Holdet 2022 SA u - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Nørre Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Bo Søderberg
Hold 2022 SA u (1u SA, 2u SA, 3u SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ulighed
Titel 2 Socialisering og identitet i det senmoderne
Titel 3 Køn og ligestilling
Titel 4 Velfærdsmodeller og fremtidens velfærd
Titel 5 Dansk politik, demokrati og magt
Titel 6 Økonomi
Titel 7 Dansk politik II
Titel 8 EU's udfordringer
Titel 9 Et internationalt politisk system under forandring
Titel 10 Dansk udenrigspolitik
Titel 11 Skriftlighed, repetition og eksamenstræning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ulighed

Det er målet med forløbet, at eleven skal få viden om politiske ideologier og deres syn på ulighed. Undervejs skal eleverne skelne mellem økonomisk og social ulighed og skal evne at komme med enkle politiske, økonomiske og sociale forklaringer på ulighed.

Undervejs trækkes forskellige former for empiri i form af bl.a. dokumentarudsendelser, uddrag af principprogrammer og
udtræk af tal fra databank.

Kernestof:
Kaj Pinholt: Temaer til samfundsfag (2019), p. 14.44

I senere tilbagevenden til temaerne er trukket på uddrag fra
Morten Hansen Thorndal: Sociologiens Kernestof (2021), kapitel 12 og kapitel 13.

---

Centrale begreber i forløbet:
- ideologi
- liberalisme og socialliberalisme
- konservatisme og socialkonservatisme
- socialisme og socialdemokratisme
- økonomisk ulighed
- social ulighed
- sociokulturelle faktorer
- Gini-koefficient
- Lorenz-kurve
- progressiv skat
- habitus (Bourdieu)
- økonomisk, kulturel og social kapital (Bourdieu)
- absolut fattigdom
- relativ fattigdom
+
højre-venstre-skalaen
politiske partier i Folketinget
aktør/struktur
+
- symbolsk vold (Bourdieu)
- stigmatisering (Ejrnæs)
- chanceulighed
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Socialisering og identitet i det senmoderne

Centrale begreber i forløbet:
Socialisering
Uformelle og formelle normer
Roller
Socialesanktioner
Primær socialisering
Sekundær socialisering
Dobbeltsocialisering (sommerfuglemodellen)
De fire familietyper (Lars Dencik)
--
Det traditionelle samfund
- myren
- Gemeinschaft og Gesellschaft (Tönnies)
--
Industrisamfundet
- sneglen
- Storbyen og det åndelige liv (Simmel)
--
Det senmoderne samfund
- kamæleonen
ANTHONY GIDDENS:
- Valgmuligheder
- Aftraditionalisering
- Adskillelse af tid og rum
- Udlejringsmekanisme
- Ekspertsystem
- Eventfællesskab
- Refleksivitet
- Ontologisk usikkerhed
THOMAS ZIEHE:
- Kulturel frisættelse
- Formbarhed
- Individualisering
- Subjektivisering
- Stødpudezoner
- Potensering
- Emblematisering
RICHARD SENNETT:
- Det fleksible arbejdsliv
- Fleksibilitetens dominans
HARTMUT ROSA:
- fremmedgørelse
- hamsterhjulet
- konkurrencelogikken
- social kappestrid
- Tre former for acceleration:
   - den teknologiske acceleration
   - acceleration af social forandring
   - acceleration af livstempoet
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Køn og ligestilling

Forløbet foregik i samspil med engelsk i anledning af en række studieretningsdage.
Eleverne har i grupper været ude at indsamle empiri på egen hånd i en 'undersøgelse af kønnets betydning på en selvvalgt dansk arbejdsplads'. Eleverne har udført semistrukturerede interviews med ansatte og har på forhånd opstillet hypoteser om kønnets betydning på den undersøgte arbejdsplads.
---
Centrale begreber i forløbet:
- køn som social konstruktion (Simone de Beauvoir)
- patriarkatets kendetegn
- diskursivt køn (Judith Butler)
- genderperformance / at agere kønnet / at agere sit køn (Butler)
- intersektionalitet (Kimberle Crenshaw)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Velfærdsmodeller og fremtidens velfærd

Det er formålet med forløbet, at se nærmere på de udfordringer som særligt den universelle/socialdemokratiske velfærdsmodel står over for.


---
Centrale begreber i forløbet:
- politiske ideologier
- velfærdstrekanten
  - marked
  - stat
  - civilsamfund
- system- og livsverden (Habermas)

- velfærdsmodeller
  - den liberale/residuale model
    - behovsprincippet
  - den konservative/selektive model
    - forsikringskasser
  - den socialdemokratiske/universelle model
    - progressiv skal
    - universelle ydelser
- konkurrencestaten (Ove Kaj Pedersen)
- kolonisering af livsverden (Habermas)
- mål- og værdirationalitet (Max Weber)
- den danske velfærdsstats udfordringer
  - interne klemmer
    - individualiseringsklemmen
    - forventningsklemmen
    - demografiklemmen (alder og etnicitet)
  - eksterne klemmer
    - globaliseringsklemmen
    - EU-klemmen
- tilvejebringelse af fremtidig velfærd  
  - brugerbetaling
  - udlicitering
  - privatisering
  - frivillighed
  - forøgelse af arbejdsudbud
  - øget kontrol med offentlige ydelser
  - skat
    - Lafferkurven
    - brain drain og brain gain
  - integration
  - tidlig start på arbejdslivet og bedre uddannelser
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Dansk politik, demokrati og magt

Centrale begreber i forløbet:
Politik
Fordelingspolitik
Værdipolitik
Eastons model
Konkurrencedemokrati (Alf Ross)
Deltagelsesdemokrati (Hal Koch)
Magtformer
- direkte magt
- indirekte magt
- diskursiv/bevidsthedskontrollerende magt
- strukturel magt
Lovgivningsprocessen
Medier og politisk  meningsdannelse
Spin
Sociale medier
Medialisering
Medborgerskab
Modborger (Aydın Soei)
Anerkendelse - emotionel, retslig og social (Aksel Honneth)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Økonomi

Forløbet omfattede bl.a. et besøg hos Københavns Kommunes afdeling for Klima og Byudvikling, Njalsgade. Her fortalte en ingeniør om afdelingens bestræbelser på at implementere Borgerrepræsentations vedtagelse om 'Cirkulær København - Ressource- og Affaldsplan 2024'. Planen bygger på tanker om cirkulær økonomi og er et led i kommunens indsats for at bevæge sig væk fra en lineær økonomisk tilgang til ressourcer.

---

Centrale begreber i forløbet:
- udbuds- og efterspørgselskurve
- priselasticitet
- planøkonomi, markedsøkonomi og blandingsøkonomi
- det udvidede økonomiske kredsløb
- højkonjunktur, lavkonjunktur, konjunkturkurver
- finanspolitik (ekspansiv og kontraktiv)
- pengepolitik
- valutapolitik
- strukturpolitik:
   - arbejdsmarkedspolitik
      - flexicurity
      - gig economy
      - stramningsstrategi
      - opkvalificeringsstrategi
   - skattepolitik
      - substitutionseffekten
      - indkomsteffekten
- keynesiansk økonomisk politik
- neoklassisk økonomisk politik
---
Vækstøkonomi
Cirkulær økonomi
Den miljømæssige Kuznet-kurve
IPAT-ligningen (Tim Jackson)
Vækstens dilemma (Tim Jackson)
Systemkrise (Tim Jackson)
Doughnut-økonomi (Kate Raworth)
---
Den parlamentariske styringskæde
Økonomisk råderum
---
EU's Stabilitets- og Vækstpagt:
- offentligt underskud på højst 3% af BNP
- samlet offentlig gæld på højst 60% af BNP
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Dansk politik II

Centrale begreber i forløbet:
- Klasseparti
- Masseparti
- De fire gamle partier
- Pragmatiske partier
- Catch all-partier
- Enkeltsagsbaserede partier
- Markedspartier
- Issue ownership
- PARTIADFÆRD
   - medianvælgermodellen (Anthony Downs)
   - Kaare Strøms model
     - vote seeking
     - policy seeking
     - office seeking
   - Molins model
   - den magtpolitiske akse (magt- og drømmepartier)
- VÆLGERADFÆRD
  - marginalvælgere
  - kernevælgere
  - rational choice-modellen
  - nærhedsmodellen
  - retningsmodellen
  - partiidentifikation
  - class voting
  - issue voting
  - fordelingspolitik
  - værdipolitik
- Velfærdstrekanten
- Populisme
- 'Rally around the flag'
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 EU's udfordringer

CENTRALE BEGREBER I FORLØBET:
EU's historie (1956-___)
EU's lovgivningsproces
EU's institutioner:
- EU-kommissionen
- Ministerrådet
- EU-parlamentet
- Det Europæiske Råd
+
- EU-domstolen
- Folketingets Europaudvalg
--
- københavnerkriterierne
- EU's demokratiske underskud
--
Begreber forklaret i filmen 'EU - en trussel mod nationalstaterne?':
- mellemstatsligt og overstatsligt samarbejde
- EU's bevægelsesfelt
- suverænitetsafgivelse
- nulsumsspil og plussumsspil
--
Integrationsteorier (klassiske (K)  og moderne (M)):
- intergovernmentalisme (K)
- føderalisme (K)
- transaktionsanalyse (K)
- neofunktionalisme - 'spill over' (M)
---
- EU's borgerinitiativ (Lissabon-traktatens artikel 11)
- lobbyisme
  - lobbyistens indflydelseskurve
  - 'revolving doors'/svingdørsansættelser
---
Den europæiske grønne pagt / The European Green Deal
  
---


Forløbet har i forbindelse med en studietur til Bruxelles budt på møder med eksterne parter. Fx
- Den Grønne Ungdomsbevægelse - til en dialog om den satiriske, aktivistiske kampagne *Fødebrug & Landvarer'
- Corporate Europe Observatory - til en dialog om lobbyisme i EU
- Landbrug & Fødevarer - til en dialog om EU's og Danmarks landbrugspolitik
- EU-parlamentarikere - Bergur Løkke Rasmussen (M) og Morten Helveg Petersen (RV)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Et internationalt politisk system under forandring

I forløbet ser vi på, hvordan det internationale politiske system er under forandring, og hvilke konsekvenser det bærer med sig. Vi søger at forstå logikken bag Ruslands krig mod Ukraine, på konsekvenserne af Kinas øgede magtposition, hvilken betydning 2025-præsidentvalget i USA kan få for resten af verden og kigger på nogle af verdens aktuelle brændpunkter.

Centrale begreber:
- Realisme
   - anarki
   - 'junglelov'
   - cyklisk historieopfattelse
   - relative magtressourcer
   - 'verden som et billardbord'
- Neorealisme
   - Det internationale systems struktur
     - unipolaritet, bipolaritet og multipolaritet
   - struktur over aktør
   - sikkerhed
   - magtbalance / balancering
   - bandwagoning
   - buck passing
   - sikkerhedsdilemma (Kenneth Waltz)
- Liberalisme
   - absolutte magtressourcer
   - 'verden som et spindelvæv'
   - interdependens
       - kompleks interdependens
   - lineær historieopfattelse
   - sikkerhedsstigen
   - fredsteserne
      - den økonomiske fredstese
      - den demokratiske fredstese
   - IGO'er, NGO'er, MNS'er
- Konstruktivisme
   - diskurser
   - italesættelse
   - perception (opfattelse)
   - identitet, nationale interesser
   - aktører over struktur
   - tre typer af relationer mellem stater:
      - det konkurrenceprægede system
      - det individualistiske system
      - det samarbejdende sikkerhedssystem
---
Imperial overstretch
Typer af magtressourcer:
- determinanter
- kapabiliteter
- instrumenter

- vækstøkonomi
- catch up-effekt

Civilisationernes sammenstød (Samuel Huntington)
BRIKS-landene + de fire nye medlemmer

Krige
"gamle krige":
   - interstatslige krige
"nye krige"*
   - borgerkrige
   - guerillakrige
   - asymetriske krige
   - cyberkrige (fx desinformation, hacking, trolling, jamming)
   - atomkrige
Det snævre sikkerhedsbegreb vs. det brede/det udvidede sikkerhedsbegreb

Udenrigspolitiske mål:
- sikkerhedspolitiske mål
- princippolitiske mål
- økonomiske mål



IGO'er
FN
- FN's Sikkerhedsråd (faste medlemmer, vetoret)
- Generalforsamlingen
FN som arena / FN som aktør

NATO
- fredsdividenden
- artikel 5
- 2%-målsætningen
- kollektiv sikkerhed

--- EFTERÅRSFERIE ---

Udenrigspolitiske mål (kapitel 1.2, tekstboks 1.1):
- sikkerhedspolitiske mål
- udenrigsøkonomiske mål
- princippolitik

Positioner i amerikansk udenrigspolitik:
- isolationisme
- globalt hegemoni
- regionalt hegemoni
- globalt samarbejde

Nyere konkrete eksempler på amerikansk udenrigspolitik:
"leading from behind" (Obama, 2011)
"pivot to Asia" (Obama, 2012)
"America first" (Trump, 2016)
"America is back" (Biden, 2021)

Kina:
Territorialkravene i Det Sydkinesiske Hav
Silkevejsprojektet (Belt and Road Initiative)

Rosenaus adaptationsmodel (sum af magtressourcer X stressmodtagelighed)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 41 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Dansk udenrigspolitik

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer