Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
Institution
|
Nørre Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Matematik A
|
Lærer(e)
|
Martin Sonnenborg
|
Hold
|
2022 MA w (1w MA, 2w MA, 3w MA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Introduktion til matematik A
Forløbet havde især fokus på symbolmanipulation og bogstavregning og dækkede bl.a. potensregneregler, kvadratsætninger, andengradsligninger, to ligninger med to ubekendte. Desuden arbejdes med bevisførelse. Med matematisk diktat trænes at udtale og høre matematik.
Formelsamlingen introduceres som vigtigt værktøj og anvendes løbende. Desuden deltager eleverne i den årlige Georg Mohr matematikkonkurrence.
Faglige mål:
– Operere med tal og repræsentationer af tal
– håndtere formler, kunne opstille og redegøre for symbolholdige beskrivelser af variabelsammenhænge og kunne anvende symbolholdigt sprog til at løse problemer med matematisk indhold
– demonstrere viden om fagets metoder og identitet
– beherske mindstekrav omfattende grundlæggende matematiske færdigheder og kompetencer inden for kernestoffet
Kernestof:
– overslagsregning, regningsarternes hierarki, symbolmanipulation, det udvidede potensbegreb, ligningsløsning med algebraiske og grafiske metoder samt numeriske metoder med brug af matematiske værktøjsprogrammer,
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Vækst
Langt forløb med fokus på vækst, herunder rentesregning, eksponentiel vækst, potensvækst, gælds- og opsparingsannuitet, proportionalitet og omvendt proportionalitet, samt indekstal. Sammen med fysik og bioteknologi arbejdes flerfagligt over to dage med forskellige væksttyper, herunder en kort introduktion til logistisk vækst. Desuden behandles residualer, residualplot og residualspredning om værktøjer til at afgøre, hvilken model der bedst kan beskrive data.
Alt bevises, fra halverings- til fordoblingskonstant, topunktsformler, opsparings- og gældsannuitet, osv. Undervejs trænes mundtlighed, hvor eleverne forbereder beviser, som fremlægges for hinanden i grupper.
Faglige mål:
– håndtere formler, kunne opstille og redegøre for symbolholdige beskrivelser af variabelsammenhænge og kunne anvende symbolholdigt sprog til at løse problemer med matematisk indhold
– oversætte mellem de fire repræsentationsformer tabel, graf, formel og sproglig beskrivelse
– anvende matematiske værktøjsprogrammer til eksperimenter og begrebsudvikling samt symbolbehandling og problemløsning
– operere med og redegøre for matematiske ræsonnementer og beviser samt de induktive og deduktive sider ved opbygningen af matematisk teori
– demonstrere viden om fagets metoder og identitet
– anvende begreber og metoder fra diskret matematik inden for udvalgte områder
– beherske mindstekrav omfattende grundlæggende matematiske færdigheder og kompetencer inden for kernestoffet
– kommunikere aktivt i, med og om matematik i både mundtlig og skriftlig formidling
Kernestof:
– ligefrem og omvendt proportionalitet, tilnærmet og eksakt værdi
– procent- og rentesregning, absolut og relativ ændring, renteformel
anvendelse af lineær, eksponentiel og potensregression, herunder usikkerhedsbetragtninger og residualplot
– karakteristiske egenskaber ved følgende elementære funktioner og deres grafiske forløb: lineære funktioner, polynomier, eksponential-, potens- og logaritmefunktioner
– opsparings- og gældsannuitet
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Flemming Clausen, Gert Schomacker, Jesper Tolnø: A1 GRUNDBOG GYLDENDALS GYMNASIEMATEMATIK, Gyldendals; sider: 18-22, 29-52, 70, 73-78, 112-113
-
Eksponentialfunktioner, modul 6.ggb
-
e, modul 9.ggb
-
Logistisk vækst, a c M, modul 10.ggb
-
Youtube-kanalen "Martin Sonnenborg"
-
Youtube-kanalen "Matematik Nørre G"
-
Playlist: Vækst
|
Omfang
|
Estimeret:
20,00 moduler
Dækker over:
25 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Trigonometri
Introduktion til trigonometri i retvinklede og vilkårlige trekanter. Fokus er mere på argumentation og bevisførelse end på at anvende formlerne. Eleverne udarbejder en videofremlæggelse i forløbet.
Faglige mål:
– operere med og redegøre for matematiske ræsonnementer og beviser samt de induktive og deduktive sider ved opbygningen af matematisk teori
– demonstrere viden om fagets metoder og identitet
– kommunikere aktivt i, med og om matematik i både mundtlig og skriftlig formidling
Supplerende stof:
– vægt på deduktive metoder og bevisførelse inden for udvalgte emner.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Vektorregning
Introduktion til vektorregning. Vi tager udgangspunkt i en koordinat-baseret tilgang til vektorer og ser på regning med vektorer, længde, vinkel mellem vektorer, prikprodukt, ortogonale vektorer, tværvektor, determinant, parallelle vektorer, vektorprojektion og areal af parallelogram udspændt af to vektorer.
Faglige mål:
– håndtere formler, kunne opstille og redegøre for symbolholdige beskrivelser af variabelsammenhænge og kunne anvende symbolholdigt sprog til at løse problemer med matematisk indhold
– opstille geometriske modeller og løse geometriske problemer baseret på en analytisk beskrivelse af geometriske figurer og flader i koordinatsystemer samt udnytte dette til at svare på teoretiske og praktiske spørgsmål
– anvende matematiske værktøjsprogrammer til eksperimenter og begrebsudvikling samt symbolbehandling og problemløsning
– operere med og redegøre for matematiske ræsonnementer og beviser samt de induktive og deduktive sider ved opbygningen af matematisk teori
– demonstrere viden om fagets metoder og identitet
– beherske mindstekrav omfattende grundlæggende matematiske færdigheder og kompetencer inden for kernestoffet
– kommunikere aktivt i, med og om matematik i både mundtlig og skriftlig formidling
Kernestof:
– vektorer i to dimensioner givet ved koordinatsæt, herunder skalarprodukt, determinant, projektion, vinkler, areal
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Andengradspolynomier
Andengradspolynomier. Betydning af a, b, c og d for grafens udseende. Rødder og toppunkt (uden bevis), faktorisering og andengradsregression.
Faglige mål:
– anvende matematiske værktøjsprogrammer til eksperimenter og begrebsudvikling samt symbolbehandling og problemløsning
– beherske mindstekrav omfattende grundlæggende matematiske færdigheder og kompetencer inden for kernestoffet
Kernestof:
– karakteristiske egenskaber ved polynomier
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
UNESCO-forløb
Kort forløb om mandatfordeling som led i skolens UNESCO-uge. Eleverne arbejder selv med forskellige metoder til mandatfordeling og to mål for uretfærdigheden.
Faglige mål:
– demonstrere viden om matematikanvendelse inden for udvalgte områder, herunder viden om anvendelse i behandling af en mere kompleks problemstilling
– kommunikere aktivt i, med og om matematik i både mundtlig og skriftlig formidling
Supplerende stof:
– bearbejdning af autentisk datamateriale
– begreber og metoder fra diskret matematik
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
Funktioner
Funktionsbegreber, intervaller og uligheder, monotoniforhold, regning med funktioner, sammensatte funktioner, omvendte funktioner, stykkevise funktioner og polynomier.
Faglige mål:
operationer
– håndtere formler, kunne opstille og redegøre for symbolholdige beskrivelser af variabelsammenhænge og kunne anvende symbolholdigt sprog til at løse problemer med matematisk indhold
– oversætte mellem de fire repræsentationsformer tabel, graf, formel og sproglig beskrivelse
– anvende matematiske værktøjsprogrammer til eksperimenter og begrebsudvikling samt symbolbehandling og problemløsning
– læse matematikfaglige tekster på engelsk samt, når det er muligt, på andre fremmedsprog.
Kernestof:
– absolut værdi
– funktionsbegrebet, sammensat funktion, stykkevist defineret funktion, invers funktion
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
Differentialregning
Første del af beviset er udelukkende teoretisk baseret, hvor eleverne introduceres til grænseværdi og vi beviser differentialkvotienterne for f(x)=k, f(x)=ax+b, f(x)=1/x og f(x)=kvadratrod(x). Dernæst bevises regnereglerne for at differentiere sum, differens og produkt, og vi ser på kædereglen (dog uden bevis). Desuden introduceres induktionsbeviser og differentiation af f(x)=x^n bevises med induktion. Eleverne udarbejder en videoaflevering, hvor de gennemgår et af beviserne.
Når værktøjerne er på plads regner vi opgaver med tangenter, monotoniforhold, optimeringsopgaver, og væksthastighed.
4 moduler i forløbet går til hhv. klimahandlingsdag, oplæg om digital dannelse fra IT-universitetet, 1. runde Georg Mohr og optakt til flerfagligt forløb i 2g (samarbejde mellem sprogfag og biotek/fysik).
Faglige mål:
– håndtere formler, kunne opstille og redegøre for symbolholdige beskrivelser af variabelsammenhænge og kunne anvende symbolholdigt sprog til at løse problemer med matematisk indhold
– anvende matematiske værktøjsprogrammer til eksperimenter og begrebsudvikling samt symbolbehandling og problemløsning
– operere med og redegøre for matematiske ræsonnementer og beviser samt de induktive og deduktive sider ved opbygningen af matematisk teori
– demonstrere viden om matematikanvendelse inden for udvalgte områder, herunder viden om anvendelse i behandling af en mere kompleks problemstilling
– demonstrere viden om fagets metoder og identitet
– beherske mindstekrav omfattende grundlæggende matematiske færdigheder og kompetencer inden for kernestoffet
– kommunikere aktivt i, med og om matematik i både mundtlig og skriftlig formidling
Kernestof:
– definition og fortolkning af differentialkvotient, herunder væksthastighed, afledet funktion for de elementære funktioner samt regnereglerne for differentiation af sum, differens og produkt af funktioner samt differentiation af sammensat funktion
– monotoniforhold, ekstrema og optimering samt sammenhængen mellem disse begreber og begrebet differentialkvotient
Supplerende stof:
– vægt på deduktive metoder og bevisførelse inden for udvalgte emner, herunder infinitesimalregning
– inddragelse og diskussion af videnskabsteoriske spørgsmål og matematiske metode
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
20,00 moduler
Dækker over:
28 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
Trigonometriske funktioner
Kort forløb om trigonometriske funktioner og harmoniske svingninger. Introduktion til radianer og begreber som amplitude, periode og faseforskydning.
Faglige mål:
– anvende matematiske værktøjsprogrammer til eksperimenter og begrebsudvikling samt symbolbehandling og problemløsning
Kernestof:
– trigonometriske funktioner
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
2 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
10
|
Integralregning
Forløb om integralregning. Vi ser på stamfunktioner og ubestemte integraler og på, hvordan man finder integrationskonstanten ud fra kendskab til et punkt eller en tangenthældning / væksthastighed. Desuden bestemte integraler, arealbestemmelse, rumfang af omdrejningslegemer og kurvelængder. Integration ved substitution i ubestemte og bestemte integraler.
Undervejs i forløbet et lille afbræk til differentialligninger i forbindelse med SRO i fagene biotek/matematik og fysik/matematik.
Faglige mål:
– håndtere formler, kunne opstille og redegøre for symbolholdige beskrivelser af variabelsammenhænge og kunne anvende symbolholdigt sprog til at løse problemer med matematisk indhold
– oversætte mellem de fire repræsentationsformer tabel, graf, formel og sproglig beskrivelse
– anvende forskellige fortolkninger af stamfunktionsbegrebet
– operere med og redegøre for matematiske ræsonnementer og beviser samt de induktive og deduktive sider ved opbygningen af matematisk teori
– demonstrere viden om matematikanvendelse inden for udvalgte områder, herunder viden om anvendelse i behandling af en mere kompleks problemstilling
– demonstrere viden om fagets metoder og identitet
– kommunikere aktivt i, med og om matematik i både mundtlig og skriftlig formidling
Kernestof:
– stamfunktion for de elementære funktioner, ubestemte og bestemte integraler, sammenhængen mellem areal og stamfunktion, regneregler for integration af sum og differens af funktioner samt af en funktion gange en konstant og integration ved substitution, anvendelser af integraler
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
16 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
11
|
SRO: Introduktion til differentialligninger
Introduktion til differentialligninger og begreberne fuldstændig og partikulær løsning. Vi gør prøve, ser på separable differentialligninger og beviser den fuldstændige løsning til differentialligningen y'=ky ved separation af de variable.
I deres SRO arbejder eleverne med opstilling af en differentialligningsmodel i hhv. biotek/matematik (om hydrolyse af acetylsalisylsyre) og fysik/matematik (om radioaktivt henfald).
Faglige mål:
– demonstrere viden om fagets metoder og identitet
– kommunikere aktivt i, med og om matematik i både mundtlig og skriftlig formidling
Kernestof:
– opstilling af simple differentialligninger
– principielle egenskaber ved matematiske modeller, matematisk modellering, herunder anvendelse af nogle af ovennævnte funktionstyper og kombinationer heraf, samt modellering med anvendelse af afledet funktion.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
12
|
Mundtlighed
Kort repetitionsforløb i slutningen af året med fokus på den mundtlige årsprøve. Vi ser bl.a. på eksempler på ukendte bilag.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
2 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
13
|
Vektorregning (del 2)
Linjens ligning og parameterfremstilling, skæring mellem linjer, vinkel mellem linjer, projektion af punkt på linje, dist-formlen, cirklens ligning, kvadratkomplettering, skæring mellem cirkel og linje og tangent til cirkel.
Faglige mål:
– opstille geometriske modeller og løse geometriske problemer baseret på en analytisk beskrivelse af geometriske figurer og flader i koordinatsystemer samt udnytte dette til at svare på teoretiske og praktiske spørgsmål
– operere med og redegøre for matematiske ræsonnementer og beviser samt de induktive og deduktive sider ved opbygningen af matematisk teori
– beherske mindstekrav omfattende grundlæggende matematiske færdigheder og kompetencer inden for kernestoffet
Kernestof:
– vektorer i to dimensioner, linje, cirkel, skæringer og afstandsberegninger samt anvendelser af vektorbaseret koordinatgeometri til opstilling og løsning af plangeometriske problemer, herunder trigonometriske problemer
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
14
|
Differentialligninger
Vi bygger videre på SRO-forløbet om differentialligninger, hvor vi så på fulstændig og partikulære løsninger, separable differentialligninger og beviste løsningsforlen til y'=k*y ved separation af de variable.
Vi beviser løsningsformlerne for y'=b-ay (ved snedig substitution), logistisk vækst (kun entydighed) og y'+a(x)*y=b(x) (eksistens og entydighed). Væksthastighed, tangenter til løsningskurver, linjeelementer, hældningsfelter, osv. behandles. Opstilling af simple differentialligninger ud fra en sproglig beskrivelse. Fokus på bevisførelse og argumentation.
Sidst i forløbet arbejdes med en differentialligningsmodel for indtagelse og nedbrydelse af medicin.
Faglige mål:
– håndtere formler, kunne opstille og redegøre for symbolholdige beskrivelser af variabelsammenhænge og kunne anvende symbolholdigt sprog til at løse problemer med matematisk indhold
– forskellige metoder til løsning af differentialligninger
– anvende funktionsudtryk og udtryk for afledede funktioner i opstilling af matematiske modeller på baggrund af datamateriale eller viden fra andre fagområder, kunne analysere givne matematiske modeller, foretage simuleringer samt fremskrivninger og forholde sig reflekterende til idealiseringer og rækkevidde af modeller
– håndtere formler, kunne opstille og redegøre for symbolholdige beskrivelser af variabelsammenhænge og kunne anvende symbolholdigt sprog til at løse problemer med matematisk indhold
– operere med og redegøre for matematiske ræsonnementer og beviser samt de induktive og deduktive sider ved opbygningen af matematisk teori
– demonstrere viden om fagets metoder og identitet
– beherske mindstekrav omfattende grundlæggende matematiske færdigheder og kompetencer inden for kernestoffet
– kommunikere aktivt i, med og om matematik i både mundtlig og skriftlig formidling
Kernestof:
– lineære og separable differentialligninger af første orden, herunder den logistiske differentialligning, kvalitativ analyse af differentialligninger samt opstilling af simple differentialligninger
Supplerende stof:
– vægt på deduktive metoder og bevisførelse inden for udvalgte emner, herunder infinitesimalregning
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
16 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
15
|
Vektorfunktioner
Som opvarmning til SRP og det selvlæste emne sidst på året arbejdes selvstændigt med forløbet om vektorfunktioner. Eleverne tager udgangspunkt i forberedelsesmaterialet fra netforsøget 2019 om netop vektorfunktioner. Fælles opsamling påforløbet efter det selvstændige arbejde, som står på i 4 moduler.
Vektorfunktioner, banekurver, differentiation, skæring med akserne, dobbeltpunkter, tangenter (herunder lodrette og vandrette tangenter), hastighedsvektor, accelerationsvektor, cirklens parameterfremstilling og længden af en parameterkurve. Det sidste bevises med henblik på den mundtlige eksamen.
Faglige mål:
– håndtere formler, kunne opstille og redegøre for symbolholdige beskrivelser af variabelsammenhænge og kunne anvende symbolholdigt sprog til at løse problemer med matematisk indhold
– oversætte mellem de fire repræsentationsformer tabel, graf, formel og sproglig beskrivelse
– problemløsning med anvendelse af vektorfunktioner
Kernestof:
– vektorfunktioner, grafisk forløb af banekurver, herunder tangentbestemmelse, samt anvendelser af vektorfunktioner
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
16
|
Funktioner af to variable
Funktioner af to variable. Snitfunktioner, niveaukurver, partielle afledede, gradient, tangentplaner og stationære punkter.
Faglige mål:
– håndtere formler, kunne opstille og redegøre for symbolholdige beskrivelser af variabelsammenhænge og kunne anvende symbolholdigt sprog til at løse problemer med matematisk indhold
– problemløsning med anvendelse af vektorfunktioner og funktioner af to variable
– anvende matematiske værktøjsprogrammer til eksperimenter og begrebsudvikling samt symbolbehandling og problemløsning
Kernestof:
– funktioner af to variable, partielle afledede og grafisk forløb, herunder niveaukurver
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
17
|
Statistik og sandsynlighedsregning
Introduktion til statistik og sandsynlighedsregning. Kombinatorik. Stokastisk variabel. Binomialforsøg, binomialsandsynligheder, binomialtests (både enkelt- og dobbelsidede). Normalfordeling og hvordan sandsynligheder for en normalfordelt stokastisk variabel kan bestemmes med integraler. Residualer, residualplot, residualspredning og test for normalfordeling af data, inkl. residualer. Stikprøveusikkerhed og konfidensinterval for hældningen. Sidst i forløbet ser vi på sammenhængen mellem lineær regression og funktioner af to variable, hvor a og b er de uafhængige variable og bestemmes ved at finde lokalt minimum.
Faglige mål:
– håndtere formler, kunne opstille og redegøre for symbolholdige beskrivelser af variabelsammenhænge og kunne anvende symbolholdigt sprog til at løse problemer med matematisk indhold
– anvende statistiske og sandsynlighedsteoretiske modeller til beskrivelse af data fra andre fagområder, foretage simuleringer, gennemføre hypotesetest, bestemme konfidensintervaller, kunne stille spørgsmål ud fra modeller, have blik for hvilke svar,
der kan forventes, samt være i stand til at formulere konklusioner i et klart sprog
– anvende matematiske værktøjsprogrammer til eksperimenter og begrebsudvikling samt symbolbehandling og problemløsning
– operere med og redegøre for matematiske ræsonnementer og beviser samt de induktive og deduktive sider ved opbygningen af matematisk teori
– demonstrere viden om fagets metoder og identitet
– kommunikere aktivt i, med og om matematik i både mundtlig og skriftlig formidling
Kernestof:
– statistiske metoder til håndtering af diskret og grupperet datamateriale, grafisk præsentation af statistisk materiale, stikprøve og empiriske statistiske deskriptorer
– kombinatorik, grundlæggende sandsynlighedsregning, sandsynlighedsfelt og stokastisk variabel, binomialfordeling og normalfordeling, konfidensintervaller, hypotesetest i binomialfordelingen
Supplerende stof:
– simulering af nulhypotese
– begreber og metoder fra diskret matematik
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
20,00 moduler
Dækker over:
17 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
18
|
Betinget sandsynlighed
Arbejde med forberedelsesmaterialet om betinget sandsynlighed under vejledning.
Faglige mål:
– være i stand til at formulere konklusioner i et klart sprog
– anvende matematiske værktøjsprogrammer til eksperimenter og begrebsudvikling samt symbolbehandling og problemløsning
Kernestof:
–
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
19
|
Matematikhistorisk forløb
Kort historisk forløb med videnskabsteoretiske perspektiver. Vi tager udgangspunkt i tre artikler fra UD OG SE.
Faglige mål:
– demonstrere viden om matematikkens udvikling i samspil med den historiske, videnskabelige og kulturelle udvikling
– demonstrere viden om fagets metoder og identitet
Kernestof:
–
Supplerende stof:
– matematikhistorisk perspektiv
– inddragelse og diskussion af videnskabsteoriske spørgsmål og matematiske metode
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
20
|
Repetition
Repetitionsforløb. Undervejs afsættes 15 minutter til hver elev, som bruges på enten at fremlægge et eksamensspørgsmål på tavlen eller træne faglig dialog. Desuden taler vi eksamenspraktik og ser på eksempler på bilag.
Kernestof:
– kommunikere aktivt i, med og om matematik i både mundtlig og skriftlig formidling
Faglige mål:
–
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/21/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d51767667349",
"T": "/lectio/21/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d51767667349",
"H": "/lectio/21/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d51767667349"
}