Holdet 2022 EN u - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Nørre Gymnasium
Fag og niveau Engelsk A
Lærer(e) Janne Colding
Hold 2022 EN u (1u EN, 2u EN, 3u EN)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Nonfiction analysis: Guns in the USA + EKSAMEN
Titel 2 Studieretningsdage samf-eng. Begreber om køn
Titel 3 Fiction analysis: short story genre + EKSAMEN
Titel 4 The American Dream + VÆRK- EKSAMEN
Titel 5 American Dream (afrunding på 1g forløb + UNESCO)
Titel 6 The British Empire & Postcolonialism - EKSAMEN
Titel 7 Nigeria - EKSAMEN
Titel 8 SRO
Titel 9 Nigeria, fortsat
Titel 10 The Dystopian Genre - EKSAMEN
Titel 11 Dystopia (fortsat fra 2g), inkl. VÆRK: The Circle
Titel 12 Feminism, sex, gender - EKSAMEN
Titel 13 Love: Ideal & Reality - EKSAMEN
Titel 14 Repetition + kort intro: English as Lingua Franca

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Nonfiction analysis: Guns in the USA + EKSAMEN

Klassen har arbejdet med våbenlovning i USA og baggrunden for lovgivningen så vel som følgerne af lovgivningen, fx mht. til ”The Second Amendment”. Desuden har klassen fået kendskab til begrebet om lobbyorganisationer, med særligt henblik på NRA.

Fokus har været på nonfiktionsanalyse via politiske taler. Desuden er der blevet arbejdet med metodebevidsthed, og holdet har taget hul på at udfylde et metodeark, som løbende skal opdateres. I indeværende forløb har der været fokus på flg. metoder:

- METODER/NON-FIKTION:
- Kommunikationsanalyse (Cicero)
- Den retoriske analysemetode (stilfigurer og appelformer)
- Argumentationsanalyse: Toulmin’s T-model; argumenttyper
- samt enkelte begreber fra diskursanalysen, nemlig antagonismepar /binaries: ”us” vs. “them” og hegemonidiskurs/ hegemonic discourse.

NONFIKTIONSANALYSE:

I analysen af taler om våbenlovgivning af hhv. Emma Gonzales, Barack Obama og Donald Trump, har holdet arbejdet ud fra en fast nonfiktionsskabelon fra deres Toolbox, nemlig:

When analyzing non-fiction texts (speeches, newspaper articles, etc.), try to be systematic and analyze the following items:
1) The rhetorical situation (“kommunikationssituationen”) (use Cicero’s Pentagon). Remember to conclude: what is the writer’s / speaker’s intention with the text?

2) Structure of the text: (Sometimes it may be difficult to understand the structure of the text until you have worked with some of the other points on this page). Remember: A well-structured speech support the logos of the text.  Start out by establishing a basic outline of the text: are you able to sum up: what is the text basically about? You may not be able to now (after having worked with Cicero’s Pentagon), but you MUST be able to before you make your conclusion in assignment 6.

3) Figures of speech (tropes and schemes) – for example: alliterations, allusions, antitheses, anaphoras, metaphors, lists (incl. tricolons), rhetorical questions, etc. Please note: The writer may use tropes and schemes to enhance the pathos of the text: Tropes (trope, tankemæssig stilfigur; for instance: metaphors, antitheses, polyptoton) appeal to the mind and create images that may set off emotions of anger, joy, etc. Schemes (lydlig stilfigur; for instance: anaphoras, alliterations; rhyme schemes in general) go on in your ears – just like music – and may influence your emotions in ways like music. Remember to point out: What is the effect of using the specific figures of speech?

4) Argumentative features: How does the speaker argue, and is his argumentation coherent? Use Toulmin’s T-model when you analyze argumentation (does the speaker have evidence that supports his claim? What is the speaker’s main claim? What are his secondary claims (that may support the main claim)?

Explain – in your own words – how the speaker argues. You may want to – but you don’t have to- use the terms and definitions that you find on the pages above (“Argumenttyper”).
The text – especially speeches – may not be particularly argumentative, and it may be enough to briefly outline what the main claim is.

5) Style: Consider whether the style of the text is formal or informal – or somewhere in between. Analyse the grammar, the vocabulary, and the spelling to determine the formality of the text (look at the table on p. 23 above).

6) Analyze the modes of persuasion (“appelformerne”): Logos, ethos, pathos (which mode of persuasion dominates the speech?)

7) Your conclusion: Based on your findings in 1-6 above, always answer the question: Does the text work rhetorically – and why/why not?
Nonfiktionsdelen af forløbet blev afsluttet med, at eleverne individuelt holdt en 3-minutters tale for læreren (opgavebeskrivelse nedenfor) med henblik på aktivt at anvende de retoriske greb, de stiftede bekendtskab med i analysen af de politiske taler. Når eleverne ikke holdt tale, brugte de modultid på at løse opgaver i Minlæring: Hjælpeverber: have, be, do, inkl. do-omskrivning.

Tale-oplægget skulle opfylde flg. kriterier:

“Give a 3-minute speech in which you try to convince somebody of something. You must talk for three minutes only (give or take 15 seconds).
Your speech manuscript must be handed in in writing (under “opgaver”), but you will also give your speech in class orally on different dates (individually). You will get oral feedback right after your speech. REMEMEBER TO TIME YOUR SPEECH BEFORE YOU HAND IN YOUR MANUSCRIPT!

Other requirements:
1. Make it clear who your intended audience is – keep in mind the rhetorical situation (Cicero’s pentagon)
2. Use at least three different figures of speech (e.g., alliteration, tricolon, antithesis, anaphora, etc.)
3. Make sure your argumentation is solid; if you use various sources to back up your argument (e.g., statistics), you MUST inform your audience (the teacher) of who the sources are (incl. links). In your manuscript, you MUST make a list of the sources you have used. Show clearly where in your text you include information or points of view that are not your own.
4. Consider your use of the modes of persuasion: ethos, logos and pathos.

After your 3-minute presentation, you must briefly explain which figures of speech and other rhetorical techniques you chose to use (no more than one minute).”


I slutningen af forløbet har klassen udfyldt metodearket, som skal opdateres løbende i resten af uddannelsesforløbet, så der udvikles bevidsthed om at bruge metoderne på relevant vis for at åbne og fortolke/analysere tekster.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Studieretningsdage samf-eng. Begreber om køn

Vi arbejder tværfagligt med samfundsfag vedr. begreberne: køn som konstruktion; intersectionality; køn som performance/kønnet adfærd.

For engelskfagets vedkommende tjener forløbet som optakt til et mere udvidet forløb om køn i 3g.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Fiction analysis: short story genre + EKSAMEN

DELVIST ANALOGT FORLØB:

I forlængelse af blokdagene om køn samlede klassen op på deres viden om nonfiktionsanalyse ved parvis at skrive et nonfiktions analytical essay med fokus på den amerikanske drøm (hvormed der også blev varmet op til klassens efterfølgende forløb). Som optakt til essayskrivningen løste klassen opgaver i Minlærings bog Do it, write!

Herefter har vi systematisk arbejdet os igennem en række tekstanalytiske begreber med fokus på den nykritiske analysemetoder samt den strukturalistiske analysemetode via berettermodellen/The Hollywood Model.

Vi har således arbejde med:

Hanif Kureishi: ”Weddings and Beheadings”:  Sproglig analyse: personlige pronominer (skabte et ”us and them”); Composition: Circular composition (starter og slutter samme sted). Scenic vs panoramic description. Point of view: first-person narrator; unreliable. Tema.

Hanif Kureishi: “My Son the Fanatic”: Personkarakteristik/characterization af Ali / Parvez. Komposition/struktur: fragmenteret struktur som billede på Parvez sindstilstand/følelser vedr. sin søn (overensstemmelse mellem form og indhold); a framed narrative; mise en abyme. Forhold mellem kønnene: relationships. Point of view: third-person narrator with a limited point of view (personbunden). Tema.

Penelope Lively: “The Happiest Days in Your Life”: The gaze – follow the gaze. The setting (tid, sted, miljø); fysisk og socialt miljø (Charles følte sig ikke hjemme i det fysiske miljø). Point of view: third-person omniscient. Tema. Semantiske felter.

Nadine Gordimer: “The Moment Before the Gun Went Off”: Composition: 6 hovedafsnit. Sproglig analyse af replikgengivelse :Direkte tale/direct speech; Indirekte tale/indirect speech; Dække direkte tale/tanke: free indirect speech. Third-person omniscient narrator. The gaze: forældrenes blik mødtes på sønnens kiste.

Ud over arbejdsark til novellerne, har eleverne analogt og individuelt udarbejdet en skriveportefølje for de tre sidste tekster, så de på den måde har arbejdet med delopgaver for et analytical essay:

”My Son the Fanatic”: Half of the class writes a characterization of Parvez – the other half of the class writes a characterization of Ali. Upload your characterization in Lectio (“elevfeedback”) (one for each group). To characterize, you must form independent interpretations of the characters. Find quotes the prove your claims. Write down you characterization and upload it in “elevfeedback” (one for each group). Structure you characterization according to the essay-structure, i.e.: Kernesætning→Uddybning→Delkonklusion.

“The Happiest Days…”: I skriver i modulet individuelt en indledning til novellen samt et afsnit om "the setting".

”The Moment Before…”:  Skrivefokus på summary.

Forløbet har haft særligt fokus på novellen som genren, dvs. med nedenstående genretræk og relevante analysepunkter:

Genre features of the short story:
i. Short
ii. moment or scene in isolation; / episode, a specific event (“begivenheden”)/ one plotline; “the situation”
iii. characters in the novel develop through time as they are conditioned or determined by their milieu, whereas the short story presents characters who are already developed and are brought into a conflict that reveals them.
iv. Often concerned with writing technique
v. Limited number of characters
vi. Often limited period of time
vii. Often scenic rather than panoramic depiction (pay attention to shifts in depiction)
viii. Often – but not always - in medias res beginning (instead of “ab ovo”)
ix. Often open ending
x. Often a surprising twist in plot in story’s final lines – this may change the whole point of the story.

Relevant concepts of analysis: glossary:
1. Theme – ALWAYS!
2. Setting (time, place, environment)
3. Narrative point of view (first-person narrator, third-person narrator, limited point of view, omniscient narrator, focalizer/ledefigur, unreliable narrator, etc. “Narrative” is also a good word – “fortælling”)
4. Narrative structure/composition (in medias res, ab ovo, scenic/panoramic; open ending; foreshadowing; flashback vs. to flash forward; = prolepsis vs. analepsis)
5. Characterization
6. Word classes (semantic fields of, for instance, adjectives, may point to interpretation)
7. Imagery/figures of speech: Similes & metaphors; symbols, motifs, repetitions etc.
8. Intertextuality
9. Feminism (men as active, women as passive; the Cinderella complex; the male gaze, etc.)
10. Subgenre, for instance: Gothic genre/literary folk tale/love story, etc.

Forløbet blev afsluttet med en opdatering af holdets metodeark, dvs. den nykritiske metode samt den strukturalistiske metode i form af berettermodellen, som holdet arbejdede med i forbindelse med Gordimers novelle.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 The American Dream + VÆRK- EKSAMEN

Vi har arbejdet med den amerikanske drøm som begreb ud fra James Truslow Adams definition fra The Epic of America (1931) og ud fra ordlyden i den amerikanske uafhængighedserklæring om at “certain truths are self-evident: ‘that all Men are created equal, that they are endowed by their Creator with certain unalienable Rights, that among these are life, Liberty and the Pursuit of Happiness.’" Herudover har vi kort arbejdet med “frontier” begrebet som både et fysisk/geografisk begreb, og et begreb/ideal, der afspejler en specifikt amerikansk mentalitet/’mindset’, og som herudover ofte optræder som et symbol på håb forbundet med den amerikanske drøm.

Med udgangspunkt i Datesman et al.’s ”American Ways” har vi læst om ”Traditional American Values and Beliefs”, herunder  Cultural Diversity, Individual Freedom/Self-Reliance; Equality of Opportunity/Competition; Material Wealth/Hard Work; – alle begreber og værdier, der er med til at definere den amerikanske drøm.

Ud fra begrebet om den amerikanske drøm har klassen læst Steinbecks korte roman OF MICE AND MEN (1937). Der har i arbejdet med romanen været fokus på basale tekstanalytiske begreber ud fra den nykritiske analysemetode fx: setting; personkarakteristik (inkl. brug af adjektiver); symboler; foreshadowing/prolepsis/forudgreb; litterære motiver og ledemotiver; tematik. Desuden har vi kort talt om kønssynet i værket – med begreber som misogyny, stereotypes; the madonna/whore complex – dvs. til dels begreber fra den feministiske analysemetode. Eleverne har arbejdet med romanen ud fra arbejdsark og har haft individuelle samtaler med læreren om teksten ud fra øvelserne i arbejdsarkene.

Som slutning på semesteret, har klassen arbejdet med analyse af sangtekster, der tematiserer den amerikanske drøm, og nogle af eleverne har præsenteret deres analyser for resten af klassen:

Sinatra: “New York”: 1977. : Elias, Vera, Anna
Alicia Keys: “Empire State”: 2009: Gustav, Victor, Liva
Grandmaster Flash: “New York” (live) 1982 : Casper, Marwan, Mina, Salih
Katy Perry: “Chained to the Rhyhm” (2017):  Dennis, Marcus, Anisa, Alina, Wiam
B.I.G: “Juicy”: 1994:   Anton, Arlind, Oskar, Magnus
Lamar: “Alright”: 2015 : Emil, Mads, Lasse
Tupac: “Panther Power”:1989. Andreas, Aksel, Tobias, Jasmina, Sahra
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 American Dream (afrunding på 1g forløb + UNESCO)

Vi runder 1g forløbet om the American Dream/Values af med en opsamling på Steinbecks OF MICE AND MEN, og herefter analyserer vi Martin Luther King's "I Have A Dream". Analysen af talen falder fint sammen med, at det i uge 33 er UNESCO uge med fokus på menneskerettigheder.

I analysen af Martin Luther Kings ”I Have A Dream” tale (1963) har klassen anvendt vores sædvanlige nonfiktion-analysemetoder:

When analyzing non-fiction texts (speeches, newspaper articles, etc.), try to be systematic and analyze the following items:
1) The rhetorical situation (“kommunikationssituationen”) (use Cicero’s Pentagon). Remember to conclude: what is the writer’s / speaker’s intention with the text?

2) Structure of the text: (Sometimes it may be difficult to understand the structure of the text until you have worked with some of the other points on this page). Remember: A well-structured speech support the logos of the text.  Start out by establishing a basic outline of the text: are you able to sum up: what is the text basically about? You may not be able to now (after having worked with Cicero’s Pentagon), but you MUST be able to before you make your conclusion in assignment 6.

3) Figures of speech (tropes and schemes) – for example: alliterations, allusions, antitheses, anaphoras, metaphors, lists (incl. tricolons), rhetorical questions, etc. Please note: The writer may use tropes and schemes to enhance the pathos of the text: Tropes (trope, tankemæssig stilfigur; for instance: metaphors, antitheses, polyptoton) appeal to the mind and create images that may set off emotions of anger, joy, etc. Schemes (lydlig stilfigur; for instance: anaphoras, alliterations; rhyme schemes in general) go on in your ears – just like music – and may influence your emotions in ways like music. Remember to point out: What is the effect of using the specific figures of speech?

4) Argumentative features: How does the speaker argue, and is his argumentation coherent? Use Toulmin’s T-model when you analyze argumentation (does the speaker have evidence that supports his claim? What is the speaker’s main claim? What are his secondary claims (that may support the main claim)?
Explain – in your own words – how the speaker argues. You may want to – but you don’t have to- use the terms and definitions that you find on the pages above (“Argumenttyper”).
The text – especially speeches – may not be particularly argumentative, and it may be enough to briefly outline what the main claim is.

5) Style: Consider whether the style of the text is formal or informal – or somewhere in between. Analyse the grammar, the vocabulary, and the spelling to determine the formality of the text (look at the table on p. 23 above).

6) Analyze the modes of persuasion (“appelformerne”): Logos, ethos, pathos (which mode of persuasion dominates the speech?)

7) Your conclusion: Based on your findings in 1-6 above, always answer the question: Does the text work rhetorically – and why/why not?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 The British Empire & Postcolonialism - EKSAMEN

ANALOGT FORLØB:

Forløbet startede med, at læreren gav et pptx-oplæg om ”Empire in a postcolonial perspective” med en introduktion til baggrunden for det britiske imperium – hvad der muliggjorde de britiske imperium, og hvilke faktorer (fx manglen på råvarer) ”nødvendiggjorde” imperiet. Holdet blev også introduceret for en række begreber fra den postkoloniale analysemetode, som efterfølgende er blevet anvendt på forløbets tekster (fx binary oppositions, the colonial mindset, diaspora, representation, voice, hybridity, hegemony, colonization of the mind, etc).

Klassen har læst faktatekster af Madelung og Frederiksen om klassisk imperialisme (inkl. begreber om ”the middle passage”, divide and rule, the Berlin Conference, etc.). Herefter har klassen analyseret og fortolket Rudyard Kipling digtet ”The White Man’s Burden” (1899); et kapitel af Fletcher & Kipling: ”Growth of the Empire” (1911) fra en britisk skolebog, samt Kiplings novelle ”Lispeth” (1886). Ud fra disse to tekster har vi brugt begreber som ”the colonial mindset” og set på, hvordan forfatteren i vid udstrækning trækker på binære oppositioner i form af ”nature/savagery vs. civilization”, ”being a ’heathen’ vs. Christianity” (other dichotomies: child-adult, ignorant-knowledgeable, passionate-distant/in control of emotions; black-white; male-female; natives + instinctive knowledge vs. the white man’s ’learned knowledge’). Vi har talt om, at ved netop at definere den koloniserede som fx ’uciviliseret’ kan kolonimagten definere sig selv som det modsatte, nemlig ’civiliseret’. I forbindelse med digtanalysen har der været fokus på digtets indhold og knap så meget på poesiens formalia. Til analysen af ”Lispeth” har vi også talt om ”a double colonization of women.” Desuden har vi repeteret kriterierne for novellen som genre.

Ydermere har klassen læst og analyseret en Washington Post artikel om nyligt afdøde Queen Elizabeth II. Som del af analysen repeterede vi, hvad det vil sige, om en tekst er diskuterende eller argumenterende, da mange elever har tendens til automatisk at sige/skrive, at en tekst ”discusses”, når den i virkeligheden er argumenterende. Vi benyttede også teksten til at repetere, hvad stilanalyse går ud på i hhv. fiktionsanalyse og i nonfiktionsanlyse, dvs.:

REPETITION VEDR. STYLE:
Stilanalyse i analytical essays er altid en sproglig analyse - dvs. at der skal nærlæses.
I NONFIKTIONSANALYSE: her skelner man overordnet mellem formel og uformel stil. Man finder frem til graden af det formelle/uformelle ved at undersøge grammatikken (inkl. syntaks), ordforråd og stavemåde. Desuden undersøges teksten for stilfigurer, fx anaforer, metaforer, retoriske spsm. (disse bidrager til at styrke patos), etc. Det kan også være relevant at undersøge teksten for qualifiers/styrkemarkører, jf. Toulmins T-model.
I FIKTIONSANALYSE: Her kan stilen fx være litterær, høj/lav stil, objektiv, minimalistisk, elegant, kompleks/simpel, poetisk, repetitiv, etc. og mht. syntax kan den være parataktisk/hypotaktisk. Du skal ud fra dit analyseobjekt analysere sproget og beskrive det, du finder - der er ikke en "facitliste". Også i fiktionsanalysen undersøger man "figurative language/imagary", dvs. stilfigurer/billedsprog - og "imagery" peger specifikt på billedsprog, der siger noget om sanserne; men her bruges de ikke for at tilføje patos, men snarere som en "genvej til erkendelse" (se nedenfor).

STILFIGURER BRUGES I LITTERATUR:
Som udtryk for kunstnerisk kreativitet, et lyrisk element, levendegørelse, billeddannelse, farvning af tekstunivers;    genvej til erkendelse – man bliver via billederne og deres påvirkning i stand til at se / forstå ting, som en mere rationel / logisk tilgang ikke ville give.  Desuden som: Genvej til empati og indlevelse. Hvis der i en tekst fx bare stod, at familien var ”ked af det”, fordi de var bange for at dø af sult – hvor stor medfølelse og forståelse ville vi så have for personerne? Her kan fx en metafor give et langt stærkere udtryk.

Som eksempel på kenyansk modstand mod det britiske koloniherredømme har klassen læst Kenyattas allegori ”The Gentlemen of the Jungle” (1938) Teksten er læst med udgangspunkt i den postkoloniale analysemetode samt ud fra Toulmins argumentationsmodel med fokus på: hvilke belæg er der for påstanden/the claim: "we are entitled to take your hut?" Desuden har klassen analyseret teksten via flg. metoder: genreanalyse, nykritisk analyse, biografisk og postkolonial analyse.

Som eksempler på britiske forfattere, der var kritiske over for kolonistyret, har klassen læst George Orwells ”Shooting an Elephant” (1936), og vi har i den forbindelse haft fokus på genreanalyse, idet teksten kan læses som både novelle og essay. Teksten er også læst ud fra en strukturanalyse samt via en nærlæsning af extended metaphors, metonymy, etc. Desuden har vi arbejde med modalverber ud fra tekstens brug af modalverber.

Som indføring i afkoloniseringen af det britiske imperium er holdet sluttet af med at læse Madelung og Frederiksens informationstekst ”Liberation Movements and Decolonization 1945-1979” om afkoloniseringen og ud fra denne tekst udarbejdet en liste på 10-12 punkter over faktorer, der medvirkede til afkoloniseringen.

Som afslutning på forløbet har vi opdateret klassens metodeark med den postanalytiske analysemetode.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Essay 1: Non-fiction: Queen Elizabeth II 04-10-2023
Queen Elizabeth, take II 03-11-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Nigeria - EKSAMEN

Forløbet har primært trukket på tekster fra grundbogen AFRICA UNFOLD (2015) af Anne Hess Thaysen og Lise Debel Christensen, hvorfra vi har læst flg. tekster:

1) Introduction to AFRICAN UNFOLD on pp. 5-6.
2) “SETTING THE SCENE: The historical context” on pp. 8-10.
3) ”Modern West Africa Literature“ I modulet: Adichie Ted: “The Danger of a Single Story”, s. 15-20
4) Pp. 12-14 i bog: Please read the short introduction to
      African/Nigerian literature. Answer one question: How has Nigerian
      literature developed from the 1950s to today?
5) Adichie: “Tomorrow Is Too Far” (2009)
6) ”Nollywood Industry Creating Negative Image of Africa”.
7) "Who are Nigeria's Hoko Haram Islamists?" (pp. 107-110) (drenge)
8) "For many, Nigeria's moderate form of Sharia fails to deliver on promises" (pp. 111-115) (piger)
9) ”Knowing your place”: side 160-163 (piger)
10) “No Place Like Home”, pp. 164-168 (drenge)
11) Sefi Atta: Twilight Trek”, pp. 146-157:
12) POSTCOLONIAL PERSPECTIVES: INTRODUCTION, pp. 170-171
13) Chinua Achebe: Things Fall Apart (1958), pp. 180-183.
Trin-for-trin gennemgang af ”Postcolonial Perspectives”: repetition af faglige begreber: binaries, colonial mindset, colonization of the mind, hybridity, double colonization of women; hegemony, discourse.

Herudover har vi til analyse af hhv. fiktion og nonfiktion brugt vores sædvanlige analysemetoder (nykritisk til fiktion) (Cicero, argumentationstyper + Toulmin, etc. jf. klassens Nonfiktiontionsanalysekompendium).

Hhv. (drenge) og (piger) angiver, at hhv. klassens drenge og piger har holdt individuelle oplæg om de angivne tekster for deres respektive grupper og læreren. De grupper, der ikke holdt oplæg, løste grammatikopgaver om adjektivernes gradbøjning på Minlæring.

Ud fra ovenstående tekster har fokus været på:

- Nigerias historiske kontekst, herunder en postkolonial kontekst og som medlem af det britiske Commonwealth  (https://thecommonwealth.org/our-member-countries

- Nigerias litteratur (Achebe, Adichie, Atta) og Nollywood (fiktionsanalyse, POCO)

- Religiøse/etniske spændinger i Nigeria, med et fokus på Boko Haram (nonfiktionsanalyse, POCO)

- Nigerias diaspora (nonfiktionsanalyse) (inkl. forskelle på: Migration/Immigration/Emigration)

- Postkoloniale analysebegreber (colonization of the mind, binary oppostions, etc)

Holdet har skrevet analytical essay om Adichies ”Tomorrow Is Too Far”
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Genaflevering af "Queen Elizabeth, take II" 04-01-2024
Essay 3: "Tomorrow is too far", fiction 10-01-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 SRO

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 10 The Dystopian Genre - EKSAMEN

ANALOGT FORLØB
BEMÆRK: Forløbet fortsætter i 3g, så teksterne fra 3g er del af eksamenspensum

NB: Dystopiforløbet startede i slutningen af 2g og fortsætter i 3g. I slutningen af 2g læste klassen således bl.a. 3 indledende romanuddrag (Orwell, Atwood, McCarthy) inden sommerferien og tog også hul på Dave Eggers THE CIRCLE (2013), som klassen læste færdig over sommeren mhp. at arbejde videre med romanen i starten af 3g

Vi har arbejdet med emnet om dystopier ved at tage udgangspunkt i grundlæggende begrebsdefinitioner, herunder M.H. Abrams’ fra
A Glossary of Literary Terms (6th ed.)

The term dystopia (”bad place”) has recently come to be applied to works of fiction, including science fiction, which represent a very unpleasant imaginary world in which ominous tendencies of our present social, political, and technological order are projected in some disastrous future culmination.

Vi har kigget på, hvordan dystopiens negative fremtidsbillede er en afspejling af, hvad man i samtiden frygter, fx: totalitære samfund, teknologisk kontrol/overvågningssamfund, religiøs kontrol/kønsdystopi, og naturens sammenbrud/klimaforandringer – evt. i form af Cli-fi, climate fiction. På den måde har forløbet en litteraturhistorisk vinkel. Ligeledes har vi kort berørt utopien som dystopiens modsætning.

Totalitære samfund/overvågningssamfund: Vi startede med uddrag af George Orwells 1984 fra 1949 som billede på frygten for totalitære samfund under den kolde krig. Klassen er kort introduceret for den psykoanalytiske analysemetode i form af personlighedsmodellen (superego-ego-id/det ubevidste). Desuden havde vi bl.a. fokus på: - setting,  - narrator, - characterisation.


Kønsdystopi/religiøs dystopi: Klassen har læst uddrag af Margaret Atwoods THE HANDMAID’S TALE (1985), som har fået en renæssance i forbindelse med nutidens abortlovgivning i USA. Romanen fungerede også som optakt til klassens næste forløb om køn. Vi brugte den nykritiske analysemetode med bl.a. fokus på tekstens struktur.

Naturens sammenbrud: Her læste vi uddrag af Cormac McCarthys THE ROAD (2006) med focus på bl.a.: the setting and the interaction between father and "the boy".


Herefter læste vi en artikel fra Weekendavisen, ”Vores skrumpende intelligens” og arbejdede med den ud fra Toulmins model samt en diskussion af synspunkterne. Artiklen kan læses som en slags hverdagsdystopi i forhold til artiklens fokus på forskning, der peger på, at den menneskelige intelligens, empati m.v.  er for nedadgående pga. overdreven brug af tablets, smartphones og sociale medier. Artiklen var samtidig opvarmning til vores romanlæsning om netop livet online og de sociale mediers magt.

Overvågningssamfund/teknologisk kontrol: Som et moderne bud på overvågningssamfund har klassen læst Dave Eggers THE CIRCLE (2013), og i forbindelse hermed har klassen læst en artikel fra The Guardian om Shoshana Zuboffs begreb om overvågningskapitalisme: https://www.theguardian.com/books/2019/oct/04/shoshana-zuboff-surveillance-capitalism-assault-human-automomy-digital-privacy

Arbejdet med romanen mundende ud i gruppeoplæg, hvor hver gruppe var ansvarlig for at præsentere en sektion af romanen.

Til slut skrev klassen flg. Essayopgave:
Write an analytical essay (900-1200 words) in which you analyse and interpret Dave Eggers’ The Circle.
Part of your essay must focus on the setting of the story. In addition, your essay must include an analysis of the style of writing on pp. 192-194 (beginning with the last three lines of p. 192).
Your essay must include references to the novel.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Vælg mellem eksamensopg. A og B 24-04-2024
Genaflevering af eksamensopgave 27-05-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Dystopia (fortsat fra 2g), inkl. VÆRK: The Circle

ANALOGT FORLØB

NB: Dystopiforløbet startede i slutningen af 2g og fortsætter i 3g. I slutningen af 2g læste klassen således bl.a. 3 indledende romanuddrag (Orwell, Atwood, McCarthy) inden sommerferien og tog også hul på Dave Eggers THE CIRCLE (2013), som klassen læste færdig over sommeren mhp. at arbejde videre med romanen i starten af 3g

Vi har arbejdet med emnet om dystopier ved at tage udgangspunkt i grundlæggende begrebsdefinitioner, herunder M.H. Abrams’ fra A Glossary of Literary Terms (6th ed.)

The term dystopia (”bad place”) has recently come to be applied to works of fiction, including science fiction, which represent a very unpleasant imaginary world in which ominous tendencies of our present social, political, and technological order are projected in some disastrous future culmination.

Vi har kigget på, hvordan dystopiens negative fremtidsbillede er en afspejling af, hvad man i samtiden frygter, fx: totalitære samfund, teknologisk kontrol/overvågningssamfund, religiøs kontrol/kønsdystopi, og naturens sammenbrud/klimaforandringer – evt. i form af Cli-fi, climate fiction. På den måde har forløbet en litteraturhistorisk vinkel. Ligeledes har vi kort berørt utopien som dystopiens modsætning.

Totalitære samfund/overvågningssamfund: Vi startede med uddrag af George Orwells 1984 fra 1949 som billede på frygten for totalitære samfund under den kolde krig. Klassen er kort introduceret for den psykoanalytiske analysemetode i form af personlighedsmodellen (superego-ego-id/det ubevidste). Desuden havde vi bl.a. fokus på: - setting,  - narrator, - characterisation.


Kønsdystopi/religiøs dystopi: Klassen har læst uddrag af Margaret Atwoods THE HANDMAID’S TALE (1985), som har fået en renæssance i forbindelse med nutidens abortlovgivning i USA. Romanen fungerede også som optakt til klassens næste forløb om køn. Vi brugte den nykritiske analysemetode med bl.a. fokus på tekstens struktur.

Naturens sammenbrud: Her læste vi uddrag af Cormac McCarthys THE ROAD (2006) med focus på bl.a.: the setting and the interaction between father and "the boy".


Herefter læste vi en artikel fra Weekendavisen, ”Vores skrumpende intelligens” og arbejdede med den ud fra Toulmins model samt en diskussion af synspunkterne. Artiklen kan læses som en slags hverdagsdystopi i forhold til artiklens fokus på forskning, der peger på, at den menneskelige intelligens, empati m.v.  er for nedadgående pga. overdreven brug af tablets, smartphones og sociale medier. Artiklen var samtidig opvarmning til vores romanlæsning om netop livet online og de sociale mediers magt.

Overvågningssamfund/teknologisk kontrol: Som et moderne bud på overvågningssamfund har klassen læst Dave Eggers THE CIRCLE (2013), og i forbindelse hermed har klassen læst en artikel fra The Guardian om Shoshana Zuboffs begreb om overvågningskapitalisme: https://www.theguardian.com/books/2019/oct/04/shoshana-zuboff-surveillance-capitalism-assault-human-automomy-digital-privacy
Arbejdet med romanen mundende ud i gruppeoplæg, hvor hver gruppe var ansvarlig for at præsentere en sektion af romanen.

Til slut skrev klassen flg. Essayopgave:
Write an analytical essay (900-1200 words) in which you analyse and interpret Dave Eggers’ The Circle.
Part of your essay must focus on the setting of the story. In addition, your essay must include an analysis of the style of writing on pp. 192-194 (beginning with the last three lines of p. 192).
Your essay must include references to the novel.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
The Circle pptx 26-08-2024
The Circle essay: II 29-09-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Feminism, sex, gender - EKSAMEN

ANALOGT FORLØB:

Klassen blev kastet ud i forløbet om køn ved i fællesskab at se nedenstående musikvideoer, ud fra hvilke vi kunne udlede nogle tendenser, som vi efterfølgende kunne sætte ord på ved at bruge begreber fra den feministiske analysemetode: Binaries (women as passive, men as active); the male gaze; the beauty myth and gender as an economy; intersectionality; heteronormativity v. queering; stereotypes
1) Musikvideoer:
a. Josh Thompson: “Way Out Here”: https://www.youtube.com/watch?v=D0sYnro_3Rc
b. Lil Baby x Gunna: “Drip too hard”: https://youtu.be/_YzD9KW82sk?feature=shared
c. Maroon 5: “Girls like you”: https://youtu.be/aJOTlE1K90k?feature=shared
d. Lil Nas X + Jack Harlow: “Industry Baby”: https://youtu.be/UTHLKHL_whs?feature=shared
e. LD: ”Lost on you”: https://youtu.be/wDjeBNv6ip0?feature=shared
f. Billie Eilish: “Bad Guy”: https://youtu.be/DyDfgMOUjCI?feature=shared

Herefter gik vi videre med en video om voldtægt
2) The Guardian om voldtægt: 14:50 minutter
a. https://www.theguardian.com/news/ng-interactive/2019/apr/18/anonymous-comes-to-town-how-hackers-took-on-high-school-sexual-assault-in-ohio


Som udgangspunkt er klassen blevet bekendt med flg. definition på feminisme som begreb: a “minimal definition” of feminism that the various strands of feminism share despite their differences, i.e. the “two fundamental beliefs” are:

1. “That women currently occupy a subordinate position in society; that they suffer certain injustices and systemic disadvantages because they are women.

2. That the subordination of women is neither inevitable nor desirable: it can and should be changed through political action.” (Cameron, p. 9)

Vi har diskuteret begrebet køn – herunder socialt køn/gender over for biologisk køn/sex – og om hvordan, kønsstereotyper kan blotlægges via en analyse af binære oppositioner, der typisk skildrer mænd som logiske/rationelle og kvinder som emotionelle; mænd som aktive og kvinder som passive; mænd som kultur og kvinder som natur, etc.

Forløbet var koncentreret om to overordnede fokusser:

1) overblik over de 4 feminismebølger og
2) en række faglige begreber forbundet med den feministiske analysemetode.

DE FIRE FEMINISMEBØLGER:
Vi gik historisk frem ved at læse tekster/se film, der hørte under hver feminismebølge:

FIRST WAVE:
First-wave feminism: ca. mid-1850s to the beginning of WWII (with a lot of activity until the 1920s, but not much happening after that, partly due to the recession and WWII). Fokus på stemmeret og synet på seksualitet
Tekster læst: William Acton: "Want of sexual feeling in the female." (1857)
Susan B. Anthony "On Women's Rigth to Vote" (1873)
Begge tekster blev læst i deres historiske kontekst, og blev analyseret retorisk via Ciceros pentagram, stilfigurer og appelformer samt argumentatorisk via Toulmin’s model.


SECOND WAVE:
Second-wave feminism: refers to the period after WWII until the 1990s. Fokus på ligeløn, reproduktionsrettigheder (p-pillen); abort (Roe v. Wade/1973)
Tekster læst: Anne Koedt's "The Myth of the Vaginal Orgasm" (1970)
Dokumentaren “Abortion and Women’s Rights” (1970)
Joyce Carol Oates: “Silkie” (1972) med særligt fokus på køn i novellen, incl. ”gender as an economy”, the male gaze, m.v.
Vi har ligeledes talt om, at Roe v. Wade fra 1973 i 2022 blev omstødt i USA, således at der nu ikke er en grundlovssikret ret til abort, men at retten til abort nu er lagt ud til enkeltstaterne, hvoraf flere har forbudt abort. Dokumentaren “Abortion and Women’s Rights” (1970) er centreret omkring konsekvenserne for de kvinder, der inden Roe v. Wade ikke har retten til abort, ikke mindst fattige og farvede kvinder.

THIRD WAVE:
Third-wave feminism: refers to the period of the early 1990s until approx. the financial crisis of 2008. Tekster læst:
Vi åbnede 3. feminismebølge  med et fokus på sexual harassment i forbindelse med the Clarence Thomas/Anita Hill hearings https://www.youtube.com/watch?v=4oPnd911FcM som et af kerneområderne for den 3. feminismebølge.
Desuden har klassen arbejdet medHillary Rodham Clinton”Remarks to the U.N. 4th World Conference on Women Plenary Session”, delivered 5 September 1995, Beijing, China (teksten hører tidsmæssigt under 3. bølge, men indholdsmæssigt mere under 2. bølge)
Desuden har vi set videoer med Judith Butler, der kort forklarer køn er performativ: https://bigthink.com/videos/your-behavior-creates-your-gender samt videoen ”Berkeley professor explains gender theory | Judith Butler”: https://youtu.be/UD9IOllUR4k?feature=shared Gennemgået i plenum med mange stop undervejs med fokus på socialt/biologisk/tildelt køn.
Vi har desuden set Kimberlé Crenshaws TEDTalk om ”Intersectionality”.

FOURTH WAVE:
Fourth-wave feminism: ca. after the financial crisis of 2008 …today)
Fjerde bølge er i teoretisk forstand præget af en videreudvikling af de tidligere bølger, fx begrebet om intersektionalitet, men herudover er 4. bølge primært anderledes end de andre bølger pga. et delvist skift væk fra en akademisk sfære til offentlig mainstream sfære gennem de sociale medier, inkl. #MeToo, samt aktivisme i form af fx slut-walks. Vi har set et interview med Tarana Burke, stifteren af #MeToo: https://www.businessinsider.com/how-the-metoo-movement-started-where-its-headed-tarana-burke-time-person-of-year-women-2017-12?r=nordic

Vi har læst artiklen ”Baby Storm’s mom on gender, parenting and the media” om at opfostre kønsneutrale børn
Arkansas Senator Tom Cotton: “Cotton Defends the Right to Life”, June 30, 2021: Talen kan ses som en modreaktion mod kvinders rettigheder – dvs. et ”backlash”.

Ud over ovenstående tekster har dele af klassen skrevet essay om Saba Sams novelle ”Overnight”, der omhandler voldtægt i et venskabsforhold.

Forløbet blev afsluttet med redegørende elevoplæg ud fra lærerens pptx om køn:
Mundtlige præsentationer: hver elev skal tale i 3 sammenhængende minutter. Den efterfølgende gruppe er responsgruppe, der skal stille afklarende spørgsmål mhp. dialog. Aflever én powerpoint pr. gruppe i forbindelse med oplæg.
”Pornography”, slides 96-100 + ”The male gaze”, slides 159-162: Oskar, Tobias, Magnus
”Feminism/gender and beauty”, slides 151-157:  Hanna, Jasmina, Alina, Vera
“Rape”, slides 101-117: Gustav, Arlind, Anisa, Wiam
“Abortion”, slides 118-130: Liva, Emil, Aksel K
”And then there is DK”, slides 147-148 + “Backlashes to feminist intervention”, slides 163-165: Andreas, Dennis, Sahra, Mina
”Let’s talk about men and boys” + “toxic masculinity”, slides 131-140: Anna, Mads, Aksel Prehn, Lasse
”Incels” , slides 141-146: Anton, Victor,  Casper


Faglige begreber forbundet med den feministiske analysemetode:

I. the Cinderella Complex
II. the Madonna-Whore complex.
III. The male gaze. The gaze (fra Simone de Beauvoirs andenbølgeteorier om kvinders internalisering af blikket fra ”den anden”: kvinder internaliserer blikket fra "den anden" (dvs manden) - dvs. som objekt for den andens blik. Dette påvirker kvindens adfærd og hun kommer til at identificere sig med det (begærs-)objekt, den andens blik gør hende til, og hun bliver fremmedgjort for sig selv.) I 1970'erne går filmskaber Laura Mulvey videre med begrebet og kalder det nu specifikt "the male gaze". Mere nyligt har vi læst om sociologen og litteraten Eva Illouz begreb om ”the scopic gaze/scopic capitalism”, dvs: »alle de industrier, som har sat blikket i centrum. Det blik er rettet mod noget, som man så kan udvinde profit fra. Og det, som der er blevet skabt klart mest profit på, er kvindens krop.« (information, august 2023).
IV. Kimberlé Crenshaws begreb om intersectionality
V. queering via Judith Butler, inkl. hendes begreb om ”gender as performative”. Herudover har vi kort talt om, hvordan queering stiler mod at udfordre heteronormativitet: queering: challenges traditional gender-binaries
VI. Toxic masculinity
VII. Incels
VIII. Binære oppositioner: kvinder = følelser; mænd = rationelle. Women as passive, men as active, etc.
IX. Queering
X. Heteronormativity
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Grammatikopgave 22-10-2024
Genaflevering af THE CIRCLE essay 27-10-2024
Characterization of Silkie/Setting 14-11-2024
Essay II: Sams/Cadwalladr 15-12-2024
Genaflevering af Sams/Cadwalladr 10-01-2025
Essay III: Beatiful Things el. Dear Class of 2020 14-01-2025
Gender pptx 24-01-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Love: Ideal & Reality - EKSAMEN

ANALOGT FORLØB:
I dette forløb har der været fokus på kærlighedsbegrebet som hhv. ideal og realistisk begreb.

Forløbet blev indledt med arbejdet med den vestlige verdens nok mest kendte kærlighedsfortælling, nemlig Shakespeares ROMEO AND JULIET med bl.a fokus på sonetter.

Klassen er kort sat ind i den historiske kontekst for dramaet, og vi har talt om renæssancen som en brydningstid mellem middelalder og moderne tid. Vi har også arbejde med flg. faglige begreber i forbindelse med Shakespeares sprog:
- Brugen af you/thou
- Verse: versefoden iamb (sprogets rytme), Iambic pentameter
- Blank verse
- Prose
- Rhyme

Herunder har vi talt om ”the great chain of being” (naturens rangstige), dvs. den hierarkiske tankegang, der dikterede at alt og alle havde en fast plads i universet i en rangorden fra det simple til det komplekse og mest værdifulde, og om det kosmiske skæbnesyn, der gik ud fra, at stjerner og planeter havde indflydelse på menneskers skæbne – et skæbnesyn der fandtes i både middelalderen og på Shakespeares tid, og som gør, at der ofte er referencer til kosmos i Shakespeares værker. Ligeledes har vi kort læst om tragedien som genre, herunder begreber om fx the tragic flaw/hamartia og catharsis, samt strukturen for et 5-akts drama.

I forbindelse med sonetterne, har vi med udgangspunkt i sonet nr. 138 talt om sonetten som genre (sonettens struktur og rimmønster), og om baggrunden for Shakespeares sonetter (hvem var sonetterne stilet til, og hvad handlede de om iflg. inddelingen af hhv. sonnet (fra Ole Juul Lund):
1-126: Sonnets 1-126 deal with, among other things, a young nobleman and his relationship with the writer of the sonnets, the poet. The poet tells the young man - "the fair youth" as he is often called - to marry and have children. The poet's feelings for him develop so he wants to make the youth immortal through poetry. The poet is desperate with longing when they are not together. It is not clear whether the relationship is purely platonic or not.
127-152: describe the poet's complicated relationship with a 'Dark Lady'. They are lovers, but she is unfaithful to him with the young man from the sonnets and other men. Her moral standards are therefore brought into question, and from the poet's point of view there is an element of self-disgust in the portrayal of his feelings for her.
153-154: are conventional sonnets to Cupid - the god of love.


I vores arbejde med Romeo & Juliet har vi primært haft fokus på 4 centrale nedslag: prologen (en sonnet);  R & J’s første møde m/kærlighed ved første blik (en sonnet); den berømte balkon-scene, og dødsscenen.

ROMEO AND JULIET: Vi har arbejdet med sonetten i prologen samt i ”love at first sight” scenen (”If I profane with my unworthiest hand /This holy shrine, the gentle sin is this:/ My lips, two blushing pilgrims, ready stand /To smooth that rough touch with a tender kiss” etc.). I forhold til sprogbrug, har vi læst og talt om, hvordan Shakespeares drama består af ”prose and verse (blank verse = unrhymed iambic pentameter), and rhymed iambic pentameter” hvor rim er til ”special occasions”, og hvor sproget afspejler social rang. Vi har endvidere læst uddrag fra balkonscenen samt uddrag fra dødsscenen, act 5, scene3.

Vi har arbejdet med ROMEO AND JULIET som eksempel på ”love as an ideal”.

Klassen har også arbejdet med kærlighedsbegrebet som ideal i læsningen af Det Nye Testamentes Første Korintherbrev, kapitel 13, og vi har sat teksten ind i Ciceros pentagram for at undersøge kommunikationssituationen for den og intentionen med Korintherbrevene. Desuden har vi undersøgt etymologien for hhv. ”love” i New International Version over for ”charity” i King James Bible fra 1611.

Som kontrast til kærligheden som ideal, har klassen ekstemporalt analyseret og fortolket den sidste side i Toni Morrisons roman THE BLUEST EYE, der gør op med kærligheden som et ideal, alle kan være fælles om, og i stedet ser kærligheden som en individualiseret størrelse, hvor ”Love is never better than the lover”, og hvor muligheden for kærlighed er betinget af de rette omgivelser.

Som eksempel på en novelle, der kredser om moderne vilkår for kærlighed, har klassen læst Colin Barrets ”The Moon” (2013), og eleverne har som eksamenstræning individuelt afleveret  et mundtligt 8-minutters oplæg om novellen, med brug af den nykritiske analysemetode:

Theme: Love – ideal and realism
Text: Colin Barett: “The Moon”, a short story from 2013. Colin Barett is an Irish
short story writer.
You must analyze and interpret the short story “The Moon” and give a presentation
(roughly 8 minutes) of the text and relate it to the theme. Apart from your own points,
you must include the following points in your presentation:
- The relationship between Val and Martina
and
- The use of imagery*
* Imagery is a literary device that refers to the use of figurative language to evoke a sensory experience or create a picture with words for a reader. By utilizing effective descriptive language and figures of speech, writers appeal to a reader’s senses of sight, taste, smell, touch, and sound, as well as internal emotion and feelings. Therefore, imagery is not limited to visual representations or mental images, but also includes physical sensations and internal emotions.

Forløbet blev afsluttet med Jonathan Franzens tale/essay ”Liking Is for Cowards. Go for What Hurts”, med fokus på Franzens på “how Franzen tries to engage a young audience” som rød tråd og på intentionen med teksten. Klassen skrev i fællesskab et essay:

Den røde tråd, som I skal delkonkludere på (evt. sammen med appelformerne) er: how the writer/speaker engages a young audience
1) Introduction: Anton, Aksel, Hannah, Liva: Feedback: Minas gruppe.
2) How the speaker/writer engages a young audience: Mina, Sahra, Oskar: Feedback: Antons gruppe
3) The style of writing (gruppen vælger selv passager): Dennis, Vera, Anisa, Tobias, Emil. Feedback: Gustavs gruppe
4) The intention/message (vælg én af dem): Casper, Arlind, Jasmina, Wiam. Feedback: Annas gruppe
5) Argumentation: Gustav, Andreas, Magnus, Alina. Feedback: Dennis' gruppe.
6) Discussion: Anna, Mads, Lasse, Aksel Kindtler: Vælg mellem: a) Discuss Franzen's definition of what he refers to as "real" or "actual" love. ELLER: Discuss Franzen's view on "liking". Feedback: Arlinds gruppe.
7) Conclusion: skrives  gruppevis når hele opgaven er samlet
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Genaflevering af prøve: Obama/"Beautiful Things" 17-02-2025
3u EN skr. prøve 18-03-2025
Essay V: Mundtlig aflevering 30-04-2025
Franzen: fælles essay 06-05-2025
Genaflevering af terminsprøve 09-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Repetition + kort intro: English as Lingua Franca

Vi har kort arbejdetmed engelsk som lingua france med udgangspunkt i Kachru’s ”three circles of English model” (inner, outer og expanding circle med inner og outer circle som hhv. norm-providing og norm-developing) og med særligt fokus på de kommunikative sprogstrategier i ELF frem for sproglig korrekthed.

Dette korte arbejde med ELF i forbindelse med repetitionen skal relateres til hhv. vores "Empire" og vores "Nigeria" forløb.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer