Holdet 2022 DA k - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Nørre Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Line Dissing Sandahl
Hold 2022 DA k (1k DA, 2k DA, 3k DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Argumentation og retorik
Titel 2 To julemoduler - intro til romantikken
Titel 3 Den frie verden
Titel 4 Selvfremstilling på de sociale medier
Titel 5 Overgang barn til voksen
Titel 6 DHO Steder
Titel 7 Normkritik
Titel 8 Hvem er lyset for? Oplysning, Romantikken og DMG
Titel 9 Nyheder og journalistik - mellem fakta og fiktion
Titel 10 Autofiktion
Titel 11 Mellemkrigstiden
Titel 12 Kortfilm, kampagnefilm og dokumentarfilm
Titel 13 Metoder i dansk
Titel 14 Steen Steensen Blicher
Titel 15 Akademisk skrivning
Titel 16 Repetition
Titel 17 Tilladte hjælpemidler terminsprøve og eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Argumentation og retorik

Område: Sprog
Argumentation: Toulmins argumentationsmodel (også gennemgået i engelsk!). Egen PPT om argumentation. Valget – Vanopslagh. ( argumenttyper og fejlargumenter/kneb). Appelformer. Første aflevering: Den debatterende artikel: Et debatindlæg - fokus på PEE.

Retorik: Taler/billedsprog, det retoriske pentagram etc. Nytårstaler. Kronprinsesse Marys tale til Kronprins Frederiks 50 års fødselsdag: billedsprog – sproglige figurer. Alliteration, tretrinsraket etc. Dokumentet ”Begreber til argumentation”.
https://www.youtube.com/watch?v=RPimur0aI8Q
En retorikers analyse:
https://www.youtube.com/watch?v=Cachep7cimI



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 3 Den frie verden

Område: Litteratur

Tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år + VÆRK (litteratur)

Den frie verden (2022) af Lone Aburas. Værklæsning. Dystopier/utopier. Fokus på klassiske tekstanalysebegreber, fx person- og miljøkarakteristik, tema og komposition (lineær ig cirkulær). Skriftligt arbejde: analyserende artikel (aflevering i to dele) – gennemgang af formalia i dansk; tragtindledning, hoveddel med afsnit (længde, PEE etc.), nuanceret afslutning. Definition af science fiction og dystopi/utopi.

Primær litteratur:
Den frie verden (2022) af Lone Aburas.
Sekundær litteratur:
TSUNAMI af Silja K.E. Henderson fra 1,7 Tipping Point – bruges til at perspektivere til Den frie verdens temaer: kapitalismekritik og økokritik. Inddrages i den analyserende artikel.

Griber tilbage til teaterstykket, vi så på Blaagaard Teater i november 2022: Tilbage til for evigt. De samme temaer i spil.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Selvfremstilling på de sociale medier

Område: Medier

Goffman og Meyrowitz - fælles teoretisk gennemgang af begreber som backstage, frontstage og middle region, iscenesat virkelighed, samt deep backstage. Også Goffmans begreb face/facework (Sociale medier på Minlæring).

Begreberne brugt på de første ca. 30 min. af afsnittet ”Nosedive”, afsnit 1, 3. sæson Black Mirror (Netflix) - perspektivering til den klasseopdelte verden i Den frie verden (læst som værk forud for dette forløb).

Influencere på sociale medier
Begreber i spil (fra Håndbog til dansk, kap. 5.7 Sociale medier i uddrag): Repetition begreber Goffmann og Meyrowitz
Selvfremstilling
Jerome Bruner og Selvfortællinger
Indtryksstyring
Lisbeth Klastrup: typer af opdateringer
Autencitet
Fakta- og fiktionskoder

Laswells kommunikationsmodel

Uddrag af radioprogram ”Kulturen” 10 januar om content creators – kommercialisering af mennesker. Anna-Bertha Heeris. Min. 44-59.

Dette radiouddrag blev brugt som oplæg til en reflekterende skriveøvelse i hånden "Sociale medier og selvfremstilling" : Tragtindledning der starter med et retorisk spørgsmål, hoveddel med mindst 3 faglige begreber fra forløbet og et retorisk spørgsmål mere, afslutning, hvor man runder refleksioner af, svarer på retorisk sp. fra indledningen og afslutningsvis afslutter med endnu et retorisk spørgsmål. Brug endvidere sproglige billeder og figurer (allitteration, anafor etc.). Den personlige stemme.

Håndbog til dansk, kap. 5.7 Sociale medier i uddrag.



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Overgang barn til voksen

Område: Litteratur

Inklusive tekst fra før 1700 + tekst på svensk og kanonforfatterne Karen Blixen, Martin A. Hansen

Tematisk forløb om overgangen fra barn til voksen - analyse og fortolkning af noveller. Inklusive folkeeventyr (genren/karakteristika), tekst på svensk og to kanonforfattere.

Læringsmål
- Træning af ovenstående elementære tekstanalyseredskaber.
- Træning i at stille spørgsmål på forskellige taksonomiske niveauer: Faktuelle spørgsmål - analyse- og fortolkningsspørgsmål - perspektiverende spørgsmål.
Analytiske fokuspunkter:
- personkarakteristikker
- tematikker
- komposition
- fortælleteknik
- resumé/parafrase

Kernetekster:
Folkevisen: "Harpens Kraft" (tekster fra før 1700)
Karen Blixen: "Ringen" (1958)
Martin A. Hansen: "Paradisæblerne" (1953)
Pär Lagerkvist "Far och jag" (SVENSK) (1924)
Charlotte Witze: "Villy" (1999)

PPT om folkeeventyr (eget)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 DHO Steder

Område: Litteratur og medier

Inklusive VÆRK (medier)

DHO (DanskHistorieOpgave): Storby og Provins
Mundtlig årsprøve

Inkusive værklæsning af dokumentarserien På røven i Nakskov.

Kernetekster:
Henrik Pontoppidan: af "De dødes Rige" (1912-1916)

Teori om "sted" v. Dan Ringgard: https://www.youtube.com/watch?v=w8yhhiy5V

1. del af dokumentaren På Røven i Nakskov brugt i DHO'en (lejet til klassen på Mitcfu) - hele dokumentaren herefter læst som værk.

Supplerende tekster:
Maria Annemone Kongstad: ”Fri mig for TV2’s speltbollejournalistik”
Mikkel Dyrting: ”Vi latterliggør ikke Nakskov” d. 6/5/2015

Om danskfaglige metoder pp. v. Line Dissing Sandahl
Kort om dokumentargenren og "mediemæssig analyse", i dette tilfælde, hvordan medierne italesætter "steder".

Fokuspunkter:
- overordnet udarbejdelse af større skriftlig opgave i dansk - som den første i rækken af DHO, FF, SRO, SRP - især formalia, citater/kildehenvisninger (PEE)/fodnoter.

- danskfaglige metoder - især nykritisk metode socialhistorisk metode og medieanalyse.

- udarbejdelse af talepapir til den mundtlige årsprøve

- selvevaluering af årsprøven ved aflevering med egne noter til fokuspunkter til SRO og SRP

Passager fra Systime bog "Dansk og historie - provins og storby og derimellem": https://danskoghistorie.systime.dk/index.php?id=frontpage&cmd=toc
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Normkritik

Område: Litteratur og Sprog

Normkritik
Unesco – verdensmål – menneskerettigheder.

Faglige mål:  
Forløbet tager udgangspunkt i forholdet mellem norm og tekst. Hvad vil det sige at være normal, og hvordan skriver forfattere, der føler sig sat udenfor normalen? Normer er kulturbestemte og kan variere fra sted til sted, men de defineres altid som uskrevne spilleregler eller normalitetsforventninger i en given kultur. Dvs. at de er usynlige eller uudtalte. Vi tager dem for givet og opdager dem først, når vi kommer i konflikt den. Og først, når vi opdager normerne, kan vi begynde at sætte os ind i, hvad det vil sige at falde udenfor.
Forløbets grundbog hedder ”Fuck Normen” af Helle Juul Lassen, 2016. Vi arbejder med tekster, der kritiserer normen omkring hudfarve, køn og krop: Normal/Crip, Hetero/Queer, Sort/Hvid. Mand/Kvinde, forfattere, der skriver normkritisk har ofte en vrede i sin stemme, der er værd at lægge mærke til. De føler deres tekster og skriver deres vrede og uretfærdighedsfølelse ud.

Du skal kunne:
- redegøre for begreberne: normalitet, normkritik, dikotom (dikotomiske figurer)i, ny kropslighed, vrede stemmer, socialkonstruktivisme, Judith Butler: queer, det binære kønssystem, heteronormativitet, det performative køn, skelnen mellem sex (det biologiske køn) og gender (det sociale køn), citeringer, boying og girling, at queere en tekst, Robert McRuer: crip, impairment (biologisk kropssvækkelse) og disability (social funktionsnedsættelse), stigmatisering, brugen af kropsdele (Butler) og internaliseret racisme, hvidhedens hegemoni.
- analysere lyrik: komposition, fortælleforhold (det lyriske jeg og fx forholdet til omverdenen), tid, sted, miljø, sprog (billedsprog, syntaks, gentagelsesfigurer etc. og rim og rytme, NÆRANALYSE (gå ind i mindre dele af digtet), tema, budskab og kontekst (perspektivere til andre tekster).
- dikotomiske figurer - kontraster
- diskutere teksters normkritik: afdække hvilke normer det kritiseres og hvorfor.
- perspektivere teksters normkritik til andre tekster, film, sange, reklamer, radioprogrammer, podcasts, tv-serier, tøjmode osv.

Intro:
Læse Fuck normen afsnit: ”Normalitet”, ”Normkritik”, ”Ny kropslighed” (kropsfænomenologi og socialkonstruktivisme), ”Vrede stemmer”, ”Konkurrencestaten”. Alle begreber fra intro Fuck Normen + italesætte menneskerettigheder - handicappet (Unesco-uge som start/udgangspunkt)

NORMAL/CRIP:
Primær litteratur:
Caspar Eric: Uddrag fra  Nike (2015) - Fuck Normen

Sekundær litteratur:
Crip-teori, Analyse og fortolkning af Nike + Eksemplarisk analyse i Fuck Normen s. 87-96.

DR1-program Signe Molde på udebane: Det er ikke usundt at være tyk (2022) - bruges som oplæg til skriveøvelse

UNESCO-foredrag på skolen med Caspar Eric i august 2023.

SORT/HVID:
Primær litteratur:
Julie Steen-Knudsen: Atlanterhavet vokser (2013) (s. 17 i Fuck Normen)
Sara Rahmeh: uddrag fra digtsamlingen Langt væk og lige om hjørnet (2021): "kære DANMARK..." s. 13

Sekundær litteratur:
Hvidhed som norm, Den fortrængte kolonihistorie, Eksemplarisk analyse (Fuck Normen s. 14-19)

Analyserende artikel om lyrik om normer.


Quizlet med begreber fra ”Fuck Normen” og ”Blik for køn”: https://quizlet.com/716313572/normkritik-begreber-flash-cards/ (lavet af Line).

HETERO/QUEER:

Primær litteratur:
Jens Rosendals ”Du kom med alt det, der var dig” (1981) (Fuck Normen)

Sekundær litteratur:
Artikel (22/8-2022) ”Som barn ville Nynne Bjerre være en dreng” (afsender, hovedpointe, eksempler) og læsning af Gry Stokkendahl Dalgas ”Det er herfra jeg vil begynde at tale, disse ord kan finde vej (Ovbidat, 2020), Digte/Optegnelser/Breve, Uddrag s. 3-4, 6-7, 16-17.

Fuck Normen: Queer som litterær metode (Butler), Queerteori, Queerteoretisk læsning – at queere en tekst
- Læs efter queertematikker
o Udspring
o Seksualitet og seksuelle afvisninger af det binære kønssystem
o Heteronormativ magt og konsekvenser for individet
o Leg med køn og identitet
o Opgør og nedbrydning af binært kønssystem
o Normkritik
o Queering skal afsløre og udstille vores internaliserede heteronormativitet
+ eksemplarisk analyse i afsnittet ”Eksemplarisk Queering” + Analysemodel til lyrik fra Dansk i tiden.

Sange: Queen ”I want to break free” (1984):  https://www.youtube.com/watch?v=f4Mc-NYPHaQ
Bronski Beat “Smalltown boy” (1984): https://www.youtube.com/watch?v=88sARuFu-tc

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Hvem er lyset for? Oplysning, Romantikken og DMG

Område: Litteratur og Sprog

Inkusive tekster fra fra 1700-tallet, herunder oplysningstiden + tekster 1800-tallet, her romantik, romantisme, realisme og naturalisme + tekst på norsk + kanonforfatterne Ludvig Holberg, Oehlenschläger, N.F.S Grundtvig, H.C. Andersen, Henrik Pontoppidan, Herman Bang + VÆRK (drama)


Hvem er lyset for? Et tematisk - og kronologisk litteraturhistorisk - forløb der berører perioderne:

Lyset tændes: Oplysningstid 1720-1800 - inklusive kanonforfatteren Holberg
Holberg: fornuft/rationalisme, viden og oplysning, borgerlig offentlighed, deisme: fornuftsbaseret gudsopfattelse. Kønsroller, satire (sprog)

Er lyset for de lærde blot? Romantikken 1800-1870 - inklusive kanonforfattere Oehlenschläger, HCA og N.F.S. Grundtvig:
-Universalromantik: dyrkelse af naturen, historien, kærligheden og følelserne, helhed og harmoni, organismetanken -- lyset på geniet, digteren der med sin indsigt i det højeste sandhed.
-Nationalromantik, danskhed og national identitet
-Biedermeier, familien, det nære, småborgertilværelsen
-Romantisme, splittelse, dæmoni og drifter

Er lyset for mændene blot? Det moderne gennembrud DMG 1870-1900 - inklusive kanonforfatterene Pontoppidan og  Herman Bang + værk drama Et dukkehjem af Henrik Ibsen (NORSK): Brandes, samtidens problemer sættes til debat, realisme, (social) indignation, ulighed og klasseforskelle, arv og miljø. De tre K'er: Klasse, Køn og Kirke.

Hvem er lyset for i dag? Årtusindeskiftet til nyere tid CA. 2000-NU. Perspektivering til uddrag af "11%" Maren Uthaug.

Da forløbet er kronologisk (med samme overordnede tema) startes der med en litteraturhistorisk tidslinje, hvor også tiden før  tiden før 1700 sættes ind i konteksten: Oldtid - frem til ca. 1050 (sagaer: slægt, ære, hævn, skæbne, asatro, eftermæle), Middelalder ca. 1050-1536 (folkeviser: slægt, ære, hævn, tro, religion, kærlighed, forlovelsessituationen fx Harpens Kraft, som I har læst. Renæssance ca. 1536-1660 (Shakespeare, mennesket i centrum, individet er født, videnskab og kunst dyrkes, vidensboom, reformation). Barok ca. 1660-1720 (Thomas Kingo: dyrkelse af magten og kirken, det svulstige, jord/himmel)


Primær litteratur:
Ludvig Holberg: Af Niels Klims underjordiske rejse (1741): lys på individet - også kvinden! (oplysningstiden)
Oehlenschläger:"Morgenvandring"(1805) (universalromantik)
Oehlenschläger: "Fædrelandssang - Der er et yndigt land" (1819) (nationalromantik): lys på digtergeniet og "hvad udad tabes skal indad vindes")
H.C.Andersen: "Danmark mit fædreland" (1851): Lys på Danmark (nationalromantik)
N.F.S. Grundtvig: "Danmarks trøst" ("Langt højere bjerge") (1820) (nationalromantik)
Emil Aarestrup "Angst" (romantisme)
+ kort repetition af "Peters jul" (Biedermeier) og "Den lille pige med svovlstikkerne" (romantisme)
Pontoppidan: "Ørneflugt" (1894) (naturalisme)
Pontoppidan "Naadsensbrød" (1897) (realisme)
Herman Bang: "Foran Alteret" (1880) (impressionisme)
Henrik Ibsen: "Et Dukkehjem" (1879) VÆRK (NORSK)

Perspektivering til nutiden med uddrag af Maren Uthaug 11%

Sekundært materiale:
Klip fra Blachman om den udvalgte ener: https://www.youtube.com/watch?v=jdYujy95MVc
Kapitler fra Systimes bøger: ”Brug litteraturhistorien – Romantikken: Enhed og splittelse” og ”Litteraturhistorien på langs og på tværs”.
Klip fra den norske serie "SKAM"

MALERIER:
Emilius Bærentzens maleri "Familiebillede" fra 1828. (Biedermeier)
Christoffer-Wilhel, Eckersberg: ”Bella og Hanna. M.L. Nathansons ældste døtre”, 1820, Statens Museum for Kunst (romantikken)
Bertha Wegmann: ”Portræt af Jeanna Bauck”, 1881, Nationalmuseum, Stockholm (DMG)
”Udslidt” (1889) af H.A. Brendekilde (realisme)

Film: ”Barbie” (2023) (perspektivering mestendels til ”Et Dukkehjem”, men også ”Niels Klims underjordiske rejse”

Forløb Hvem er lyset for? er delvist fra "Dansk i tiden - Grundbog" af Mimo Olsen, Jan Aasbjerg Petersen og Cecilie Ruby Tolstrup (Systime 2021), delvist bearbejdet/tilføjet/frataget elementer af DS.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Nyheder og journalistik - mellem fakta og fiktion

Område: Medier og sprog

Forløb der tager udgangspunkt i "Nyheder i dag? Mellem fakta og fiktion?"
Først en gennem gang af de klassiske nyhedsbegreber:
Den klassiske nyhedsartikel
De fem nyhedskriterier
Nyhedstrekanten
Vinkling (hunde)
Tilstræbt objektivitet
Habermas' offentligshedsmodel
Debat og opinion
Argumentation (Toulmin)
Retorisk analyse af meningsjournalistik

Derefter bevæger vi og ind på stedet "Mellem fakta og fiktion"
Den fortællende journalistik
Det journalistiske sprog
Fakta og fiktionskoder
New Journalism
Podcast
Fake News og AI
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Autofiktion

Område: Litteratur og medier

Inklusive VÆRK (litteratur)

De centrale nøglebegreber er: hovedstolen, dobbeltkontrakten, bøddel, offer og medløber, fakta- og fiktionskoder, autenticitetsmarkører, navneidentitet, paratekst, selvbiografi. Desuden begrebet remediering ift. filmatiseringen af bogen.

Kernestof:
"Gud taler ud" (2004) VÆRK af Jens Blendstrup
Filmen "Gud taler ud" (2017), instrueret af Henrik Ruben Genz

Sekundært stof:
Om autofiktion fra "Livsværk - Det selvbiografiske i ny dansk litteratur", Dansklærerforeningen.
"Hovedstolen" (1998), uddrag, af Christina Hesselholdt (Fra "Livsværk")
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Mellemkrigstiden

Område: Litteratur og Sprog

Inklusive værklæsning (lyrik) + verdenslitteratur i oversættelse + kanonforfatterne Tom Kristensen, Klaus Rifbjerg, Peter Seeberg.

Formålet med forløbet er, at eleverne skal opnå kendskab til tiden mellem de to verdenskrige - mellemkrigstiden - og de litterære strømninger der afspejlede tidens værditab. I forløbet fokuseres der særligt på modernismens undergenrer futurismen, ekspressionismen (med kort afstikker til surrealismen). Vi læser også værket BLOD af Broby-Johansen. Billedkunst indgår i arbejdet med teksterne. Vi perspektiverer til tiden efter 2. verdenskrig (efterkrigsmodernisme) og eksistentialismen og konfrontationsmodernisme - inklusive kanonforfatterne Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg, samt oversat verdenslitteratur af Jean-Paul Sartre

Centrale ismer:
- modernisme (vs realisme)
- futurisme
- ekspressionisme
- eksistentialisme
- konfrontationsmodernisme

Samt begreber som: efterkrigsmodernisme, Heretica-digtning, 1960'er modernisme og konfrontationsmodernisme

Kernestof:

Emil Bønnelycke: "Raadhuspladsen" (1918)
Emil Bønnelyche: "Hyldest til New York" (1917)
Tom Kristensen: "Fribytter" (1920)
Tom Kristensen: "Nat i Berlin" (1921)
Rudolf Broby-Johansen: "BLOD" (1922) VÆRK
Jean-Paul Sartre: uddrag af "Eksistentialisme er en humanisme"
Klaus Rifbjerg: "Terminologi" og "Jern" fra digtsamlingen "Konfrontation" (1960)
Peter Seeberg: "Patienten" (1962)

Supplerende materiale:
PPT om futurisme og ekspressionisme
Gerd Lütken og Johannes Fibiger: "Litteraturens Veje" kap. 12 om Mellemkrigstiden
Video Klassisk dansk om Broby-Johansen og Blod: https://www.youtube.com/watch?v=HHXDMY2x11g


Malerier og illustrationer:

Arne Jacobsen (1902-1071) og Flemming Lassens fremtidshus (Forum, 1929)
Jais Nielsen "Afgang!" (1918) + kort film om maleriet fra Fuglsang Kunstmuseum: https://fuglsangkunstmuseum.dk/artikler/jais-nielsen-afgang/
Edward Munch: "Skriget" (1893)
Diego Rivera: "Menneske og maskine" (1932-33)
George Grosz: "Samfundsstøtter" (1926)
Pablo Picasso "Guernica" (1937) (billedlig ekspressionisme, kubisme, surrealisme)


Reflekterende artikel om kunst der udfordrer grænser
Mundtlig fremlæggelse om BLOD
Analyserende artikel om BLOD
Skriveøvelse i hånden i timen om Odalisk skønhed fra BLOD
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Kortfilm, kampagnefilm og dokumentarfilm

Område: Medier og Sprog

Inklusive VÆRK (dokumentar)

Grundlæggende forståelse for, analyse og vurdering af kampagnefilm, kortfilm og dokumentarfilm. Begreber i spil:

Kampagnefilm:
Laswells kommunikationsmodel
Kampagnetyper (oplysning, hverve, reklame; kommercielt/ikke kommercielt)
Raskins storyfortællingsprincipper: Første frame/anslag (intro til hovedkarakter + stemning), handlende og sympatiske karakterer, enkelthed, følelser (hverken for mange eller for få - nærbilleder), interaktion (dialog fremfor monolog; action), modsætninger og overraskelser, symbolik, intertekstualitet, kausalitet.
Andre vigtige principper ift. analyse af kampagnefilm (Sex og humor, uoverensstemmelse, forløsning, overlegenhed, de tre appelformer)
Filmiske virkemidler

Kortfilm:
Hvad er kortfilm
Tre typer: den klassiske fortællende, slice of life og den eksperimenterende
Kortfilmens DNA (unity/enhed, karakterer, slutninger):

Unity/enhed
Hvad udgør hver films 'unity' – den samlende idé'?
Hvad er de specifikke begivenheder eller situationer af afgørende betydning?
Følges de typiske dramatiske rammer – hverdagsrutine med uventet resultat, rituel begivenhed, kort møde eller kort rejse?
Hvor fokuserede er de på 'lige nu og her' – uden forhistorier og mellemregninger?

Karakterfremstilling
Hvordan og hvor hurtigt etableres hovedkaraktererne gennem deres handlinger, ydre og ord?
Er de flade/typer eller dybe/nuancerede?
Slutninger

Slutninger
Hvad er deres afslutningsstrategier – overraskelse, twist eller rolig udtoning?

Treaktermodellen

Dokumentar:
Medieanalyse af dokumentarfilm

Kernetekster:
Kortfilm:
Fantasia, instr. Teemu Nikki, 9 min, Finland (2016)
I follow you instr. Jonatan Etzler, 3 min., Sverige (2015)
Color Me, instr. Martin de Thurah, 7 min, Danmark (2021)
Ivalu instr. Anders Walter, 17 min., Danmark (2022)

Kampagnefilm:
Man kan da aldrig få for meget pølse (Kræftens Bekæmpelse (2019): https://www.youtube.com/watch?v=HEP3jURCXnI&t=1s
Hjelm har alle dage været en god idé (Rådet for Sikker Trafik (2021): https://www.youtube.com/watch?v=56c7BDfpJxc

Dokumentar:
Ibelins enestående liv (Netflix, 2024), instr. Benjamin Ree (VÆRK)

I forbindelse med debatterende artikel om greenwashing:
Klimakontrolleret gris (Danish Crown, 2020)
Adidas Primeblue - Stop Plastikforurening (Adidad, 2021): https://www.youtube.com/watch?v=hHjjNh9jtsE


Supplerende tekster:
Henning Bøtner Hansen og Maria Rebekka Holm Andersen: Om de korte medieformater, ibog fra Systime Første udgivelsesår 2019. https://dekortemedieformater.systime.dk/index.php?id=55
Haribo Topmøde (uoverensstemmelse/humor): https://www.youtube.com/watch?v=ieRYU9UzAWA

KORTFILM I DANSK DLF (kursus for lærere afholdt på skolen + materialer udleveret til brug) 2024 / DORTE GRANILD & METTE WOLFHAGEN (Systime, 2024)

SHHOTS - kortfilm i undervisningen af Mette Wolfhagen og Dorte Granild (Systime, 2024): https://shorts.systime.dk

Filmiske virkemidler på Filmcentralen: https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/filmiske-virkemidler

Medieanalyse af dokumentarfilm - ibog Håndbog til dansk - litteratur, sprog, medier, kap. 11 (Systime (2024)

I forbindelse med debatterende artikel om greenwashing:
Er virksomhederne altid så ansvarlige, som de siger? af Dennis Friis Thaagaard, Kristelig Dagblad (2018)
Greta Thunberg tager fejl - greenwashing er en dyd af Thimma Bisgaard Munk, Berlingske Tidende (2020)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Metoder i dansk

Kort forløb om metoder i dansk - optakt til SRP/eksamen

Område: Litteratur, sprog og medier

Inklusive kanonforfatter: Martin Andersen Nexø

Repetition/oversigt over faget tre områder/metoder:

Litteratur (epik, lyrik, drama): litterær analyse - nærlæsning af teksten - fagbegreber i spil fx: genre, fortællertype og synsvinkel (POV, indre, ydre)), komposition, personer/tid/sted/miljø, sprog, tema. LITTERÆRE ANALYSEBEGREBER/VIRKEMIDLER OG SPROGLIGE VIRKEMIDLER.

Sprog: fx taler (politisk tale, lejlighedstale, den informative tale), debatindlæg, kommunikation på sociale medier: kommunikationsanalyse (fx Laswells kommunikationsmodel), retorisk analyse (det retoriske pentagram/Ciceros pentagram), Toulmins argumentationsmodel (den udvidede: påstand, belæg, hjemmel, rygdækning, styrkemarkør, gendrivelse), diskursanalyse (nodalpunkt, ækvivalenskæde, hegemoni og antagonisme), appelformer, semantiske felter, syntaks, SPROGLIGE VIRKEMIDLER.

Medier: medieanalyse af kampagnefilm (kommerciel/ikke kommerciel), kortfilm (kortfilmens DNA, kortfilmstyper), dokumentarfilm (genre/ balndingsgenre) + andre medietekster;  kommunikationsanalyse (fx Laswells),  Raskins storyfortællingsprincipper, FILMISKE VIRKEMIDLER, AUTENTICITETSMARKØRER (fakta- og fiktionskoder.. Tre-akter-modellen, Argumentationsanalyse. Diskursanalyse.  Nyheder (fake news/tilstræbt objektivitet), nyhedstrekanten, vinkling,

Læsninger/metoder ("briller" man kan tage på i læsningen af tekster (husk det udvidede tekstbegreb) - og at de kan kombineres:

Nykritisk metode (litterær analyse - nærlæsning af teksten, da denne er autonom, dvs. ikke påvirket af ydre forhold som forfatter og samtid))
Biografisk metode (forfatter i tekst - hovedstolen, offer/bøddel/medløber)
Socialhistorisk metode (det der sker i tiden afspejles i teksten)

Andre læsninger kunne være fx kønskritisk (queer, feministisk etc.), psykoanalytisk (Freud) eller postkolonial.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Steen Steensen Blicher

Område: Litteratur

Kanonforfatter Steen Steensen Blicher + VÆRK

Værklæsning af Silsig Opvaagnen. Hører emnemæssigt ind under forløbet Hvem er lyset for? -> Romantikken -> Romantismen. Fokus på litterære analysebegreber: komposition (fabula og sjuzet + rammefortælling), fortællertype (den upålidelige fortæller), personerne og deres indbyrdes forhold (det psykologiske miljø), tema, genretræk (den blicherske novelle vs den klassiske novelle), samt den litteraturhistoriske tidsperiode, som den er skrevet under; romantismen. Elevoplæg + analyserende artikel. Alt materiale printet - og værket læst fysisk i læsekreds.

Kernetekst:
Sildig Opvaagnen (1828) af Steen Steensen Blicher fra bogen Mesterfortællinger af Mette Moltesen og Dorrit Færk Møller, Dansklærerforeningen (2020) VÆRK

Sekundær tekst:
Kapitlet om fabula og sjuzet fra Mesterfortællinger af Mette Moltesen og Dorrit Færk Møller, Dansklærerforeningen (2020)
Oversigt over den klassiske novelle vs den blicherske novelle fra  Mesterfortællinger af Mette Moltesen og Dorrit Færk Møller, Dansklærerforeningen (2020)

Malerier:
P:C. Skovgaard: Bøgeskov i maj (1857)
Emil Bærentzen: Familiebillede (1827)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer