Holdet 2022 SA d - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Nørre Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Anja Dupont, Michala Elizabeth Collins
Hold 2022 SA d (1d SA, 2d SA, 3d SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Dansk politik I: Folketingsvalg og demokrati
Titel 2 Soc I:Socialisering og identitet i det senmoderne
Titel 3 Velfærdstatens udfordringer og fremtid
Titel 4 Økonomi 1
Titel 5 Demokrati, magt og menneskerettigheder
Titel 6 Arbejdsmarkedet
Titel 7 Økonomi 2
Titel 8 EU - valg og udfordringer
Titel 9 Soc2Identitet og skillelinjer i det danske samfund
Titel 10 International Politik
Titel 11 Valg i USA
Titel 12 Dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik
Titel 13 Globalisering
Titel 14 Dansk politik II: Hvad er der sket siden valget
Titel 15 Forløb#15

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Dansk politik I: Folketingsvalg og demokrati

Med udgangspunkt i det aktuelle Folketingsvalg - og som opfølgning på grundforløbet om ideologier og ulighed - undersøger vi det danske demokrati og politiske system. Vi ser på meningsmålinger og valgresultat og følger regeringsdannelsesprocessen fra valg over dronningerunde.....

Centrale begreber:
Den parlamentariske styringskæde
(negativ) parlamentarisme
Mindretalsregering
Repræsentativt og direkte demokrati
Forholdstalsvalg
Magtens tredeling
Lovgivende magt
Udøvende magt
Værdipolitik
Fordelingspolitik
Støtteparti
Oppositionsparti
Regeringsparti
Flertalsvalg i enkeltmandskredse
Mandater
Klasseparti
Catch-all parti
issue-voting
kernevægler
marginalvælger
medianvælger
nærhed- og retningsmodel
Molins model
Downs model
Vælgervandringer

Anvendt materiale.

Afsnit og værdipolitik samt vælger- og partiadfærd fra 'Temaer til samfundsfag'

Uddrag af debatten i Publicistklubben d. 2/11 sendt på dr.dk

https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/valgdeltagelsen-var-den-laveste-i-mere-end-30-aar-der-er-grund-til

https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/er-du-rusten-i-demokratiets-spilleregler-saadan-foregaar-et

valgvideo fra DF:
https://twitter.com/DanskDf1995/status/1571016318438248448?s=20&t=lv0UjsXhLXNYYfw0TCuhBg

https://www.dr.dk/stories/1288510966/har-en-bred-regering-nogen-gang-paa-jord/

https://www.dr.dk/nyheder/politik/cordsens-analyse-her-er-de-fire-mest-sandsynlige-regeringer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Soc I:Socialisering og identitet i det senmoderne

Centrale begreber i forløbet:
Socialisering
Uformelle og formelle normer
Roller
Sociale sanktioner
Primær socialisering
Sekundær socialisering
Tertiær socialisering
--
Identitet
- den bestemte anden og den generaliserede anden (George Herbert Mead)
- jeg'et og mig'et (George Herbert Mead)
--
Det traditionelle samfund
- myren
- Gemeinschaft og Gesellschaft (Tönnies)
--
Industrisamfundet
- sneglen
- Storbyen og det åndelige liv (Simmel)
--
Det senmoderne samfund
- kamæleonen

-
ANTHONY GIDDENS:
- Valgmuligheder
- Aftraditionalisering
- Adskillelse af tid og rum
- Udlejringsmekanisme
- Ekspertsystem
- Eventfællesskab
- Refleksivitet
- Ontologisk usikkerhed
THOMAS ZIEHE:
- Kulturel frisættelse
- Formbarhed
- Individualisering
- Subjektivisering
- Stødpudezoner
- Potensering
- Emblematisering
RICHARD SENNETT:
- Det fleksible arbejdsliv
- Fleksibilitetens dominans
HARTMUT ROSA:
- fremmedgørelse
- hamsterhjulet
- konkurrencelogikken
- social kappestrid
- Tre former for acceleration:
   - den teknologiske acceleration
   - acceleration af social forandring
   - acceleration af livstempoet
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Velfærdstatens udfordringer og fremtid

Formål med forløbet: At kende til forskellige velfærdsmodeller og deres opgavefordeling mellem stat, marked og civilsamfund, at forstå hvordan den danske model er under pres og diskutere løsninger på denne problematik.

Vi indleder forløbet med at repetere viden om ideologierne – og deres syn på stat, marked og civilsamfund og individ. Herefter undersøger vi presset på velfærdsstaten og i et projektarbejde undersøges og diskuteres mulige løsninger. Projektarbejdet afsluttes både med en mundtlig fremlæggelse og et skriftligt notat (til statsministeren). Vi har særligt fokus på brugerbetaling og velfærdsværnepligt samt fokus på at holdning til løsningerne afhænger af ideologi.

Anvendt materiale:
Samf på B: kap. 5.2, 5.3, 5.4
partifilm om velfærdsstaten fra Luk samfundet op
TV-dokumentar: Velfærd fra vugge til grav: Fra udvikling til udfordring
Spar op til alderdommen, 5. december 2018 Fyens Stiftstidende
Velfærdsværnepligt skal hjælpe os til at genfinde fællesskabet, Information 11.03.11
Frivillige kan ikke erstatte det offentlige, men...,  Stiften 171215
Solidaritet over skatten - næstekærlighed sat i system,  Stiften 041215
Velfærd: Mere brugerbetaling er ikke velfærdssamfundets redningskrans Fyens Stiftstidende 061218
Regeringsgrundlag: Ansvar for Danmark, Regeringen 14.12.22

Andet: Besøg hos AE og CEPOS

Begreber:
Liberalisme, konservatisme, socialisme, socialdemokratisme, socialliberalisme, socialkonservatisme, frihedsbegreber, organismetanke,  den liberale, den konservative og den universelle velfærdsmodel, interne og eksterne klemmer, individualisering, demografi, krævementalitet, rettighedstænkning, ældrebyrde, integrationsbyrde, omkostningsklemme, globalisering, outsourcing, brain drain, konkurrencestaten, brugerbetaling, udlicitering, privatisering, velfærdsværnepligt, adfærdsregulering, arbejdsudbud, indkomstregulerede ydelser, Lafferkurven

Faglige mål:
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
̶ undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
̶ forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere
̶ påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
̶ analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

Kernestof:
Politik
̶ politiske ideologier, skillelinjer,
rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
Økonomi
velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
̶ globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Økonomi 1

Introduktion til økonomiske mål og sammenhænge med fokus på den aktuelle økonomiske situation i Danmar. Vii ser på den økonomiske udvikling i Danmark fra 2017-2022  - og kommer hermed ind på Corona og krigs påvirkning. Desuden øves lineær regression, hypoteser samt undersøgelsesopgave

Anvendt materiale:
Samf på B kap. 7.0-7.3 (s.214-235)
Klog på sprog - Pas på pengene. Podcast fra DR, 310323
'Økonomi for dummies' om arbejdsmarkedet
aktuelle tal for BNP, beskæftigelse, offentlig saldo, udenrigshandel og inflation

Begreber:
markedsøkonomi, blandingsøkonomi, planøkonomi, markedsmekanisme, udbud og efterspørgsel, markedsligevægt, freerider-problematik, konjunkturer (høj og lav), økonomisk vækst, produktivitet, de samfundsøkonomiske mål (vækst, bæredygtig udvikling, lav arbejdsløshed/høj beskæftigelse, balance på offentlige finanser, lige fordeling af velstand, stabil inflation, balance på betalingsbalancen) konjunkturarbejsløshed, strukturarbejdsløshed, friktionsarbejdsløshed, sæsonarbejdsløshed, gini-koefficient, Lorenz-kurve, flaskehalsproblemer, demand-pull, cost-push, løn-pris-spiral, de løbende poster.

Faglige mål:
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger

̶ påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler

̶ analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

Økonomi ̶

̶ det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Demokrati, magt og menneskerettigheder

Med udgangspunkt i den aktuelle debat om Koranafbrændinger og ytringsfrihed skal vi undersøge, hvad demokrati, magt og menneskerettigheder har med hinanden at gøre. Forløbet indgår også i skolens UNESCO-uge. Vi følger udviklingen i udformningen af en lov mod koranafbrændinger.
Vi vil også undersøge og diskutere mediernes rolle (og magt) i et demokratisk samfund (herunder betydningen af sociale medier), med- og modborgerskab samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund.


Begreber:
Menneskerettigheder, civile og politiske rettigheder, økonomiske,  sociale og kulturelle rettigheder,  solidariske rettigheder, universalisme, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, blasfemiparagraf, direkte og indirekte demokrati, konkurrence demokrati, repræsentativt demokrati, deliberativt demokrati, Hal Koch  Alf Ross, J. Håbermas, lovgivende, udøvende og dømmende magt, direkte magt, indirekte magt, bevidsthedskontrollerende magt, diskursiv magt institutionel/strukturel magt, diskurs, hegemoni, pluralistisk magtopfattelse, elitistisk magtopfattelse, retssystemet (retssikkerhed, retten til retfærdig  rettergang, varetægtsfængsling, grundlovsforhør, uskyldighedsformodning), fjerde statsmagt, kanyleteori, opinionslederteori, markedsteori, medialisering, forenkling, intensivering, polarisering, personificering, konkretisering, den politiske dagsorden, spin (defensivt, offensivt, reaktivt, proaktivt), priming, framing, Goffman, Meyrowitz, frontstage, backstage, middel region, indtryksstyring, face, lovgivningsprocessen og dens faser, høring.

Anvendt materiale:
Samf på B
Diverse indslag fra DR-nyhederne om koranafbrændinger og politiske reaktioner herpå
Globalis tema om menneskerettigheder: https://www.globalis.dk/tema/menneskerettigheder/menneskerettigheder
Cases fra Institut for menneskerettigheder om ytringsfrihed og racismeparagraf
Afsnit fra Faktalink og Danmarks forhold til menneskerettigheder samt kritik af menneskerettighederne.
Uddrag fra Politikbogen om Koch, Ross og Habermas
Uddrag fra Luk samfundet op om medborgerskab, rettigheder og pligter
Freedomhouse.org
Materiale fra De danske domstole (din ret) om magtens tredeling
Brøndum og Hansen: 'Luk samfundet op' kap. 7.4 (Kampen om den politiske dagsorden)
uddrag af kap. 8.4 i Sociologiens kernestof om selvrepræsentation på sociale medier
Hver ellevte dansker læser primært nyheder på sociale medier, Danmarks statistik 22.05.2019
De nye medier overhaler de gamle, DR.dk

https://journalistforbundet.dk/nyhed/politikere-pa-sociale-medier-en-fordel-eller-en-fare

https://www.altinget.dk/artikel/mette-frederiksens-instagram-det-er-som-ude-og-hjemme-paa-speed

https://politiken.dk/indland/art8542289/%C2%BBUh-det-overrasker-mig%C2%AB-udbr%C3%B8d-Venstres-gruppeformand-da-han-tjekkede-sit-forbrug-af-sociale-medier

https://kforum.dk/article183731k.ece: Mediernes game frame har vundet

https://www.berlingske.dk/kommentatorer/den-doeende-vagthund

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
-  analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer
- med anvendelse af fagets terminologi på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund,
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Arbejdsmarkedet

Med udgangspunkt i den aktuelle debat om at danskerne skal arbejde mere - og med regeringens udspil om mere i løn til fire udvalgte faggrupper, undersøger vi det danske arbejdsmarked og dets udfordringer. I hvilken grad er den danske model under pres. Hvilke fordele og ulemper er der ved den danske model. Forløbet afsluttes med et lille projekt om køn og ligestilling på arbejdsmarkedet. Her arbejdes i grupper med selvvalgte problemformuleringer og materiale.

Begreber
Arbejdsstyrke, erhvervsfrekvens, beskæftigelsesfrekvens, bruttoledighed, nettoledighed, AKU-ledighed, årsager til arbejdsløshed: konjunktur, struktur, friktion, sæson, Den danske model, trepartsforhandlinger, arbejdsmarkedets parter, overenskomst, strejkeret, organisationsgrad, normallønsystemet, minimallønsystemet, mindstebetalingssystemet, hovedorganisationer, strejke, lockout, Septemberforliget, minimumsløn, fredspligt, overenskomststridig, solidaritet, gule fagforeninger, Strukturpolitik, flexicurity, kompensationsgrad, aktiv arbejdsmarkedspolitik, arbejdsmarkedspolitiske instrumenter, opkvalificeringsstrategi, stramningsstrategi, arbejdsudbud, lafferkurve, indkomst- og substitutionseffekt, progressiv beskatning, degressiv beskatning, proportional beskatning, globalisering, interdependens, outsourcing, international arbejdsdeling, produktivitet, konkurrenceevne (pris og kvalitet), globaliserings optimister, globaliserings pessimister, social dumping, arbejdskraftens fri bevægelighed.
I forbindelse med projektarbejdet gives en kort introduktion til: køn som social konstruktion, biologisk determinisme, patriarkat, glasloft, samt mål - og midler i ligestillingspolitikken.

Anvendt materiale:
Graves Sørensen: Økonomiens kernestof kap. 8.1, 8.2, 8.3 og uddrag af 8.4, 8.5, 10.2

Samf på B 262-267 om globalisering

https://www.eu.dk/undervisning/ungdomsuddannelser/over_graensen/social-dumping#7FF2D6BCDAD64D419FE6B3565FE07FE7

https://www.dr.dk/nyheder/indland/ulighed-i-samfundet-alle-kvinder-opfordres-til-samle-sig-eller-holde-fri

https://www.detdanskearbejdsmarked.dk/udfordringer-for-den-danske-model/

https://nyheder.tv2.dk/business/2023-09-25-her-er-alt-du-skal-vide-om-trepartsforhandlingerne

Figurer fra bogen 'Køn og ligestilling' af Anna Storr-Hansen, Columbus 2017

Like a girl:: https://www.youtube.com/watch?v=5yLXrWLvwAo
Gender roles https://www.youtube.com/watch?v=G3Aweo-74kY

Skriftlig undersøgelsesopgave om organisering på det danske arbejdsmarked.

Faglige mål  
-anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
-  analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer

Kernestof
Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Politik
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
Økonomi
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
Metode
- komparativ metode og casestudier




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Økonomi 2

Vi fortsætter med introduktion til grundlæggende økonomiske begreber og økonomiske politikker og bevæger os mod særligt fokus på bæredygtighed og klima, som vi (i samarbejde med matematik) skal arbejde med i SRO.

Formål med forløbet:
At kunne forstå, analysere og deltage i den aktuelle debat om Danmarks økonomiske situation med brug af faglig viden og metoder. Dette forudsætter bl.a. kendskab til og forståelse af den aktuelle økonomiske situation, samfundsøkonomiske mål, det økonomiske kredsløb, økonomiske politikker (og skoler) og deres anvendelse samt forholdet mellem stat og marked.
På et fagligt grundlag at kunne diskutere, hvornår hvilke indgreb er hensigtsmæssige (hvilke konsekvenser, fordele og ulemper). At kunne diskutere i hvilken grad Danmark har økonomisk handlefrihed og i hvilken grad staten kan og skal gribe ind i markedet.


Problemformulering til SRO:
I hvilket omfang er afgifter et brugbart middel til at nedbringe CO2 udledningen?
1.Gør rede for begrebet priselasticitet, samt forklar sammenhængen mellem kurverne for udbud og efterspørgsel.
2.Hvordan påvirker en afgift på flyrejser/rødt kød/benzin/biler* efterspørgslen?
3.I hvilket omfang er afgifter et godt middel til at reducere CO2 (og negative eksternaliteter) og opnå en grøn omstilling?
I diskussionen skal du både inddrage dine resultater fra sp. 2 (afgiftens størrelse f.eks.) og forskellige økonomiske og politiske argumenter i forhold til de bedste måder at reducere negative eksternaliteter.


Væsentlige begreber
Økonomiske mål - og målkonflikter
Konjunkturer
Økonomisk kredsløb
Markedsøkonomi og markedsmekanismen
Planøkonomi
Blandingsøkonomi:
-Styrker og svagheder ved ovenstående:
Forsyningsbalancen: Y+M=C+I+X:
Forkert medicin (forkert finanspolitik i forhold til konjunkturerne):
Stød
Multiplikatoreffekten:
Opsparingsparadokset:
Den automatiske budgetreaktion
Keynesianisme og monetarisme
Naturlig arbejdsløshed
inflation og deflation
Omkostningsinflation
Efterspørgselsinflation
inflationær fortrængning
stagflation
monetaristisk teori
ekspansiv og kontraktiv finanspolitik
ekspansiv og kontraktiv pengepolitik
Fastkurspolitik (og ’den umulige trekant’)
Flydende kurser
Stabilitets- og Vækstpagten – budgetunderskud, statsgæld, strukturel saldo
Markedsfejl
Negative og positive produktions- og forbrugseksternaliteter
Goder: rivaliserende, ekskluderende, fælles, billet, offentlig, privat, merit og demerit
Producentoverskud, forbrugeroverskud, dødvægtsstab
Priselasticitet
Parisaftalen
Socialistiske og borgerlig-liberale holdninger til klimaforandringer og klimapolitik
klimaskeptikere
Doughnut-modellen
Miljø- og klimapolitiske instrumenter: afgifter, kvoter, forbud, påbud, kampagner, standarder, tilskud

Klimaforandringer i sociologisk perspektiv:
Giddens’ tre reaktionsformer, Giddens’ paradoks, Rational choice teoretiske forklaringer, Habituelle forklaringer, Interpersonlige forklaringer (’flertalsmisforståelse’ og ’normativ social påvirkning’, Identitetsmæssige forklaringer
valutapolitik: devaluering og revaluering
ERM2-samarbejde
konkurrenceevne: priskonkurrenceevne (produktivitet, løn og valuta)
strukturel konkurrenceevne - Porters diamant

Anvendt materiale
Jacob Graves Sørensen: Økonomiens kernestof kap. 3.2, 3.3, 4.2, 4.3, 6.4, 6.5, 9.3, 12.1, 12.2, 12.3,, 13.1, 13.4, 13.5, 13. 6, 14.2, 14.3, 14.5

Henrik Kureer: ØkonomiNU kap. 14.3 og 14.4 om Porters diamant og social kapital

Lene Nibuhr Andersen og Jakob Sinding Skött: Økonomibogen s.41-47 (om priselasticitet) samt uddrag af kap. 4.2,4.3,4.4 og 4.7 (om eksternaliteter og goder)

Andreas Ross Kirk: Skat og incitamenter s. 4-8, CEPOS

Økonomi for dummies om multiplikatoreffekt, BNP, inflation og deflation
Pengenes herrer afsnit 1 om Keynes, DR2, 28.10.2013
Vismændene: Regeringen må stramme op, ellers koger dansk økonomi over, Politiken 10.10.23
Økonomer er enige: Dansk økonomi styrer uden om krise - men der er et X i ligningen., 12. december 2023 Jyllands-Posten af DANIEL SKINBJERG

Michael Helt Knudsen og Morten Hasselbach Klimaforandringer i et sociologisk perspektiv – et undervisningsforløb, Samfundsfagsnyt  september 2020
https://noah.dk/nyheder/hoeringssvar-vedroerende-forslag-til-lov-om-klima

Faglige mål:
-anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
-  analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer
- med anvendelse af fagets terminologi på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
Sociologi:
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
Økonomi
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
Metode
- systematisk behandling af forskellige typer data

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 EU - valg og udfordringer

Med udgangspunkt i det kommende valg til Europarlamentet, ser vi på EU's historie, opbygning og institutioner. Vi undersøger og diskuterer de aktuelle udfordringer angående migration, sikkerhed og klima. Hvordan ser de politiske partier og de europæiske vælgere på disse spørgsmål, og hvilken betydning vil de få for det kommende valg - og hvilken betydning vil sammensætningen af parlamentet have for håndteringen af disse spørgsmål og EU's udvikling.
Udgangspunktet er også den store fremgang de højrenationale kandidater ser ud til at få ved valget.
Vi ser også på de danske kandidater, deres holdninger og deres europæiske partier.

Film: EU i en krisetid, 2023
EU på kryds og tværs s. 50-59 om grupperne i parlamentet, s. 155-163 om EU's asyl og migrationspolitik, 71-176 om miljø og klima
EU-oplysningen om:
Kommissionen, EU's historie, Ministerrådet, EU-parlamentet, Det europæiske råd og EU-domstolen, Europaudvalget
Lars Frederiksen: EU's udfordringer s. 73-78, 80-82, 84-85 om føderalisme, neo-funktionalisme, intergovernmetalisme og MLG

https://www.consilium.europa.eu/da/infographics/migration-flows-to-europe/#0

https://www.altinget.dk/eu/artikel/enhedslisten-eus-nye-flygtningepagt-er-en-alvorlig-indskraenkning-af-retten-til-asyl

A crisis of one’s own: The politics of trauma in Europe’s election year, Policy Brief 17 January 2024
https://ecfr.eu/publication/a-crisis-of-ones-own-the-politics-of-trauma-in-europes-election-year/

EU vil styrke grænser og sende flere hjem, 21. december 2023 Avisen Danmark

https://www.theguardian.com/world/2024/jan/17/crises-have-split-european-voters-into-five-tribes-survey-suggests

https://thinkeuropa.dk/meningsmaaling/2023-11-ny-maaling-klimaet-er-igen-det-vigtigste-emne-for-danskerne-til-naeste

https://ecfr.eu/publication/a-crisis-of-ones-own-the-politics-of-trauma-in-europes-election-year/

https://neighbourhood-enlargement.ec.europa.eu/news/speech-president-von-der-leyen-european-parliament-plenary-need-unwavering-eu-support-ukraine-after-2024-02-06_en

https://www.theguardian.com/world/2023/dec/24/eu-foreign-policy-chief-fears-rightwing-surge-in-june-elections

https://www.ifw-kiel.de/topics/war-against-ukraine/ukraine-support-tracker/

https://www.dr.dk/nyheder/udland/eu/her-er-lovgivningen-der-goer-de-europaeiske-landmaend-rasende

https://www.altinget.dk/artikel/landbruget-skal-betale-svarer-udvalgets-co2-afgift-ellers-gaar-regningen-igen-til-industrien

https://www.corporateknights.com/category-circular-economy/europes-bid-ban-single-use-packaging-cranks-up-fast-food-lobby-mcdonalds/

https://ecfr.eu/publication/a-sharp-right-turn-a-forecast-for-the-2024-european-parliament-elections/

Begreber:
lovgivende, udøvende og dømmende magt, Ministerrådet, Det europæiske råd, Europaparlamentet, Europaudvalget (i DK) integration i bredden og i dybden, afgivelse af suverænitet, overstatsligt og mellemstatsligt samarbejde, forordning, direktiv, føderalisme, neofunktionalisme, intergovernmenatlisme, multilevel governance, spill-over

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser

- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre

- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser

- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler

Kernestof
Politik
-politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
-magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
-politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

International politik
-aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Soc2Identitet og skillelinjer i det danske samfund

Vi repeterer viden og begreber fra 1g om sociologi - herunder identitetsdannelse og vilkårene for unge i et senmoderne samfund.
Vi supplerer med nye vinkler på stoffet ved at se på social arv, køn og integration. Samtidig øver vi de skriftlige genrer og fokus på aktør, struktur og metodiske fordele og ulemper.
Formålet med forløbet er på at fagligt grundlag at kunne undersøge og diskutere sociologiske forklaringer på skillelinjer i det danske samfund.

Begreber:
Social rolle, Formel norm, Uformel norm, Sanktion, Social rolle, Rollekonflikt, Internalisering, Socialisering, Dobbeltsocialisering, Den funktionstømte familie, Systemafhængighed, Teamfamilien, Svingdørsfamilien, Socialt akvarium, den patriarkalske familietype, Primære socialisering, Sekundære socialisering, Referencegrupper, Den tertiære socialisering, Det traditionelle samfund, Det industrielle (moderne) samfund, Normstyret, Urbanisering, Ansigtsløse relationer, Indrestyret, Gruppestyret, Det senmoderne samfund, Valgmuligheder, Aftraditionalisering, Adskillelse af tid og rum. Udlejringsmekanisme, Ekspertsystem, Eventfællesskab, Refleksivitet, Ontologisk usikkerhed, Mangfoldighed, Ambivalens, Kulturel frisættelse, Formbarhed, Individualisering, Subjektivisering, Stødpudezoner, Potensering, Emblematisering, Højhastighedssamfundet, Hamsterhjul, Fremmedgørelse, Nødvendighedsdiskurs, Konkurrencelogik, Social kappestrid, Netværksindividet, Zapperkultur, Sociale arenaer, Alene sammen, Kommunikativt-styret, Rolletagning, Selvet, Social konstruktion, Face, Indtryksstyring, Backstage, Frontstage, kønsnormer, Hochschilds kønsideologier, biologisk køn, socialt køn, konstrueret køn, Judith Butler, performativt køn, queer-teori, Honneths teori om anderkendelse i privat, retslig og solidarisk sfære, overlevelsesværdier og selvudfoldelsesværdier, integration, assimilation, segregation, polarisering, jeg-kultur, vi-kultur, social arv, mønsterbryder, habitus, kapitaler, felt, Pierre Bourdieu, livsstil, doxa, symbolsk vold, stigmatisering,

Anvendt materiale:
Samf på B
Sociologiens kernestof: 160-174, 178-184, 50-51, 194-205
'Her er de fem positioner, du kan indtage i ligestillingsdebatten', Information 7. marts 2020
”Interview: Debatten om ikkevestlige indvandrere er helt på månen. Vi står jo med en integrationssucces” Politiken 19. januar 2019 (Uddrag)
”Modsvar: Udviklingen går alt for langsomt, til at vi kan betegne integrationen som en succes” Politiken 19. januar 2029
”Ny lov tvinger børn i vuggestue - symbolpolitik, siger BUPL”, TV2.dk 1. juli 2019
“Kan 37 timers arbejdspligt løse historisk beskæftigelses-dilemma?”
Kilde: Kristeligt Dagblad | 26.04.2023
Statistik – Beskæftigelsesfrekvenser for 16-64-årige kvinder
Kilde: Indvandrere i Danmark 2022 s. 43 | Danmarks Statistik | December 2022
Statistik – Beskæftigelsesfrekvenser for 16-64-årige mænd
Kilde: Indvandrere i Danmark 2022 s. 42 | Danmarks Statistik | December 2022
Podcast: Genstart: Klassen forfølger dig (interview med Glenn Bech)
Klimaforandringer i et sociologisk perspektiv, Samfundsfagsnyt september 2020

Faglige mål:
-anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
-  analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer
- med anvendelse af fagets terminologi på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- kvalitativ og kvantitativ metode
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 International Politik

Formål med forløbet: At kende til og kunne anvende teorier og begreber om magt og international politik til at undersøge og diskutere aktuelle internationale udfordringer, konflikter og udviklingstendenser - herunder aktuelle forandringer i verdensordenen, og stormagternes interesser heri.

Begreber:
Realisme, anarki, neorealisme, polstruktur, unipolær, bipolær, mulitpolær, balancering, bandwagoning, buck passing, sikkerhedsdilemma, liberalisme, relative og absolutte ressourcer, interdependens, nulssumsspil, plussumsspil, sikkerhedsstigen, den kommercielle fredstese, den demokratiske fredstese, IGO'er, NGO'er, MSN'er, Magt: direkte, indirekte, hård, blød, klog, ressourcemagt, institutionel magt, strukturel magt,  Konstruktivismen, italesættelse, framing, perception, Wendts model af interaktionsprocessen mellem stater, Københavnerskolen, sikkerhedsliggørelse, den sikkerhedsliggørende aktør, reference objekt
Huntington: civilisationernes sammenstød, medlemsstater, kløvede stater, splittede stater, Francis Fukuyama: the end of history
Multiordensverden (Tine Flockhart)

Det snævre (militære trusler) og det brede sikkerhedsbegreb (politisk, økonomisk, samfundsmæssig, miljø), krige - gamle (interstatslige) og nye (intrastatslige/borgerkrige, cyberkrige). Asymmetrisk krig, guerillakrig.

FN, Sikkerhedsrådet, Generalforsamlingen, vetoret, sikkerhedspolitiske, princippolitiske og økonomiske mål, Responsibility to Protect', NATO, kollektiv sikkerhed, Musketér-eden.

Anvendt materiale:
International politiks kernestof:
Kapitel 1 (afsnit 1.1 - 1.5).
Kapitel 3 (afsnit 4.1 - 4.5).
Kapitel 5 (afsnit 5.1 - 5.2.1).
Kapitel 2 (afsnit 2.1 - 2.9).

IP-bogen: Afsnit 4.4 om magt og om Københavnerskolen
International PolitikNU: Afsnit 2.4 om Konstruktivisme

TED-talk med Joseph Nye om smart power og global power shifts
https://www.ted.com/talks/joseph_nye_global_power_shifts/transcript?subtitle=en

Ole Wæver: Securitisation theory - International Relations (3/7), https://www.youtube.com/watch?v=wQ07tWOzE_c

Podcast: Verden ifølge Gram: ”FN på kunstigt åndedræt”, dr.dk, 25.09.24
https://www.dr.dk/lyd/p1/verden-ifoelge-gram/verden-ifoelge-gram-2024/verden-ifoelge-gram-fn-paa-kunstigt-aandedraet-11802432393

DR explainer: 'Er FN blevet ubrugeligt?', DRP3
https://www.youtube.com/watch?v=sLtuqhH1FuE

Deadline: Interview med John Mearsheimer. Tid: 19:45-23:06. Kan tilgås via CFU: "Deadline ( 14.04. 2018 )."
https://mitcfu.dk/mm/player/Default7.aspx?booking=4207330

DR explainer: "Derfor er Putin ligeglad med sanktioner." (25. feb. 2022).
https://www.dr.dk/drtv/episode/explainer_-derfor-er-putin-ligeglad-med-sanktioner_303428

DR explainer:  P3 essensen: "Forstå konflikten mellem Putin og Kina." (21. juni 2021).
https://www.youtube.com/watch?v=7BMmmNGyLjs


DR dokumentar: "Putins kamp mod Vesten: En farlig vej" (2023). Sæson 1, episode 3: "En farlig vej." (Vi så de første 45 min.).
https://www.dr.dk/drtv/episode/putins-kamp-mod-vesten_-en-farlig-vej_363709

https://brandfinance.com/insights/global-soft-power-index-2024-a-world-in-flux

Politiken 26.09.2024: Danmark skal påvirke FN til at sætte hårdt mod hårdt,
siger Mette Frederiksen fra FN’s Generalforsamling

Volodymyr Zelenskyjs tale til Folketinget
29. marts 2022

Vladimir Putins tale i forbindelse med invasionen af Ukraine
24. feb. 2022. Moskva, Rusland.  (uddrag)

Podcast. Udsyn: Verden ifølge Kina. (I lyttede til de første knap 12 minutter).
12. august 2024.
https://www.dr.dk/lyd/p1/udsyn/udsyn-2024/udsyn-verden-ifoelge-kina-11802401156

Film. Europaundervisning.dk: "Europas rolle i verden."
https://europaundervisning.dk/europas-rolle-i-verden/

Information 23.08.2023: "Lande står i kø for at melde sig ind i gruppen, der vil udfordre den vestlige verdensorden."
https://www.information.dk/udland/leder/2023/08/lande-staar-koe-melde-gruppen-udfordre-vestlige-verdensorden
(Find artiklen via Infomedia).

Videnskab.dk 30.08.2023: "Hvad er BRIKS-samarbejdet? Og hvad vil de?"
https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvad-er-briks-samarbejdet-og-hvad-vil-de/

Politiken 19.04.2016: "Her er grundlaget for at gå i krig mod Islamisk Stat i Syrien."
ttps://politiken.dk/internationalt/art5619343/Her-er-grundlaget-for-at-gå-i-krig-mod-Islamisk-Stat-i-Syrien?srsltid=AfmBOoqF9G-Ut7g8ngBXb8H5PpUOjeqhZl1YCQI1Gg81gqvfZnP9a8F5 (Find via Infomedia).


Information 23.03.2011: "Den uklare krig i Libyen."
https://www.information.dk/udland/2011/03/uklare-krig-libyen

Det udenrigspolitiske nævn: Udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi 2022-2023. (Vi har læst indledningen).
https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/UPN/bilag/86/2707845/index.htm

Trine Flockhart: Den gamle verdensorden er død – længe leve den nye
Ræson 02.05.2022


Faglige mål
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
-  analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer
- med anvendelse af fagets terminologi på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
-aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
-mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
-globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.



Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Valg i USA

Vi benytter det aktuelle præsidentvalg i USA til at repetere viden om demokrati, ideologi, politisk system, valgmetoder, parti- og vælgeradfærd.
Vi ser på udemokratiske elementer i systemet (Brennan.org), undersøger svingstaternes demografi.
Vi beregner statistisk usikkerhed på meningsmålinger.
Formål med forløbet at undersøge og diskutere det amerikanske politiske system, er der udemokratiske elementer? hvorfor er der stor polarisering? hvorfor agerer præsidentkandidater og vælgere som de gør? hvorfor blev udfaldet som det gjorde? hvilken rolle spiller medier og penge? Er det amerikanske demokrati i krise (SWOT-analyse af tilstanden i det amerikanske demokratiske system)

Begreber:
føderation, konføderation, præsidentielt system, liberalt konstitutionelt demokrati, checks and balances, magtens tredeling, flertalsvalg i enkeltmandskredse (the winner takes it all), forholdstalsvalg, valgsmandssystem, magtens tredeling, kongressen (Senatet, Repræsentanternes hus), Præsidenten, højesteret. svingstater, Eastons model af det politiske system, konkurrencedemokrati, deltagelsesdemokrati, pluralistisk demokratiopfattelse, elitær demokratiopfattelse, fordelings- og værdipolitik, progressiv, liberal, conservative, Demokratierne og Republikanerne og deres holdninger og værdier, Downs medianvælgermodel, kernevælger, marginalvælger, issue-vælger, rational choice-teorien, Downs rational choice-model, Michigan-modellen, populisme
partiernes vælgertyper. phonebanking, robocalls, knock on doors, negative campaigning, negative partisanship, polariseringens logik, erobrings- og fastholdelseskommunikation, opinion hosts

Anvendt materiale:
Brøndum og Rasmussen: USA's udfordringer, Forlaget Columbus 2024. Uddrag af kapitel 2.

Om valgsystemet: https://www.youtube.com/watch?v=ok_VQ8I7g6I

Om udemokratiske elementer
https://www.brennancenter.org/our-work/research-reports/state-state-guide-restrictive-changes-voter-id-mail-voting-and-ballot
https://www.brennancenter.org/issues/ensure-every-american-can-vote/vote-suppression/voter-purges
https://www.brennancenter.org/issues/ensure-every-american-can-vote/voting-reform/state-voting-laws

om svingstater:
https://www.270towin.com/states/

Meningsmålinger:
https://abcnews.go.com/538
https://www.realclearpolling.com/polls/president/general/2024

kampagnefilm: https://www.youtube.com/watch?v=sHky_Xopyrw
https://www.youtube.com/watch?v=enJwnRjkE9g

Podcast: Genstart: Alle præsidentens penge
https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2024/genstart-praesidentens-penge-11802450451

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
-  analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer
- med anvendelse af fagets terminologi på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- politisk meningsdannelse og medier
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
- politiske systemer
- komparativ metode
- statistisk usikkerhed.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik

Med udgangspunkt i FE's aktuelle trusselsvurdering diskuteres DK’s aktuelle udfordringer. Herefter dykker vi ned i, hvilke muligheder DK har i denne situation og vi analyserer og diskuterer den aktuelle strategi, hvad gør DK konkret nu og hvorfor – og med hvilke mulige fordele og ulemper.  

Formål: at undersøge og diskutere Danmarks aktuelle udenrigspolitiske udfordringer, mål og muligheder

Kende til udenrigspolitikken historisk for at forstå hvordan den nuværende politik ligner og adskiller sig fra tidligere og hvorfor.

Væsentlige begreber:
Pragmatisk idealisme, udenrigspolitiske adfærdsformer, adaptionsmodellen, tilpasningspolitik, balancepolitik, dominanspolitik, passiv politik, udenrigspolitiske mål og midler, determinanter, kapabiliteter, instrumenter,  sikkerhedspolitik, princippolitik, prestigepolitik, udenrigsøkonomisk politik, nødvendighedskrige, valgkrige, aktivistisk udenrigspolitik, aktiv internationalisme, international aktivisme,  
Mellemstatsligt- og overstatsligt samarbejde, Suverænitet. Danmarks EU-forbehold.

Anvendt materiale
International politisk kernestof kap. 9
Uddrag af kap. 8.5 i  Hans Branner: Global politik, Columbus 2025


Vores politik skal være styret af 'pragmatisk idealisme'. Af Lars Løkke Rasmussen, udenrigsminister (M) Bragt i Altinget 17.05.23

FE: Udsyn 2024 (hovedkonklusionen)
https://www.feddis.dk/da/produkter/Risikovurdering/risikovurdering/udsyn-2024/

Genstart: Blodrødt og hvidt 27. sep 2024

Europapolitiske aftale 2008

Europapolitisk aftale 2023

•Information, maj 2020:”Tanken om en EU-hær skræmmer mange danskere – men hvorfor egentlig?”
https://www.information.dk/moti/2022/05/tanken-eu-haer-skraemmer-danskere-hvorfor-egentlig

•Altinget, 20. maj 2024: ”Venstre siger nej til Radikales og Moderaternes drøm om mere fælles EU-gæld.”
https://www.altinget.dk/artikel/venstre-siger-nej-til-radikale-og-moderaternes-droem-om-ny-faelles-eu-gaeld

OLFI, feb. 2023:
”Derfor skal Danmark bevare sit retsforbehold i EU.”
https://olfi.dk/2018/02/13/derfor-skal-danmark-beholde-sit-forsvarsforbehold-eu/

Avisen Danmark, 6. dec. 2024:  ”Nej Mette Frederiksen, Danmark skal ikke hæfte for fælles EU-gæld.”
https://avisendanmark.dk/debat/danmark-skal-ikke-haefte-for-faelles-eu-gaeld

DR, april 2024: ”Moderaterne vil have danskerne til at tage 7000 flygtninge om året.”
https://www.dr.dk/nyheder/politik/ep-valg/moderaterne-vil-have-danmark-til-tage-7000-flygtninge-om-aaret

Jonas Parello-Plesner i RÆSONs nye trykte nummer: Da den pragmatiske udenrigspolitik blev for pragmatisk
30.10.2023

Faglige mål:
-anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
-  analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer
- med anvendelse af fagets terminologi på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof
-politiske ideologier og skillelinjer
-politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
-aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
-mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
-globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Globalisering

I forlængelse af forløbene om International politik og dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik - herunder dansk bistandspolitik ser vi på globaliseringen og dens konsekvenser. Vi diskuterer, med udgangspunkt i IPØ-teorier samt udviklingsteorier, i hvilket omfang globaliseringen primært er til gavn for de vestlige industrialiserede lande og fastholder udviklingslandene i fattigdom og afhængighed, og vi diskuterer, hvordan man bedst kan hjælpe udviklingen på vej.


Begreber:
Økonomiske IGO'er: GATT, WTO, Verdensbanken, IMF,
mestbegunstigelsesprincip, princippet om national behandling, princippet om gennemsigtighed
Washington Consensus, OECD, G7
IPØ-teorier: neoliberalisme, neomerkantilisme, marxisme
Globalisering: Politisk, kulturel og økonomisk
Handelsteorier: absolutte fordele (Smith), kompartive fordele (Ricardo), faktorudrustning (Heckscher-Olin), efterspørgsel/gravitation (Linder), stordriftsfordele(Krugman),  nulsumsspil.
Interindistruel handel, intraindustriel handel
Den udvidede gravitationsmodel
MNS'er, opsplittede værdikæder, outsourcing, transfer pricing
U-lande, fattigdomsfælden
Udviklingsteorier, Rostows faseteori, god regeringsførelse
Afhængighedsteorier, de-linking, Wallersterins verdenssystemteori (kernestater, semiperiferi, periferi)
Udviklingsstrategier: ISI (import-substituering-industrialisering), EOI (eksportorienteret industrialisering).
Udviklingsbistand, bilateral, multilateral, motiver: sikkerhed, økonomi, princip, prestige

EMPIRI
Dokumentar: ”Inside job” (2010): https://www.youtube.com/watch?v=T2IaJwkqgPk
Vi ser 00.00-14:36.

Artikel, CEPOS: "Derfor vil en handelskrig gå værst ud over os selv" (19. nov. 2024).
https://cepos.dk/artikler/derfor-vil-en-handelskrig-ga-vaerst-ud-over-os-selv/

Artikel, Information: "Protektionismen er dybt skadelig" (27. juli 2017).
https://www.information.dk/debat/2017/07/protektionismen-dybt-skadelig

Artikel, Børsen: "Trumps tåbelige told kostede USA dyrt. Nu vil han gentage det" (22. jan 2025).
Ligger på modulet d. 21. feb.

Artikel, TV2: "130 lande indgår aftale om at reformere skatteregler" (1. juli 2021).
https://nyheder.tv2.dk/2021-07-01-130-lande-indgaar-aftale-om-at-reformere-skatteregler

Statistik - landes BNP.
https://da.tradingeconomics.com/country-list/gdp-per-capita

Statistik - landes selskabsskat (%).
https://da.tradingeconomics.com/country-list/corporate-tax-rate?continent=europe

Statistik - Import og eksport i Danmark.
Erhvervsministeriet: "Tal og tendenser".
https://www.em.dk/Media/638351275919864533/faktaarkUSDKa.pdf

Artikel, Information: "EL: Bestemmer multinationale virksomheder reelt selv, hvor meget de betaler i selskabsskat?" (21. marts 2021).
https://www.altinget.dk/erhverv/artikel/el-bestemmer-multinationale-virksomheder-reelt-selv-hvor-meget-de-betaler-i-selskabsskat

Dokumentar: A/S Fattigdom

Kernestof:
-makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
-globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
-kvalitativ og kvantitativ metode samt systematisk behandling af forskellige typer data
-komparativ metode

Faglige mål:
fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
-  analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer
- med anvendelse af fagets terminologi på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 15 Forløb#15

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer