Nørre Gymnasium
lan
Hovedmenu
history
Versionsinformation
Nørre Gymnasium
Hovedmenu
Log ind
keyboard_arrow_down
login
Brugernavn
login
MitID
Kontakt
Hjælp
Hjælp
Holdet 2022 HI s - Undervisningsbeskrivelse
menu
document_scanner
Vis udskriftsvenlig udgave
print
Print med tilpasset bredde til A3
print
Print med tilpasset bredde til A4
Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
2022/23 - 2024/25
Institution
Nørre Gymnasium
Fag og niveau
Historie A
Lærer(e)
John Hansen, Morten Lauritsen
Hold
2022 HI s (
1s HI
,
2s HI
,
3s HI
)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1
Vikingetiden + intro til historie
Titel 2
Lang linje i Danmarkshistorien Tema Magt
Titel 3
Danmark1800-tallet -efter enevælde før demokratiet
Titel 4
Det korte århundrede 1: 1 verdenskrig
Titel 5
Mellemøsten 1
Titel 6
Skotland. Britisk relation og national identitet
Titel 7
Vietnam og Vietnamkrigen
Titel 8
Det korte århundrede 2. Ideologiernes kamp
Titel 9
Kvinderettigheder
Titel 10
Det korte århundrede 2. ideologierne kamp nazismen
Titel 11
Ideologiernes kamp Den kolde krig
Titel 12
Romerriget. Fra republik til Kejserdømme
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1
Vikingetiden + intro til historie
Formålet
I forløbet vil vi undersøge vikingetiden som et centralt kapitel i Danmarkshistorien ud fra starten på en dansk statsdannelse og indførelsen af kristendommen.
Forløbet vil især fungere som et introduktionsforløb til historiefaget med fokus på:
- kildetyper, det funktionelle kildebegreb og kildekritik
- kilder som levn og beretning
- historiebrug
- periodisering
Forløbet opfylder følgende af lærerplanenes krav for kernestof og faglige mål:
Faglige mål
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Kernestofområder
Forløbet lægger sig indenfor kernestofområdet tiden mellem ca. 500-1500. Undervejs vil det især være følgende kernestof temaer som vil være i fokus:
• hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
• stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
• nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• historiebrug og -formidling
• historiefaglige teorier og metoder.
Materiale:
• Frederiksen, Peter. Vores Danmarkshistorie. København: Columbus, 2021. S. 24-29, 31-37, 39-45 og 47 (21 sider)
• Hassing, Anders og Vollmund, Christian. Fra fortid til historie. København: Columbus, 2017. S. 11, 37-38, 44-47 (7 sider)
• Nationalmuseet: Vinkler på vikingetiden, Skoletjenesten 2013, s. 59-66 og 87-90 (12 sider)
•
https://danske-podcasts.dk/podcast/vores-danmarkshistorie
Vikingetiden. Fra 0:00-6:00 (2 sider)
•
https://politikenhistorie.dk/podcast/kongeraekken/art7724412/Harald-Bl
åtand Harald Blåtand fra Kongerækken hos Politiken historie (18 min – 5 sider)
•
https://politikenhistorie.dk/podcast/kongeraekken/art7724415/Svend-Tvesk
æg Svend Tveskæg fra Kongerækken hos Politiken historie (11 min – 3 sider)
50 sider i alt
Kilder:
• Fadlan, Ibn: Om vikingernes skikke (ca. 922)
https://natmus.dk/museer-og-slotte/nationalmuseet/undervisning-paa-nationalmuseet/undervisningsmaterialer/ungdomsuddannelserne/danmarks-oldtid/kilder/ibn-fadlan/
• Fra: Frederiksen, Peter. Vores Danmarkshistorie. København: Columbus, 2021.
- Notat fra den Angelsaksiske Krønike om hedningernes hærgen på Lindisfarne (S. 28)
- Svend Tveskægs erobring af England (S. 36)
• Hjelm har alle dage været en god idé. Rådet for sikker trafik.
https://www.youtube.com/watch?v=56c7BDfpJxc
• Jellingstenen
• Vikings. Uddrag fra sæson 1 episode 2: Wrath of the Northmen (angrebet på Lindisfarne).
https://www.youtube.com/watch?v=5FwKE-qzWII
• Widukind om Haralds overgang til kristendommen
Indhold
Kernestof:
AnswerGarden - Hvilke historiske begivenheder kender du?
Find en kilde
Vores Danmarkshistorie – Danske Podcasts
Historiebrug
Hjelm har alle dage været en god idé
Vikings - Wrath of the Northmen
Vores Danmarkshistorie - Vikingetiden 800-1050
Kilde: Ibn Fadlan om vikingernes skikke
Spørgsmål: Ibn Fadlan om vikingernes skikke
Om kildekritik
Dagens powerpoint
Vikingernes togter
Læs s. 31-37 i Vores Danmarkshistorie: Danmark bliver til. I skal ikke læse kilde 3, 4 og 5. Til kilde 6 skal I ikke besvare arbejdsspørgsmålene, der fremgår i bogen.
Historiske begreber
Færdiggør kildeanalysen af kilde 6, og tag stilling til: Hvilket billede formidler de tre kilder (Ibn Fadlan, Den angelsaksiske Krønike og en samtidig kirkebog) samlet set om vikingerne? Husk at være kildenære!
Vinkler på vikingetiden
Historiebegreber
Dagens PowerPoint
Kristendommen i vikingetiden
Widukind om Haralds overgang til kristendommen
Læs s. 59-66 i Vinkler på vikingetiden (bogen ligger på sidste modul). Spring kilden om Godfred over (på s. 62)
Dagens link til Teams
Opsamling og afslutning
I skal have fundet jeres besvarelser fra modul 1 frem – om hvad i troede i vidste om vikingetiden
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 8
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2
Lang linje i Danmarkshistorien Tema Magt
Forløbet indledes med et kort uddrag af en artikel om begrebet Magt. . Dernæst læses en oversigtsartikel fra
Danmarkshistorien.dk
som omhandler kongemagten i Danmark. Ikke sådan at forstå at konger har haft magtmonopol igennem Danmarkshistorien, men kongers magtposition har været betydelig
Kongemagten i Danmark
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/kongemagten-fra-jellingesten-til-enevaelde/
Forløbet er struktureret omkring 8 knudepunkter i Danmarkshistorien fra Middelalder til moderniseringen i sidste del af 1800-tallet. De 8 knudepunkter deles ud på 8 grupper, som arbejder med hver sit knudepunkt. Gruppearbejdet forventes at vare 3 moduler, hvorefter der er fremlæggelser.
Fokuspunkter: Kildelæsning, kildekritik, sammenhængsforståelse, tematisk læsning, historiefremstilling.
Indhold
Kernestof:
Ingen lektier. Vi arbejder i grupper med lang linje i Danmarkshistorien. materialet fremlægges i modulet.
Vi fortsætter gruppearbejdet med knudepunkterne i den lange linje om Danmarkshistorien. Læs stoffet grundigt igennem og stil spørgsmål til mig i modulet.
Vi fortsætter gruppearbejdet med knudepunkterne i den lange linje om Danmarkshistorien. Læs stoffet grundigt igennem og stil spørgsmål til mig i modulet. Vi drøfter plan for fremlæggelser.
Planen er: ½ times yderligere forberedelse. Derefter fremlæggelser. Jeg forventer, at vi når gruppe 1, 2 og 3.
Fremlæggelser: Gruppe 2 og 4. Gruppe 5 holder sig parat, hvis det er sådan, at vi når 3 fremlæggelser.
Der er fremlæggelser af gruppe 4 og 5 OG måske gruppe 6.
Fremlæggelserne fortsætter. De øvrige grupper skal være parate.
Omfang
Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 7
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3
Danmark1800-tallet -efter enevælde før demokratiet
Oplæg til DHO.
Fokus på den politiske og sociale kamp. Herunder også belysning af kvindernes situation.
Kildebehandling. Forståelse af den politiske og sociale kamp.
Indhold
Kernestof:
1s netværksgrupper 23.docx
Borgerrepræsentationens petition 1848.docx
P. Frederiksen, K. Ryg Olsen, O.Søndberg: GRUNDBOG TIL DANMARKSHISTORIEN, SYSTIME; sider: 135-137, 154-167
Sæt dig ind i at forklare den demografiske transition s 154-155
Spørgsmål til modulet: land og folk 1800 tallet.docx
Når du læser afsnittet "Omlægning af landbruget", skal du notere dig 8-10 nøgleord og nøglebegreber, som skal præsenteres i modulet.
Arbejdsspørgsmål til dagens lektie: spørgsmål til arbejderbevægelsen.docx
NB,NB, NB: Jeg er nødt til at gå til et møde tirsdag eftermiddag. Derfor afvikles modulet på denne måde: Arbejd med teksterne kildekritisk og hav resultatet af jeres arbejde med til modulet på fredag.
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/det-socialdemokratiske-arbejderpartis-1888-program Læs kildeintroduktionen og de to første afsnit (ned til linjen "Det danske socialdemokrati fordrer som statens grundlag...").
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/sociale-klasser-i-landbruget-i-1800-tallet
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/carl-westergaard-tyendets-stilling-i-samfundet-1907
Borgerskabets familie i 1800 tallet.pdf
AT-håndbogen kopi.pdf
DHO.Metoder.2023.pptx
3 arbejderbevægelsen opgave (1).docx
Par DHO
Læs dette (s 2-13) igennem inden besøget på arbejdermuseet:
Afsnit
Drama-analyse.docx
Omfang
Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 13
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4
Det korte århundrede 1: 1 verdenskrig
Historiske sammenhænge og -forklaringer. Studere hvordan forskellige historiesyn og historieopfattelser spiller ind, når historiens udvikling forklares.
Den store katastrofe og ideologiernes kamp: Hvordan forstås og forklares den store katastrofe, "the Great War". Der lægges vægt på erindringshistoriske aspekter
Indsigt i hvordan historien og historieopfattelser spiller en rolle i kunstneriske sammenhænge med historisk indhold.
Indhold
Kernestof:
P. Frederiksen, K. Ryg Olsen, O.Søndberg: GRUNDBOG TIL DANMARKSHISTORIEN, SYSTIME; sider: 182-185
Fremlæggelser af teksterne "Første verdenskrig ved Tune"
Adresse:
erindringshistorie s.pdf læs s 42-44 og 46-47.
Carl-Johan Bryld: VERDEN EFTER 1914, SYSTIME; sider: 30, 37-51, 55-56, 320-324
Hochschild aldrig mere krig komm.pdf læs fra den markerede sætning: "Og ved Paaschendaele" og resten af kapitlet
Notat Aktør struktur.docx
Dette er ikke lektier:
https://www.youtube.com/watch?v=oL2U6QX49DQ Sangen fremført af irerne Niall Hanna and Niamh Farrell
NB: I 1.udgaven af "Verden efter 1914" er det side 310-314
Omfang
Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 12,5
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5
Mellemøsten 1
Første del af mellemøstforløbet fokuserer på konflikten mellem Israel og Palæstina.
Forløbet skal give en indsigt i baggrunden for og forløbet af konflikten mellem israelere og palæstinensere med fokus på de 4 krige frem til 1973, Intifadaen, den spildte fredsmulighed og den nuværende tilspidsede konflikt. Der fokuseres på historieopfattelser, politiske opfattelser og disse opfattelsers indvirkning på journalistiske og historiefaglige analyser
Indhold
Kernestof:
Carl-Johan Bryld: VERDEN EFTER 1914, SYSTIME; sider: 320-330
NB: I 1.udgaven af "Verden efter 1914" er det side 310-314
debat haugbølle.docx Artiklen er en kommentar fra fagbladet "Journalisten", der omhandler fri forskning contra forhåndscensur. Læs den og hav den i baghovedet, når "Hamas" behandles i modulet.
Opgaven om Mellemøsten: Mellemøsten 1 exempel på ex opgave.pdf
NB: Modulet starter først 8.30.
Steen Christophersen, Lars Peter Visti Hansen: STORBRITANNIENS HISTORIE, Columbus; sider: 27-31
Bag om Braveheart spørgeark.docx
Omfang
Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 8
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6
Skotland. Britisk relation og national identitet
Forløbet skal ses som grundlag for klassens studierejse til Skotland.
Forløbet sætter fokus på historiebrug, erindringshistorie og diskussion af begrebet national identitet og nationalisme
Indhold
Kernestof:
Bag om Braveheart spørgeark.docx
Steen Christophersen, Lars Peter Visti Hansen: STORBRITANNIENS HISTORIE, Columbus; sider: 33-39, 54-61, 131-137, 217-219
https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2023/kampen-om-historien-osloprocessen-haab-eller-bedrag-11032315472
Tag Storbritanniens historie med.
Oplæg om Irland som engelsk koloni i 1600-tallet v/Halfdan (side 61-62)
Afsnit
4 felt England 1600 ex 2.pdf Dynasti England 2.pdf
Spørgeark fra sidste gang: Skotland og Irland omkring 1800.docx Vi behandler de sidste spørgsmål
skotsk førsteminister træder tilbage.docx
Vi fokuserer på de to tekster med udgangspunkt i disse problemfelter: skotsk selvstændighed og afstemning.docx
Omfang
Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7
Vietnam og Vietnamkrigen
Opfattelsen af og forståelsen af Vietnamkrigen har haft stor betydning for den politiske, idemæssige, mentale og kulturelle udvikling efter krigens ophør. Her kommer historieopfattelse og brug af historien i centrum.
Forskellige analysemetoder (kildekritik, retorisk analyse, argumentationsanalyse og diskursanalyse afprøves parallelt.
Indhold
Kernestof:
skotsk førsteminister træder tilbage.docx
Vi fokuserer på de to tekster med udgangspunkt i disse problemfelter: skotsk selvstændighed og afstemning.docx
Anmeldelse af Vietnamkrigen (9).docx
Niels Bjerre-Poulsen: VIETNAM, Gyldendal; sider: 75-81, 101-109, 125-126
Læs siderne en gang igennem, så der kan arbejdes med det i modulet. I modulet introduceres også præsident Johnson tale 4 august 1964. Denne tale skal vi arbejde analytisk med i dette og det næste modul.
Arbejde med Tonkin.docx Tonkinbugt tale 1964 s.pdf
gr.docx
Se modulet 7. februar,
Spørgsmål til lektien: USAs optrapning 1964-65 del 2.docx
plan for Vietnamforløb.docx
Tet 1968 spørgsmål.docx
Vi arbejder med spørgsmål 2-5:
Musiknumre: se modulet 1 marts. playliste + Merle Haggard
1. Country Joe
Netværksgrupperne viser, analyserer og fortolker de tildelte musiknumre. Se 2. modul onsdag 3 april.
Hvilke spørgsmål/problemstillinger kan man stille til Paul Potters tale s. 125
Omfang
Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8
Det korte århundrede 2. Ideologiernes kamp
Viden og indsigt i hvordan det moderne Europa blev skabt.
Fokus på erindringshistorie og på historieopfattelser og historiske forklaringer og sammenhænge.
Monumenter og andre artefakter indgår.
Der arbejdes med ideologiernes kamp i det 20 århundrede.Kommunisme, libermalt demokrati, fascisme, Holocaust
Fokus på brug af historien (film, billeder mm), historieopfattelser: årsager og årsagssammenhænge, diskussioner om ansvar og skyld, kildebehandling
Indhold
Kernestof:
TAG "VERDEN EFTER...." MED
Her et sammendrag af ovenstående dokument: analyse af erindringssteder.docx
Forbered oplysninger om det erindringshistoriske billede fra sidste modul.
Carl-Johan Bryld: VERDEN EFTER 1914, SYSTIME; sider: 81-103, 121
Læs lektien og:
Overvej disse spørgsmål, når du læser lektien: Italien og fascismen.docx
Præsentation -Kopi (2).pdf : Oplægget om russisk revolution
Oplæg v/ Luna og Frida: Kapitel 3 Sovjetunionen
Vi gentager en del af lektien fra sidste gang: Fokus på kilderne 4-5-6-7 og mandatfordelingen s 91
I lærebogens afsnit vil vi koncentrere os om to problemstillinger:
Vi arbejder videre med denne opgave fra sidste gang: problemstillinger (2).docx
Gennemse denne opgave inden modulet. Overvej svar/kommentarer. Vi tager en gruppe-diskussion i modulet:
Gense de første 9 minutter og 20 sekunder af denne film. og gennemarbejd spørgsmålene i vedlagte fil:
Triumph des Willens 3s supl spørgsmål.docx
Marie Christensens skrivelse til Rigsdagen, 1903
plakette kvinders valgret (1).docx
Kvindelig valgret 1849-1915
Omfang
Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 9
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9
Kvinderettigheder
Menneskerettigheder i relation til almindelig valgret og især kvinders valgret.
Kampen for den fri abort set i sammenhæng med menneskeretsaspektet
Spørgsmålet om fri abort i dansk politik og i amerikansk politik.
Indhold
Kernestof:
Marie Christensens skrivelse til Rigsdagen, 1903
plakette kvinders valgret (1).docx
Kvindelig valgret 1849-1915
Ingen lektier til dette halve modul, men vi vil se på eksamensordning og krav til Historie på A-niveau på stx. Herunder hvilke forløb, vi mangler.
Denne fil er optakt til dagens emne om den fri abort. Jeg foreslår, at I læser side 4 " Han fik sine penge i køkkenet, hvor aborten også skulle foregå". Betragt de enkelte øvrige indslag som historiske kilder.
Lektien er denne tale:
jan 24 biden abortion kommenteret 2.docx
Niki H tale om abortion kommenteret.docx
Et republikansk indlæg i debatten om fri abort i USA. Hvilke problemstillinger kan en analyse svare på?Hvilke metodiske tilgange kan anvendes?
Resultatet af gruppernes arbejde med Nikki Haleys tale fremlægges og diskuteres . Der tages udgangspunkt i samme tilgang som ved Bidens tale:
Omfang
Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10
Det korte århundrede 2. ideologierne kamp nazismen
Viden og indsigt i hvordan det moderne Europa blev skabt.
Fokus på erindringshistorie og på historieopfattelser og historiske forklaringer og sammenhænge.
Monumenter og andre artefakter indgår.
Der arbejdes med ideologiernes kamp i det 20 århundrede.Kommunisme, libermalt demokrati, fascisme, Holocaust
Fokus på brug af historien (film, billeder mm), historieopfattelser: årsager og årsagssammenhænge, diskussioner om ansvar og skyld, kildebehandling
Indhold
Kernestof:
Carl-Johan Bryld: VERDEN EFTER 1914, SYSTIME; sider: 103-110, 121-131
Besvar det sidste spørgsmål i denne fil fra modulet onsdag
Elevoplæg??
Dagens lektie bearbejdes med disse spørgsmål i modulet. Samtidig er der basis for at tale karaktergivning.
Dan dig et overblik over de sidste 3 modulers lektie. Du skal ikke genlæse alle siderne, men få overblikket ved at se på de spørgsmål, der knytter sig til lektierne (Se nedenfor). Er der spørgsmål, du gerne vil have uddybet? Er der spørgsmål, du gern
1 Hvordan så Storbritannien Hitlers øst politik.docx
Elevoplæg:
Tag "Fra fortid til historie" med
Oplæg:
Oplæg: Vi ser hvor mange af disse oplæg, vi kan nå i dette modul:
analyse af kilder.pdf
FN (Fiona, Nellie)
FN (Fiona, Nellie) FN 3s.pptx
Vi glæder os til oplægget:
Anders Hassing og Christian Vollmond: FRA FORTID TIL HISTORIE - 2. udgave, Columbus; sider: 58-71
Dette er en punktvis gennemgang af side 58-71 i bogen "Fra fortid til historie". Vi vil gennemse denne korte gennemgang i modulet: ANALYSE historiske fremstillinger s.docx
Omfang
Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 10
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11
Ideologiernes kamp Den kolde krig
Efter afslutningen af opgøret i 30-erne og 2 verdenskrig fortsætter rivaliseringen mellem 2 af det 20.århundredets ideologier. I centrum er den kolde krigs etablering og forklaringer på dens udvikling: traditionalister og revisionister. Hovedpunkterne bliver: Etableringen af den kolde krig, Tysklandsproblemet, Berlinmuren, Østblokkens sammenbrud. Hobsbawns periodisering behandles og Fukuyama og Huntingtons samfundsteoretiske synspunkter introduceres..
Indhold
Kernestof:
Carl-Johan Bryld: VERDEN EFTER 1914, SYSTIME; sider: 151-158, 171-174, 286-289
Trumandoktrin 1947 s.pdf
I modulet analyserer vi Plevenplanen ved hjælp af disse spørgsmål plevenplanen su.docx
kold krig forløb.docx
Bender og Gade: STORMAGTSPOLITIKKEN 1945-1982, Munksgaard; sider: 27, 31-32, 34-37
Hjælpespørgsmål til første del af lektien: Arbejdsspørgsmål Berlin su.docx
I modulet arbejder vi med disse spørgsmål: Tyskland - 1961 su.docx
Vi taler historieeksamen.
Dette er IKKE lektie, men grundteksten for kronologiforløb. Søg tilbage til teksten f.eks i forbindelse med eksamen, hvis nødvendigt:
Oplæg om forsvarsalliancerne (Esther og Nanna)
Spørgsmål:
Oplæg: Danmark og den kolde krig (Viktor B. Lagoni)
Afsnit
Omfang
Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 8
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12
Romerriget. Fra republik til Kejserdømme
Der tages udgangspunkt i den politiske udvikling i store træk med vægten på overgangen fra republik til kejserdømme. . Der lægges vægt på Romerriget og oldtidens betydning for Europas kultur, samfundsudvikling og identitet. Relationen til Danmark indgår. Fokuspunkter i øvrigt: kildekritik, Historiebrug i nutidig politisk sammenhæng, herunder brugen af historiske begivenheder, monumenter mm i senere historiske og politiske sammenhænge. Og: Historie og fiktion. Film og dokumentar indgår.
Indhold
Kernestof:
Oplæg om Roms grundlæggelse af Kathrine, Imelda og Selma.
Lektien til dette modul er at se det første afsnit af en serie om Cæsar på DR. Det betyder, at I for en gangs skyld skal afsætte ca 1 time til lektielæsningen, men det lønner sig! Ikke læse, blot se! https://www.dr.dk/drtv/se/julius-caesar-_-en-di
Her er guide-lines til 1. afsnit. Brug dem, når du ser afsnittet.
I modulet arbejder vi videre med afsnit 2 og 3. Formålet med dramadokumentaren er 1) at få kendskab til den politiske proces fra republik til kejserdømme, 2) at vurdere hvordan historie og historieskrivning bliver brugt i nutiden af historikere og ti
Afsnit
Republikkens undergang verden før 1914.pdf
Kejsertiden Augustus supplement (4).pdf side 58-63
Fokuser på disse spørgsmål, når du læser teksten: Augustus magtpositioner.docx
Augustus Res Gestae (3).pdf Res Gestae analyse.docx Læs tekst 4 og 5 i "Augustus Res Gestae" og benyt analysespørgsmålene, når du læser de to tekster.
Fremstillingsanalyse Hammersmeden (2).docx
Hammersmeden Varusslaget 1 (6).docx
Dette dokument indeholder dels spørgsmål til de to tekster "Hammersmeden" og "Ørsted om Varus". Dels et bud på hvordan vi skal angribe teksterne metodisk og analysemæssigt.
Virtuelt modul!
Slå begrebet "Historien er slut" op.
Omfang
Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb
lan
Hovedmenu
login
MitID
login
Brugernavn
more_horiz
Mere
{ "S": "/lectio/21/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d51744019265", "T": "/lectio/21/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d51744019265", "H": "/lectio/21/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d51744019265" }