Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
|
Institution
|
Nørre Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
Hans Christian Simonsen
|
|
Hold
|
2022 HI z (1z HI, 2z HI, 3z HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Velfærdsstat alment boligbyggeri ghettoer
Læses parallelt med dansk, som optakt til dansk-historieopgaven.
Eleverne skal have overblik over hovesfaserne samfundsudviklingen i Danmark efter 1945 frem mod i dag.
Der lægges vægt på den økonomiske udviking, tilværelsesformer, boligpolitik med særligt henblik på almennyttigt boligbyggeri og ghettobegrebets historie (begrebshistorie).
Materialer
Anders Hassing og Christian Vollmond: FRA FORTID TIL HISTORIE - 2. udgave, Columbus: side 38-44, side 122-125
Ebbe Kühle "Danmark, Historie, Samfund" 2. udg. (Gyld. 1996), pp. 202-207.
Uddrag af Morten Pape "Planen" prolog.
Garbi Schmidt "Den første Ghetto" (Aarhus Universitetsforlag 2021
Poul Sverrild "Velfærdssamfundet bygninger" (2008) pdf.
Film og musik
Peter Belli "Bliv væk fra vort kvarter"
Huset på Christianshavn "Vi flytter"
Lise Rheinau "Sangen om Herlev"
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Besættelsen 1940-1945
Besættelsen
I forløbet lægges vægten på det første år af besættelsen med et udblik til 1943 og 1945.
Problemstillinger, der behandles:
Hvad var årsagen til Tysklands besættelse af Danmark 9. april 1940?
Hvad betyder begreberne fredsbesættelse og samarbejdspolitik og hvad indebar de i praksis for Danmark?
Hvilke fordele kunne besættelsesmagten og Danmark drage af en fredsbesættelse?
Hvad betød fredsbesættelsen på længere sigt?
Hvilke etiske dilemmaer indebar forhandlings og samarbejdslinien?
Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Faglige mål:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Materialer
www.danmarkshistorien.dk samt andet materiale (se link i vedhæftede dokumenter i de enkelte moduler).
Anders Hassing og Christian Vollmond Fra fortid til historie 2. udgave, s. 34-51.
Film:
Bag om filmen "9. april" https://www.youtube.com/watch?v=ioGKROrlADk
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/besaettelsen-den-9-april-1940
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Europæisk ekspansion
Forløbet "Europæisk ekspansion" strækker sig tidsmæssigt fra de store opdagelser og frem mod oplysningstiden og berører perioden da Europa blev den dominerende/toneangivende verdensdel.
I forløbet behandlede problemstillinger er (bl.a.) hvad var årsagerne til, forudsætningerne for og følgerne af de store opdagelser omkring 1500? For europæerne? for de folkeslag europæerne mødte?
Hvad var drivkraften bag handelen på Asien og udbytningen af Den Nye Verden?
Hvordan foregik mødet med indianerne i den nye verden og folkeslagene i Asien?
Hvordan og hvorfor var der forskel på mødet mellem mødet med rigerne i Asien (Kina, Japan og Indien) og i Amerika (Aztekerriget og Inkariget)?
Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
Kernestoffet er:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ historiebrug og -formidling
Materialer:
Carl-Johan Bryld: "Verden før 1914" 1. udg. Systime 2010, pp. 156 - 179
Lund og Dupont Larsen: "På sporet af historien", pp. 74 - 76.
Arild Hvidtfeld (overs.) "Mexicos fald. Bernadino de Sahagúns 12. bog" (Munksgaard 1963), pp. 39 - 42.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Romerrigets historie
Problemstillinger
Hvilke grundlæggelsemyter byggede Romerriget sin selvforståelse på?
Kan man finde en meningsfuld periodisk afgrænsning af Romerriget?
Hvad var clientelasystemet?
Hvad kan kilderne fortælle om i livet på landet for høj og lav?
Hvordan så livet ud for en slave? Hvilke muligheder og begrænser giver kilderne for at besvare dette spørgsmål?
Hvad er en romersk "Familia"? (med en kort indføring i begrebshistorie).
Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Materialer
Mary Beard "Meet the Romans. I (på Youtube).
Carl-Johan Bryld "Verden før 1914" pp. 36-67
Hassing og Vollmond "Fra fortid til historie" Begrebshistorie
Christian Lund og Brian Dupont Larsen "På sporet af historien. Opslagsbog til historiefagets teori og metode" (Gyld. Kbh. 2019), pp. 48-51 (filmanalyse); 52 f. (Funktionelt kildebegreb).
Kristeligt Dagblad 020921 "Hver generation har sine avancerede og skøre romere".
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Rusland og Sovjet
Ruslands og USSRs historie fra revolution til Opløsning.
Der arbejdes med brede træk af Sovjets historie med nedslag i enkeltbegivenheder. Desuden arbejde med historieteori: historiesyn, årsagsforklaringer ...
Problemstillinger, der behandles i forløbet
Hvad var årsagerne til februarrevolutionen 1917?
Hvordan kom bolsjevikkerne til magten?
Hvilke skridt tog SUKP i omformningen af samfundet (krigskommunisme, NEP, planøkonomi, tvangskollektivisering
Hvorfor opstod den store sultkatastrofe (Holodomor) i begyndelsen af 1930'erne?
Hvorfor brød Sovjetunionen sammen?
Hvordan legitimerer Putin det nuværende styre i Rusland? (Putins første og anden fortælling).
Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Materialer
Carl-Johan Bryld "Verden efter 1914" (1. udgave) pp. 58-79, 274-294.
Crash Course History https://www.youtube.com/watch?v=U6KR4cLLVzQ
Dupont Lars og Lund "På sporet af historien" pp. 64-67, 74-76.
Hassing og Vollmond "Fra fortid til historie" pp. 138-141.
Poul steiner Jensen "Rusland. Nye og gamle fortællinger", pp. ???
Vibe Termansen "Holodomor" i "Politiken. Historie" 25, Oktober 2022, pp. 50-57.
Podcast "Ukraines ubærlige minde" https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2022-01-01-00-00-19
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Industrialisering
Problemstillinger
Hvad er definitionen på et industrialiseret samfund?
Hvad var forudsætningerne for industrialiseringen i England og de øvrige europæiske lande?
Hvordan foregår overgangen fra landsbrugssamfund til industrisamfund i England?
Hvilke sociale og økonomiske følger havde industrialiseringen for de europæiske befolkninger?
Hvilke sociale følger havde industrialiseringen?
Historiske forklaringer: materialistiske og idealistiske. Aktør og struktur. Hvad betyder de to begreber og hvad mener Weber og Marx om drivkræfterne i historien?
Carl-Johan Bryld "Verden før 1914", pp. 240-280.
Jensen og Kledal. sp.2-5 (Indledning); sp. 92-111 (De arbejdende klasser); sp. 135-138 (G. Begstrup "Bemærkninger om det engelske landbrug samlede på en rejse i England i året 1797);
Brian Dupont Larsen og Christian Lund "På sporet af historien", pp. 9-12.
"Skoledirektørs beretning om skolelevers arbejde uden for skoletiden" i https://danmarkshistorien.lex.dk/Skoledirekt%C3%B8rs_beretning_om_skoleelevers_arbejde_uden_for_skoletiden,_1898
Ekskursion til Arbejdermuseet. Projektarbejde om arbejderklassens levevilkår omkring 1900.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Middelalderen i Europa
Europæisk middelalder.
Faglige mål og problemstillinger
1. Eleverne skal opnå viden om: overordenede udviklingstræk i perioden;
2. hvordan var den feudale samfundsstruktur;
3. hvad handlede magtkamp mellem kejser og pave om (investiturstriden)?;
4. hvad var kirkens og kristendommens betydning for samfund og individ?
5. hvordan var middelaldermenneskets forestillingsverden?
6. Hvad kendetegner renæssancen og reformationen?
7. Hvordan påvirkede Den Sorte Død menneske og samfund?
8. Eleverne kunne diskutere periodiseringsproblemer i forbindelse med definition af periodens begyndelse og afslutning samt diskutere dens betydning for nutidens Europa.
Faglige mål fra læreplan
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ historiebrug og -formidling.
̶ historiefaglige teorier og metoder.
- forløb mellem 500 og 1500.
Materialer:
Carl-Johan Bryld: "Verden før 1914" (1. udgave) , pp. 68-101; 132-140.
Brian Patrick McGuire “Ti myter om middelalderen” Information 1999.
Brian Patrick McGuire "Europæisk middelalder" og Michael Nordberg "Den dynamiske middelalder" uddrag i Ulrik Grubb og Karl-Johan Hemmersham (red.) Fokus kernestof i historie. Fra antikken til europæisk ekspansion (Gyldendal, Kbh. 2016), pp. 128-129 og 132-133
Se i øvrigt link og dokumenter under de enkelte moduler
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/21/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d51744020511",
"T": "/lectio/21/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d51744020511",
"H": "/lectio/21/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d51744020511"
}