Holdet 2022 HI k - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Nørre Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Morten Lauritsen
Hold 2022 HI k (1k HI, 2k HI, 3k HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikingetiden + intro til historie
Titel 2 Imperialisme
Titel 3 Storby og provins - DHO-optakt
Titel 4 Romerriget
Titel 5 Afghanistan
Titel 6 Den franske revolution
Titel 7 Holocaust og andre folkedrab
Titel 8 Epidemier - syg gennem tiderne
Titel 9 Den kolde krig
Titel 10 Hekse
Titel 11 Kronologiforløb + eksamenstræning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikingetiden + intro til historie

Formålet
I forløbet vil vi undersøge vikingetiden som et centralt kapitel i Danmarkshistorien ud fra starten på en dansk statsdannelse og indførelsen af kristendommen.
Forløbet vil især fungere som et introduktionsforløb til historiefaget med fokus på:
- kildetyper, det funktionelle kildebegreb og kildekritik
- kilder som levn og beretning
- historiebrug
- periodisering

Forløbet opfylder følgende af lærerplanenes krav for kernestof og faglige mål:

Faglige mål
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestofområder
Forløbet lægger sig indenfor kernestofområdet tiden mellem ca. 500-1500. Undervejs vil det især være følgende kernestof temaer som vil være i fokus:
• hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
• stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
• nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer  
• historiebrug og -formidling
• historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:
• Frederiksen, Peter. Vores Danmarkshistorie. København: Columbus, 2021. S. 24-29, 31-37, 39-45 og 47
• Hassing, Anders og Vollmund, Christian. Fra fortid til historie. København: Columbus, 2017. S. 11, 37-38, 44-47
• Nationalmuseet: Vinkler på vikingetiden, Skoletjenesten 2013, s. 59-66 og 87-90
https://danske-podcasts.dk/podcast/vores-danmarkshistorie Vikingetiden. Fra 0:00-6:00
https://politikenhistorie.dk/podcast/kongeraekken/art7724412/Harald-Blåtand Harald Blåtand fra Kongerækken hos Politiken historie
https://politikenhistorie.dk/podcast/kongeraekken/art7724415/Svend-Tveskæg Svend Tveskæg fra Kongerækken hos Politiken historie

Kilder:
• Fadlan, Ibn: Om vikingernes skikke (ca. 922)
https://natmus.dk/museer-og-slotte/nationalmuseet/undervisning-paa-nationalmuseet/undervisningsmaterialer/ungdomsuddannelserne/danmarks-oldtid/kilder/ibn-fadlan/
• Fra: Frederiksen, Peter. Vores Danmarkshistorie. København: Columbus, 2021.
- Notat fra den Angelsaksiske Krønike om hedningernes hærgen på Lindisfarne (S. 28)
- Svend Tveskægs erobring af England (S. 36)
• Hjelm har alle dage været en god idé. Rådet for sikker trafik. https://www.youtube.com/watch?v=56c7BDfpJxc
• Jellingstenen
• Vikings. Uddrag fra sæson 1 episode 2: Wrath of the Northmen (angrebet på Lindisfarne). https://www.youtube.com/watch?v=5FwKE-qzWII
• Widukind om Haralds overgang til kristendommen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Imperialisme

Formålet
Det centrale fokus i dette forløb er undersøgelsen af, hvordan de europæiske stormagter i slutningen af 1800-tallet kappedes om at underlægge sig store dele af verden – og få ”en plads i solen”. I forløbet vil vi se på, hvordan denne europæiske dominans var mulig, og vi vil undersøge, hvilke kortsigtede og langsigtede konsekvenser det bl.a. havde for de lande, der blev underlagt op til afkoloniseringen efter anden verdenskrig. Vi vil primært have fokus på imperialismens udfoldelse i Afrika. Ydermere skal vi arbejde med, hvordan den europæiske selvforståelse var i forbindelse med imperialismen.

Forløbet opfylder følgende af lærerplanenes krav for kernestof og faglige mål:

Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestofområder
Forløbet lægger sig indenfor kernestofområdet tiden mellem ca. 1500-1900, men vil også berøre tiden efter. Undervejs vil det især være følgende kernestof temaer som vil være i fokus:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Holocaust og andre folkedrab. Herunder kun "andre folkedrab"
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:
• Adriansen, Inge m.fl.: Fokus - Fra oplysningstid til imperialisme, Gyldendal 2007, s. 170 og 172-173
• Bryld, Carl-Johan: Verden efter 1914, Systime 2010, s. 9-11, 183-187 og 196-200
• Gilkær, Hans Torben: Afrikas historie efter 1890, Systime 2007, s. 17-23 og 34-36
• Munk, Morten Hilligsø: Afrikas historie, Systime 2007, s. 69-80
• Nielsen, Henrik Skovgaard: Imperialismen 1870-1914, Gjellerup 1974, sp. 4-8, 16-22

Kilder:
• Chamberlain, Joseph: about Commercial Imperialism (1893). Fra: https://ibog-verdenefter1914.systime.dk/?id=490
• En indfødt konge protesterer til Dronning Victoria (1888) og Lobengulas udtalelse til en missionær (1889). Fra: Henrik Skovgaard Nielsen: Imperialismen 1870-1914, Gjellerup 1974, sp. 95-96
• Ferry, Jules: Forsvar for den franske imperialisme (1879). Fra: Inge Adriansen m.fl.: Fokus - Fra oplysningstid til imperialisme, Gyldendal 2007, s. 187-188
• Frantz Fanon: Af racisme og kultur (1956). Fra: https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=166
• Kolonier 1914 i Afrika. Inge Adriansen m.fl. Fokus 2 - Fra oplysningstid til europæisk ekspansion, Gyldendal, 2016. Fra: https://fraoplysningstidtileuropaeiskintegration.systime.dk/?id=224
• Niall Fergusson: Hvordan Storbritannien skabte den moderne verden (2003). Fra: https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=165
• Tabeller - Imperialismen – arealer. Fra: Henrik Skovgaard Nielsen: Den hvide mands byrde?, Gjellerup (1982), s. 102
• Traktat med kongen af Benin (1892). Fra: Inge Adriansen m.fl.: Fokus - Fra oplysningstid til imperialisme, Gyldendal 2007, s. 192-193
• Von Bülow, Bernhard: Tysklands plads i solen (1897). Fra: Henrik Skovgaard Nielsen: Imperialismen 1870-1914, Gjellerup 1974, sp. 70-71
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Storby og provins - DHO-optakt

Optakt til DHO.
Med afsæt i grundbogen: Dansk og historie – Provins og storby og derimellem; Mikael Skou Hougaard Jørgensen - Systime, arbejdes med udviklingen og betydningen af storbyen og provinsen. Særligt fokus ligger på Herman Bangs Reportage fra Magasin du Nord samt uddrag af Kaare Dybvads Udkantsmyten, som danner grundlag for deres opgaver, som har fokus på enten storbyen eller provinsen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Romerriget

Formålet:
Dette forløb fokuserer på Romerrigets overgang fra republik til kejserdømme og dets politiske struktur. Derudover kommer forløbet også kort rundt om romernes imponerende erobringer, slavernes centrale rolle, Cæsars indflydelse på hans sam- og eftertid, samt årsagerne til Romerrigets fald. Et særligt fokus ligger på det Romerrige, som findes lige inden og omkring kejser Augustus og det system han etablerer med særlig fokus på kejseridealer og politisk propaganda.

Forløbet opfylder følgende af lærerplanenes krav for kernestof og faglige mål:

Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg.
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Kernestofområder
Forløbet lægger sig indenfor kernestofområdet tiden før ca. 500. Undervejs vil det især være følgende kernestof temaer som vil være i fokus:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:
- Verden før 1914, Systime, s. 37-55 + s. 59-61 + s. 65-66
- Historieportalen, Forløb: Romerriget, Kapitel 3, ”Slaveoprør”, iBog, Systime
https://historieportalen.systime.dk/?id=172
- Sagnet om Romolus og Remus, https://historieportalen.systime.dk/?id=153
- Kejser Augustus civilisationens kyniske landsfader, Kristeligt Dagblad, 2014 (artikel)

Kilder:
- Quintus Tullius Cicero om valgkamp
- Titus Livius om retfærdig krig
- Augustus politiske testamente
- Varro og Columella om slaven i det romerske landbrug
- Seneca brev til Lucilius om synet på slaver
- Plutarch om Tiberius Gracchus
- Cæsar krydser floden Rubicon, 1875 (maleri)
- Mordet på Cæsar, 1798 (maleri)
- Tre statuer af Augustus (embedsmand, ypperstepræst og hærfører)
- Sueton om Divius Augustus
- Cassius Dio om kejserdømmet
- Augustus med borgerkrone (statue)
- Roms erobringer (kort)
- Hvad har de romerske kejsere lært os? (artikel)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Afghanistan

Formålet
I forløbet undersøger vi Afghanistans historie og andre stormagters interesser i Afghanistan. Vi kommer til at undersøge betydningen af Afghanistans geografiske placering og etniske sammensætning samt de skiftende magtforhold i landets historie, heriblandt særligt Talebans opståen. Vi vil også undersøge invasionen af Afghanistan efter 11. sep. 2001 og Danmarks deltagelse i krigen: hvilket nyt fjendebillede er opstået og hvilke nye udenrigspolitiske interesser har Danmark? Hvad var baggrunden for indsatsen? Hvad var krigens resultater?
Vi vil som en del af forløbet besøge Krigsmuseet og deltage i undervisningsforløbet: Dilemma Afghanistan.

Forløbet opfylder følgende af lærerplanenes krav for kernestof og faglige mål:

Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestofområder
Forløbet lægger sig indenfor kernestofområdet tiden efter 1900. Undervejs vil det være følgende kernestofområder som vil blive behandlet:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier
- historiefaglige teorier og metoder

Materiale:
• Afghanistan – et såret land (1): Fra paradis til helvede, DR TV (2020) Fra: https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=1&pageSize=6&search=titel:%20Afghanistan:%20Fra%20paradis%20til%20helvede&orderby=title&SearchID=aed09b7f-d578-450d-80fd-77119d90e293&index=1
• Branner, Hans (m.fl.): Afghanistan, Taleban og det internationale samfund – kampen om det afghanske folks fremtid. København: Columbus 2010, s. 9-26
• Branner, Hans: I krig igen. København, Columbus 2011, s. 84-91
https://faktalink.dk/terrornetværket-al-qaeda?check_logged_in=1 (Terrornetværket Al-Qaeda. Hjemmeside tilgået d. 17/11-23). Uddrag herfra
https://faktalink.dk/titelliste/krigen-i-afghanistan#anchor1960 (Krigen i Afghanistan. Hjemmeside tilgået d. 30/11-23). Uddrag herfra
https://politikenhistorie.dk/podcast/danmarkskrige/art7725985/Afghanistan-Irak-luftkrig-og-pirater
Uddraget: 4.30-24.20. Danmarks krige #12: Afghanistan, Irak, luftkrig og pirater fra Kongerækken hos Politiken historie

Kilder:
• 9/11 Archive Footage-South Tower collapsing: https://www.youtube.com/watch?v=8Mz0_x7313I
• 9/11 Timeline: The Attacks on the World Trade Center in New York City | History: https://www.youtube.com/watch?v=GmedslmeiUc
• Decree on general rules and prohibitions announed by the General Presidency of Amr Bil Maruf. Kabuk, December 1996, I: Branner, Hans (m.fl.): Afghanistan, Taleban og det internationale samfund – kampen om det afghanske folks fremtid. København: Columbus 2010, s. 28
• Dekreter, som Taleban udgav efter erobringen af Kabul, I: Branner, Hans (m.fl.): Afghanistan, Taleban og det internationale samfund – kampen om det afghanske folks fremtid. København: Columbus 2010, s. 27
• Taleban: Rules of work for the State Hospitals and private clinics based on Islamic Sharia principles. Ministry of Health, on behalf of amir ul Momineen Mohammad Omar. Kabul, November 1996, I: Branner, Hans (m.fl.): Afghanistan, Taleban og det internationale samfund – kampen om det afghanske folks fremtid. København: Columbus 2010, s. 27
• Bendt Bendtsen: Vi er revet ud af vores trygge hverdag, september 2001: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/bendt-bendtsen-vi-er-revet-ud-af-vores-trygge-hverdag/
• Udtalelse af statsminister Poul Nyrup Rasmussen i anledning af terrorangrebet på USA 11. september 2001: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/udtalelse-af-statsminister-poul-nyrup-rasmussen-i-anledning-af-terrorangrebet-paa-usa-11-september/
• Udtalelse fra USA's præsident George W. Bush efter 11. september 2001: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/udtalelse-fra-usas-praesident-george-w-bush-efter-11-september-2001/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Den franske revolution

Formålet:
Indledningsvist skal eleverne introduceres til begrebet "revolution" samt til oplysningstidens ideer om fornuft, frihed og retslig ligestilling. Vi vil fokusere på, hvordan disse tanker samt faktorer, som stor social og politisk ulighed, udløste et opgør mod enevælden og et ønske om forbedring af folkets levevilkår. Ud fra den ideologiske, økonomiske og politiske baggrund skal eleverne forholde sig til hvordan revolutionen blev gennemført. Derudover vil vi se på udviklingen i Frankrig umiddelbart efter revolutionen og undersøge, hvordan og hvorfor den unge republik hurtigt afløses af et kejserdømme. Vi vil bl.a. arbejde med, hvordan udvalgte begivenheder under den franske revolution er blevet fremstillet i spillet Assasins Creed: Unity, der omhandler den franske revolution. Dette forløb er en optakt til klassen studietur til Paris.

Forløbet opfylder følgende af lærerplanenes krav for kernestof og faglige mål:

Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestofområder
Forløbet lægger sig indenfor kernestofområdet tiden mellem 1500-1900. Undervejs vil det være følgende kernestofområder som vil blive behandlet:

- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:
•Assassin’s Creed Unity – Stormen på Bastillen. Missionen er spillet på PlayStation og linket er en gengivelse af missionen https://www.youtube.com/watch?v=BUU81SBt9ig
•Bryld, Carl-Johan: Verden før 1914, Systime 2010, s. 192-199, 205, 211-228
•Samson, Jesper: Betydningen af Den Franske Revolution for eftertiden. iBureauet/Dagbladet Information, december. Hentet fra: https://faktalink.dk/titelliste/revo/revobety?check_logged_in=1


Kilder:
• Burke, Edmund, Tanker om den franske revolution, 1790.
• Dekret om almindelig mobilisering, 23- august 1793. Fra: Bryld, Carl-Johan: Verden før 1914, Systime 2010, s. 222.
• Den franske erklæring om menneskerettigheder - 26. August, 1789. Fra: Torben Juncker, Den store revolution dag for dag, 1975, side 67-69.
• Den ledende østrigske statsmands, Klemens von Metternich (1773-1859), der var toneangivende på Wienerkongressen, 1820. Fra: Bryld, Carl-Johan: Verden før 1914, Systime 2010, s. 230.
• Europa under Napoleon 1812 (kort). Fra: Bryld, Carl-Johan: Verden før 1914, Systime 2010, s. 225.
• Jerome til Napoleon, 5. december 1811. Fra: Bryld, Carl-Johan: Verden før 1914, Systime 2010, s. 227.
• Løjtnant Deflues beretning om Bastillens fald. Fra: Niels Høffding: Den store revolution, Gyldendal 1987, s. 56-57.
• Napoleon i samtale med sin sekretær, 1805. Fra: Bryld, Carl-Johan: Verden før 1914, Systime 2010, s. 226
• Napoleon til sin bror Jerome, der blev gjort til konge af den nyskabte tyske stat Westfalen, 15. november 1807. Fra: Bryld, Carl-Johan: Verden før 1914, Systime 2010, s. 226.
• Urmager Humberts beretning om Bastillens fald – uddrag (1789). Fra: Niels Høffding: Den store revolution, Gyldendal 1987, s. 51-55.
• Valgbreve fra 3. stand (1789). Fra: Inge Adriansen m.fl.: Fra oplysningstid til imperialisme, Fokus 2007, s. 76-77.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Holocaust og andre folkedrab

Formålet

Gennem forløbet ”Holocaust og andre folkedrab” får eleverne indblik i, hvordan folkedrab kan udvikle sig, og hvordan regimer og hele befolkninger kan vende sig imod bestemte minoritetsgrupper. Forløbet er inddelt i tre sekvenser: Udgangspunktet er en forståelse af, hvad folkedrab er, herunder FN’s definition på folkedrab samt teoretiske forklaringer på, hvorfor folkedrab udvikler sig. Dernæst følger en fælles undersøgelse af perioden før, under og efter Holocaust, hvor eleverne dykker ned i fremstillinger og kilder, der belyser folkedrabet på de europæiske jøder. I tredje og sidste del af forløbet sætter elevernes deres viden i perspektiv til andre af historiens folkedrab, og herigennem styrker de deres viden om folkedrab i et bredere perspektiv og i relation til deres egen tid. Forløbet afrundes med, at eleverne formidler de forskellige eksempler på folkedrab for hinanden. I forløbet indgår en række historiefaglige teorier og metoder, herunder kildeanalyse, årsagsforklaringer samt historiske problemstillinger.

Forløbet opfylder følgende af lærerplanenes krav for kernestof og faglige mål:

Faglige mål
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling  
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne  
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende  
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie   
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden  
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid  
- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg  
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestofområder
Forløbet lægger sig indenfor kernestofområdet tiden efter ca. 1900. Undervejs vil det være følgende kernestofområder som vil blive behandlet:

- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Holocaust og andre folkedrab
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- Historiebrug og -formidling
- Historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:
https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvad-er-folkedrab Hvad er folkedrab?
https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/fns-folkedrabskonvention FN’s folkedrabskonvention
https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud Hvordan opstår folkedrab?
https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/folkedrabets-aktoerer Folkedrabets aktører
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-4 Antisemitisme i Europa og Tyskland
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-3 Den nazistiske raceideologi
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-eksklusion/nurnberg-lovene Nürnberg-lovene
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/fokusartikler-om-holocaust/menneskerettighederne-holocaust Menneskerettighederne og Holocaust
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/hvad-skete-under-holocaust/deportation-europas-joeder Deportation af Europas jøder
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/hvad-skete-under-holocaust/udryddelses-koncentrationslejre-1 Udryddelseslejrene
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/retsopgoer-erindring-benaegtelse/foerste-internationale Den første internationale straffedomstol og Nürnbergprocessen

Kilder:
• FN's Folkedrabskonvention, 1948 (uddrag)
• FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne - https://folkedrab.dk/files/media/documents/laererforum/undervisningsforloeb_af_diis/fns_verdenserklaering_om_menneskerettighederne_1948.pdf
• Jødestjernen - https://folkedrab.dk/kilder/indfoerelsen-joedestjernen-19-september-1941
• Personligt vidnesbyrd fra en tidligere fange, Sam Itzkowitz, i Auschwitz-Birkenau https://encyclopedia.ushmm.org/content/en/oral-history/sam-itzkowitz-describes-the-gas-chambers-in-auschwitz
• Stjernen. Uddrag af Victor Klemperers LTI - Det Tredje Riges sprog i Henning Vangsgaards oversættelse. Tekst og tale forlag 2010 - https://folkedrab.dk/files/media/documents/holocaust/lti_stjernen/lti-stjernen.mp3
• SS-mands beretning fra udryddelseslejren Belzec – "Gerstein-rapporten" - https://folkedrab.dk/kilder/kilde-ss-mands-beretning-fra-udryddelseslejren-belzec-gerstein-rapporten

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Epidemier - syg gennem tiderne

Hvad gør sygdomme og epidemier ved mennesket og samfundet? Og hvad kan vi stille op? Verden over blev spørgsmål som disse pludseligt aktuelle ved indgangen til år 2020. Men spørgsmålene er ikke nye. Langtfra. De lyder i mange tilfælde som ekkoer fra fortidens menneskers og samfunds møde med sygdomme i deres mange former.
Vi undersøger, hvordan sygdomme har haft betydning for samfundet, mennesket og dets forestillingsverden. Vi stiller spørgsmål, som placerer sygdomsopfattelse, behandling, videnskab og epidemibekæmpelse i en bredere historisk sammenhæng. For at finde svar kommer emner som levevilkår, tro, fattigdom og døden til at spille vigtige roller. Vi vil kigge nærmere på specielt tre epidemier pesten i middelalderen i Europa, koleraen i 1853 i København og tuberkulose i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet i Danmark. Forløbet lægger op til refleksioner og diskussioner om relationen mellem sygdom, mennesket og samfundet ud fra et nutidigt perspektiv. Desuden vil der være fokus på at kunne opstille relevante problemstillinger til kilder, som en del af forberedelsen til eksamen.

Forløbet opfylder følgende af lærerplanenes krav for kernestof og faglige mål:

Faglige mål
• Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historie-skabt og historieskabende
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestofområder
Forløbet lægger sig indenfor kernestofområdet tiden mellem ca. 1500-1900. Undervejs vil det være følgende kernestofområder som vil blive behandlet:
• hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• historiebrug og -formidling
• historiefaglige teorier og metoder

Materiale:


Kilder:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Den kolde krig

Formålet
I dette forløb har vi primært beskæftiget os med starten på den kolde krig til og med Cubakrisen. Vi har fokuseret på årsagen til den kolde krigs begyndelse og afslutning.
I begyndelsen på den kolde krig har vi bl.a. haft fokus på inddæmning, dominoteori, Truman-doktrinen og Marshall-hjælpen, spænding og afspænding og Danmarks rolle i vestblokken.
Vi har også fokuseret på to forskellige typer historieskrivning i denne sammenhæng (traditionalister og revisionister).

Forløbet blev afsluttet med en tur til Ejbybunkeren, hvor de prøvede ”Mission Kold Krig” - Et liverollespil, hvor eleverne oplever ideologier, magtbalancer og politiske beslutninger på egen krop, når de skal spille USSR og USA under Den Kolde Krigs tilspidsede Cubakrise. Verdensfreden ligger i deres hænder.

Forløbet opfylder følgende af lærerplanenes krav for kernestof og faglige mål:

Faglige mål
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestofområder
Forløbet lægger sig indenfor kernestofområdet tiden efter 1900. Undervejs vil det være følgende kernestofområder som vil blive behandlet:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- Globalisering
- Historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:
• Bjerre-Poulsen, Niels. Trumandoktrinen. I: Danmarks Nationalleksikon. https://lex.dk/Trumandoktrinen?gad_source=1&gbraid=0AAAAApCkS9KuhOqWluReuEaf92_3texJE&gclid=CjwKCAiA3Na5BhAZEiwAzrfagGizWE5t3sYUe2n5IoHJYEHO4sFyW0Xk-jLwFV2QstugZkqpc-P74hoCe6sQAvD_BwE
• Bryld, Carl-Johan: Verden efter 1914, Systime 2008, s. 149-165 og 169-178
• GCSE History. Modern world assessment booklet paper 1, chapter 5: Who won the Cuban missile crisis?, s. 56. https://www.kgaringmer.uk/_site/data/files/documents/049D5D55BC30459C85062F80A7CA1A28.pdf
• The history of the Cuban Missile Crisis - Matthew A. Jordan https://www.youtube.com/watch?v=bwWW3sbk4EU

Kilder:
• Atlantpagten artikel 2 og 5, 4. april 1949. Fra: Bryld, Carl-Johan: Verden efter 1914, Systime 2008, s. 159
• Den amerikanske historiker Melvyn P. Leffler, 1994. Fra: Bryld, Carl-Johan: Verden efter 1914, Systime 2008, s. 164
• Den amerikanske historiker Thomas A. Bailey, 1964. Fra: Bryld, Carl-Johan: Verden efter 1914, Systime 2008, s. 172
• Den amerikanske sociolog David Horowitz, 1965 Fra: Bryld, Carl-Johan: Verden efter 1914, Systime 2008, s. 173
• Luftangreb. Oplysningsfilm af Helge Robbert optaget for Civilforsvarsforbundet, 1959 https://www.danmarkpaafilm.dk/film/luftangreb
• Hvis krigen kommer. Statsministeriet 1962. Indledning + s. 15-17.
• Statsminister H.C. Hansen til den amerikanske ambassadør, 18. november 1957. Fra: Bryld, Carl-Johan: Verden efter 1914, Systime 2008, s. 163
• Stensgaard, Pernille (2007, 14. september). Alarmen Afblæst. Weekendavisen. https://www.skoletjenesten.dk/sites/default/files/2018-07/Alarmen%20afblæst.pdf
• Triumfens, fornøjelsens og nyttens bombe af Søren Hein Rasmussen, I: Noter, nr. 189 maj 2001 (tema: Den kolde krig revisited), s. 17-21.
• Tysk propagandaplalat efter Vesttysklands indmeldelse i NATO i 1955. Fra: Bryld, Carl-Johan: Verden efter 1914, Systime 2008, s. 164
• Udenrigsminister Gustav Rasmussen i Folketinget s. 22. marts 1949. Fra: Bryld, Carl-Johan: Verden efter 1914, Systime 2008, s. 163
• Winston Churchills “Jerntæppe-tale” 5. marts 1946. Fra: Bryld, Carl-Johan: Verden efter 1914, Systime 2008, s. 154
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Hekse

Formålet
Dette forløb om hekse beskæftiger sig først og fremmest med den danske hekseforfølgelse i 1500- og 1600-tallet. Der vil også være sammenligninger med hekseprocesser i andre europæiske lande i samme periode, ligesom der vil blive trukket tråde til hekse og hekseforfølgelser i vores egen tid.
Forløbet fokuserer på lovgivning og på de domssager, der har været ført herhjemme – og i udlandet, og forsøger at indkredse den "typiske danske heks". Hvilke mennesker blev anklaget for trolddom, hvordan faldt sagerne ud, og hvordan blev de opfattet i samtiden? Hekseforfølgelserne herhjemme ophørte mod slutningen af 1600-tallet. Vi har særligt haft fokus på Maren Spliids, en af Danmarks mest kendte heksesager.

Forløbet opfylder følgende af lærerplanenes krav for kernestof og faglige mål:

Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestofområder
Forløbet lægger sig indenfor kernestofområdet tiden mellem ca. 1500-1900. Undervejs vil det være følgende kernestofområder som vil blive behandlet:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:

Kilder:

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Kronologiforløb + eksamenstræning

Kronologiforløb med fokus på periodiseringsprincipper og brud i historien.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling

Eksamenstræning:

Kilder:

Afghanistan
Bilag 1: Taleban dukker op
Fredrik Barth: Afghanistan og Taleban, Hovedland 2008, s. 57-58 (1,1 ns)

Bilag 2: Afghaner: Livet var mere trygt under Taleban
Artikel fra Politiken d. 7.10-2011, Line Prasz: https://politiken.dk/udland/art5534649/Afghaner-Livet-var-mere-trygt-under-Taleban (1,2 ns)

Bilag 3: Den afghanske befolknings syn på, hvad demokrati personligt vil medføre for dem
En sammenligning af svarene fra 2006, 2007, 2008 og 2009. Undersøgelsen er lavet af: The Asia Foundation (2009): Afghanistan in 2009. A Survey of the Afghan People, s. 100. https://www.baag.org.uk/sites/www.baag.org.uk/files/resources/attachments/Survey%20Afghan%20People%202009%20report.pdf (0,5 ns)

Bilag 4: Omtælling efter kaos og valgfusk
Artikel fra Jyllands-Posten d. 14.10-2009, Puk Damsgård Andersen: https://jyllands-posten.dk/international/article4193573.ece (0,9 ns)

Bilag 5: Karikaturtegning af fredsforhandlinger med Taleban
Karikaturtegning fra The New York Times d. 2.8-2015, tegnet af Heng: https://www.nytimes.com/2015/08/03/opinion/heng-talking-to-the-taliban.html (0,5 ns)

Vikingetiden
Bilag 1: Brudsølv fra Møn (år 770-820 e.v.t.)
Billede fra artikel på DR.dk’s hjemmeside: https://www.dr.dk/nyheder/indland/spektakulaert-fund-skattejaegere-finder-arabisk-moentskat-paa-moen (0,4 ns)

Bilag 2: Notat fra den Angelsaksiske Krønike om hedningernes hærgen på Lindisfarne, 793
Fra: Frederiksen, Peter. Vores Danmarkshistorie. København: Columbus, 2021 (0,3 ns)

Bilag 3: Ibn Fadlan om vikingernes skikke, ca. 922
https://natmus.dk/museer-og-slotte/nationalmuseet/undervisning-paa-nationalmuseet/undervisningsmaterialer/ungdomsuddannelserne/danmarks-oldtid/kilder/ibn-fadlan/ (1,4 ns)

Bilag 4: Thietmar af Merseburg om de hedenske skikke, 1015
https://natmus.dk/museer-og-slotte/nationalmuseet/undervisning-paa-nationalmuseet/undervisningsmaterialer/ungdomsuddannelserne/danmarks-oldtid/kilder/thietmar-af-merseburg-om-ofringerne-i-lejre/ (0,4 ns)

Bilag 5: Dansk hvervekampagne, 1941
https://kilderne.dk/laeringstilbud/oevelser-i-historiebrug-hverveplakater/ (0,4 ns)

Bilag 6: Uddrag af ”Farvel til Vikingetiden”. Kronik i Weekendavisen af historikeren Anders Lundt Hansen, 2018.
https://kortlink.dk/weekendavisen/2s59u (1,5 ns)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer