Holdet 2022 MU s - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Nørre Gymnasium
Fag og niveau Musik A
Lærer(e) Johan Christian Damsgaard
Hold 2022 MU s (1s MU, 2s MU, 3s MU)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Basal rytmelære + basal instrumentkendskab
Titel 2 Julekoncert + basal sangteknik og stemmeopvarmning
Titel 3 Grooveanalyse
Titel 4 Basal node- og akkordlære + studieretningsdage
Titel 5 Melodianalyse
Titel 6 Blues
Titel 7 Skriftlighed (kor)
Titel 8 Funktionsharmonik
Titel 9 Musiktur 2023
Titel 10 Sammenspilsforløb (sang efter eget valg)
Titel 11 Julekoncert
Titel 12 Indføring i modalharmonik
Titel 13 Filmmusik (+ SRO)
Titel 14 Forberedelse til + afvikling af studietur
Titel 15 Sangskrivning ud fra track-and-hook-metoden
Titel 16 Skriftlighed (rep. af kor + intro til bas)
Titel 17 Cover-nummeret (eksamensemne 1)
Titel 18 Lille solosangsforløb
Titel 19 Diverse 3.g-skriftlighed (inkl. SRP)
Titel 20 Musiktur 2024
Titel 21 Julekoncert 2024
Titel 22 Klassisk musikhistorie - TURBO
Titel 23 Programmusik (teori-emne 2)
Titel 24 Sammenspil og solosang

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Basal rytmelære + basal instrumentkendskab

Introduktionsforløb.

Med udgangspunkt i bodypercussion-trommerytmer lærte vi om taktarter og nodeværdier. For at få den rigtige fornemmelse, skulle eleverne selv anskaffe sig trommestikker, så vi også kunne træne at holde rigtigt på dem.

Som en del af forløbet lærte eleverne, hvordan man aflæser en trommenode (hi-hat, lilletromme, lilletromme m. kantslag, stortromme).

Begreber:
Nodeværdi (helnode, halvnode, fjerdedelsnode, ottendedelsnode, triol)
Taktart
Punktering
Lift
Pauser

Som sammenspilsnummer spillede vi Green Days "Boulevard of Broken Dreams". Eleverne skulle kunne orientere sig i rytmerne, men blev guidet i at finde tonerne på klaver og bas.

Vi talte om grundlæggende spilleteknik på klaver og bas og prøvede at applicere det til vores sammenspil.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Julekoncert + basal sangteknik og stemmeopvarmning

Vi lærte Boyz ii Mens "Let it Snow" i et trestemmigt arrangement til skolens julekoncert.

Forløbets fokus var at træne optræden for et større publikum samt at lære basal sangteknik og stemmeopvarmning.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Grooveanalyse

Forløbet byggede videre på rytme-forløbet.

Nu begyndte vi at se på, hvilken effekt kombinationen af rytmer har for oplevelsen af et stykke musik.

Vi analyserede en række rytmiske musiknumres groove, og prøvede selv nogle kontrasterende grooves af i sammenspil.

Grooves til analyse:
Ameli Dot - Drunk
Bill Haley - Rockin' Around The Clock
Billie Eilish - All the Good Girls Go to Hell
rosegold feat. Sivas - Easy Money
Bo Kaspers Orkester - Undantag
The Beatles - Can't Buy Me Love
James Brown - I'm Black and I'm Proud

Teori:
Afsnittet "Groove" fra Anders Aares "Rockmusik i tid og rum"

Begreber:
Beatmarkering
Modrytme
Off beat
Afterbeat
Claves
Komplimentærrytmik
Udfyldningsgrad
Aktivitetsniveau
Walking bass
Two beat bass

Sammenspil:
Tre begyndergrooves
Billie Eilish - All the Good Girls Go to Hell
Bo Kaspers Orkester - Undantag
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Basal node- og akkordlære + studieretningsdage

Vi terpede øvelser på jakobmjensen.dk for at blive sikre i nodelæsning og nodegenkendelse i G-nøglen og F-nøglen.

Formålet var, at eleverne selv skulle kunne decifrere basstemmer og klaverfigurer i nogle udvalgte grooves, som de skulle spille til studieretningsdag 1.

På studieretningsdagen, der var et samarbejde mellem engelsk og musik, skulle eleverne skrive en sang. Tekstproduktionskriterierne blev sat af engelskfaget, mens sammenspilskriterierne byggede på delelementer fra elevernes groovekendskab. De skulle således selv bygge et groove på baggrund af forskellige basfigurer (walking bass, two beat, claves etc.), klaverfigurer (8.-dels-underdelinger, off beat, afterbeat etc.) og trommerytmer (standard rockrytme, liftet standard rockrytme etc.). Studieretningsdag 1 endte med en koncert, hvor eleverne spillede deres egenkompositioner.

Studieretningsdag to udgjordes af en ekskursion til Musikmuseet, hvor vi fik to omvisninger ("Fra lyd til musik" og "Musikhistorien på fast track")

Nye begreber:
Tonenavne
Treklang
Firklang
Dur
Mol
-7
maj7
dim
aug
voicing
becifringsnotation (herunder bastonenotation)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Melodianalyse

Indledningsvist talte vi om, hvad en god melodi er.
For at have noget at tage udgangspunkt i, sang vi "Den lille frække Frederik" og et uddrag af Schönbergs "Tot", opus 48.

For at kunne tale meningsfyldt om melodibevægelse terpede vi intervaller på baggrund af jakobmjensen.dk.

I den teoretiske del af forløbet analyserede vi nogle kortere melodier i plenum: "Den lille frække Frederik" og "Smile" (Chaplin)

Billie Eilishs "All the Good Girls Go To Hell" og Bo Kaspers Orkester "Undantag", som vi havde analyseret groovet på i forrige forløb.

Eleverne optrådte med numrene, hvorefter vi analyserede melodierne i mindre grupper.

Forløbet endte med, at vi sang en række kortere sange (primært fra Højskolesangbogen), som eleverne i mindre grupper analyserede og lavede oplæg om i plenum.

Analysebegreber:
Interval
Prim
Sekund (stor/lille)
Terts (stor/lille)
Kvart
Tritones (forstørret kvart/formindsket kvint)
Kvint
Sekst (stor/lille)
Septim (stor/lille)
Oktav
Ambitus
Toptone/bundtone
Frase
Periode
Trinvis bevægelse/skalabevægelse
Spring
Kromatik/kromatisk bevægelse
Tonegentagelse
Akkordbrydning
Ledetone
Kernetoner
Melodirytme
Melismatisk / Melisme
Sekvens/sekvensering
Rytmisk/melodisk motiv
Skala (dur/mol)
Tonemateriale
Skalafremmede toner
Buebevægelse
Vippebevægelse
Opadgående/nedadgående bevægelse

Sange til analyse i plenum:
Henning Hansen - Den lille frække Frederik
Charlie Chaplin - Smile
Arnold Schönberg - Tot
Billie Eilish - All the Good Girls Go to Hell
Bo Kaspers Orkester - Undantag

Sange til analyse i grupper:
Tue West - Hvad tænker Ingrid på
Aske Bentzon - Lyse nætter
Kandis - Gi'r tilbage igen
Søren Huss - Undertiden
Marianne Søgaard - Dommen er faldet, ingen appel
Marianne Søgaard - Hold håbet op
Egil Harder - Den blå anemone
Otto Mortensen - Den grønne søde vår
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Blues

Praktisk og teoretisk forløb om bluesmusikken inklusiv ekskursion.

Indføring i bluestræk:
12-takters blues
Blå toner
Bluesskala
Blueskadence (V-IV-I)
7'er på alle akkorder
bIII, bV, bVII.

Vi sang Robert Johnsons "Sweet Home Chicago" enstemmigt.

I den praktiske del af forløbet skulle eleverne i grupper skrive en tolvtakters blues i 6/8. Der var krav til såvel form som lyrik.

Ekskursionen gik til MOJO, hvor vi hørte Alain Apaloo og Copenhagen Slim.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Skriftlighed (kor)

Indføring i forskellige korteknikker til brug i M2
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Funktionsharmonik

Indføring i funktionsharmonik.
Diverse analyseøvelser.

Vi har været omkring følgende:

1. Tonika (T)
2. Dominant (D)
3. Subdominant (S)
4. Tonikaparallel (Tp)
5. Subdominantparallel (Sp)
6. Dominantparallel (Dp)
7. Ledetonespænding
8. Kvintfald
9. Fællestoneaffinitet
10. Tonal kadence
11. Autentisk kadence
12. Plagal kadence
13. Dissonans
14. Konsonans
15. Skuffende kadence
16. Tonikastedfortræder (Tst)
17. Tonikaafledning (Taf)
18. Vekseldominant (DD)
19. Bidominant ((D))
20. Ufuldkommen dominant (u)
21. Kvintskridtssekvens
22. Dominantkæde
23. Hvordan noterer man bastoner?
24. Hvad er en 6'er-akkord? Hvilken funktion har typisk 6'er på?
25. Hvad er en 7'er-akkord? Hvilken durfunktion har typisk 7'er på?
26. Dominant-kvart-kvint-forudhold - D54
27. Dominant-kvart-sekst-forudhold - D64

I arbejdet med analysen har vi sunget følgende sange:

Afroman: Because I got High
Aage Stentoft: Kys mig godnat
Otto Mortensen: Septembers himmel er så blå
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Musiktur 2023

Den årlige musiktur til Jomsborg.
Praktisk øveinternat, hvor alle højniveau-musikelever spiller sammen i to dage, optræder til en maratonkoncert på Jomsborg, hvorfra lærerne udvælger en række numre til koncert på skolen efterfølgende.
Ud over elevernes sammenspilsnumre blev der indstuderet tre kornumre, som alle elever sang, nemlig:

Erann DD: When You're Around
Sheppard: Let Me Down Easy
Ásgeir: Trust
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 11 Julekoncert

Vi indstuderede i fællesskab et medley over tre sange fra julekalenderen "Julestjerner", og optrådte med dem til skolens julekoncert.

Numrene var (alle af Poul Halberg):
Jul hele året
On the road to jul
Souljul.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Indføring i modalharmonik

Indføring i modalharmonik, herunder introduktion til kirketonearter.
Teorien byggede på to afsnit fra Martin Hamanns "Popmusik og modalharmonik" ("Modalharmonisk analyse i fire etaper", "Om bevægelsesmønstre i modal- og funktionsharmonik").

Begreber:
Kirketoneart
Sekundbevægelse, tertsbevægelse, kvartfald
Jonisk
Dorisk
Frygisk
Lydisk
Mixolydisk
Æolisk
Lokrisk

I forløbet indgik øvelser fra musikipedia.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Filmmusik (+ SRO)

Teoretisk forløb om filmmusik.
Forløbet skulle danne grundlag for arbejdet med SRO'en, der omhandlede musikken i Danny Boyles "Trainspotting".
Forløbet indledtes med en øvelse, hvor Billie Eilishs "Lovely" var brugt som baggrundsmusik til to forskellige videoer.
Vi analyserede først nummeret uden billedepåvirkning, hvorefter vi så filmklippene og tolkede på, hvordan musikken konkret blev brugt.
Samme øvelse lavede vi uden central styring med to behandlinger af Edvard Griegs "I Dovregubbens Hall".
Senere lavede vi næranalyser af en række filmsceners musik.

TIl sidst tog vi til Copenhagen Dox og så en dokumentar om filmlyd (Midge Costins: "Making Waves: The Art of Cinematic Sound" (2019))

Teoretisk byggede forløbet på
Jakob M Jensen: Filmmusik (s. 1-4)
Kexuan Xu: Analysis of the Roles of Film Soundtracks in Films
Citater om musikken i "Trainspotting" (samlet i et dokument af JC)
Uddrag af "The Musical Contexts - The Musical Contexts GCSE Music Study and Revision Guide for Film Music"

Vi lavede analyser af:
Billie Eilish: "Lovely" (musikvideo, scene fra "13 Reasons Why")
Edvard Grieg: "I Dovregubbens Hall" (trailer til "Happy Games", scene fra "Johnny English")
Michael Giacchino: "Married Life" (uddrag af Disneys "Up")
Joachim Holbek: "Soundtrack til Nattevagten" (første vagt)
Iggy Pop: "Lust for Life" (anslaget i "Trainspotting")
Lou Reed: "Perfect Day" (overdosisscenen fra "Trainspotting")


Følgende begreber var centrale i arbejdet:
1. Diegetisk lyd
2. Reallyd
3. Vokallyd
4. Diegetisk musik
5. Ikke-diegetisk lyd
6. Lydeffekter
7. Underlægningsmusik
8. Intercessiv musik
9. Jingles
10. Parafraserende musik
11. Polariserende musik
12. Kontrapunktisk musik
13. Ledemotiv
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Forberedelse til + afvikling af studietur

Forløbet havde såvel en praktisk som en teoretisk vinkel.

Praktisk opøvede vi tre a cappella-satser, som vi kunne optræde med på studieturen:

Trad. (arr. Jonathan Quick + JC): Loch Lomond (5-stemmig sats)
Simon & Garfunkel: Cecilia (3- stemmig sats)
Trad. (arr. Stundom): Det brinner en eld (2-stemmig sats m. bodypercussion).

Vi arbejdede med sangudtryk i a cappella folkemusik. Desværre nåede numrene ikke at blive koncertklare, men vi pudser dem af i 3.g og optræder med dem der.

I det teoretiske arbejde blev eleverne ganske kort præsenteret for nogle karakteristika ved folkemusik gennem et oplæg og en workshop med folkemusikgruppen Stundom.

På studieturen blev det folkemusiske spor fulgt op ved at vi fik
a) En danselektion på Edinburgh University Campus, hvor vi blev undervist i forskellige dansetyper (og prøvede at danse) af nogle studerende.
b) En koncert (også med studerende fra campus).

Herudover fik vi et oplæg om at være freelance musiker i Skotland af Dan Wilson ("Withered Hand"), ligesom vi tog til evensong i den anglikanske katedral.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Sangskrivning ud fra track-and-hook-metoden

Eleverne blev præsenteret for track-and-hook-tilgangen til sangskrivning, og skulle på baggrund af det skrive et hit.

Kriterier:
1. Popform (vers/omkvæd) efter mønstret vers, omkvæd, vers, 3 x omkvæd.
2. Nummeret skal være groove-baseret. Ét groove i vers, det samme grundgroove gjort lidt mere aktivt i omkvæd.
3. Nummeret skal være modalharmonisk.
4. Nummeret skal indeholde et instrumentalt hook.
5. I omkvædet skal melodien have hook-karakter og kunne læres udenad, så tilhørerne kan synge med allerede efter andet omkvæd (prøvet af i praksis til koncert).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 17 Cover-nummeret (eksamensemne 1)

Forløbet faldt i to dele.
Vi lagde ud med at træne, hvordan man laver en sammenhængende analyse af en popsang ud fra følgende analysepunkter:

Form
Melodik
Harmonik
Groove
Sound

Popanalysen byggede på Anders Aares "Rockmusik i tid og rum".

Denne analysestruktur skulle udgøre grundlaget, når vi i anden del af forløbet skulle lave komparativ analyse af et nummer og en coverversion af samme.
I coveranalysen diskuterede vi stilistiske elementer og deres associationer, forskellige covertyper ("mimic cover", "referential cover" og "rendition cover"), covernummerets historie fra The Beatles til Taylor Swift (herunder politiske implikationer ved covernummeret og forskellige strømninger i valget af nummer at efterligne).

Coverteorien byggede på
Henrik Smith-Sivertsen: 2.5 - Cover(ing)-original(ising)
Dai Griffiths - Cover versions and the Sound of Identity in Motion
Adam Sweetin - The Beatles - Teh Revolution Starts Here
José Lois Ortega - Is Taylor Swift Leading  a New Pop Revolution? A Crossgeneration analyses af Pop-Rock Cover Songs

Herudover introducerede JC de tre begreber "mimic cover", "referential cover" og "rendition cover" fra Cristyn Magnus - Appreciating Covers.


De numre, vi analyserede i pop-analysen, arbejdede eleverne videre med i coveranalysen, hvor de i grupper fik et covernummer.

Numrene var:
The Beatles/Fiona Apple: Across the Universe
The White Stripes/Ben L'Oncle: Seven Nation Army
Radiohead/Postmodern Jukebox: Creep
Taylor Swift/Hayseed Dixie: You Need To Calm Down

Når grupperne havde lavet en komparativ analyse, fremlagde de for hinanden i matrix-grupper, og nogle grupper forholdte sig til nogle små artikler, der kommenterede på deres numre:

Sydney Meier: Cover Story - Guess What - Fiona Apple's Cover of Across the Universe is Better Than the Original Beatles Version.
David Edward Perry: BWW Exclusive Interview - Creative Music Powerhouse Scott Bradlee Shares on Developing Himself and the Sound of Postmodern Jukebox
The White Stripes: Om 'Seven Nation Army'

Sidst på året holdt vi et repetitionsmodul, hvor vi skulle have analyseret hhv. Mark Ronson/Amy Winehouse: Valerie og The Zutons: Valerie - materialet ligger på modulet, men vi nåede ikke at gennemgå det.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer



Titel 20 Musiktur 2024


Praktisk øveinternat, hvor alle højniveau-musikelever spiller sammen i to dage, optræder til en maratonkoncert for hinanden, hvorfra lærerne udvælger en række numre til koncert på skolen efterfølgende.
Ud over elevernes sammenspilsnumre blev der indstuderet to kornumre, som alle elever sang, nemlig:

Vulfpeck: Back Pocket
Taylor Swift: Anti-Hero
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 21 Julekoncert 2024

Praktisk forløb, hvor vi indstuderede

Bob Geldorf: Do They Know It's Christmas

Vi optrådte til skolens julekoncert d. 5/12.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 22 Klassisk musikhistorie - TURBO

Kort forløb om den klassiske musikhistorie fra gregorianik til dodekafoni.
Vi lagde ud med at se Anders Koppels "Eventyret om den forunderlige musik".

Herefter gennemgik JC forskellige perioder, hvorefter vi prøvede at analysere på melodi, form og satsteknikker.

Nedslag:
Gregorianik: Kyrie IX
Folkevise: Ebbe Skammelsøn (melodi + drone)

Renæssance: Pierre Passereau: Il est bel et bon (polyfoni)

Wienerklassik: Mozart: Madamina fra Don Juan (opera, karakterkomedie, symmetri, homofoni, melodi med akkompagnement)

Romantik: Robert Schumann: Ich hab' im Traum geweinet (form følger tekstlig idé, akkompagnement kommenterer melodi, patos)

Tidlig modernisme: Arnold Schönberg: Tot (dodekafoni, rækken som kompositionsprincip)

Desuden læste vi om perioderne i Jakob Jensen - Klassisk Musikhistorie.

Til sidst tog vi på ekskursion til den katolske domkirke i København, Sankt Ansgar, hvor vi sang og hørte et oplæg om gregorianik og orgelmusik.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 23 Programmusik (teori-emne 2)

Musikteoretisk emne nummer to.

Teoretisk tog forløbet udgangspunkt i spørgsmålet om, hvorvidt musik kan udtrykke ekstramusikalsk betydning.
Som teoretisk baggrund for diskussionen lå

Christian Martin Schmidt: Programmusik (1980) (uddrag) og
Roger Scruton: Programme Music (2001) samt
en kort gennemgang af Johann Matthesons affektlære.

Som et særligt tematisk supplement gennemgik vi Aplin & Williams: "Meteorological Phenomena in Western Classical Instrumental Music" (2011)

Eleverne læste desuden uddrag af Carl Nielsens "Ord, Musik og Programmusik" (1909), samt Matthew Bribitzer-Stulls "The phenomenon of musical association" (2015)

Vi analyserede nedenstående værker med forskellig grundighed:

George Friedrich Händel: Rejoice Greatly (fokus på affektlæren)
Carl Nielsen: Snurretoppen.
Pjotr Tchaikovsky: Sukkerfeens dans
Camille Saint-Saëns: Svanen
Antonio Vivaldi: Foråret (første del til og med stormen)
Ludwig van Beethoven: Storm (pastoralesymfonien, 4. sats).
Fini Henriques: Myggedans

Udover den teoretiske diskussion var emnets formål at træne eleverne i partiturlæsning, herunder transponerede instrumenter.

Som afslutning på forløbet tog vi første maj ind i DRs koncertsal at høre Bedřich Smetanas "Ma Vlast", der jo er programmusik. Dette stykke analyserede vi ikke, men vi hørte en podcast om det: https://english.radio.cz/bedrich-smetanas-my-country-a-symphonic-poem-nation-8579756
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 24 Sammenspil og solosang

Forløbet skulle være første bud på, hvordan en praktisk eksamen kunne se ud.
Eleverne lavede selv grupperne.
Vi holdt koncert for klassen 14/3.

Efter respons kunne eleverne vælge at gå videre med deres numre eller forberede andre til den afsluttende koncert d. 13/5, hvor vi fremlagde endelige eksamensnumre for hinanden.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer