Holdet 2022 id/u - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Nørre Gymnasium
Fag og niveau Idræt C
Lærer(e) Mats Cibis
Hold 2022 id/u (1u id, 2u id, 3u id)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Floorball
Titel 2 Vild med dans
Titel 3 Pickleball
Titel 4 Atletik
Titel 5 Hiphop
Titel 6 Basketball
Titel 7 Træningsprojekt og fodbold
Titel 8 Badminton

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Floorball

Formål:
Formålet med floorballforløbet er en grundlæggende indføring i de centrale aspekter af floorball. I første lektion er hovedvægten på basale boldtilvænningsøvelser, hvor der maksimalt er to elever om en bold det meste af tiden. I de følgende lektioner øves driblinger, afleveringer og afslutninger, og det hele sættes sammen i femte lektion, hvor sammenspil og taktik er fokus.

Faglige mål:
- Aflevering til makker 5-10 meter væk
- Modtagning af aflevering fra 5-10 meters afstand
- Drible med forside/bagside af stav stående og i let tempo
- Drible med bolden zigzag gennem kegler uden at miste kontrol med bolden
- Indgå i samspil med medspiller, mens modstander presser
- Udføre et trækskud hvor bolden løftes fra jorden
- Afslutte mod mål både med og uden moderat pres fra modstander
- Kunne følge løbemønstre i taktiske øvelser
- Indgå i kampsituationer, hvor du modtager bolden og spiller den videre

Evaluering:
Forløbsprøven tager udgangspunkt i de vigtigste og mest centrale elementer af de gennemgåede øvelser.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Vild med dans

Formål:  
Formålet med det bredere forløb i Vild med dans er at opnå en forståelse af de centrale elementer af de udvalgte danse. Der afsættes 1-2 moduler til hver af de forskellige danse, hvor der i starten vil være fokus på trin, teknikker, enkelte variationer samt på at få en musikforståelse for dansens rytme og tælling. Senere vil fokus være på at få bygget flere variationer på og få finpudset dansens trin, teknik og udtryk. Der arbejdes hen mod en rutine i hver dans, som kan vises til forløbsprøven. Rutinen kan enten være lavet af dig/jer selv, eller du/I kan bruge en af de rutiner, som bogen indeholder (varierende sværhedsgrad).

Faglige mål:
- Centrale elementer af dansenes tekniske færdigheder mht. fødders, bens og hoftens placering
- Tekniske færdigheder mht. kropsholdning og dansefatninger
- Kunne flere forskellige dansevariationer i hver dans
- Sætte forskellige variationer sammen
- Vise en kort rutine for hver af dansene
- Bevægelser i takt til musikken og begynde på det korrekte taktslag i musikken
- Være bevidst om forskelle og ligheder mellem de gennemgåede danse
- Kunne føre en partner/blive ført af en partner
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Pickleball

Introduktion til Pickleball med dets særlige regler og karakteristika i forhold til andre ketsjerspil. Samtidig at opnå tekniske og taktiske delmål.

Tekniske delmål:
I rimelig grad og med korrekt greb og batføring at kunne beherske diverse slag som serv, returnering, drop, flugtning, dink og lob. Særlig fokus på vægtoverførsel, gennemsving og benstilling.

Taktiske delmål:
I rimelig grad at kunne placere sig hensigtsmæssigt på banen og i forhold til bolden. At opnå rimelig sikkerhed i at søge mod nettet, så snart chancen byder sig. I rimelig grad at beherske simple slagserier.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Atletik

Formål:
Formålet med forløbet er en grundlæggende indsigt i teknikken i nogle af de mest kendte discipliner indenfor atletikken. Forløbet indeholder 5 discipliner, herunder højdespring, længdespring, spydkast, kuglestød og sprint/stafet. Der arbejdes med hver disciplin i ca. en halv – en hel lektion. Efter de første fem lektioner skal hver elev vælge 2 discipliner, som de dygtiggør sig i. Disse discipliner trænes nu i 6. modul, hvorefter forløbsprøven afholdes som et mini-OL, samt en video-aflevering i 7. modul. Der skal vælges discipliner 2 discipliner, som øves yderligere og filmes. Videoen skal afleveres.

Hvad skal jeg kunne:
- Have en vis forståelse for teknikken i alle seks discipliner
- Være i stand til at lave de tekniske forøvelser i de fem discipliner
- Kunne udføre mindst to discipliner med den rigtige teknik
- Have en god fysisk kapacitet og øget teknisk fokus i OL-disciplinerne

Teori:
- tekst eller videoer af teknikken i de forskellige discipliner
- spændstighed

Evaluering:
Forløbsprøven tager udgangspunkt i 2 selvvalgte discipliner. Eleverne skal specialisere sig i de to discipliner og slutte af med en videoaflevering, hvor de to discipliner vises.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Hiphop

Formål:
Formålet med hiphop-forløbet er, at du skal kunne tilegne dig foreviste koreografier, og så skal du selv arbejde med at lave hiphop-koreografi. Du skal i løbet af forløbet lære nogle af de basic moves og det udtryk, som man bruger i hiphop-dans og breakdance. I forløbet kommer du til at arbejde med hiphop i form af koreografier, freestyle, freezes, poses og body-rolls, så det kræver mod, samarbejde, kreativitet og rytme.

HVAD SKAL JEG KUNNE?

Kropsbeherskelse, herunder:
- Balance i freezes
- Styrke til at udføre freezes
- Koordination med både arme og ben i takt til musikken ved indlæring af nye serier
- Udtryk - ofte med bounce (let på tå, ned i knæ, ikke for rank holdning og med lidt attitude)
- Isolere bevægelser - bevæge enkelte kropsdele kontrolleret som i f.eks. body rolls

Freestyle og kreativitet, herunder:
- Sammensætte øvede/kendte bevægelser på en ny måde i en lille koreografi

Flow og rytme, herunder:
- Kunne bevæge dig i takt til musikken (både hele og halve taktslag, hvor sidst nævnte vil være fx 1-og-2) og holde et flow

Teori:
- Hiphoppens historie
- Labans bevægelseslære

Evaluering:
Vi afslutter forløbet med at i skal lave en musikvideo eller koreografi i grupper. Her lægges der vægt på brugen af de forskellige elementer fra undervisningen og brugen af Labans bevægelseslære.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Basketball

Formålet:
Formålet med forløbet i basketball er en grundlæggende indføring i centrale dele af basketball. Der lægges i starten af forløbet vægt på de tekniske elementer i spillet som afleveringer, driblinger, skud, lay-up og finter. Taktiske elementer som forskellige typer cuts eller fastbreak introduceres senere i forløbet. I starten af forløbet vil der være fokus på småspil (primært 3vs3 og streetbasket) og senere i forløbet skal eleverne få erfaring med det færdige spil.

Faglige mål:
- Lay-up, hvor bolden ”lægges” kontrolleret i kurven og ikke ”kastes” (brug pladen)
- Skud, hvor bolden styres med den ene hånd, mens den anden hånd skyder
- Drible både med venstre og højre hånd (kigge op imens)
- Aflevere på forskellig vis (stødaflevering, studs og over hovedet)
- Finter fx crossover, pumpfake (kængurufinten) og cross-step
- Taktisk og teknisk forståelse af cuts (v-cut og backdoor-cut) og fastbreak
- Forståelse for angrebsspil og forsvarsspil (herunder mandsopdækning og zoneforsvar)
- Indgå i kampsituationer, hvor du modtager bolden, og spiller den videre

Teori:
- Spillets historie, regler og organisering
- Videoer af forskellige tekniske elementer
- Team, sammenhold på holdet, roller på et hold, kohæsion (herunder social- og opgavekohæsion)


Evaluering:
Forløbsprøven tager udgangspunkt i at eleverne skal lave en drejebog. Drejebogen skal tage udgangspunkt i udvalgte dele af de gennemgåede tekniske elementer og desuden evnen til at deltage i det færdige spil - herunder bl.a. løbemønstre.

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Hiphop 11-01-2024
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Træningsprojekt og fodbold

Fodbold:
Formålet med fodboldforløbet er en grundlæggende indføring i de centrale bestanddele af fodboldspillet. I første lektion er hovedvægten på basale boldtilvænningsøvelser og grundlæggende regler. I de følgende lektioner øves driblinger, afleveringer og afslutninger, og det hele sættes sammen i de sidste moduler, hvor sammenspil og taktik er i fokus. Herunder arbejdes der med basalt angrebsspil og forsvarsspil

Hvad skal jeg kunne:
- Indersideafleveringer til makker 3-10 meter væk
- Tæmme bolden efter modtagning af indersideaflevering fra makker 3-10 meter væk
- Kunne lave et retningsbestemt tæmning
- Løbe med bolden, mens du har kontrol over den tæt ved dine fødder
- Indgå i sammenspil med medspillere, mens en modspiller presser (fx 4:1)
- Taktisk gøre dig spilbar, når en medspiller har brug for at aflevere bolden
- Afslutte mod mål både med og uden moderat pres fra modstander
- Indgå i kampsituationer, hvor du modtager bolden, og spiller den videre

Teori:
- som teori indgår teorien fra træningsprojektet
- basale regler i fodbold
- grundlæggende teoretisk forståelse for taktik i fodbold (med fokus på angrebs- eller forsvarsspil).

Evaluering:
Eleverne udarbejder en drejebog (light-version), som de skal afprøve i praksis.
Løbende evaluering i modulerne.

Træningsprojekt:
Formålet med træningsprojektet er at I skal forbedre jeres fysiske præstationsevne over en 8-10 ugers periode. I sætter individuelle mål for forløbet og lægger en træningsplan. Gennem perioden træner i for at nå jeres mål og skriver dagbog over træningen. Afslutningsvis skriver i en rapport over jeres projekt.

Faglige mål
- At kunne opstille gode individuelle træningsmål med udgangspunkt i egen fysiske formåen og motivation.
- At kunne planlægge og gennemføre træning over en længere periode.
- At kunne skrive en rapport der tager udgangspunkt i egen træning og viser indsigt i træningslære og sundhed.

Produkt: Træningsprojektet afsluttes med en videorapport.

Pensum i Yubio idræt C+B 2024:
Yubio kap 3 ”Træningsplanlægning”, side 67-78
Yubio kap 1.3 ”Idræt og sundhed”, side 28-34
Yubio kap 7.2 ”Test af kondition”, side 196-199


Evaluering:
Evaluering sker på baggrund af videorapporten og den elevens fysiske kapacitet.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Motivation og målsætning for træningsprojektet 06-09-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Badminton

Formålet med forløbet er en grundlæggende indføring i teknikken omkring single spil på halv bane og double på fuld bane. Først læres de basale greb og svingsløjfer, derefter bygges benarbejdet og flere forskel- lige slag på. Der arbejdes med forskellige sammensætninger af slag, og det hele bliver pakket ind i mange forskellige kamplignende spil. Der vil i forløbet blive fokuseret på double spil, da det giver mest mening plads-mæssigt.

Faglige mål:

- Kende slagene serv, clear, drop, netdrop, lob & smash
- Være bekendt med de grundlæggende regler i badminton
- Beherskelse af grundlæggende benarbejde frem til nettet og tilbage til baglinjen
- Beherskelse af benarbejde til henholdsvis kort forhånds- og kort baghånds-hjørne - Rimelig beherskelse af netdrop og lob fra både forhånd og baghånd
- Rimelig beherskelse af clear, drop og lang forhåndsserv
- Kunne udføre slagsekvenser hvor det er tydeligt at se hensigten med slaget
- Have en taktisk forståelse af både boldens og egen placering på banen

Materiale:

Yubio, afsnittet Badminton

Evaluering:
Forløbet afsluttes med at eleverne laver en drejebog i grupper.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer