab, Den Kolde Krigs afslutning og krigen mod terror undersøger vi, hvorvidt og evt. hvorfor Danmark har ændret udenrigspolitik.

I forløbet introduceres eleverne også til historisk metode med fokus på kildekritik og erindringshistorie.

Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Arbejdsformer: Udover den almindelige vekslen mellem klasseundervisning, pararbejde, gruppearbejde, små fremlæggelser, dilemmaøvelser m.m. er vi på tur til Dybbøl.

Materiale:
- Besøg på Dybbøl Banke
- ”Danmark er kommet ud af skyggen fra 1864”. Berlingske 18. april 2016.
- Video: ”Danskere i krig”: https://faktalink.dk/danmarks-aktive-krigsdeltagelse-siden-2001?check_logged_in=1
- Andersen, Lars m.fl.: "Fra verdenskrig til velfærd". Fokus 3. Gyldendal 2006, s. 135-141.
- Lidegaard, Bo: ”Med den ene fod på Danmarks fremtid”, Berlingske 4.11.2003.
- Kieler, Jørgen: ”Europa betalte prisen for vores egoisme”, Berlingske 22.08.2004.
- Statsminister Hans Hedtofts tale til Socialdemokratiets hovedbestyrelse (1949). Fokus 3.
- HC Hansens notat til den amerikanske ambassadør 1957:
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/hc-hansen-notatet-til-usas-ambassadoer-val-peterson-1957/?no_cache=1&cHash=606a1554bf362be34a6299ec3ce1f90f
- "Hvis krigen kommer": https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/uddrag-fra-pjecen-hvis-krigen-kommer-fra-statsministeriet-1962
- Nørre Gymnasium som Kombineret Offentligt Beskyttelsesrum.
- Uddrag af Reagans tale 1987: (0-5.05 + 11.00-12.15): https://www.youtube.com/watch?v=5MDFX-dNtsM
- TV-avisen 10. november 1989 om Berlin Murens fald: https://www.youtube.com/watch?v=EV5gedHvuj8&t=1s
- Henriksen/Meier/Østergaard: "Danmark i Afghanistan”, 2022, s. 9-14.
- Anders Fogh Rasmussen: Hvad skal det nytte. Kronik i Berlingske Tidende 26.03.2003.
- ”Terrorangrebet der rystede verden” P3 Essensen 9. september 2021: https://www.youtube.com/watch?v=yrFeuAhEYJE
- ”Hvordan blev Danmark en krigsnation?” P3 Essensen 13. maj 2021: https://www.youtube.com/watch?v=A6A5d9efBNw

Supplerende materiale:
- Hassing/Vollmond: "Fra fortid til historie", s.16-21.

Samlet omfang: Ca. 30 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 De store opdagelser (eksamen)

Forløbet om de store opdagelser og Europas kolonisering af store dele af verden (med fokus på Amerika) giver dels overordnet viden om de centrale aktører, årsagsforklaringer og konsekvenser for de involverede parter, dels viden om Danmarks fortid som koloniherre og slavenation.
I forbindelse med undersøgelsen af Danmarks fortid, undersøger vi også, hvordan denne del af Danmarkshistorien historisk er blevet behandlet og behandles i dag.
Forløbet giver eleverne indblik i historiefagets identitet og metoder, idet vi arbejder med et alsidigt kildeudvalg, mentalitetshistorie, historiebrug, erindringspolitik og mennesket som historieskabt og -skabende.

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ (forskellige styreformer og samfundsorganiseringer)
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Arbejdsformer:
Varieret klasseundervisning, besøg på Nationalmuseet, design af mindesmærke.

Materiale:
- Introopgave: Citater om de indfødte/mødet mellem Europa og Amerika. In: Jesper Nielsen: Opdaget. Columbus, 2019, s. 11-13.
- Rejseannonce til ”det tabte paradis”: https://www.stjernegaard-rejser.dk/de-vestindiske-oeer/rejseforslag/det-tabte-paradis/priser-og-datoer/
- Carl-Johan Bryld: Verden før 1914 – i dansk perspektiv. Systime 2008-2011, s. 157-176.
- ”Forestillingsverdner og mentalitetshistorie”. In: Mathias Strand: På sporet af den nye verden. Praxis 2021, s. 12-19.
-  Graf og tabel om trekantshandlen. In: Mathias Strand: På sporet af den nye verden. Praxis 2021, s. 86-87.
- ”Danmark som kolonimagt”: Mathias Strand: På sporet af den nye verden. Praxis 2021, s. 101-105.
- ”Europa koloniserer verden”: https://www.youtube.com/watch?v=IjPS2c_4bBk

Kilder:
- ”Sepulvedas anklager: Indianerne som vilde” og ”Bartolomé de las Casas modargumenter”. In: Holten, Birgitte: Fra kolonistyre til afhængighed. Latinamerika i 500 år. Gyldendal uddannelse, 2002, s. 30-31.
- Kilde 1-6 om det vestindiske slavesamfund. In: Rostgaard, Marianne og Lotte Schou: Kulturmøder i dansk kolonihistorie. Gyldendal 2010.
- Lars Løkke Rasmussens tale på Transfer Day, 2017. In: Iversen, Kristian og Ulla Nedergaard Pedersen: Danmarks historie mellem erindring og glemsel. Columbus, 2020 (2. udgave).

Supplerende materiale:
- ”Supermarkedsjagt”: Se, om du kan finde ”kolonialvarer”, der på emballagen viser, at det er et produkt fra kolonierne.
- Dilemmaopgave vedr. Danmarks ”Slavepalæer” og design af mindesmærke eller mindeplade.
- Nationalmuseet: ”Stemmer fra kolonierne”.

Samlet omfang: ca. 50 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Almene boliger/velfærdsstat - DHO (ikke eksamen)

Forløbet er optakt til DHO, som handler om almene boliger/boligblokken.
Forløbet skal give eleverne et overblik over den danske velfærdsstats historie fra begyndelsen til ca. 1980erne. Med fokus på udviklingen under højkonjunkturen 1957-1973 undersøger vi ændringer i arbejdsliv og boligforhold og det ansvar, staten tager for at skabe gode boliger til befolkningen i byerne. Forløbet giver dermed også eleverne en forståelse for byudviklingen i Storkøbenhavn.

Centralt i DHO-projektet står en undersøgelse af forholdet mellem ideal og virkelighed, og vi undersøger det både vha kilder og på ekskursion til Avedøre Stationsby.
Centrale nøgleord: Den planlagte by, fra vugge til grav, den socialdemokratiske universelle velfærdsstat, moderniteten, velfærdsstaten fra 1945 – ca. 1990

Faglige mål
Eleverne skal kunne:  
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie  
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale og nationale udvikling  
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne    
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie   
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden  
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid  
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg  
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag  
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:  
- hovedlinjer i Danmarks historie fra antikken til i dag  
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne  
- forskellige samfundsorganiseringer  
- (stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks)       
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv    
- historiebrug og -formidling  
- historiefaglige teorier og metoder.

Arbejdsformer:
varieret klasseundervisning, ekskursion til Avedøre Stationsby, skrivning af DHO i par.

Materiale:
Fremstillinger:
- ”Almennyttige boliger”: https://denstoredanske.lex.dk/almennyttige_boliger
- Schmidt, Garbi (2021): Den første Ghetto. Århus Universitetsforlag (s. 20-24).
- Jørgensen, Michael: Dansk og historie. Provins og storby og derimellem. Systime 2018, s. 8-13.
- Frederiksen, Peter (2021): Vores Danmarkshistorie. Columbus (s. 248-253).
- Dansk Arkitektur Center (2012): ”Forestillingen om det gode liv – forstaden i 1950erne og i dag”. In: Fingerplan, forstæder og fremtid – boliger fra 1950erne (s. 30-31).
- Forstadsmuseet: Fra bondehus til højhus. https://forstadsmuseet.dk/velfaerd/fra-bondehus-til-hoejhus/

Kilder:
- Andersen, Bent Rold (1966): ”Den aktive velfærdsstat”. In: Lars Andersen et al: Fokus 3: Fra verdenskrig til velfærd. Gyldendal 2006.
- Statistikker over samfundsudviklingen. Se pdf (sammensat fra Danmarks Statistik).
- Frandsen, Jane (2001): ”Jeg iklæder mig Brøndby-identitet, som var det min yndlingskjole”. In: Da vi kom til Brøndby: historier om at flytte til en forstad.
- Glostrup Boligselskab (1979): Man bor godt i stationsbyen. https://forstadsmuseet.dk/wp-content/uploads/2017/03/Man-bor-godt-i-stationsbyen.pdf
- Kristensen, Eske (1956): Hvidovrebo 6 bygger. Særtryk af ”Arkitekten”, månedshæfte 8-9/1956. Arkitektens forlag, København. http://forstadsmuseet.dk/wp-content/uploads/2017/02/Hvidovrebo-Brochure-2.pdf

Supplerende materiale:
- Avedøvre Stationsby. Guidet tur ved Forstadsmuseet.

Samlet omfang: ca 60 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Ruslands historie (eksamen)

I forløbet får eleverne kendskab til Ruslands historie fra Den russiske Revolution til i dag. Vi undersøger centrale begivenheder, skiftende styreformer og brugen af historien. Det primære formål med forløbet er at få en forståelse for den aktuelle situation i Rusland i dag, krigen i Ukraine og Putins opfattelse af landet og dets rolle i verden.

Vi har fokus på følgende faglige mål: Eleverne skal kunne:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling  
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne  
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende  
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie   
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden  
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid  
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne  
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer  
- stats- og nationsdannelser
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer    
- politiske og sociale revolutioner   
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv  
- (Holocaust og andre folkedrab)
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede  
- globalisering  
- historiebrug og -formidling  
- historiefaglige teorier og metoder.

Arbejdsformer:
varieret klasseundervisning, oplæg ved ekstern oplægsholder.

Materiale:
- Carl-Johan Bryld: ”Verden efter 1914 – i dansk perspektiv”. Systime, 2013. s. 59-78 (ens i begge udgaver), og i 1. udgave: s. 275-282-286, 290-294 = i 2. udgave: s. 285-292-296, 300-304.
- Poul Steiner Jensen: ”Rusland. Nye og gamle fortællinger”. Systime, 2021, s. 8-9, 25-30, 44-49, 56-61.
- Oplæg ved Dorte Nyemann, Forsvarsakademiet.
- ”Tyskland kalder ukrainsk sultkatastrofe under Stalin for folkedrab”. KD 30.11.2022:  https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/tyskland-kalder-ukrainsk-sultkatastrofe-under-stalin-folkedrab
- ”Statuer væltes og julen skifter dato”:
https://www.dr.dk/nyheder/udland/statuer-vaeltes-og-julen-skifter-dato-ukrainerne-aendrer-deres-historie
- “Krimkrisen”: https://faktalink.dk/titelliste/krim/krimefso
- ”Infografik over Ukraines historie”: https://www.dr.dk/historie/webfeature/ukraine-historisk
- Leif Davidsen: Verdens brændpunkter:
https://www.dr.dk/drtv/se/verdens-braendpunkter_-moskva-1984_49145 (ca. minut 2.40-8.45 + 36.40 - resten)
- ”Traumazone” part 2, minut 1.25-4.00 om Gosplan: https://www.youtube.com/watch?v=DE900GXzcAo
- ”Traumazone” part 3: https://www.youtube.com/watch?v=KQMuqqaweVE fra 53.28
- Reagan: ”Tear down this wall” (uddrag): https://www.youtube.com/watch?v=IguMXrgfrg8
- TV-avisen 10. November 1989: https://www.youtube.com/watch?v=EV5gedHvuj8
- ”Best of drunk Boris Jeltsin”:
https://faktalink.dk/rusland-efter-1991?check_logged_in=1
- “Putin – en russisk spionhistorie”, afsnit 3.
- Dokumentarfilmen "Mr. Nobody against Putin". Set på CPH DOX marts 2025.

Kilder:
- ”Putin om den russiske historie” in: ”Rusland. Nye og gamle fortællinger”, s. 10-12.
- ”Befaling om af-kosakisering”, 1920: https://folkedrab.dk/kilder/kilde-befaling-om-kosakisering-1920
- ”Gorbatjov om Perestrojka (1987)” in: ”Rusland. Nye og gamle fortællinger”, s. 20-21.
- ”Gorbatjov om forsøget på at reformere Sovjetunionen”, in: ”Rusland. Nye og gamle fortællinger”, s. 23-24.
- ”Økonomiske nøgletal for Rusland i Jeltsin-perioden”, in: ”Rusland. Nye og gamle fortællinger”, s. 31.
- ”Præsident Putin om den internationale situation” (2007), in: ”Rusland. Nye og gamle fortællinger”, s. 54-55.
- ”Putin om Krims optagelse i Rusland” (2014). In: ”Rusland. Nye og gamle fortællinger”, s. 65-66.

Supplerende materiale:
- Anders Hassing og Christian Vollmond: ”Fra fortid til historie”, Columbus, 2017, s. 11, 21-25 og 32.
- Undersøgelse af en oligarks historie.

Samlet omfang: ca. 60 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Folkedrab (eksamen)

Forløbet giver eleverne indblik i Holocaust med fokus på naziregimets juridiske diskrimination af jøderne, generelle karakteristika ved folkemord og i det konkrete folkemord i Rwanda.
Vi undersøger Rwandas historie inden folkemordet i 1994, årsagsforklaringer, folkemordets ofre og gerningsmænd og eftertidens erindringshistorie.

Som perspektiv til folkedrabet i Rwanda og Holocaust arbejder eleverne i
grupper med et andet selvvalgt folkedrab. De præsenterer i en kort video, som deles med klassen, centrale begivenheder og aktører i det valgte folkedrab, ligesom de redegør for, hvorvidt det valgte folkedrab lever op til kriterierne i folkedrabskonventionen. Eksempler på valgte folkedrab: De røde Khmerer i Cambodia, Armenien, Bosnien.  
Arbejdet med de forskellige folkemord har til hensigt at pege på ligheder og forskelle samt at reflektere over betydning af styreformer, individets rolle, menneskerettighedernes historie og betydning i dag og spørgsmålet om, hvorvidt vi kan forhindre folkedrab.

Vi arbejder særligt med disse faglige mål:
Eleverne skal kunne:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling  
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne  
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende  
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie   
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden  
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid  
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg  
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer  
- stats- og nationsdannelser
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer    
- politiske og sociale revolutioner   
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv  
- Holocaust og andre folkedrab  
- historiebrug og -formidling  
- historiefaglige teorier og metoder.

Arbejdsformer:
Varieret klasseundervisning, videoopræsentation.

Materiale:
Introduktion:
- Hvad er folkedrab: https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvad-er-folkedrab
- Stanton: Folkedrab som stadier: https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud/stanton-folkedrab-stadier og https://www.youtube.com/watch?v=Ho4hxuvX3Ro

Holocaust
Øvelse om naziregimets diskrimination af jøderne på baggrund af denne side: https://folkedrab.dk/laererforum/undervisningsmateriale-om-holocaust-andre-folkedrab/elevoevelse-til

Folkedrabet i Rwanda 1994:
- Rwandas befolkningsgrupper: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/rwandas-historie/hutuer-tutsier
- Rwandas historie som koloni: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/rwandas-historie/kolonitiden-1884-1962-hvide-kommer-til-rwanda
- Rwanda: Selvstændighed og magtskifte: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/rwandas-historie/revolution-vender-op-ned-paa-rwanda
- Kildelæsning: Rusesabagina om da hans ven blev smidt ud af skolen (1973/2007): https://www.his2rie.dk/kildetekster/folkedrabet-i-rwanda/kildetekst-13/
- Om Kayibandas præsidentperiode 1962-1973: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/rwandas-historie/statskup-hadefulde-kampagner
- Om Habyarimanas præsidentperiode 1973-1994: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/rwandas-historie/habyarimanas-styre-1973-1994 og https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/rwandas-historie/krav-om-magtdeling-1980-1994
- Økonomisk nedtur:https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/myter-fjendebilleder-propaganda/oekonomisk-nedtur
- Rwanda umiddelbart før folkedrabet: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/rwandas-historie/borgerkrig-1990-1994 og https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/rwandas-historie/oproershaeren-rwandas-patriotiske-front
- Propaganda: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/attentat-hadekampagne-massakrer
- Folkedrabets ofre: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/ofre-gerningsmaend-tilskuere-beskyttere-redningsmaend/ofre
- Øjenvidneskildring: https://www.youtube.com/watch?v=9v0xplQKifE
- Folkedrabets ophør: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/ofre-gerningsmaend-tilskuere-beskyttere-redningsmaend/tilskuere/hvem
- FN og folkedrabet: Dallaires fax og svar fra Annan (læst af nogle elever – refereret til de andre): https://www.pbs.org/wgbh/pages/frontline/shows/evil/warning/cable.html og https://www.pbs.org/wgbh/pages/frontline/shows/evil/warning/unresponse.html
- Den politiske og økonomiske udvikling efter folkedrabet. Kopi fra Morten Severin: ”Folkedrabet i Rwanda”, Frydenlund. I-bog: https://folkedrabetirwanda.ibog.frydenlund.dk/?id=184
- Poul Kagame ved magten. Kopi fra Morten Severin: ”Folkedrabet i Rwanda”, Frydenlund. I-bog https://folkedrabetirwanda.ibog.frydenlund.dk/?id=187
- Det juridiske efterspil: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/efterspil-projekt-ny-nation/juridiske-efterspil-rwanda
- ”Gerningsmand og offer bor i samme by”: https://www.youtube.com/watch?v=7laipdBH4QM
- Folkedrabet 1994 og historiefaget. Kopi fra Morten Severin: ”Folkedrabet i Rwanda”, Frydenlund. I-bog https://folkedrabetirwanda.ibog.frydenlund.dk/?id=196

Andre folkedrab/supplerende materiale
Gruppearbejde på baggrund af selvvalgt materiale om et selvvalgt folkedrab med fokus på følgende: Beskrivelse af folkedrabet og årsager til folkedrabet. Sammenligning af dette og øvrige for eleven kendte folkedrab, folkedrabets betydning efterfølgende, stillingtagen til, hvorvidt det valgte emne lever op til FNs definition på et folkedrab.

Samlet omfang ca 60 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Europæisk middelalder og renæssance (eksamen)

Med udgangspunkt i Danmarks overgang til kristendommen og en diskussion af dansk statsdannelse, giver forløbet indblik i den europæiske middelalder og i renæssancen.
Vi undersøger feudalsamfundet, religionens betydning og den europæiske enhedskultur i middelalderen og de nybrud, der sker ifm. overgangen til renæssancen indenfor menneskesyn, kunst og arkitektur og veje til erkendelse. Vi diskuterer også periodiseringsprincipper og synet på middelalderen hhv. renæssancen historisk og i dag.

Forløbet er optakt til studieturen til Firenze.

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:  
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks og Europas historie  
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling  
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne  
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper  
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende  
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid  
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg  
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag  
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks og Europas historie fra antikken til i dag  
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne  
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer  
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- historiebrug og -formidling  
- historiefaglige teorier og metoder.

Arbejdsformer:
Varieret klasseundervisning, studietur til Firenze.

Materiale:
- Carl-Johan Bryld: Verden før 1914, Systime 2011, s. 69-100, 123-138, 140.
- Firenzes historie: https://denstoredanske.lex.dk/Firenze
- Medicierne: https://denstoredanske.lex.dk/Medici
- Film: ”Den bevægede jord” (2009). https://filmcentralen.dk/gymnasiet/film/den-bevaegede-jord
- Film: ”Luthers opgør med afladshandlen”. https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/luthers-opgoer-med-afladshandlen-95-teser-der-indledte-reformationen
- Reformationen i Danmark: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/reformationen-i-danmark-fra-ca-1520-1539
- Film: ”Reformationens virkninger i samfund og kultur”. https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/reformationens-virkninger-i-samfund-og-kultur-1523-1660

Kilder:
- Widukind: ”Om Haralds overgang til kristendommen”. In: Peter Frederiksen (m.fl.): Grundbog til Danmarkshistorien. Systime 2009.
- Adam af Bremen: ”Om Haralds overgang til kristendommen”. In: Peter Frederiksen (m.fl.): Grundbog til Danmarkshistorien. Systime 2009.
- Jellingestenen: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/jelling-stenene-ca-935-985
- ”Gud indstifter de fire stænder”. Tegning fra Frans Rosenbergs stambog. https://danmarkshistorien.lex.dk/P%C3%A5_Guds_og_Herskabs_n%C3%A5de
- Pavebrev til Kong Menved. In: Peter Frederiksen: ”Vores Danmarks Historie”, Columbus, 2021.
- Giovanni Boccaccio: Dekameron: Pesten i Firenze. In: Henrik Jensen: Den Sorte Død – og livet i senmiddelalderen. Gyldendal, 1991.
- Niccolò Machiavelli: ”Fyrsten”, 1513. Uddrag fra: Danielsen, Kim Beck m.fl.: Fokus 1 – Fra antikken til europæisk ekspansion. Systime, 2016. https://fraantikkentileuropaeiskekspansion.systime.dk/?id=285
- Jan van Eyck ”Lucca-købmanden Giovanni Arnolfini med brud” (1434): https://en.wikipedia.org/wiki/Arnolfini_Portrait
- Pave Innocens d. 3.: ”Tilværelsens elendighed”. In: Peter Frederiksen: ”Kilder til vores Danmarks Historie”, Columbus, 2022.
- Pico della Mirandola: ”Menneskets værdighed”. In: Peter Frederiksen: ”Kilder til vores Danmarks Historie”, Columbus, 2022.
- Afsluttende lille opgave med små kildeuddrag fra: a) Erik Klippings håndfæstning, 1282. b) En vasal til Karl den Store. c) Pave Urban den andens tale, Clermont 1095. d) Luther: Om dåben i den lille katekismus. e) Leon Battista Alberti: om malerkunsten. f) Tycho Brahe: De Stella Nova.

Supplerende materiale:
- Studietur til Firenze: Kunstværker og bygninger fra middelalderen hhv. renæssance. Bl.a. Palazzo Strozzi, Palazzo Vecchio, Santa Maria Novella, Santa Croce, Santa Maria del Fiori, øvrige borgerpaladser i byen, udvalgte kunstværker i Uffizierne.

Samlet omfang ca. 80 sider.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 "Ustyrlig" - Eugenik i Danmark (ikke eksamen)

I et kort forløb arbejder vi med eugenik i Danmark, som det skildres i filmen "Ustyrlig".
Vi undersøger Carla Hansine Petersens sterilisationssag fra 1930-1934 med henblik på, hvad kildematerialet siger om tidens seksualnormer og racehygiejniske tilgang.
I arbejdet med filmen arbejder vi metodisk med film som historisk kilde.

Faglige mål: Eleverne skal kunne:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne  
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie   
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv  
- historiebrug og -formidling  
- historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:
- Carla Hansine Petersens sterilisationssag 1930-1924: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/carla-hansine-petersens-sterilisationssag-1930-34
- "Farlig seksualitet". Rigsarkivet. https://kilderne.dk/wp-content/uploads/2020/11/FarligSeksualitet_Rigsarkivet_Web.pdf
- "Ustyrlig". En film af Malou Reymann. 2023.

Samlet omfang: 10 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Mennesket og naturen (eksamen)

I forløbet arbejder vi diakront med forholdet mellem mennesker og natur.

Med udgangspunkt i en forståelse af begreberne natur og kultur, forskellige natursyn samt geografisk historie og økohistorie undersøger vi forskellige katastrofers påvirkning af mennesker og samfund, ligesom vi undersøger, hvordan mennesker i løbet af historien har påvirket naturen.

De centrale problemstillinger i forløbet er, hvordan naturen påvirker mennesket, hvordan mennesket påvirker naturen, og hvilket samspil vi ser mellem naturlige, sociale, økonomiske og politiske faktorer ifm. en katastrofe hhv. en menneskeskabt påvirkning af naturen.

De historiske nedslag i forløbet er landbrugsrevolutionen og overgang fra jægerstenalder til bondestenalder, jordskælvet i Lissabon 1755 som verdens første "moderne" naturkatastrofe, elevoplæg om selvvalgte katastrofer i historien, opdyrkningen af den jyske hede og industrialiseringen.

Vi arbejder primært med disse faglige mål:
Eleverne skal kunne:  
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling  
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne  
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper  
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende  
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie   
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden  
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid  
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg  
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestoffet er:  
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag  
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne  
- forskellige samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer    
- globalisering  
- historiefaglige teorier og metoder.

Arbejdsformer:
Varieret klasseundervisning, gruppearbejde med elevoplæg.

Materiale:
- Forskellige syn på mennesker og natur: Fra: ”Når naturen er under pres” (2017), s. 45: https://noah.dk/sites/default/files/2018-03/Biodiversitet-NOAH-Undervisning_2017_til_upload_0.pdf
- Geografisk historie og økohistorie: Anders Hassing og Christian Vollmond: ”Fra fortid til historie”, Columbus, s. 155-163 (undtagen s. 156-158 midt og afsnittet ”big history” s. 162-163).
- DR: "Historien om Danmark", afsnit 1, minut 0-14, 26-33, 35-38, 45-50.
- Jeanette Varberg: ”Bøndernes forbandelse”, Politiken Historie, 5. februar 2021: https://politikenhistorie.dk/art8084303/Menneskene-blev-bofaste-b%C3%B8nder-og-inviterede-sygdommene-indenfor
- Om jordskælvet i Lissabon 1755: Rasmus Dahlberg: ”Guds vrede eller naturens luner?” In: Anders Olling og Hans Erik Havsteen, Politiken Historie, bd 3, 2019, s. 44-53. Ligger også her: https://politikenhistorie.dk/art7336559/Guds-vrede-eller-naturens-luner
- Karsten Elmos Vad: ”Natursyn – forstå dit eget og andres syn på vores natur”, s. 16-20 øverst. In: Hvilken natur? En antologi om natursyn og natur i Danmark. Redigeret af Anne Katrine Gjerløff og Karsten Elmose Vad. Biologiforbundet.
- Hedeopdyrkningen i DK: Læreroplæg på baggrund af: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/hedeopdyrkning
Og https://denstoredanske.lex.dk/Hedeselskabet
- Jeppe Aakjær: Foredrag i dansk historisk fællesforening om hedens fredning (1916) (uddrag): https://www.dansketaler.dk/tale/jeppe-aakjaers-foredrag-i-dansk-historisk-faellesforening-om-hedens-fredning
- Industrialiseringen i England og Danmark. Uddrag fra: Nielsen, Denise Lindegaard og Ørsted, Elisabeth Lollike: Klimahistorie. Columbus, 2024.
- ”Danmark nu blunder den lyse nat” (1914) og Halfdan Rasmussen: ”Skillingsvise” (1970).

Supplerende materiale:
- Gruppearbejde og fremlæggelse om selvvalgte katastrofer ud fra denne problemstilling: Hvad afslører katastrofen og dens følger for forholdet mellem mennesker og natur og/eller for samfundet? Eksempler på katastrofer: Orkanen Cathrina i USA, Den store Manddrukning i DK 1634, Jordskælv og Tsunami i Japan 2011, Kartoffelpest og hungersnød i Irland i 1845-50).

Samlet omfang: ca 50 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kina efter 1949 (Eksamen)

Kina indtager en mere og mere dominerende rolle i verden, og forløbet søger derfor at give viden om Kinas historie fra 1949 til i dag og indsigt i, hvad der kendetegner landet.
Vi tager udgangspunkt i aktuelle begivenheder og konflikter, hvor Kina spiller en central rolle og kigger derefter tilbage for at få forståelse for landets udvikling i løbet af de sidste ca. 100 år. I et lærerforedrag gives et overblik over Kinas historie fra ca. midt 1800-tallet til etableringen af det kommunistiske Kina i 1949. Derefter arbejder eleverne med centrale problemstillinger i arbejdet med at få kendskab til Kina:   
- Hvilket styre etablerer Kinas Kommunistiske Parti (KKP)?
- Hvilke centrale kampagner igangsætter KKP, med hvilke formål og hvilke resultater?
- Hvordan er livet i Kina, og hvordan udvikler det sig fra 1949 til i dag?
- Hvilken slags leder var Mao og hvordan vurderes han i samtiden og eftertiden?
- Hvad dækker betegnelsen ”socialistisk markedsøkonomi” over?
- Hvad kendetegner forholdet mellem Kina og verden, og hvordan udvikler dette forhold sig?
- Hvordan kan vi forstå de seneste års udvikling af Kinas rolle i verdensøkonomien og -politikken?
- Bliver Kina demokratisk?

Vi arbejder særligt med disse faglige mål:
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Politiske og sociale revolutioner
- Demokrati og menneskerettigheder
- Politiske ideologier og ideologiernes kamp
- Globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige metoder

Arbejdsformer:
Varieret klasseundervisning, eksamenstræning.

Materiale:
- Larsen, Henrik Bonne og Thorkil Smitt: ”Kina efter 1840”, Systime, 2010, s. 63-88, 93-118, 120-125, 126-145 (sidstnævnte som læreroplæg).
- Advarsler mod Tiktok: https://www.cfcs.dk/da/nyheder/2023/cfcs-anbefaling-tiktok/
- Pandadiplomatiet: https://www.youtube.com/watch?v=9FlaJfYTVK0  
- ”Den sultne Drage”. Weekendavisen 13. september 2024.
- Mao Zedong: Om den kooperative omformning af landbruget, 31. juli 1955 (uddrag fra Helmer Jørgensen: Det ny Kina, Gyldendal 1989, s. 32ff).
- "Det store spring fremad": https://www.youtube.com/watch?v=xWRhPf9Qzmw
- ”Spurvejagt” (1958). Tekst 27: http://www.his2rie.dk/kildetekster/kina-fra-kejserdoemme-til-kapitalisme/
- ”Hungersnød i Hunan 1960-61”, Helmer Jørgensen: ”Det ny Kina”, Gyldendal 1989, s. 57.
- ”Den proletariske friskole i København”: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/den-proletariske-friskole-1973-1980/
- ”Den røde garde i Canton”. In: Helmer Jørgensen: ”Det ny Kina”, Gyldendal 1989, s. 88f.
- ”Et besøg i Dazhai” 1984. Helmer Jørgensen: ”Det ny Kina”, Gyldendal 1989, s. 129ff
- ”Åben erklæring om sultestrejke”, tekst 1 på his2rie.dk: http://www.his2rie.dk/kildetekster/kina-fra-kejserdoemme-til-kapitalisme/
- ”Deng Xiapeng om nedkæmpelsen af oprøret på Tian’anmen”, in: Larsen, Henrik Bonne et al: ”Kina efter 1840”, tekst 16.
- ”Kina har skrevet massakren på den himmelske freds plads ud af historiebøgerne”. 4. Juni 2019. https://www.dr.dk/nyheder/udland/kina-har-skrevet-massakren-paa-den-himmelske-freds-plads-ud-af-historieboegerne
- ”Verdens brændpunkter: Beijing 1989”. https://www.dr.dk/drtv/se/verdens-braendpunkter_-beijing-1989_49157
- "Kineserne klarer sig fint uden demokrati og ytringsfrihed. Er det et problem?" Kristeligt Dagblad 27.10.2017. https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/kineserne-klarer-sig-fint-uden-demokrati-og-ytringsfrihed-er-det-et-problem.
- How China ist crushing the Uyghurs: https://www.youtube.com/watch?v=GRBcP5BrffI
- Lasse Karner: ”Det nye Kina”, Columbus 2024, s. 38-42 + 46-50, 56-58, 62-66 (evt. kildeuddrag er udeladt).
Mette Holm: ”Et forudsigeligt Kina i en uforudsigelig verden” (2018). In: Lasse Karner: ”Det nye Kina” s. 105ff.

Samlet omfang: ca. 70 sider
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Ny opgave 24-09-2024
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Det antikke Rom (Eksamen)

Forløbet om Romerriget skal give eleverne indblik i centrale kendetegn og udviklingslinjer i Romerrigets historie, ligesom det skal gøre eleverne i stand til at diskutere, på hvilke områder Romerriget er en del af den europæiske kulturs arv.
Vi arbejder med det politiske system i republikken og kejserriget, samfundsstrukturen, ekspansion, kolonisering og romanisering, familieliv, kristendommens udbredelse og arven fra Romerriget. Vi har dermed primært fokus på de generelle strukturer i samfundet, men undervejs undersøger vi også, hvad der kendetegnede individets forhold og hverdagslivet.

Metodisk har vi fokus på kildelæsning, levn og beretning og på begreber som myter og historievidenskab, ligesom vi arbejder med historiebrug - i antikken og i dag.

Faglige mål: Eleverne skal kunne:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling  
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne  
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper  
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende  
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie    
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid  
- (formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg)  
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestoffet er:  
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag  
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne  
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer  
- stats- og nationsdannelser
- politiske og sociale revolutioner   
- historiebrug og -formidling  
- historiefaglige teorier og metoder.

Arbejdsformer:
Varieret klasseundervisning, eksamenstræning, ekskursion.

Materiale:
- Johan Bryld: Verden før 1914, s. 37-66
- Kristian Jepsen Steg: ”På sporet af Romerriget”. Lindhardt og Ringhof 2015. S. 7 og 111-113.
- ”Ciceros valgkamp”: http://verdenidanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=1039.
- Jesper Carlsen: ”Hvem bestemte i Rom”: https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=540
- Jesper Carlsen om Slaveri: https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=531
- ”Den kollektive afstraffelse af slaver”: https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=524
- Seneca om slaveri: https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=525
- Om kvinder i det antikke Rom: a) Ovid: Amores 1.5: Oversættelse: Otto Steen Due. In: Christensen&Tortzen: Romersk antologi. Museum Tusculanums Forlag, 2007). b) Kvinder i det antikke Rom: Svenningsen, Sarah Arendt og Lasse Ager Pedersen: Latinbogen. Grundbog til latin C. Systime. https://latinbogen.systime.dk/?id=134. c) Gravindskrift over en hustru fra ca. 130 f.kr. Corpus Inscriptionum Latinarum 1.2.1211. Oversat af Lasse Ager Pedersen
- Om romerske bade: Svenningsen, Sarah Arendt og Lasse Ager Pedersen: Latinbogen – Grundbog til latin C. Systime. https://latinbogen.systime.dk/?id=143
- Augustus: Mine bedrifter (Res gestae) (uddrag). In: ”. In Kristian Jepsen Steg: På sporet af Romerriget. Lindhardt og Ringhof, 2015.
- Augustus’ titler. Fra Dietmar Kienast: Römische Kaisertabelle. Wissenschaftliche Buchgesellschaft, 4. Auflage, 2004.
- Ekskursion til Glyptoteket. Rundvisning om køn og seksualitet i antikken og arbejde med portrætter som udtryk for værdier i republikken og kejsertiden.
- Colosseums blodige historie: https://www.dr.dk/drtv/se/colosseums-blodige-historie_-gladiatorerne_412370 (2022).
- ”Hermannsdenkmal” (eksempel på historiebrug).
- Om normer og værdier i Romerriget: a) Cicero om erhverv og social anseelse (Bryld, Carl-Johan: Verden før 1914 – i dansk perspektiv. https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=530). b) Indskrifter fra Pompei og Herculaneum, c) ”Brev fra romersk soldat til sin kone”,  d) Polyb: ”Om romerske begravelsesskikke”. b-d: In Kristian Jepsen Steg: På sporet af Romerriget. Lindhardt og Ringhof, 2015.
- To forklaringer på Romerrigets fald: Michael Rostovtzeff (1926) og Hjortsø/Bjøl (1983). fra Kristian Jepsen Steg: På sporet af Romerriget. Lindhardt og Ringhof, 2015.

Supplerende materiale:
Ancient Rome in 20 minutes: https://www.youtube.com/watch?v=46ZXl-V4qwY


Samlet omfang ca. 50 sider.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skriveøvelse i modulet 02-02-2025
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Kronologiforløb og repetition af 1. og 2.g

Vi afslutter historie med at arbejde med et overblik over samtlige forløb og perioder. Vi har fokus på periodiseringsprincipper og brud hhv. kontinuitet hen over historien - særligt ift. disse emner:
a. Menneskerettigheder
b. Forandringer i levevilkår, produktion og og teknologi
c. Magtens udvikling / forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
d. Danmark i Europa og Verden
e. Nationale, regionale og internationale konflikter og samarbejdsrelationer
f. Økonomi og globalisering
g. Samspil mellem mennesker, natur, kultur og samfund
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Tilladte hjælpemidler til eksamen

Til eksamen må I benytte disse hjælpemidler:
- Jeres historiebøger
- Tekster fra undervisningen. Husk, at de skal være downloadet inden eksamen!
- Egne notater (kun egne!)
- www.ordnet.dk

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer