Holdet 2022 HI t - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Nørre Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Jakob Overgaard
Hold 2022 HI t (1t HI, 2t HI, 3t HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvad bruger vi fortiden til?
Titel 2 Romerriget
Titel 3 Ideologier, klassekamp og levevilkår
Titel 4 Rusland
Titel 5 Israel-Palæstinakonflikten
Titel 6 Grønland fra koloni til selvstyre
Titel 7 USA
Titel 8 Middelalderen og Vikingetiden
Titel 9 Vietnamkrigen
Titel 10 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvad bruger vi fortiden til?

Indhold:

Forløbet vil fokusere på hvad historie er, at der er forskel på fortid og historie og hvorfor historie overhovedet er vigtigt. Forløbet vil tage udgangspunkt i de første kapitler i "Fra fortid til historie" og modulerne vil være bygget op tematisk, således at hvert modul fokuserer på et eller flere historiefaglige begreber (se faglige mål nedenfor), og løsning af en række opgaver hertil. Forløbet vil også inkludere en ekskursion til vestvolden, hvor vi vil diskutere hvornår en kilde bedst anvendes som levn og som beretning. Hen mod slutningen vil i blive introduceret til det man kunne kalde "metoden" i historie, nemlig kildekritik og det funktionelle kildebegreb.

Faglige mål:

- Kunne gøre rede for og anvende begreberne: Historiebevidsthed, historiesyn, kollektiv erindring, erindringspolitik, historien som argument, populærhistorie.
- Kunne rede gøre for og anvende billedanalyse som metode
- Kunne rede gøre for og anvende kildekritk som metode særligt med henblik på det funktionelle kildebegreb.
- Kende til og kunne udpege forskellige kildetyper og pege på hvornår de bedst anvendes som levn eller beretning.

Derudover skal eleverne kunne:

̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur,, kultur og samfund gennem tiderne

̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

̶ anvende en metodisk - kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder..

Materiale:

Anders Hassing og Christian Vollmond "Fra fortid til historie", Columbus, 2017 (s. 7-51)
Øvrige kilder og materialer fremgår af modulerne.

Evaluering:

I vil løbende blive evalueret ved at indgå i en mundtlig dialog med mig (JO) i undervisningen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Romerriget

Bystaten Rom udviklede sig i århundrederne op til Kristi fødsel til en regional stormagt og dernæst til et verdensrige, et imperium, der omfattede hele Middelhavsområdet, og som i sin største udstrækning nåede fra Skotland i nord til Sahara i syd og fra det nuværende Irak i øst til Atlanterhavet i vest. I modsætning til Aleksander den Stores rige, der opløstes ved hans død, eksisterede romerriget mere end 500 år. Hvad er forklaringen på romernes forbløffende militære og politiske succes? Hvordan kunne man holde sammen på så vidtstrakt og sammensat et rige i så lang tid?
Forvandling fra bystat til imperium fik følger for Roms styreform. Det begyndte som en republik med demokratiske træk, men blev til et autoritært kejserdømme.Hvorfor skete denne forvandling?
Det var også i romerriget, at kristendommen voksede frem – først i konflikt med det romerske kejserdømme, senere i samarbejde med det, sådan at den romerske kejser blev en kristen kejser. Men hvorfor sejrede netop kristendommen over alle de andre religioner i romerriget?
Romerriget gik til sidst under i 400-tallet, men det efterlod en vældig arv til Europa. Romerriget overførte den græsk-romerske kultur til Central- og Vesteuropa, hvor latin blev det fælles skriftsprog. Det gav også Europa kirken og kristendommen og forestillingen om en universel, kristen enhed under en kejserlig ledelse.

Forløbet vil have særligt fokus på at forstå og beskrive hvad der kendetegnede det romerske daglig liv under "pax romana" både for samfundets bund og top.

Forløbet vil beskæftige sig med disse problemstillinger og spørgsmål. Forløbet vil fokusere specielt på tiden fra Julius Caesar (46-44 f.kr.) til Vespasian (69-79 e.kr.)

Forløbet ligger sig indenfor kernestofområdet tiden indtil 500. Undervejs vil det især være følgende kernestof temaer som vil være i fokus:

- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Faglige mål:

- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder indenfor perioden romerriget med særligt henblik på republikkens undergang og kejsertiden.

I skal i særlig grad kunne redegøre for:

- Faserne i Roms udvikling fra bystat til stormagt i middelhavsområdet -500 til -146?
- Hvilke sociale skæld eksisterede i romerriget og hvordan var disse knyttet til den politiske magt?
- Hvilken status fik de erobrede områder i Italien og uden for Italien?
- Hvilke sociale og økonomiske konsekvenser fik den romerske ekspansion?
- Hvorfor brød den gamle republikanske styreform sammen?
- Hvorfor accepterede befolkningen Octavian i modsætning til hans forgænger Cæsar?
- Hvad er gladiatorer og hvorfor blev de såkaldte gladiatorkampe populære i det første århundrede e.kr.
- Hvordan udviklede det romerske kejserstyre sig fra 14 til 193?
- Hvordan udviklede det romerske imperium sig fra Augustus tid til 212?
- Hvilke indre og ydre forhold bragte imperiet i vanskeligheder fra ca. 200 og hvordan forsøgte kejseren at stabilisere riget?
- Hvorfor vandt kristendommen indpas?
- Hvorfor gik romerriget i opløsning?

Derudover skal i kunne:

- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper - reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende - anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg -
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Materiale:

Carl-Johan Bryld, "Verden før 1914", Systime, 2011 (s. 37-67)

Jesper Carlsen, ”Romerrigets historie – fremstillinger og kilder”, Systime, 2017 (ebog, afsnittene med titlerne "liv og død i Romerriget")

Kilder:

Alle kilder som der arbejdes med at vedhæftet modulerne.

Evaluering:

Forløbet vil blive evalueret via en kildeopgave, som fokusere på at spejle nogle nutidige udviklinger i omstændighederne omkring Romerrigets sammenbrud.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Ideologier, klassekamp og levevilkår

Indhold:

Den franske økonom Blanqui sagde i 1837, at England havde gennemgået en ”industriel revolution”, og i løbet af 1800-tallet blev dette den almindelige betegnelse for den helt enestående økonomiske forandringsproces, England gennemløb fra slutningen af 1700-tallet. Her skete for første gang en overgang fra et landbrugssamfund til et industrisamfund, og den forandring har historikere senere beskrevet som lige så betydningsfuld som overgangen fra jæger- og samlersamfundet til landbrugssamfundet.

Ved hjælp af mekanisering og dampkraft blev industriens produktion mangedoblet. Industrien kom til at beskæftige flere mennesker end landbruget, og for første gang i menneskehedens historie var hovedparten af et lands befolkning byboere. Det var en udvikling, der bredte sig til andre europæiske lande og til Nordamerika.

Industriudviklingen gjorde samfundene langt mere velstående, men velstanden var særdeles ulige fordelt. Store befolkningsgrupper udnyttedes ubarmhjertigt af industrien og levede under de mest usle vilkår. Nogle historikere mener ligefrem, at industrialismen i sit tidlige stadium forværrede underklassens levevilkår særligt i byerne mens de selvejende gårdmænd på landet i Danmark forbedrede deres levestandard og lavede andelsselskaber. Men perioden 1800-tallet i Europa var først og fremmest præget af sociale ulighed, hvilket betød at arbejderklassen organiserede sig i fagforeninger og politiske partier, der byggede på socialistiske idéer. Hvori bestod disse idéer? Hvilken indflydelse fik arbejderbevægelserne på samfundsudviklingen? Forløbet vil også runde den Russiske Revolution og hvordan denne er et udtryk for en anderledes udvikling i Europa sammenlignet med de (i sammenligning med) mere fredelige udviklinger i resten af Europa.

Forløbet vil således tage udgangspunkt i England, men også Tyskland, Frankrig, Rusland og Danmark og undersøge hvordan industrialiseringen, arbejderbevægelsen, nationale strømninger og demokrati forandrer landene.

Forløbet vil have hovedvægt på tiden mellem 1500 og 1900 og vil have hovedvægt på Europas historie. Forløbet vil koncentrere sig om følgende kernestofområder:

- Forandringer i levevilkår,
- Teknologi og produktion gennem tiderne
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Stats- og nationsdannelser , herunder Danmarks
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Politiske og sociale revolutioner
- Historiebrug og -formidling
- Historiefaglige teorier og metoder.

Forløbet vil også indgå i i DHO-forløbet, under overskriften "Klassekamp". Hvor eleverne skal besvare følgende problemformulering:

Hvordan har klassekampen udviklet sig fra 1800-1900-tallets traditionelle klasseopdeling i byen og på landet til nutidens komplekse samfund?

Redegør for hvilke sociale klasser som kendetegnede 1800-1900-tallets Europa og hvordan forskellige aktører udfordrer disse faste sociale strukturer?

Foretag en analyse og fortolkning af og Edouard Louis' "Færdig med Eddy Belleguele". Du skal lægge særlig vægt på forfatteres klasseopfattelse?

Diskuter med udgangspunkt i ”Skal vi ikke love hinanden, at ingen i eliten skal føle sig sikre” af Glenn Bech og/eller anden sekundærlitteratur, om Edouard Louis udfordrer den eksisterende samfundsorden og dets autoriteter, og om klassekamp er den samme i dag som det var i 1800-1900-tallets Europa?


Faglige mål:

- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder indenfor perioden 1799-1901 med særligt vægt på de afledte forandringer som følge af industrialiseringen i Europa. Derudover arbejderbevægelse, ideologier, nationalisme, befolkningsudvikling, andelsbevægelse og Demokrati.

I skal særlig grad kunne redegøre for:

Hvad vil det sige at høre til en samfundsklasse (Godsejer, gårdmænd, husmænd, borgerskab, arbejderklasse).
Hvad kendetegner de politiske ideologier: Liberalisme (både politisk og økonomisk), konservatisme og kommunisme (samt socialisme).
Beskrive hvordan bondens og arbejderens liv forandrer sig op gennem 1800-tallet.
Hvilken betydning havde industrialiseringen for byudviklingen?
Hvilke sundshedsmæssige problemer skabte byudviklingen?
Hvorfor spillede kvinder og børn så væsentlig en rolle i produktionen?
Hvorfor var der modstand mod at begrænse børnearbejdet? Hvilke argumenter blev anvendt?
Hvorfor var det specielt i USA svært at få gennemført lovgivning mod børnearbejde?
Hvad er en fagforening? Hvad var motiverne til at oprette en fagforening?
Hvorfor var der i borgerskabet og blandt arbejdsgivere så stor en modstand mod arbejdernes organisering?
Hvad var de socialistiske partiers fælles målsætning?
Hvordan ville de marxistiske socialister (socialdemokrater) nå til socialismen?
Hvorledes ændredes de socialdemokratiske partiers strategi?
Hvilke resultater opnåede de?
- Hvad kendetegner den Russiske revolution og hvordan forløb den?
- Hvorfor blev Zaren væltet og hvilke konsekvenser fik det for Rusland?


- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper - reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende - - anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af - historie opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg - - behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Materiale:

Carl Johan Bryld, "Verden før 1914", 2008, Systime (s. 241-281)

Carl Johan Bryld, "Verden efter 1914", 2008, Systime (Kapitlet Revolution i Europa)

Alle kilder og øvrige materialer vil være vedhæftet de enkelte moduler

Evaluering:

Forløbet evalueres ved at små løbende elevoplæg og opgavebesvarelser som lægges på elevfeedback. Derudover DHO'en.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Rusland

Indhold:

Forløbet vil overvejende tage afsæt i tiden efter Sovjetunionens fald i 1991, men vil også berøre Ruslands historie længere tilbage i historien. Her vil fokus være på at forstå Sovjetunionen som politisk projekt og tiden under Gorbatjov frem mod unionens opløsning.

Hernæst vil forløbet komme ind på de kaotiske tider under Boris Jeltsins samt ikke mindst (forløbets hovedfokus) Vladimir Putins legitimering af et stadig stærkere greb om magten siden årtusindskiftet.

Forløbet vil være særligt fokuseret på at forstå Ruslands præsident, Vladimir Putin, og hvordan han begrunder sin store politiske beslutninger, ved ofte at tage fat i to historiske forhold:

- at Rusland og russerne skulle være noget særligt som følge af den kulturelle løbebane, hvor især den russisk ortodokse tro har formet russernes mentalitet gennem historien.

- og at Rusland med sin lange historie som den største europæisk-asiatiske aktør skal tale med tilsvarende stor vægt på den internationale scene.

Forløbet vil tage overvejende afsæt i primærkilder og læsningen vil være tæt koblet med kildekritiske overvejelser. Vi vil også læse grundbogstekster og her vil fokus være at få historisk overblik men også at arbejde med disse som synspunktstekster.

Faglige mål:

- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder indenfor perioden 1900-2022 med særligt henblik på hvad der kendetegnede Sovjetunionen og dets opløsning, Jeltsins reformer i 90'erne, Putin i 00'erne og Putin i 10'erne.

I skal særlig grad kunne redegøre for:

- Hvordan kan det give mening for den russisk-ortodokse kirke at hævde, at den bærer den oprindelige kristendom?- -- Hvad kom det store skisma i 1054 på lang sigt til at betyde for Ruslands kulturelle udvikling i relation til Europa?
- Beskriv Sovjetunionen som ideologisk projekt.
- Beskriv Sovjetunionens krise, da Gorbatjov kom til magten i 1985.
- Hvordan ønskede Gorbatjov at løse Sovjetunionens krise?
- Beskriv de virkninger, som Gorbatjovs reformer fik på det sovjetiske samfund.
- Beskriv de problemer, som Jeltsin stod overfor, da han kom til magten.
- Hvordan foregik overgangen fra planøkonomi til markedsøkonomi?
- Hvilke utilsigtede virkninger fik overgangen til markedsøkonomi, altså chok-terapien?
- Hvilke elementer i Putins opvækst og tidlige karriere kan tænkes at have fået betydning for hans måde at lede Rusland på?
- Hvorfor appellerede indholdet i Putins første fortælling til russerne?
- Beskriv Putins vigtigste succeser i hans første præsident-periode, 2000-2004.
- Hvordan fik Putin pacificeret de nye magtfulde rigmænd, de såkaldte "oligarker"?
- Hvordan er relationen mellem Putin og den politiske opposition?
- På hvilken baggrund har det russiske-amerikanske forhold udviklet sig i en mere anspændt retning?
- Har Putin været øverste beslutningstager i Rusland i hele perioden fra 2000 til i dag?
- Hvorfor blev Putin i 2012 nødt til at skabe en ny fortælling om at genrejse Rusland som international stormagt?
- Hvorfor appellerede indholdet i Putins anden fortælling til russerne?
- Beskriv relationen mellem den russisk-ortodokse kirke og Putins styre.
- Hvad er den Eurasiske Union, og hvilke lande er medlemmer?
- Beskriv udviklingen i det russisk-ukrainske forhold under Putin.


- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie med særligt henblik på casen Rusland i 20ende og 21ende århundrede.
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- diskutere periodiseringsprincipper reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Materiale:

Poul Steiner Jensen: RUSLAND, 2022, Systime (hele bogen)

Alle øvrige materialer fremgår af modulerne.

Evaluering:

Forløbet vil blive evalueret ved at alle skal arbejde med et autentisk kildesæt og indspille en fremlæggelse af en opgavebesvarelse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Israel-Palæstinakonflikten

Indhold:

Undervisningsforløbet har til formål at give en dybdegående forståelse af Israel-Palæstinakonflikten, herunder dens historiske baggrund, vigtige begivenheder og de komplekse faktorer, der har påvirket konflikten. Forløbet vil lægge særlig vægt på fredsprocessen i 1990'erne med særligt fokus på Osloaftalerne. Målet er at fremme forståelse, dialog og refleksion omkring konflikten. Forløbet vil også indledningsvist berøre Holocaust med det formål forklare hvorfor der var bred enighed i det meste af verden efter 2. verdenskrig (især den vestlige) om at Jøderne skulle have deres egen stat og at denne stat skulle ligge i Palæstina. Forløbet vil undervejs især arbejde med følgende temaer:

Historisk baggrund og oprindelsen af konflikten
Identiteter og territorier: Jødernes og palæstinensernes forbindelse til området

Theodor Herzl og grundlæggelsen af zionismen
Jødernes migration til Palæstina

FN's delingsplan i 1947
Opstanden og krigene i 1948

Baggrunden for Suezkrisen
Seksdageskrigens konsekvenser

Yasser Arafat og PLO's dannelse
Palæstinensiske terrorhandlinger og Israels reaktioner

Yom Kippur-krigens forløb og konsekvenser
Camp David-aftalens forsøg på fred

Intifadaernes betydning for konflikten
Osloaftalernes historie og indhold

Problemer og udfordringer i forbindelse med implementeringen
Osloaftalernes betydning for fredsprocessen

Forløbet vil løbende vende den aktuelle udvikling i Israel og status på konflikten i dag samt diskussion om mulige løsninger og vejen frem.

Faglige mål:

Arbejde med kilder og på baggrund heraf udarbejde problemstillinger.

Kunne forholde sig til og forklare:

De tre monoteistiske religioner: jødedom, kristendom og islam.
Hvilke overordnede sammenhænge er der mellem de tre religioner, og hvad adskiller dem?
Hvilken betydning har Jerusalem for hver af de tre religioner?
Hvorfor begynder jøderne at flygte og udvandre fra Europa i slutningen af 1800-tallet?
Kunne forklare begrebet zionisme, og hvad hensigten er med denne ideologi?
Hvad menes der med begrebet Israel-Palæstinakonflikten?
Hvordan udvikler situationen sig i Palæstina efter 2. verdenskrig?
Hvilken betydning har krigen for jødernes bestræbelser på at etablere en selvstændig stat?
Kunne beskrive FNs delingsplan fra november 1947.
Med udgangspunkt i henholdsvis jødernes og arabernes argumenter skal du være i stand til at overveje hvilken part, der har retten på sin side.

Israel og de arabiske nabostater

Hvordan ser den arabiske verden på mulighederne for fred med Israel efter Seksdageskrigen? Og hvorfor?
Beskriv fordele og ulemper for Israel med den overvældende sejr.
Kilde 13. Hvordan beskriver stabschef Yitzhak Rabin årsagerne til Israels sejr? Kom med eksempler fra kilden.
FN resolution 242

Kunne redegøre for indholdet af resolution 242
Hvordan så de forskellige parter på denne resolution?
Hvilke konsekvenser ville en overholdelse af denne resolution have for de enkelte parter?
Palæstinensiske organisationer: PLO og PFLP

Kunne beskrive palæstinensernes forhold til den arabiske verden efter Seksdageskrigen.
Hvad er PLO, og hvilket formål har denne organisation?
Hvorfor og hvordan bliver PLO reorganiseret efter Seksdageskrigen?
Hvad er Sorte September?
Hvad er PFLP, og hvilket formål har denne organisation?

Hvad ønskede den nye egyptiske præsident Anwar el-Sadat at opnå med Oktoberkrigen (den 4. arabisk-israelsk krig) i 1973?
Kunne beskrive kort optakt og forløb af Oktoberkrigen. Hvem vandt krigen?
Hvilken lektie lærte Israel af Oktoberkrigen? Og hvad lærte de arabiske stater af krigen?
Beskriv München-massakren under OL i 1972. Hvilke konsekvenser fik München-massakren for palæstinenserne?
Hvilken international status opnåede PLO i begyndelsen af 1970'erne, og hvorfor?
Hvorfor er USA meget forbeholdne over for at støtte Israel lige efter statens oprettelse?

Hvilken historisk åbning giver mulighed for at starte en fredsproces i Mellemøsten efter den 2. Golfkrig?
Hvilken rolle spiller USA for opstarten af Madrid-konferencen?
Hvad er det afgørende nye ved denne konference i Madrid?
Kunne beskrive kort forløbet ved opstarten af Oslo-forhandlingerne.
Hvad kan forklare, at de to stridende parter – israelere og palæstinensere – når frem til en Oslo-aftale i 1993?
Hvad er det konkrete indhold af Oslo-aftalen?
Hvorfor er der i begge lejre, grupper af modstand mod fredsprocessen?
Hvilke konsekvenser får den voksende modstand mod fredsprocessen?

Hvorfor vælger Ariel Sharon at opgive Gaza-striben?
Hvordan blev tilbagetrækningen modtaget af de forskellige parter - israelerne, palæstinenserne og internationalt?
Hvad blev udfaldet på Israels krig mod Hizbollah i 2006?
Hvordan udvikles forholdet mellem de palæstinensiske grupper Fatah og Hamas efter Arafats død i 2004?
Hvad er årsagerne til de mange væbnede konflikter mellem Israel og palæstienserne i Gaza-striben mellem 2008 og 2014?
Hvorfor havde mange tiltænkt Obama en hovedrolle i fredsskabelsen i Mellemøsten?
Hvilke konsekvenser har det arabiske oprør i 2011 for Israel?
Hvilke udfordringer står Israel-Palæstinakonflikten over for i dag?

Materiale:

Henrik Wiwe Mortensen: ”Israel - En stat i mellemøster”, Systime, 2017 (kapitel 1, 4, 7, 12, 13)

Øvrige kilder og dokumenter fremgår af modulerne

Evaluering:

Det faglige niveau vil løbende blive evalueret via plenum- og gruppersamtaler.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Grønland fra koloni til selvstyre

Indhold:

Grønland, Skandinavien og Danmark har i mere end 1000 år haft forbindelse til hinanden. Den fælles fortælling om denne delte fortid har den dag i dag konsekvenser for ikke kun Grønland og grønlænderne – men også for Danmark. Rigsfællesskabet indtager en central plads i Danmarks positionering i organer som FN og NATO, og vedbliver at være kernen i mange inden- og udenrigspolitiske spørgsmål. Men hvad ved vi egentligt om Grønland? Hvad ved vi om de indbyrdes forhold? Hvordan ser hhv. grønlænderne og danskerne på den fælles historie?
Forløbet vil overordnet præsentere jer for Grønlands historie fra 900 til 2020 i korte træk. Herunder hvordan Grønland endte som en del af Kongeriget Danmark-Norge, Grønland før 1953 og Grønland efter 1953 frem mod selvsytyre. Forløbet dækker derfor Grønlands overgang fra et dansk-norsk biland, til koloni, til amt og til en selvstyrende del af Rigsfællesskabet.
I forløbet skal vi arbejde med dokumentarfilmene Lykkelænder, Håbets ø og Sume. Disse forholder sig alle i større eller mindre omfang til en selvstændighedsdiskurs og præsenterer tilsammen en række forskellige perspektiver både i forhold til Danmarks syn på Grønland og Grønlændere igennem tiden, men også hvordan Grønlændere i dag forholder sig til deres grønlandske identitet. Denne del af forløbet vil udfolde sig projektorienteret og afsluttes med fremlæggelser.

I slutningen af forløbet skal I, i grupper, producere en podcast eller vodcast (I vælger selv). Produktet skal produceres over to moduler af 100 minutter. Resultatet af jeres arbejde vil blive præsenteret for resten af klassen i slutningen af forløbet. I skal her benytte jer af dokumentarfilmgenren.

Faglige mål:

I skal kunne redegøre for centrale tendenser, personer og begivenheder i Grønland og Danmarks indbyrdes historie, med særlig vægt på perioden 1900 til 2020. Forløbet ligger derfor indenfor det kernestofområde som er Danmarkshistorie med hovedvægt på tiden efter 1900.

Derudover vil forløbet arbejde med følgende kernestofområder:
- Kulturer og kulturmøder i Europa og verdens historie.
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne.
- Historiebrug , national identitet, erindringer og formidling.
- Historiefaglige teorier og metoder.
Derudover vil forløbet indfri følgende faglige mål:
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af - historie opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg. Helt konkret vil det i dette forløbe vise sig i form af en podcast / vodcast og en portfolio over elevernes noter.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Materialer:

Alle materialer vil fremgå af modulerne.

Evaluering:

Forløbet afsluttes ved at der produceres en kort dokumentar (vodcast eller podcast) som forholder sig til hvilke rolle Grønland spiller for danske unge. I dokumentaren skal også forholde sig til/bruge historien som en del af sin iscenesættelse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 USA

Indhold:

Forløbet vil falde i to dele. Den første vil koncentrere sig om hvordan USA går fra et være en række kolonier til at blive et land. Den anden halvdel af forløbet vil fokusere på det amerikanske demokrati og hvordan det har udviklet sig gennem tiden med særligt øje for tiden efter den kolde krigs afslutning, og den politiske polarisering som er blevet tiltagende mere dominerende i amerikansk politik.

Den første del af Forløbet omhandler USA's historiske udvikling, dets ideologiske fundament og selvforståelse, samt hvordan historie bruges til at forme og forstå nationens identitet. En central problematik i forløbet er, hvordan USA balancerer sine idealer om frihed og lighed med en erkendelse af, at virkeligheden ofte har afveget fra disse idealer.

Denne del af forløbet vil udforske idéen om "de to Amerikaer" – USA som både en fysisk nation og en idé om et utopisk sted for nye begyndelser. Denne idé blev allerede skabt af de første kolonister, som puritanerne, der så Amerika som et religiøst og politisk forbillede. Begrebet "amerikansk exceptionalisme" er nært forbundet med denne tankegang og bygger på opfattelsen af, at USA har en særlig rolle og mission i verden, som et unikt samfund uden feudale rødder og med adgang til rigelige ressourcer. Dette har både positive og negative aspekter, herunder den langsomme afskaffelse af slaveri og fortsatte sociale uligheder, men har skabt en selvopfattelse af USA som et exceptionelt land.

Frederick Jackson Turners "frontier-tese" blev en vigtig del af amerikanernes selvforståelse, da den forklarede, at det var livet på grænsen mod vest, der formede USA's særlige nationalkarakter.  Mytologien var tilpas rummelig til at både højre- og venstrefløjen kunne bruge den og forsat bruger den: Højrefløjen fremhævede værdier som individualisme, hårdt arbejde og begrænset statslig indblanding, mens venstrefløjen lagde vægt på nærdemokrati, solidaritet og de små pionersamfunds værdier. Forløbet vil også fokusere på bagsiden af medaljen nemlig at bevægelse også havde store omkostninger, især for den oprindelige befolkning, som blev fordrevet og frataget deres rettigheder. Mens Turner fokuserede på de udfordringer, der formede amerikanerne, var ekspansionen også præget af konflikter og undertrykkelse af de indianske folk.

Denne sammenkobling af pionerånd og national succes blev et vigtigt element i USA's selvforståelse og internationale ambitioner i det 20. århundrede. Myten om den modige pioner gav amerikanerne en fortælling om et folk, der fra kolonitidens begyndelse til rumkapløbet havde overvundet store udfordringer og skabt deres egen unikke kultur.

Hvordan forener amerikanerne så nationens grundlæggende idealer og løfter med en erkendelse af, at den historiske virkelighed ofte ikke har levet op til dem? Mange gør det ved at se historien som en proces, eller ligefrem en kamp, som USA fortsat gør fremskridt i. Denne opfattelse kunne man blandt andet finde hos præsident Joe Biden, da han den 31. maj 2021 på den såkaldte Memorial Day, hvor USA hylder sine faldne soldater, holdt tale til nationen:

Denne nation blev skabt på grundlag af en idé. Vi blev skabt på … ideen om frihed og muligheder for alle. Vi har aldrig fuldt ud indfriet vores forfatningsfædres forhåbninger, men hver generation har lukket døren lidt mere op.

Den anden halvdel af forløbet vil fokusere på at tiden fra USA's grundlæggelse har det været en central del af amerikanernes kollektive selvforståelse, at de boede i verdens førende demokrati – "frihedens værksted"; eller som omkvædet i den amerikanske nationalsang beskriver det: "the land of the free and home of the brave". USA var, med præsident Abraham Lincolns ord, et land, der blev styret "of the people, by the people, for the people". Siden Den Amerikanske Revolution har det også været en del af den nationale selvforståelse, at USA, trods sine exceptionelle vilkår, kunne tjene som et forbillede for spirende demokratier rundtomkring på kloden. At det – også når det gjaldt politik – var et foregangsland. De seneste års udvikling, og ikke mindst den voldsomme politiske polarisering, har imidlertid fået mange amerikanere til at tvivle på, at det fortsat er tilfældet.

Undervejs i forløbet vil der blive arbejdet med filmen The Revenant, med en dertil knyttet gruppeopgave. Opgaven har fokus på begrebet The Frontier og hvordan denne opfattes i dag, samt konkurrerende opfattelser af hvad som konstituerer en amerikansk identitet. Forløbet afsluttes med en kildeopgave med ukendte kilder.

Den første del af forløbet vil have hovedvægt på tiden mellem 1500 og 1900 og på USAs historie. Mens den anden halvdel vil have hovedvægt på tiden efter 1900. Forløbet vil have fokus på følgende kernestofområder:

- hovedlinjer Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår,
- teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder USAs
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Faglige mål:

Kunne redegøre og forhold sig til:

• Forklar begrebet civil religion.
• Forklar hvad der menes med "de to Amerikaer".
• Hvem var puritanerne, og hvorfor gælder "landet for nye begyndelser" for dem?
• Hvilke amerikanske værdier bliver betragtet som værende universelle?
• Forklar begrebet "amerikansk exceptionalisme".
• Hvad mente John Winthrop med "en by på en bakketop"?
• Forklar begrebet "den amerikanske drøm", og hvordan opfattelsen af drømmen har udviklet sig fra 1776 og frem til i dag.
• Hvad var den progressive periode i amerikansk historie?
• Forklar begreberne "isolationister og non-interventionalister".
• Hvordan blev "den amerikanske drøm" en del af den amerikanske udenrigspolitik, og hvordan var den dominerende holdning til den efter verdenskrigen?
• Hvorfor kan det være svært at beskrive den "typiske amerikaner"?
• Forklar begrebet "forfatningspatriotisme".
• Hvilken rolle spiller religionen i USA?
• Nævn en række af de trossamfund, og hvorfor der er så mange af dem i USA?
• Hvad kendetegner de fundamentalistiske gruppereringer?
• Hvordan kan man forklare begrebet "national identitet"?
• Forklar Frederik Jackson Turnes idé om "the Frontier" og "frontier-tesen".
• Hvordan kan man kritisere Turnes tese?
• Hvorfor blev "frontier-tesen" så populær i USA?
• Hvordan benyttede både højrefløjen og venstrefløjen sig af "frontier-tesen?
• Hvordan så Thomas Jefferson på USA's fremtid?
• Forklar begrebet "Manifest Destiny" og hvordan anvendte de progressive begrebet?
• Gengiv hvordan forholdet var mellem nybyggerne og den oprindelige befolkning.
• Hvordan betragtede det officielle USA indianerstammerne?
• Hvad var "the Trail of Tears"?
• Hvordan udviklede befolkningstallet sig for den oprindelige befolkning og hvilke faktorer havde betydning for udviklingen?
• Gengiv begivenhederne i forbindelse med slaget ved Little Bighorn, og overvej om tidspunktet kan have en betydning for den amerikanske offentlighed?
• Hvad betyder det, at "vinderen skriver historien"?
• Forklar begrebet historiebrug.
• Gengiv tekstens beskrivelse af cowboy-kulturens udvikling i USA.
• Hvordan passede frontier-tesen til cowboymyten?
• Argumenter for, at Vietnamkrigen førte til cowboymytens undergang?
• Hvorfor ændrede amerikanernes opfattelse af Vietnamkrigen sig i løbet af krigen?
• Hvad handler den amerikanske uafhængighedserklæring om?
• Forklar grundprincipperne i den amerikanske forfatning, kom bl.a. ind på "checks and balances".
• Hvad er forskellen mellem en føderation og en konføderation?
• Hvordan vælges den amerikanske præsident?
• Forklar udtrykket "winner takes all".
• Hvilke overvejelser gjorde forfatningens fædre sig om præsidentembedet?
• Nævn Forfatningens svagheder.
• Hvad er de såkalte "amendments"?
• Hvilke muligheder har almindelige amerikanere for at øve indflydelse på det politiske arbejde?
• Hvad menes med, at en af grundideerne i Forfatningen var, at den skulle indeholde spændinger?
• Nævn de to store amerikanske partier, og forklar mulige årsager til polariseringen.
• Hvordan var stemningen i USA i efteråret 2008?
• Forklar hvorfor mange mente, at Obama repræsenterede den amerikanske drøm?
• Hvorfor kan man betragte Obamas valgsejr som historisk?
• Hvordan så forskellige vælgergrupper på Obamas sejr?
• Forklar begrebet "Tea Party" og deres opfattelse af Obamas politik.
• Hvorfor anvendte en del politikere formuleringen "Washington is broken"?
• Hvorfor var der republikanske politikere der talte om, at "Teltet måtte gøres større"?
• Hvad menes med formuleringen "ligsyn", og hvordan reagerede Det Republikanske Partis vælgergruppe på ideen om en immigrationsreform?
• Forklar "birther"-bevægelsen, og giv et bud på dens årsager.
• Hvad mente Donald Trump med sit slogan "America First"?
• Hvilken rolle spillede hævnmotivet i Trumps valgkamp?
• Hvad var den overordnede forskel mellem Obamas og Trumps vision?
• Hvad er trumpisme?
• Hvordan er Trumps holdning til demokratiet, normer og Forfatningen?
• Hvorfor er det problematisk, at en præsident vil have erklæret militær undtagelsestilstand i forbindelse med et afholdt valg?
• Hvilke planer havde præsidentens rådgivere overvejet for at forhindre Bidens valgsejr?
• Hvordan reagerede demokraterne og republikanerne på begivenhederne den 6. januar?
• Hvorfor kan man sige, at USA befandt sig i en paradoksal situation?

Derudover vil forløbet indfri følgende faglige mål:
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af - historie opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg. Helt konkret vil det i dette forløbe vise sig i form af en to screencast på baggrund af en midtvejsopgave og en afsluttende opgave, som hver for sig vil mime eksamen.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Materiale:

Niels Bjerre-Poulsen, USA - historie og identitet, Systime, 2023 (kapitel og 1 og 4)

Øvrige kilder og tekster vil fremgå af modulerne.

Evaluering:

Forløbet afsluttes med at der arbejdes med et autentisk kildesæt som i indhold og omfang forsøger at mime eksamen.  Alle skal individuelt aflevere en screencast på ca. 5 min. hvor de problemstillinger som kildesættet ligger op til fremlægges og besvares.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Middelalderen og Vikingetiden

Indhold:

”Middelalderen” kalder man det 1000-årige tidsrum efter romerrigets opløsning. Det er i denne periode, Europa bliver til som begreb. Af folkevandringstidens kaotiske omvæltninger voksede der helt nye riger frem, der danner grundlag for de europæiske stater, vi kender i dag. Selv om det middelalderlige Europa overtog store dele af romerrigets kultur – ikke mindst kristendommen – udviklede det samfundsformer, der var helt anderledes end dem, man havde kendt i antikken. Man kalder middelaldersamfundene feudale, fordi personlige relationer mellem herre og tjener var bærende, fordi hovedparten af det økonomiske liv fungerede som naturalieøkonomi uden brug af penge, og fordi byerne spillede så beskeden en rolle. Middelalderens Europa var politisk opsplittet, men alligevel opfattede de ledende lag det kristne Europa – hvilket først og fremmes vil sige Vesteuropa – som en enhed, holdt sammen af det religiøse fællesskab.

I Danmark og (norden) kendes den første halvdel af middelalderen som Vikingetiden. Den dateres til ca. 700 til 1100 e.kr. I et vist omfang skal vikingetiden ses i lyset af folkevandringstiden, hvor romerrigets opløsning fører til at folkeslag på kryds og tværs bosætter sig nye steder på det europæiske kontinent. Vikingerne (folk fra det skandinaviske område), bosætter sig således også permanent i det nuværende nordlige Frankrig (Normandiet), i det østlig England samt Irland samt i hele det skandinaviske område. Tiden associeres dog nok snarere med vikingernes plyndringer i østersø og nordsøområderne (tænk hele den nordlige del af europa). Vi har særligt mange overleveringer fra munke, som beskriver mere eller mindre systematiske årlige plyndringer langs hele kysten fra Jylland og til atlanterhavskysten samt det østlige England. Disse kilder kendes især fra ca. 800 og frem. Men hvis man ser bort fra denne del af vikingernes livsstil, så var de formentlig ikke så meget anderledes end folk de fleste andre steder på det europæiske kontinent. De var landmænd, boede i små landsbysamfund og det sparsomme overskud som deres produktion kunne give anledning til, blev omsat på lokale markeder. Nogle få større markeder kendes, her i blandt Hedeby (ved Slesvig i Nordtyskland). Denne havde formentlig omkring 1000 fastboende (det var den største by!) i skandinavien. Til sammenligning lå hele Paris på Île de la Cité. En lille ø midt i Seinen (der hvor Notre Dame katedralen ligger i dag). Altså en by ikke meget større end Hedeby. Der var ikke stor forskel på de konger (stormænd) som levede og regerede i Europa. De var hyppigt i krig mod hinanden, uden at det førte til at nogle af dem kunne gøre krav på en form for overhøjhed over de andre, sådan som det kendes fra Romerriget. Kun inden for deres eget kulturområde sås egentlig kongedømmer, som dog ikke skal forståes på samme måde som de enevældige kongedømmer vi kender fra 1600-tallet og frem. Der var ikke nogen centraladministrationen. Så når Harald Blåtand påstod, at han var konge over Danmark og Norge, så er det ikke helt klart hvad dette indebar. Men mange store forsvarsværker blev opført på hans tid. Så en form for ledende skikkelse har der nok været tale om.

Vi skal undersøge hvordan dette middelalderlige Europa blev til med særligt fokus på den første halvdel i det skandinaviske område; Vikingetiden? Hvordan var middelaldersamfundet bygget op, og hvordan fungerede det, med særligt fokus på magtstrukturer. Vi skal også undersøge det religiøse skifte der gradvist fører til at også skandinavien bliver en del af det kristne Europa i løbet af vikingtiden, samt arbejde med hvordan det komplicerede og til tider konfliktfyldte samspil mellem kirken og kongerne udspillede sig.

Forløbet ligger sig indenfor tidsperioden "500-1500". Undervejs vil det især være følgende kernestof temaer som vil være i fokus:


- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser , herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Faglige mål:

- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder indenfor europæisk middelalder med særligt fokus på det danske (skandinaviske område) fra ca. 500-1100.

I ska il særlig grad kunne redegøre for:

- Hvilke riger dannes i Vesteuropa efter romerrigets undergang?
- Hvilken rolle spillede kristendommen?
- Hvorfor var Karl den store fra frankerriget interesseret i det danske område?
- Hvorfor var Otto den store fra det tyske område (både 1 og 2) interesseret i det danske område?
- Hvorfor gik bykulturen i forfald ved overgangen til middelalderen?
- Hvordan udviklede kongemagten sig i Danmark i løbet af perioden?
- Hvordan var samfundsordenen i vikingetiden, med fokus på forholdet mellem mennesker af forskellig stand?
- Hvorfor tog vikingerne på togt og hvor rejste de hen?
- Hvilke byer var betydningsfulde og hvilken rolle spillede de?
- Hvordan dyrkede vikingerne deres nordiske religion og hvordan adskilte religionen sig fra kristendommen?
- Hvorfor blev kristendommen den dominerende religion fra ca. 1050 og frem?
- Hvordan forklarer man feudalsystemets fremkomst i middelalderen?
- Hvorfor udbrød der strid mellem kejsermagt og pavemagt? Hvad drejede striden sig om?
- Hvilke midler kunne pavemagten anvende i denne strid?
- Hvorfor blev pavemagten svækket i 1300-tallet?
- Hvorfor var det afgørende vigtigt for det enkelte menneske at høre til i kirken?
- Hvilken rolle spillede helgener og relikvier for de troende?
- Hvorfor var religiøs overbevisning ikke en privatsag?

Samt

- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper - reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende - anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Materiale:

Carl Johan-Bryld, Verden før 1914, Systime, 2008 (kapitel 3)

Nationalmusset, Vinkler på Vikingetiden, Nationalmusset, 2013 (Kapitel 1, 2, 3, 4, 9)

Alle øvrige materiale fremgår af modulerne.

Evaluering:

Forløbet evalueres med en fremlæggelse af en kildeopgave som i sin form minder om eksamen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Vietnamkrigen

Indhold:

Forløbet vil koncentrere sig om at give et overblik over hvordan Vietnam I begyndelsen af det 20. århundrede var en del af Fransk Indokina og underlagt fransk kolonistyre.

Hernæst vil der arbejdet med den nationalistiske modstand voksede, især under ledelse af Ho Chi Minh, som i 1941 dannede Viet Minh, en kommunistisk-ledet uafhængighedsbevægelse. Efter Japans nederlag i 2. verdenskrig udråbte Viet Minh Vietnams uafhængighed i 1945, men Frankrig ønskede at genvinde kontrollen, hvilket førte til Første Indokinakrig (1946-1954). Krigen endte med fransk nederlag i slaget ved Dien Bien Phu.

Dernæst følger en blik på Genèvekonferencen som i 1954 midlertidigt delte  Vietnam i en kommunistisk nordlig del og en vestligt støttet sydlig del. Dette blev starten på Vietnamkrigen (1955-1975), hvor USA gradvist øgede sin støtte til Sydvietnam for at forhindre kommunismens udbredelse. Krigen blev brutal og langvarig, og den førte til stor modstand i både USA og internationalt. I 1973 trak USA sig ud, og i 1975 faldt Saigon, hvorefter Vietnam blev genforenet under kommunistisk styre.

Efter krigen oplevede Vietnam økonomisk stagnation og international isolation, men med reformprogrammet Doi Moi fra 1986 begyndte landet at åbne sig økonomisk og integrere sig i verdensmarkedet. I dag er Vietnam et autoritært styre med en dynamisk økonomi og en voksende rolle i global handel.

På den baggrund vil forløb have særligt fokus Ideologier og deres betydning i det 20. århundrede (kommunisme, imperialisme, nationalisme), Internationale konflikter og samarbejde i det 20. århundrede (Vietnamkrigen som del af Den Kolde Krig)

Det vil være forløbet fokus at besvare de overordnede problemstillinger:

- Hvordan udviklede Vietnam sig fra fransk koloni til selvstændig stat?
- Hvilken rolle spillede stormagterne i Vietnamkrigen?
- Hvilke konsekvenser havde krigen for Vietnam, USA og verden?
- Hvordan huskes og fortolkes Vietnamkrigen i dag – både i Vietnam og i Vesten?

Forløbet vil være bygget op omkring følgende temaer:

- Indledende kontekst: Fransk kolonistyre i Indokina

- Fransk imperialisme og modstanden mod kolonimagten

- Viet Minh og Ho Chi Minhs rolle

- Første Indokinakrig (1946-1954) og slaget ved Dien Bien Phu

- Deling af Vietnam og amerikansk indblanding

- Genèvekonferencen 1954 og opdelingen i Nord- og Sydvietnam

- Domino-teorien og USA's engagement

- Optrapning under Kennedy og Johnson

- Tonkin-begivenheden og den officielle amerikanske krigsdeltagelse

- Guerillakrig, napalm, og det asymmetriske krigsbillede

- Modstanden i USA og mediedækningens betydning

- Faldende opbakning og tilbagetrækning under Nixon

- Paris-aftalen 1973 og Saigons fald 1975

- Efter krigen og Vietnam i dag

- Genforening og kommunistisk styre

- Økonomiske reformer (Doi Moi), åbning mod Vesten

Idet forløbet ligger som det sidste "rigtige" forløb, vil der være fokus på fordybelse og primær kildelæsning. Hvert modul vil være bygget op så ca. halvdelen af tiden går med gennemgang af sekundær tekst i relation til forløbets fokus. Den anden halvdel vil gå med at besvare følgende opgaver:

Brug tekst 14 og 15 til at forklare hvordan Ngo Dinh Diem sikrede sig magten i Sydvietnam, og hvorfor den amerikanske regering mente, at han (trods alt) var den rigtige mand til at lede landet?

Brug kilderne 21, 22, 23 til at gøre rede for hvordan Tonkinbugtepisoden i starten af august 1964 bruges politisk til bane vejen for den plan som allerede lå i præsident Johnsons skrivebordsskuffe. Forklar dernæst hvordan Tonkin-resolutionen (tekst 24) fremstiller henholdsvis USA's egne og Nordvietnams motiver i krigen?

Brug kilderne 34, 35, 36 og 41 til at svare på spørgsmålet: Hvordan påvirkede amerikanske soldaters selvforståelse deres moral og beslutningstagning under Vietnamkrigen, særligt i lyset af guerillakrigsførelsen og den uklare fjendedefinition?

Brug kilderne 43 (afsnittet "at parere ordre"), 44 og 46 til at besvare spørgsmålet: Hvorfor fik mange hjemvendte soldater fra Vietnam ikke den velkomst de havde regnet med?

Brug kilderne 48, 49 og 50 til at vurdere om fredsløsningen på Vietnamkrigen gav gode udsigter for en fredelig samling mellem syd og nord Vietnam?

Forklar Vietnams politiske system (har ikke ændret sig, og er forsat som det står beskrevet i bogen), og inddrag kilde 59 til at forklare hvorfor Vietnams befolkning både i år 2000 såvel som i dag accepterer et politisk system som ikke rummer samme frihedsrettigheder som dem vi kender i Danmark (ytringsfrihed, frie valg, retten til at danne politiske partier osv.)


Faglige mål:

Eleverne skal være i stand til at redegøre for og diskutere følgende:


- Hvilke motiver havde Frankrig for at kolonisere Vietnam og resten af Indokina?
- Hvordan påvirkede det franske kolonistyre den vietnamesiske befolkning politisk, økonomisk og kulturelt?
- Hvilken rolle spillede Ho Chi Minh i kampen mod kolonimagten?
- Hvordan ændrede Japans besættelse af Vietnam under 2. verdenskrig den politiske situation?
- Hvorfor kunne Viet Minh erklære Vietnams uafhængighed i 1945, og hvad skete der herefter?
- Hvad var hovedkonflikten i Første Indokinakrig (1946-1954), og hvordan endte den?
- Hvilken betydning havde slaget ved Dien Bien Phu for den franske kolonimagt?
- Hvad blev resultatet af Genèvekonferencen i 1954 for Vietnam?
- Hvorfor blev Vietnam delt i en nordlig og en sydlig del, og hvilke politiske systemer dominerede i hver del?
- Hvordan forsøgte Nord- og Sydvietnam at legitimere deres respektive styreformer?
- Hvorfor og hvordan blev USA involveret i Vietnamkrigen?
- Hvordan adskilte Vietnamkrigen sig fra traditionelle krige i både strategi og mediedækning?
- Hvilke konsekvenser havde Vietnamkrigen for den vietnamesiske civilbefolkning?
- Hvordan påvirkede krigen det amerikanske samfund og offentlighedens holdning til udenrigspolitik?
- Hvad førte til USA’s tilbagetrækning fra Vietnam, og hvordan endte krigen i 1975?
- Hvad skete der med Vietnam efter genforeningen i 1975?
- Hvilke udfordringer stod Vietnam overfor i perioden efter krigen (1975-1986)?
- Hvad var formålet med Đổi Mới-reformerne, og hvilke ændringer blev indført?
- Hvordan påvirkede Doi Moi Vietnams økonomi, samfund og forhold til omverdenen?
- Hvordan så Vietnams politiske og økonomiske situation ud omkring år 2000?

Derudover vil forløbet have særligt fokus på at:

̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder, med særligt fokus på brug af kilder og kildekritik


Materialer:

Peter Frederiksen, Vietnam - fra drage til tiger, Systime, 2003 (S. 13-22, 33-40, 41-52, 53-70, 71-102, 103-126, 127-136, 159-178)

Alle øvrige materialer fremgår af modulerne

Evaluering:

Mundtlig fremlæggelse eller skriftlig aflevering af selvvalg opgave (se længere oppe)



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kronologiforløb

Indhold:

Vi har 5 moduler tilbage og dem bruger vi på at skabe noget sammenhæng mellem de forskellige forløb vi har haft. Hvert modul bliver rep. af et forløb samt hvordan det placerer sig i forhold til de øvrige forløb vi har haft. Altså hvordan de enkelte forløb indplaceres i en kronologisk sammenhæng. Der vil være fokus på brud, kontinuitet og periodiseringsprincipper. I vil også hver gang blive præsenteret for et realistisk eksamenssæt.

Faglige mål:

- Være i stand til at lave problemstillinger til og se sammenhænge i tidligere eksamenssæt
- Kunne placere forløbene i tid og rum og se forskelle og ligheder i relation til brud, kontinuitet og periodiseringsprincipper.

Materiale:

Tidligere eksamenssæt (fremgår af modulerne)
Powerpoints med væsentlige nedslag (fremgår af modulerne)

Evaluering:

Der vil løbende foregår både formativ og summativ evaluering på baggrund af samtaler både i plenum og i mindre grupper.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer