Holdet 2022 SA m - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Nørre Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Kaj Pinholt Jespersen
Hold 2022 SA m (1m SA, 2m SA, 3m SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ulighed og ideologier
Titel 2 Demokrati under pres
Titel 3 Studieretningsdage
Titel 4 De pressede unge
Titel 5 Den udfordrede velfærdsstat
Titel 6 Økonomi
Titel 7 Politik
Titel 8 Elevstyret forløb
Titel 9 EU
Titel 10 International politik (inkl. præsidentvalg USA)
Titel 11 Sociologi
Titel 12 Den skriftlige dimension (fællesdelen) + synopsis
Titel 13 Aktualitet/repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ulighed og ideologier

Omdrejningspunktet for forløbet er ulighed. Emnet vil blive belyst fra både en økonomisk, sociologisk og politisk vinkel. Centrale spørgsmål: Hvad er ulighed, hvordan kan den måles, hvilke former for ulighed, hvordan ser ideologier og partier på ulighed, i hvilken grad har vi ulighed i Danmark, hvordan kan ulighed forklares, hvad kan man gøre ved ulighed, skal man gøre noget ved ulighed, er ulighed et problem, hvad er social arv, hvorfor har vi social arv i Danmark, hvad kan man gøre for at bekæmpe social arv?

Begreber:
Ideologi, liberalisme, socialliberalisme, konservatisme, socialkonservatisme, nationalkonservatisme, økonomisk ulighed, socialisme, socialdemokratisme, ideologiernes syn på individ, marked og stat, fordelings- og værdipolitik, de danske politiske partier, gini-koefficient, Pierre Bourdieu, social, kulturel og økonomisk kapital, habitus, social ulighed, social arv,  absolut og relativ fattigdom, indkomstmetoden, budgetmetoden, afsavnsmetoden.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Demokrati under pres

Formål med forløbet:
At opnå såvel teoretisk som aktuel empirisk viden om det danske demokrati og politiske system i et omfang der sætter eleverne i stand til at deltage kvalificeret (og fagligt) i diskussion af temaets hovedspørgsmål: Er demokratiet under pres?

Diskutere fordele og ulemper ved forskellige demokratiformer, tillidens betydning for demokratiet - og hvordan det kan være at der ikke er stor tillid til de danske politikere. Kende til lovgivningsprocessen (og muligheden for at se den dokumenteret på ft.dk). Hvad kendetegner et velfungerende demokrati, hvad er en god medborger, hvilke rettigheder og pligter har man som borger i Danmark. Hvordan ser det ud med ligestillingen mellem kønnene i Danmark, og hvordan kan denne fremmes? Hvilken rolle spiller medierne (også de sociale) og medialiseringen?
I hvilken grad kan det danske demokrati (i lyset af ovenstående) siges at være under pres?

Begreber: populisme, magtens tredeling (lovgivende, udøvende og dømmende magt) negativ og positiv parlamentarisme, mindretalsregeringer, indirekte demokrati, direkte demokrati, Hal Kock, Alf Ross, deltagelsesdemokrati, konkurrencedemokrati, repræsentativt demokrati, folkeafstemninger, det demokratiske paradoks, ytringfrihed, racisme- og blasfemilov, ytringspligt, borgerforslagsordningen, Den grundlæggende forståelse af magt iflg. Dahl,magtformer (direkte, indirekte, institutionel og bevidsthedskontrollerende), Borgerrettigheder, Sociale rettigheder, Borgerpligter, Medborgerskab, Statsborgerskab,  Modborgerskab, glasloftet, Eastons model af det politiske system, lovgivningsprocessen, høringer, lobbyisme, den 4. statsmagt, medialisering - forenkling, polarisering, intensivering og personificering, ekkokamre, værdi- og fordelingspolitik, parti- og vælgeradfærd: Kernevælger, marginalvælger, issue-voting, catch-all pariter, klassepartier, Molins model.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Studieretningsdage

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 De pressede unge

Forløb unge og identitet i et senmoderne samfund.
Formål: At eleverne kan redegøre for vilkårene for identitetsdannelse i det senmoderne samfund samt analysere og diskutere sammenhængen mellem samfundsudviklingen og individets socialisering og identitetsdannelse. Hvilke udfordringer og muligheder står nutidens unge med. Er det hårdere at være ung i dag end tidligere -og er det endnu hårdere, hvis man er ung med anden etnisk baggrund?

Begreber:
Konkurrencestaten
Socialisering
Normer
Internalisering
Primær socialisering
Sekundær socialisering
Dobbelt socialisering
Sanktioner
Socialiseringsarenaer
Identitet
Jeg-identitet
Personlig identitet
Social identitet
Udlejring af sociale relationer
Kulturel frisættelse
Aftraditionalisering
Øget refleksivitet
Formbarhed
Individualisering
Adskillelse af tid og rum
Frontstage
Middle region
Backstage
Livsstil
Minervamodellen
Habitus
Kapitaler
Anerkendelse
- Retslig
- Kærlighed
- Solidarisk
Integrationsformer
- Assimilation
- Segregation
- Pluralistisk integration
Parallelsamfund
Majoritetssamfundet
Subkulturer
Stereotyper og fordomme
Stigmatisering
Selvopfyldende profeti
National identitet
Identitetsstrategier
- Den rene identitet
- Bindestregsidentitet
- Den kreolske identitet
- modborgerskab (tekstboks s. 103)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Den udfordrede velfærdsstat

Forløbet lægger op til diskussion af den danske velfærdsmodels udfordringer og udvikling samt fordele og ulemper ved en danske velfærdsmodel. Herunder fordele og ulemper ved at føre forskellige former for økonomisk politik og strukturpolitik i forsøget på at sikre velfærden - med opmærksomhed på, at synet på fordele og ulemper ofte hænger sammen med ideologisk udgangspunkt.

Eleverne skal kunne redegøre for nedenstående begreber, kunne anvende dem i analyse af den aktuelle situation og diskutere konsekvenser (fordele og ulemper) ved forskellige politiske tiltag.
I forbindelse med gennemgangen af de økonomiske mål undersøger vi den aktuelle økonomiske situation.

Begreber:
Den universelle (socialdemokratiske) velfærdstat, den residuale (liberale) velfærdstat, den selektive (konservative) velfærdstat, stat, marked, civilsamfund, fordelings- og værdipolitik, klassisk højre--venstre-skala, social tillid, økonomiske mål (ligevægt på statens budget, ligevægt på betalingsbalancen, omfordeling, lav arbejdsløshed/høj beskæftigelse, lav inflation, økonomisk vækst), målkonflikter, finans- og pengepolitik (kontraktiv og ekspansiv), ledighedstyper (sæson, konjunktur, struktur, friktion), produktivitet, konjunkturforløb, det økonomiske kredsløb, keynesianisme (den interventionistiske skole), neoklassikerne (den markedsorienterede skole), markedsmekanismen (Adam Smith), strukturpolitik, arbejdsmarkedspolitik, stramning- og opkvalificereingsstrategi, pisk og gulerod, flexicurity-modellen, den demografiske udfordring, interne klemmer, eksterne klemmer, individualiseringsklemmen, krævementalitet, rettighedstænkning, ældrebyrden, integrationsbyrden,  globaliseringsklemmen, outsourcing, brain drain/brain gain, EU-klemmen, konkurrenceevne, konkurrencestat, livsformer,
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Økonomi

Økonomiforløb (makroøkonomi og international økonomi) med fokus på:

1) Økonomiske teorier (neoklassisk teori, post-keynesianisme, økologisk teori, kritisk teori) og håndtering af klima- og miljøproblematikken.
2) Økonomisk politik - på kort og lang sigt - finanspolitik, pengepolitik og strukturpolitik
3) Hvorfor handler lande med hinanden?
4) Hvorfor handler lande ikke med hinanden?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer



Titel 9 EU

EU-forløb med fokus på:

- EUs historie
- Udviklingen i antallet af medlemslande
- EUs centrale institutioner
- Udviklingen i samarbejdets karakter
- Mellemstatslig og overstatsligt samarbejde - konføderalisme og føderalisme
- Visionerne om det europæiske samarbejde
- Integrationsteorier - neofunktionalisme, intergovernmentalisme m.fl.
- Europa-Parlamentsvalget 2024 (valget blev afholdt efter forløbet)

Studietur til Bruxelles med besøg i bl.a. Europa-Parlamentet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 International politik (inkl. præsidentvalg USA)

Længere forløb i international politik med udgangspunkt i især bogen "Global politik" (3. udg.), hvor en lang række af centrale begreber/teorier indenfor kernestofområdet er gennemgået. Forløbet har kredset om udfordringen af den liberale verdensorden fra verdens autokratier. Dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik ligeledes gennemgået i denne sammenhæng - Danmark som småstat historisk og de seneste årtier - herunder pragmatisk idealisme fra SVM-regeringen.

Besøg hos DIIS med fokus på USA og Kina - og relationen mellem disse (Rasmus Sinding Søndergaard, Andreas Boje Forsby)

Forløbet har også indeholdt et fokus på det amerikanske præsidentvalg november 2024. USA som føderation, amerikansk indenrigspolitik, polarisering, valgsystemet, amerikansk udenrigspolitik

Besøg som publikum i Debatten (DR2) 7/11-24 i forlængelse af det amerikanske præsidentvalg.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 39 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Sociologi

Sociologiforløb med fokus på:

- Hvad er sociologi?
- Når vi mødes med andre
- Metode
- Sammenhængskraft og skillelinjer i Danmark
- Medborgere/modborgere
- Subkulturer og neostammer
- Ulighed og fattigdom
- Storbyeliterne og det perifere Danmark
- Integration i Danmark
- Kulturelle forskelle i Europa
- Identitetspolitik

Grundbogen "Sociologiens kernestof" - men ligeledes materiale fra "Rige børn leger bedst", "Nationer og nationalisme" og "Populisme og identitetspolitik".
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 13 Aktualitet/repetition

Kortere forløb hvor vi blandt andet sætter fokus på toldkrigen startet af Trump-administrationen april 2025:

Frihandel (hvorfor handler lande med hinanden?) vs. protektionisme (hvorfor handler lande ikke med hinanden?).

Økonomisk ortodoksi og udviklingen heri.

Geopolitik og geoøkonomi.

Strategisk autonomi - hvad gør Europa?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer