Holdet 2022 SA k - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Nørre Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Lone Jeppesen
Hold 2022 SA k (1k SA, 2k SA, 3k SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ulighed og ideologier (Grundforløb, ikke eksamen)
Titel 2 Styreformer I: Demokrati og politiske skillelinjer
Titel 3 Styreformer II: Parlamentarisme og medier
Titel 4 Sociologi I: Identitet i det senmoderne samfund
Titel 5 Globalisering I
Titel 6 Velfærdsstaten under pres?
Titel 7 Ulighed og demokrati i krise
Titel 8 Udfordringer i europæisk samarbejde & integration
Titel 9 Danmark i det globale system
Titel 10 Præsidentvalg i USA
Titel 11 Globalisering II
Titel 12 Sociologi II: Sociale og kulturelle mønstre

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ulighed og ideologier (Grundforløb, ikke eksamen)

Grundforløb

Formål og indhold:
Omdrejningspunktet for forløbet er ulighed. Emnet vil blive belyst fra både en økonomisk, sociologisk og politisk vinkel. Centrale spørgsmål: Hvad er ulighed, hvordan kan den måles, hvilke former for ulighed, hvordan ser ideologier og partier på ulighed, i hvilken grad har vi ulighed i Danmark, hvordan kan ulighed forklares, hvad kan man gøre ved ulighed, skal man gøre noget ved ulighed, er ulighed et problem, hvad er social arv, hvorfor har vi social arv i Danmark, hvad kan man gøre for at bekæmpe social arv?

Kernestof:
Temaer til samfundsfag (Kaj Jespersen, 2016): Kapitlet om ulighed.

Begreber:
Ideologi, liberalisme, socialliberalisme, konservatisme, socialkonservatisme, nationalkonservatisme, økonomisk ulighed, socialisme, socialdemokratisme, ideologiernes syn på individ, marked og stat, fordelings- og værdipolitik, de danske politiske partier, gini-koefficient, Pierre Bourdieu, social, kulturel og økonomisk kapital, habitus, social ulighed, social arv,  absolut og relativ fattigdom.

Antal sider: 35.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Styreformer I: Demokrati og politiske skillelinjer

Tema:
Demokrati og politiske skillelinjer. Forløbet introducerer en række begreber knyttet til politologi.

Faglige mål:  
- undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og diskutere løsninger herpå.
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- undersøge og dokumentere et politikområde, her med særligt fokus på demokrati og skillelinjer.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Fokus og centrale begreber:
Vi tager udgangspunkt i Folketingsvalget 2022. Vi samler op på de politiske ideologier, som er blevet gennemgået i grundforløbet, og så undersøger vi de politiske partier, der er opstillet til valget 2022. Easton's model introduceres med henblik på at forstå definitionen på politik. Vi læser derpå om begrebet politiske skillelinjer, og herunder inddrager vi de fire første politiske partiers historie. Vi lægger særlig vægt på den fordelingspolitiske og den værdipolitiske skillelinje, men andre politiske skillelinjer inddrages også, herunder den kønspolitiske skillelinje. Eleverne reflekterer over betydningen af politiske skillelinjer i forhold til deres eget liv, herunder også den kønspolitiske.
Undervejs undersøger vi den nye regerings regeringsgrundlag.

Vi beskæftiger os dertil med demokratibegrebet. Vi undersøger først de to demokratiformer "direkte demokrati" og "repræsentativt demokrati" (samt repeterer Easton's model i forbindelse med repræsentativt demokrati). Vi bruger figuren "Political Voice" (RasmussenGlobal) til at aflæse målinger af demokratiets tilstand. Vi inddrager borgerforslags-hjemmesiden med henblik på en diskussion om, hvordan tilslutningen til demokratiet kan styrkes. Vi læser dertil om tre demokratiopfattelser: Konkurrencedemokrati, deltagelsesdemokrati og det deliberative demokrati. Vi afrunder med begreberne statsborgerskab og medborgerskab.

Vi tester vores begrebsapparat i en undersøgelse af den nye regerings forslag om at afskaffe Store Bededag.

Eleverne arbejder individuelt, i grupper og i matrixgrupper for at indøve, præsentere og diskutere begreberne og disses betydning. Her fokuserer vi på forskellen på teori og empiri. Eleverne gennemgår forløbets begreber individuelt i en faglig selvevaluering.

Vi indleder en række individuelle, mundtlige oplæg om aktuelle emner. Vi påbegynder desuden arbejdet med den skriftlige eksamens spørgeord.

Kernestof og supplerende materiale:
- Jensby, Jakob Glenstrup & Pedersen, Anders Ellegaard & Brøndum, Peter:
Politikbogen (2. udgave, e-bog) kapitel 1, 3 og 9.

- Ekspert om glemt valgparagraf, som Venstre fik indført: Det er jo historiens ironi. Information, 05.11.2022. (word).
- Fra brevstemmer til fintælling og dronningerunde: Sådan foregår valget. Altinget, 01.11.2022.
https://www.altinget.dk/artikel/fra-brevstemmer-til-fintaelling-og-dronningerunde-saadan-foregaar-valget
- Resultater af Folketingsvalget 2022. Politiken, november 2022.
https://politiken.dk/indland/politik/folketingsvalg_2022/resultater/
- Med Gade-aftalen har Venstre tabt fortællingen om dansk politik til Mette Frederiksen. Altinget, 13.11.2022.
https://www.altinget.dk/artikel/med-gade-aftalen-har-venstre-for-tabt-fortaellingen-om-dansk-politik-til-mette-frederiksen
- Forbrugerpriser, Danmarks Statistik, november 2022.
https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/nyt/GetPdf.aspx?cid=39965#:~:text=Varer%20er%20i%20gennemsnit%20steget,fald%20fra%206%2C2%20pct.
- Højeste inflation i Danmark i 13 år. Berlingske, 13.10.2022. (word).
- Høj inflation, konkurser og et ustabilt boligmarked. Hvad er status på dansk økonomi? Information, 12.11.2022. (word).
- Folketingsvalgloven
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/137
- Reformkommission vil sløjfe høje karakterkrav og afskaffe SU på kandidatuddannelser. DR, 06.04.2022.
- Dagens overblik: Reformkommission vil anbefale at droppe høje karakterkrav og lave SU om til lån. Altinget, 06.04.2022.
- Eastons model (videopræsentation)
https://www.youtube.com/watch?v=mXk6tWsJt5I
- Political Voice (figur). RasmussenGlobal, 2018.
https://rasmussenglobal.com/media/democracies-are-losing-the-hearts-and-minds-of-their-citizens-worlds-largest-study-on-trust-in-government-finds
- Regeringsgrundlag 2022. https://www.stm.dk/statsministeriet/publikationer/regeringsgrundlag-2022/
- Overblik: Her er de vigtigste punkter i det nye regeringsgrundlag. Information, 14.12.2022.
https://www.information.dk/indland/2022/12/overblik-vigtigste-punkter-nye-regeringsgrundlag
- Regeringsgrundlag 2022. CEPOS, december 2022.
https://cepos.dk/regeringsgrundlag-2022
- Borgerforslag
https://www.borgerforslag.dk/.
- Lovforslag om at afskaffe store bededag som helligdag sendt i ekstern høring. Beskæftigelsesministeriet, 12.01.2023
https://bm.dk/nyheder-presse/pressemeddelelser/2023/01/lovforslag-om-at-afskaffe-store-bededag-som-helligdag-sendt-i-ekstern-hoering/
- Afskaffelse af store bededag er ikke borgerligt - her er syv grunde. CEPOS, 16.01.2023.
https://cepos.dk/debat/afskaffelse-af-store-bededag-er-ikke-borgerligt-her-er-syv-grunde
- Kæmpe flertal imod at afskaffe bededagen. Fagbladet, 3F, 20.01.2023.
https://fagbladet3f.dk/artikel/kaempe-flertal-imod-afskaffe-bededagen
- Er store bededag principiel nok til en folkeafstemning?
Information, 20.01.2023 (word-dokument).
-Test dig selv: Se, om du kan bestå indfødsretsprøven. DR, 23.11.2022. https://www.dr.dk/nyheder/indland/test-dig-selv-se-om-du-kan-bestaa-indfoedsretsproeven

Cirka antal sider: 55.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Styreformer II: Parlamentarisme og medier

Tema:
Parlamentarisme og medier.

Faglige mål:  
- undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og diskutere løsninger herpå.
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- undersøge og dokumentere et politikområde, her med særligt fokus på parlamentarisme og mediernes rolle i dansk demokrati.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- analysere og formidle empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Fokus og centrale begreber:
Formålet med forløbet er at uddybe kendskabet til politologiens begreber, herunder også mediernes rolle i et demokrati. Vi fortsætter med at arbejde med teori og empiri i en vekselvirkning og indleder med at undersøge definitionen på traditionelle medier og sociale medier samt deres formål i et demokratisk styre, herunder også begrebet "den 4. statsmagt". I forbindelse med begreberne medialisering og politisk kommunikation stiller vi spørgsmålet, i hvilken grad man kan argumentere for, at sociale medier er demokratiets vagthund? Forløbet fokuserer dermed selvfølgelig også på magtens tredeling og på den parlamentariske styringskæde som udtryk for det politiske systems opbygning i Danmark.
Eleverne arbejder individuelt, i grupper og i matrixgrupper for at indøve, præsentere og diskutere begreberne og disses betydning. Eleverne gennemgår afslutningsvis forløbets begreber individuelt i en faglig selvevaluering. Vi fortsætter rækken af individuelle, mundtlige oplæg om aktuelle emner. Vi arbejder ligeledes videre med den skriftlige eksamens spørgeord, nu "diskutér". Vi går i teatret og ser forestillingen "Stalins død", der handler om ideologier og styreformer - og altså samler op på vores viden fra det seneste samfundsfaglige forløb.   

Kernestof og supplerende materiale::
- Jensby, Jakob Glenstrup & Pedersen, Anders Ellegaard & Brøndum, Peter: Politikbogen (2. udgave, e-bog) kapitel 7 og 10.  

Supplerende materiale:
-DRTV: Minkskandalen - afgørelsens time (dokumentar, 2022).
https://www.dr.dk/drtv/program/minkskandalen-_-afgoerelsens-time_321497
-Minkkommissionen har afgivet sin beretning. Folketinget, 30.06.2022.
https://www.ft.dk/da/aktuelt/nyheder/2022/06/minkkommissionens-beretning
-Minkkommissionen: Mette Frederiksen har groft vildledt offentligheden, men det var ikke med vilje. Altinget, 30.06.2022.
https://www.altinget.dk/artikel/minkkommissionen-mette-frederiksen-har-groft-vildledt-offentligheden-men-det-var-ikke-med-vilje
-Dybvad-udvalg: Fagligheden er under pres i embedsværket. Altinget, 3. marts 2023.
https://www.altinget.dk/artikel/dybvad-udvalg-embedsvaerket-er-udfordret-paa-sine-embedsmandsdyder
-Finanslovsforslag, selvvalgt medie (grupper).

Cirka antal sider: 45
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Sociologi I: Identitet i det senmoderne samfund

Tema: Identitet i det senmoderne samfund.
Forløbet introducerer en række sociologiske begreber.

Faglige mål:
- undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og diskutere løsninger herpå.
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- analysere og formidle empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Fokus og centrale begreber:
Vi definerer det senmoderne samfund, hvilket også indebærer at kunne definere det traditionelle og det moderne samfund, så det er muligt at identificere forskelle. Vi undersøger kendetegn ved det senmoderne samfund, herunder aktør-/strukturbegrebet, Giddens strukturationsteori, adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale realtioner, ekspertsystemer, aftraditionalisering, selvrefleksion, det rene forhold, og det singulære. Vi definerer det senmoderne samfund, hvilket også indebærer at kunne definere det traditionelle og det moderne samfund, så det er muligt at identificere forskelle. I forlængelse af det seneste firløb om medier, ser vi specifikt på sociale mediers betydning for det senmoderne individ.
Vi afrunder rækken af individuelle, mundtlige oplæg om aktuelle emner.
Sociologi-forløbet afsluttes med en gruppeopgave med fokus på en undersøgelse af Andreas Reckwitz‘ teori om „det singulære“ (individets singularisering i det senmoderne samfund) og en diskussion om fordele og ulemper ved, at sociale medier har så stor betydning for det enkelte individs identitetsdannelse.

Kernestof og supplerende materiale:
Thorndal, Morten Hansen: Sociologiens kernestof, kapitel 1, 3, 4, 7. Columbus, 2021.

STATUS: De nye medier overhaler de gamle. DR, 26.01.2023.

Cirka antal sider: 30.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Globalisering I

Tema: Globalisering - aspekter af politisk, økonomisk og kulturel globalisering.

Faglige mål:
- undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og diskutere løsninger herpå.
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU, her med særligt fokus på globalisering.
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- analysere og formidle empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere.
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
-forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser.
-forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed.

Fokus og centrale begreber:
I forløbet indkredser vi betydninger af begrebet globalisering, herunder politisk, økonomisk og kulturel globalisering.
Vi tager udgangspunkt i Nørre G's UNESCO-uge med fokus på menneskerettigheder, hvor vi læser om den internationale organisation (IGO) De Forenede Nationer (FN) og Menneskerettighedserklæringen som et udtryk for politisk globalisering. Vi undersøger her to forskellige teoretiske tilgange til menneskerettigheder; universalisme og kulturel relativisme. Vi arbejder videre med sommerens sag om koranafbrændinger og diskuterer i den forbindelse ytringsfrihed versus religionsfrihed.

Vi undersøger derpå en anden IGO, nemlig EU. Vi læser om EU som et eksempel på politisk og økonomisk globalisering på regionalt, overstatsligt niveau med fokus på udfordringer for samarbejdet. Efter dette fælles forløb påbegynder vi et projekt, hvor eleverne arbejder i grupper med forskellige aspekter af emnet klima, og herunder selv formulerer et fokus for deres projekt.   

Kernestof og supplerende materiale:
-Menneskerettigheder. Globalis, 2021.
https://www.globalis.dk/tema/menneskerettigheder/menneskerettigheder.
-Verdenserklæring om menneskerettigheder, FN, 1948.
https://unric.org/da/verdenserklaeringen-om-menneskerettighederne/
-Kulturrelativisme. Den Store Danske (Maj 2023).
https://denstoredanske.lex.dk/kulturrelativisme
-Deadline: Er koranafbrænding religionskritik eller islamofobi?
DR, 14.08.2023.
https://www.dr.dk/drtv/episode/deadline_-er-koranafbraedning-religionskritik-eller-islamofobi_403110
-Koranafbrænding, borgerforslag, 2023:
https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-15338
-Flertal i Folketinget afskaffer blasfemiparagraffen. Altinget 02.06.2017.
https://www.altinget.dk/artikel/flertal-i-folketinget-afskaffer-blasfemi-paragraffen
-Regeringen underkendt af international domstol. DR, 23.08.2023.
https://www.dr.dk/nyheder/indland/regeringen-underkendt-af-international-domstol
-Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol:
https://menneskeret.dk/om-os/menneskerettigheder/menneskerettigheder-eu/europaeiske-menneskerettighedsdomstol
-Keeping the World at Bay. Does Globalism Subvert Democracy—or Strengthen It? Mark Mazower i Foreign Affairs, May/June 2023 (uddrag vedr. definition).
-Globalisering, definitioner: Andersen, Lene Nibuhr & Skött, Jakob Sinding: Økonomibogen. Columbus 2019, s. 235, 237.
-Globaliseringen bremses. Betyder det krig eller krise? Kraniebrud, 13.06.2023, Radio 4 (podcast).
https://www.radio4.dk/program/kraniebrud/?gid=72724&ti

-What is the European Union? The EU Made SIMPLE.
https://www.youtube.com/watch?v=SFeB9fMGJ9k
- Europaparlamentet. EU-oplysningen.
https://www.eu.dk/da/fakta-og-tal/institutioner/parlamentet
-Må for klimaomstilling i DK. Tabel 2.2, s. 24 in: Anders Christian Hansen: Klimaøkonomi. Systime 2022.
-Erfaringer med klimaomstillingen. S. 27-40 in: Anders Christian Hansen: Klimaøkonomi. Systime 2022.
-S i EU: Globaliseringen, som vi kender den, er død. Den globale værdipolitik er tilbage. Altinget, 02.02.2023.
https://www.altinget.dk/artikel/niels-fuglsang-eus-globale-vaerdipolitik-er-tilbage-paa-tre-fronter (individuelt elevoplæg i klassen)
-Integrationsteorier.
https://samfundsfag.dk/begreber/international-politik/eu/integrationsteorier-eu/
-EU's økonomiske integration. S. 222-233 in: Jacob Graves Sørensen: Økonomiens kernestof. Columbus 2021.

Med henblik på projektarbejde og informationssøgning:
-EU: Klima og grøn omstilling.
https://www.eu.dk/da/undervisning/ungdomsuddannelser/klima-og-groen-omstilling

Cirka antal sider, inklusiv gruppeprojekt: 65 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Velfærdsstaten under pres?

Tema:
Velfærdsstaten under pres? Udfordringer for velfærdsstaten i Danmark undersøges.

Faglige mål:
- undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og diskutere løsninger herpå.
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- analysere og formidle empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
-forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode.

Fokus og centrale begreber:
Vi undersøger centrale økonomiske begreber, herunder definitionen på økonomi (ubegrænsede behov, knappe ressourcer) samt Maslows behovspyramide, markedsøkonomi, blandingsøkonomi og planøkonomi, det økonomiske kredsløb, konjunkturer, økonomiske mål og økonomisk politik (på kort sigt: finanspolitik ved regering/FT, samt pengepolitik ved Nationalbanken, på langt sigt: Strukturpolitik). Denne viden anvendes derpå til en diskussion om prioriteringsspørgsmål i den danske, universelle velfærdsstat samt en sammenligning med andre velfærdsmodeller og deres kobling til ideologier. Kan man argumentere for, at Danmark er ved at bevæge sig i retning mod andre velfærdsmodeller? Hvilke aspekter af den residuale og den kooperative model kan vi identificere i Danmark? Hvilke konsekvenser har dette?

Kernestof og supplerende materiale:
-Andersen, Lene Nibuhr & Skött, Jakob Sinding: Økonomibogen. Columbus 2019:
Økonomiske skoler: S. 18-19, 23-24.
Det økonomiske kredsløb: S. 79-85, 89-90.
Økonomiske mål: S. 91-95, 99-100, 104-105, 108-109, 111-120.
Økonomisk politik: S. 123-128, 132-133, 134-136, 146-151.
Velfærdsmodeller og deres kobling til ideologier: S.169-190.


-Blakeley, Grace: Der kommer flere og hårdere klassekampe i verden. Velkommen til knaphedskapitalismens æra. Information, 28.10.2023 (pdf).
- Borchorst, Anette: Køn, velfærdsmodeller og europæisering. Polis, s. 61-73. 26.09.2023 (pdf).
- De næste fem år i Kasper Hallings søns liv er vigtige. Derfor vil han hellere holde fri end at stige i løn. Politiken, 14.11.2023 (pdf).
- Eller, Emil: Regeringens 2030-plan er klar: Sådan skal pengene bruges de kommende år. DR.07.11.2023.
- Eller, Emil: MINUT FOR MINUT: Trepartsaftale på plads. DR, 04.12.2023.
https://www.dr.dk/nyheder/politik/live-trepartsaftale-paa-plads-hvem-skal-have-mere-i-loen.
https://www.dr.dk/nyheder/politik/regeringens-2030-plan-er-klar-saadan-skal-pengene-bruges-de-kommende-aar.
- Fritid er en megatrend. Og vi er villige til at gå ned i løn for den. Politiken, 13.11.2023 (pdf).
- Inflationen er 'bekæmpet': Prisstigninger uhyre tæt på 0 procent. DR, 10.11.2023.
https://www.dr.dk/nyheder/penge/inflationen-er-bekaempet-prisstigninger-uhyre-taet-paa-0-procent.
- Kaare Dybvad Bek: »Vi bliver samlet set dårligere mennesker, hvis ikke vi er på en arbejdsplads«. Information, 28.10.2023 (pdf).
- Keynesianisme og monetarisme. Youtube.
https://www.youtube.com/watch?v=lXUnX6ko7-Q.
- Laue, Anne Sofie: Han er far til to og topskattebetaler. Men når han sender sin søn i daginstitution, kan han ikke se, hvad han betaler for. Berlingske, 28.12.2023 (pdf).
- Meesenburg, Ida: Klimarådet: CO2-afgift bør ligge på både produktion og i køledisk. DR, 09.10.2023.
https://www.dr.dk/nyheder/seneste/klimaraadet-co2-afgift-boer-ligge-paa-baade-produktion-og-i-koeledisk.
- Mette Frederiksen i tale: Besparelser i kommuner er udtryk for velfærdsparadoks. Politiken, 23.10.2023 (pdf).
- Ny aftale: Nikotinposer bliver dyrere - og så er det farvel til shots for 16-årige. DR, 14.11.2023.
https://www.dr.dk/nyheder/indland/ny-aftale-nikotinposer-bliver-dyrere-og-saa-er-det-farvel-til-shots-16-aarige.
- Om reformkommissionen (nedsat af regeringen 2022).
https://reformkommissionen.dk/om-kommissionen/.
- Professor Nina Smith: Fire røde lamper blinker over den danske velfærdsmodel. Mandag Morgen, 24.01.2024 (pdf).
-Uden Novo Nordisk kunne dansk økonomi være i recession. Politiken 17.06.2023 (pdf).
- Westersø, Rikke Struck: Troels Lund svarer vævende om CO₂-afgift på landbrug. TV2, 25.10.2023.
https://nyheder.tv2.dk/politik/2023-10-25-troels-lund-svarer-vaevende-om-co-afgift-paa-landbrug.
- Winding, Rasmus L.: Her er de 167 love og lovændringer, SVM-regeringen vil fremsætte det næste år. Altinget, 03.10.2023.
https://www.altinget.dk/artikel/her-er-de-167-love-og-lovaendringer-svm-regeringen-vil-fremsaette-det-naeste-aar.
- Økonomer om 10. rentestigning: »Det er en meget aggressiv rentepolitik«. Politiken, 14.09.2023 (pdf).
- Økonomer advarer: Beskæftigelsen har nået magisk grænse, men jobfest stopper snart. Politiken, 20.10.2023 (pdf).
-Øyen, Morten: Markant flertal af vælgerne vil have en klimaafgift på landbruget. Altinget, 11.10.2023.
https://www.altinget.dk/artikel/274117-?fbclid=IwAR2hIoq5DSJD3yrNXhW0B4O-iKLMLXV3HXVPbzAdqJCoPQNn0OnNInMBrRQ.

Også:
Folketinget har vedtaget koranloven – hvad betyder den? DR, 8.12.2023.

Cirka antal sider: 90
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Ulighed og demokrati i krise

Tema: Ulighed og demokrati i krise. Forløbet fungerer som forberedelse til SRO med Engelsk A. Der er tale om en opsamling og videreudvikling af det forløb om ulighed, som eleverne havde i grundforløbet (1.g) og samtidig peger forløbet frem imod 3.g, hvor vi skal beskæftige os med præsidentvalget i USA, november 2024.

Faglige mål:  
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af globale forhold.
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre.
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser.
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler.
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Fokus og centrale begreber:
I forløbet undersøges to aktuelle, samfundsfaglige, politologiske og sociologiske emner i dansk og internationalt perspektiv: "Ulighed" og "Demokrati i krise". Vi begynder med at undersøge ulighed og perspektiver på og løsninger på ulighed i Danmark. Vi beskæftiger os derpå med ulighed i USA. Dette leder os frem til et fokus på demokrati, populisme og polarisering i forbindelse med Trumps præsident-periode og tab af valget i 2020.
Begge forløb skal klæde eleverne på til at arbejde samfundsfagligt med deres SRO-forløb senere på skoleåret.  

ULIGHED:
- Brock, Katja Gregers (2023): Hun har selv brudt den sociale arv. Nu advarer CBS-økonom danskerne. ”Vi mister forståelsen for hinandens liv”. Altinget, 4. november 2023 (pdf).

- Brock, Katja Gregers: Skattechef i Dansk Erhverv: Jeg tror ikke, 50.000 børn lever i det, jeg vil kalde fattigdom. Hvis jeg så nogen, ville jeg vide det. Altinget, 4. december 2023 (pdf).

- Egede, Trine Bjørn: Uligheden vokser i Danmark: Dem med de højeste indkomster tjener mere og mere. Politiken, 7. marts 2023 (pdf).

- Fejerskov, Adam og Engberg-Pedersen (2021), Lars: Ulighed er lige så farlig som klimaforandringer. Politiken, 17.06.2021.
https://politiken.dk/debat/kroniken/art8206109/Ulighed-er-lige-s%C3%A5-farlig-som-klimaforandringer

- GDP per capita, World Bank:
https://data.worldbank.org/indicator/NY.GDP.PCAP.CD

- Gini koefficient, World Bank:
https://data.worldbank.org/indicator/SI.POV.GINI

- Klarskov, Emilie Damm: Kære erhvervsredaktør. Her er grunden til, at der er meget rige mennesker i Danmark. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 18. juli 2023.
https://www.ae.dk/debatindlaeg/2023-07-kaere-erhvervsredaktoer-her-er-grunden-til-at-der-er-meget-rige-mennesker-i

- Larsen, Birthe (2023): Hvorfor stiger uligheden - og hvad gør vi ved det? Informations Forlag, København 2023, s. 7-12 og s. 51-62.  

- Thorndal, Morten Hansen (2021): Sociologiens kernestof. Columbus, København, kapitel 13, s. 158-174 (med fokus på Bourdieus begreber om ulighed: habitus, kapitaler, felt, symbolsk vold).


DEMOKRATI I KRISE:
- Branner, Hans (2023): Demokrati i krise? Systime, Århus 2023, s. 107-115, 123-128, 143-155.

- El-Mallawany, D. & Florence, J.  & Marsden, J.  (2024): The triple threat to democracy in 2024. Protect Democracy, 10.01.
https://protectdemocracy.org/work/the-triple-threat-to-democracy-in-2024/

- Fields, Gary & Sanders, Linley (2023): Americans agree that the future of democracy is on the line in the 2024 election but disagree about who poses the biggest threat. PBS News Hour, 15.12.
https://www.pbs.org/newshour/politics/americans-agree-that-the-future-of-democracy-is-on-the-line-in-the-2024-election-but-disagree-about-who-poses-the-biggest-threat

- Freedom House om USA, 2023:
https://freedomhouse.org/country/united-states/freedom-world/2023

- Freedom House om Danmark, 2023:
https://freedomhouse.org/country/denmark/freedom-world/2023

- How the US election works - BBC News (2020).
https://www.youtube.com/watch?v=LY8L6C7tsx8

- Jones, Jeffrey M. (2024): Record Low in U.S. Satisfied With Way Democracy Is Working. Gallup, 05.01.
https://news.gallup.com/poll/548120/record-low-satisfied-democracy-working.aspx

- Introduction: Crash Course U.S. Government and Politics (2016).
https://www.youtube.com/watch?v=lrk4oY7UxpQ&t=16s

- Leonhardt, David (2024): ‘A Crisis Coming’: The Twin Threats to American Democracy. The New York Times, 11.01.
OBS! Tekst til selvstudium eller SRO (ikke gennemgået).

- Separation of Powers and Checks and Balances: Crash Course Government and Politics #3 (2016).
https://www.youtube.com/watch?v=0bf3CwYCxXw

- Zølck, Jesper & Mikkel Secher (2024): Ni grafer viser, hvorfor Trump mod alle odds er ved at knuse al modstand. TV2, 27.01.
https://nyheder.tv2.dk/udland/2024-01-22-ni-grafer-viser-hvorfor-trump-mod-alle-odds-er-ved-at-knuse-al-modstand.

Cirka antal sider: 90
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Udfordringer i europæisk samarbejde & integration

Tema: Udfordringer i europæisk samarbejde & integration.
Forløbet fokuserer på EU-Parlamentsvalget 2024.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold.
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre.
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Fokus og centrale begreber:
Med henblik dels på Europaparlamentsvalget i juni og dels på studietur til Paris har vi i dette forløb arbejdet med udfordringer for europæisk samarbejde med særligt fokus på Frankrig og Danmark. Herunder gennemgår vi igen EUs institutioner og dermed magtens tredeling i EU. Vi undersøger også, hvordan integrationsteori kan bruges til at diskutere fremtidige scenarier for EU-samarbejde, og vi fokuserer her på føderalisme,  neofunktionalisme, liberal intergovernmentalisme og multi-level-governance. HviIken grad af national suverænitet er medlemslandene villige til af afgive? forbindelse med EU-Parlamentsvalget tager vi fat på teori om vælgeradfærd, hvilket vi vil bygge videre på i 3.g i et forløb om det amerikanske præsidentvalg.
Forløbet indledes med et gruppearbejde og efterfølgende gruppepræsentationer af forskellige aspekter af fransk kultur, økonomi og politik, og vi bruger denne introduktion som forberedelse til en studietur til Paris (med Historie og Samfundsfag).
Forløbet afsluttes med en EU-Parlaments-valgdebat i klassen, og efterfølgende afstemning.

Kernestof og supplerende materiale:
- Alle spidskandidater til europaparlamentsvalget er nu fundet (2023). Folketinget. November.
https://www.eu.dk/da/aktuelt/nyheder/2023/november/spidskandidater.

- Borchorst, Anette: Køn, velfærdsmodeller og europæisering. Polis, s. 61-73. 26.09.2023 (pdf).

- Bredal, Bjørn (2015): Frankrig for alle. Lindhardt og Ringhof, København.
S. 78-85, s. 97-98.

- Breteau, Pierre & Geoffroy, Romain (2024): 2024 European elections: Who is running in France? Le Monde, 11.03.
https://www.lemonde.fr/en/les-decodeurs/article/2024/03/11/2024-european-elections-who-is-running-in-france_6607965_8.html.

- Christoffersen, Mads: Pensionskrisen i Frankrig – igen, igen (2023):
POV International, 23.03.
https://pov.international/pensionskrisen-i-frankrig-igen-igen/

- Den har været undervejs i årevis: Seks vigtige dele af EU's migrationspagt (2024): DR, 10.04.
https://www.dr.dk/nyheder/udland/eu/den-har-vaeret-undervejs-i-aarevis-seks-vigtige-dele-af-eus-migrationspagt.

-EU i en krisetid (2023): Dansk dokumentarfilm af Frank Bisgaard Winther (Findes på Filmstriben).

-EU på 5 min. Informationshæfte ved INSPIRATORIUM og Europaparlamentet, 2024.

- Fekkar, Juliette (2024): “From Paris to Rio: The Rising Voices Against the Olympics”. Paris Globalists, 29. januar.
https://www.parisglobalist.org/from-paris-to-rio-the-rising-voices-against-the-olympics/

- Flinch, Frida (2024): Ny måling afslører vælgernes vigtigste dagsorden til EU-valget. Altinget, 21.02.
https://www.altinget.dk/eu/artikel/maaling-klima-og-miljoe-er-vigtigst-for-danskerne-op-til-ep-valget

-Frederiksen, Lars (2020): EU's udfordringer. Coumbus. S. 26 (figur), s. 44 (figur), 46 (figur), 48 (figur), 73-76, 77-79, 80-82, 84-85, 93 (figur).

- Gede, Caroline Sofie (2024): I Georgien er en EU-revolution i gang: 'Vi vil ikke stå overfor Rusland alene'. DR, 22.04.
https://www.dr.dk/nyheder/udland/i-georgien-er-en-eu-revolution-i-gang-vi-vil-ikke-staa-overfor-rusland-alene.

-Integrationsteorier (EU). Samfundsfag.dk
https://samfundsfag.dk/begreber/international-politik/eu/integrationsteorier-eu/

- Jørgensen, Jytte Antonsen & Pedersen, Connie (2022): Frankrig – Modsætningernes land. Systime (ibog):
Kapitel 1: De pessimistiske franskmænd
1.1: Tillid og mistillid.
Kapitel 6: Den stærke præsident
6.2: Den militære magt.
Kapitel 7: Et stort men svagt parlament
7.1: De to kamre.
7.4: Magtens tredeling.
Kapitel 8:
8.1: De vigtigste partier - og polariseringen mellem dem.
Kapitel 11: Arbejdsmarkedet
11.1: Et ufleksibelt arbejdsmarked med høj arbejdsløshed.
11.2: Den store arbejdsmarkedsreform.
Kapitel 12: Velfærd
12.1: Den franske velfærdsmodel er en hybrid.
12.3: Frankrig - et lige eller ulige samfund?
12.4: Fransk økonomi – ramt af ny krise efter krigen i Ukraine.

- Louis, Lisa (2024): France looks for its identity. Deutsche Welle,
01. februar.
https://www.dw.com/en/france-looks-for-its-identity/video-67879244

- Lauritzen, Thomas (2024): EU’s topchef ønsker et agentur til beskyttelse af europæisk demokrati. Altinget, 15.05.
https://www.altinget.dk/artikel/eus-topchef-oensker-et-agentur-til-beskyttelse-af-europaeisk-demokrati.

- Louis, Lisa (2024): The French far right's 'outdated' definition of identity. Deutsche Welle 21. oktober.
https://www.dw.com/en/the-french-far-rights-outdated-definition-of-identity/a-67118137.

- Regeringen indgår bred aftale om helhjertet dansk EU-engagement (2023). Udenrigsministeriet, 15.12.
https://www.regeringen.dk/nyheder/2023/regeringen-indgaar-bred-aftale-om-helhjertet-dansk-eu-engagement/

- Surviving below poverty line in France. Sphera, 2022.
https://www.youtube.com/watch?v=rfGwmc7M47c

- "They’re drowning us in regulations”: how Europe’s furious farmers took on Brussels and won (2024). The Guardian, 10. februar.
https://www.theguardian.com/environment/2024/feb/10/theyre-drowning-us-in-regulations-how-europes-furious-farmers-took-on-brussels-and-won

- Thomsen, Per Bang (2024): Macron frygter for Europas fremtid: 'Det Europa, vi har i dag, kan dø'. DR, 25.04.
https://www.dr.dk/nyheder/udland/eu/macron-frygter-europas-fremtid-det-europa-vi-har-i-dag-kan-doe.

-Thomsen, Per Bang (2024): Til tonerne af 'Barbie Girl' sparkede det franske højrefløjsparti EU-valget i gang: 'Jeg prioriterer franskmændene over EU'. DR, 03.03.
https://www.dr.dk/nyheder/udland/eu/til-tonerne-af-barbie-girl-sparkede-det-franske-hoejrefloejsparti-eu-valget-i-gang.

- Unesco, Paris: https://www.unesco.org/en/house.

- Willsher, Kim (2024): Macron hits out at ‘hidden Brexiteer’ European nationalists. The Guardian, 02.05.
https://www.theguardian.com/world/article/2024/may/02/emmanuel-macron-urges-voters-wake-up-nationalist-lies-sweep-europe.

Cirka antal sider: 100
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Danmark i det globale system

Tema:
Danmark i det globale system. Forløbet introducerer det internationale  system med fokus på væsentlige aktører, magt og sikkerhed. IP-teorier anvendes til at undersøge aktuelle konflikter, ligesom USA, Kina, Rusland og Indien undersøges med henblik på fysiske magtressourcer og på blød magt. På baggrund heraf diskuteres muligheder, begrænsninger og strategier for dansk udenrigspolitik og for internationalt samarbejde.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold.
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Fokus og centrale begreber:
Danmark i det globale system med fokus på dansk udenrigspolitik, aktører og  aktuelle konflikter i international politik, magt, sikkerhed og IP-teorier.

Kernestof og supplerende materiale:
Sørensen, Jacob Graves : International politiks kernestof. Columbus,
2024.
Kap. 1: IP-teori
Kap. 2: Det internationale politiske system under forandring (afsnit 2.1 til 2.2 & 2.6 til 2.9)
Kap. 3: Adaptionsmodellen. Elev-gruppe oplæg om de fire stormagter USA, Kina, Rusland, Indien - Målsætninger og udenrigspolitik.
Kap. 4: Sikkerhed, krige og terror (med særligt fokus på 4.1: Sikkerhed og trusler, 4.4: Svage stater og borgerkrige, 4.6: Israel og palæstinenserne - hvad slås de om?)
Kap. 5: Internationalt samarbejde, afsnit 5.1: Typer af IGO'er og teoretiske synsvinkler på dem og 5.2 (FN)
Kap. 9: Danmark - krigsnation i EU's periferi?

- Danish Foreign Policy Review 2024 (fire abstracts på dansk, s. 8-11.
https://www.diis.dk/publikationer/danish-foreign-policy-review-2024
- Chinese military plane carries out first violation of Japanese airspace. The Guardian, 27.08.2024.
https://www.theguardian.com/world/article/2024/aug/27/chinese-military-spy-plane-first-japan-airspace-violation
- What's behind China-Taiwan tensions? BBC, 23.05.2024.
https://www.bbc.com/news/world-asia-34729538
- Etiopiens kæmpedæmning på Nilen kan gøre en vandkrig »uundgåelig«. Til juni åbner den. Information, 29. april 2020.
https://www.information.dk/udland/2020/04/etiopiens-kaempedaemning-paa-nilen-kan-goere-vandkrig-uundgaaelig-juni-aabner
- Korrespondent: Ingen udsigt til en aftale om en snarlig våbenhvile. DR, 26.08.2024.
https://www.dr.dk/nyheder/udland/korrespondent-ingen-udsigt-til-en-aftale-om-en-snarlig-vaabenhvile
- Velkommen til frontlinjen. Dokumentar, DR, september 2024 (udvalgte afsnit).

Elevoplæg:
- Kronik: Forskere: Danmarks sikkerhed er tæt knyttet til en teknologiudvikling, vi ikke har meget kontrol over. Altinget, 03.08.2024 (pdf).
- Freden er sværere at opnå i dag. Information, 16.09.2024 (pdf).
- Nu vakler selve ideen om de Forenede Nationer. Politiken, 23.09.2024 (pdf).

Læreroplæg:
The Good—and Bad—News About the UN’s Summit of the Future - Carnegie Endowment for International Peace, 19.09.2024.

Om konstruktiv journalistik:
Himmelstrup,  Jesper: Konstruktiv journalistik kan bane vejen ud af nyhedstrætheden. Samfundsfagsnyt nr. 234, 3/2024, s. 22-25.

Sider i alt: 75.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Præsidentvalg i USA

Tema:
Præsidentvalget i USA, efteråret 2024, med fokus på polarisering og udfordringer for det amerikanske demokrati.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold.
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Fokus og centrale begreber:
Det amerikanske politiske system, herunder topartisystemet, magtens tredeling og valgsystemet (flertalsvalg i enkeltmandskredse) samt de to kandidater og deres politiske dagsorden, populisme, polarisering, partiadfærd og vælgeradfærd.  

Kernestof:
Brøndum, Peter & Rasmussen, Annegrethe (2024): USA's udfordringer. Forlaget Columbus, København.  4. udgave, e-bog.
Kapitel 1:
- Figur 1.2 Forventet udvikling i de amerikanske befolkningsgrupper, 2024-2026.
- Figur 1.7 Amerikanske værdiforestillinger.
Kapitel 2:
- 2.1 Hvad kendetegner det politiske klima i USA?
- 2.2 Hvad er centrale kendetegn ved det politiske system i USA?
- 2.5 Hvordan vælges man til præsident og til Kongressen?
Her læses kun afsnit 2.5.1 og 2.5.2 samt figur 2.26 Forholdstalsvalg og flertalsvalg i enkeltmandskredse + figur 2.28 Blå og røde - delstaterne har farver + figur 2.29 Vejen til Det Hvide Hus.   
- 2.6 Hvorfor er der så voldsom polarisering i amerikansk politik?
- 2.7 Hvilke vælgertyper kan vi identificere i amerikansk politik, og hvad har betydning for vælgerne?  
- 2.8 Et demokrati i frit fald?
Kapitel 4:
- 4.7 USA's internationale udfordringer
- 4.8 Kan og vil USA fastholde "global leadership in the world"?

Politikbogen kapitel 4: Partiadfærd
4.1: Hvad er et politisk parti?
4.2: Teorier om partiadfærd (Tre teorier om partiadfærd; Molins model, Medianvælgermodellen og Kaare Strøms teori partiadfærd.
Politikbogen kapitel 5: Vælgeradfærd
6.1: Vælgertyper
6.2: Hvad har indflydelse på vælgeradfærden? (Vælgeradfærdsteori;
- Klassisk sociologisk teori = inddeling i grupper
- Michiganmodellen
- Rational choice
(plus issue-voting)

Supplerende materiale:
- Alliance vs. Isolation: Harris and Trump’s Competing Views on Foreign Policy. NYT, The Daily Podcast, 30.09.2024
- Beach, Derek: Hvad bestemmer, hvem der vinder det
amerikanske præsidentvalg? Samfundsfagsnyt, 4/2024, s. 24-28.
- Democracy Index, Freedom House, USA, 2024.
https://freedomhouse.org/country/united-states
- Fører Harris eller Trump? Det kommer an på, hvilken meningsmåling du læser. Politiken, 23.10.2024 (pdf).
- 2024 Presidential Forecast and Predictions. The Hill, 03.11.2024.
https://elections2024.thehill.com/forecast/2024/president/
-Economy Most Important Issue to 2024 Presidential Vote. Gallup, 09.10.2024.
https://news.gallup.com/poll/651719/economy-important-issue-2024-presidential-vote.aspx

Sider i alt: 80
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Globalisering II

Tema:
Globalisering - økonomisk og politisk interdependens

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Fokus og centrale begreber:
I dette forløb vender vi tilbage til nogle af de problemstillinger og spørgsmål, som vi beskæftigede os med i forløbet "Globalisering I", ligesom vi her også inddrager international økonomi og politik. Vi indleder med Danmarks rolle globalt i 2025, hvor Danmark har en plads i FN's Sikkerhedsråd, fra sommeren 2025 overtager formandskabet i EU og fra maj 2025 formandsskabet i Arktisk Råd.  Det er et tegn på, at Danmark har meget at se til vedr. global politik - og i løbet af dette tema om globalisering fremgår det også tydeligt, at der stilles store krav til dansk udenrigspolitik, herunder Trumps krav om at overtage Grønland.
- Vi læser også om markedsmekanismen og fastholder i løbet af forløbet et fokus på, hvordan og i hvilket omfang, der sker en politisk påvirkning heraf. Globaliseringens betydning for den økonomiske udvikling og makroøkonomiske sammenhænge inddrages med fokus på styring nationalt og globalt. Vi repeterer økonomiske skoler, herunder særligt keynesianisme og monetarisme, for at forstå diskussionen om samfundsøkonomiske indgreb, og dermed påvirkning af markedsmekanismen. I en dansk kontekst undersøger vi politiske forlig og deres formål relateret til globaliseringen - Den Grønne Trepart, Aftale om ny gymnasieuddannelse og Accelerationsfonden. Vi læser også om mønstre i verdenshandlen og ser de første 25 min. af filmen ”Inside job” om økonomisk globalisering og neoliberalismens deregulering (= frie hænder til finanssektor og andre økonomiske aktører). Teori om udenrigshandel undersøges - herunder Adam Smith: Absolutte fordele, David Ricardo: Relative fordele og Paul Krugmans teori om tordriftsfordele og forbrugerpræferencer. I forlængelse heraf undersøges Trumps aktuelle protektionistiske handelspolitik med fokus på bevæggrunde og reaktioner, også fra EU. Vi diskuterer i forlængelse heraf multinationale selskabers indflydelse og rolle samt fordele og ulemper ved globaliseringen og gør i den aktuelle empiriske kontekst status på, hvordan globaliseringen har det i 2025, både økonomisk og politisk, med fokus på international politik. Forløbet afrundes med elevoplæg om aktuelle udfordringer for dansk udenrigspolitik, for EU's udenrigspolitik (hvad gør EU for at bevare indflydelse og styrke den liberale verdensorden?) og for globaliseringen.

Kernestof:
Sørensen, Jakob Graves: Økonomiens kernestof. Columbus 2021.
Kapitel 5: Markedsmekanismen
Kapitel 6: Makroøkonomiske teorier
Kapitel 15: Den globaliserede økonomi.

Andersen, Lene Nibuhr & Skött, Jakob Sinding: Økonomibogen. Columbus 2016.
Side 154-156: Konkurrenceevnebegrebet og den økonomiske politik i DK.
Side 161-163: Stat versus marked - skal staten gribe ind?
Side 245-253: Tabere og vindere ved økonomisk globalisering.

Murphy, Robert: Global Politics. Pearson, London, 2016, s. 57: Advantages and disadvantages of globalization.

Supplerende materiale:
- Ministeren for Europas skoleduks: AI gør skriftligeafleveringer totalt forældet. Politiken, 05.01.2025.
- Danmark indtager tre magtfulde roller på verdensscenen i 2025: Her er udfordringerne og prioriteterne. Altinget, 06.01.2025.
- Ekspert om Novos vægttabsmedicin: »Det er det, vi kalder rovdyrprissætning«. Politiken, 13.05.2024.
- “USA er bedre til industripolitik end Kina og EU”. Børsen, 14.10.2024.
- "Trumps tåbelige told kostede USA dyrt sidst, nu vil han gentage det”. Børsen, 22.01.2025.
- Mette Frederiksen efter ny Trump-melding om Grønland: Sammenholdet i Europa har aldrig været vigtigere. Dr.dk, 26.01.2025.
- Ursula von der Leyen: EU kommer med modsvar på Trumps told. DR.dk, 11.02.2025
- Inside Job, 2010. (dokumentarfilm).
- US cedes ground to China with ‘self-inflicted wound’ of USAid shutdown, analysts say. The Guardian, 07.02.2025.
- FE i ny trusselsvurdering: Risiko for storskalakrig i Europa inden for fem år. Dr.dk., 11.02.2025.
- Deadline: Er Vesten i opløsning? DR.dk, 10.02.2025.
- Ny fond skal accelerere opbygningen af Forsvarets kampkraft for 50 mia. kr. Forsvarsministeriet, 19.02.2025.
- Vild dansk vækst, men dårligt humør – hvordan
hænger det sammen? Børsen, 20.02.2025.
- Aftale om ny gymnasieuddannelse på plads. Regeringen, 19.02.2025.
- Bred politisk aftale om Den Grønne Trepart indgået: Den største forandring af det danske landskab i over 100 år. Regeringen, 18.11.2024.
- He did his best’: Macron’s meeting with Trump prompts cautious optimism in France on Ukraine. The Guardian, 25.02.2025.
- How a dramatic day at the UN deepened cracks between Europe and US. BBC, 25.02.2025.
- New German leader signals seismic shift in transatlantic relations. BBC, 24.02.2025.

Sider i alt: 85
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Sociologi II: Sociale og kulturelle mønstre

Tema:
Sociologi - sociale og kulturelle mønstre

Faglige mål:
- undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og diskutere løsninger herpå.
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- analysere og formidle empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge.

Fokus og centrale begreber:
Vi trækker i dette tema på vores viden om velfærdsstaten, styreformer, globalisering og ulighed, ligesom vi bygger videre på vores sociologiske forståelse vedr. det senmoderne samfund og aktør-/strukturbegrebet. Forløbet fokuserer således på sociologiske kernetemaer - sociale og kulturelle mønstre - som anerkendelse i højhastighedssamfundet (Honneth, Rosa), "krænkelsessamfundet", magt, overvågning og selvovervågning (Foucault) samt politisk meningsdannelse i relation til demokratiet, individets og gruppens grænse mellem det private og det offentlige, herunder ikke mindst på sociale medier (Goffman, Meyrowitz) og i forhold til system og livsverden (Habermas) også med reference til frihed og demokrati samt køn som konastruktion (Judith Butler). Vi repeterer i denne sammenhæng også teori om politiske skillelinjer og undersøger disse i en sociologisk sammenhæng.

Kernestof:
Thorndal, Morten Hansen: Sociologiens kernestof. Columbus, Købenahvn, 2021.
Kapitel 5: Anerkendelse i højhastighedssamfundet
Kapitel 6: Når kammeraten bliver konkurrent - om overvågning i konkurrence samfundet
Kapitel 8: Når det private bliver offentligt
Kapitel 9: Læses kun i uddrag, s. 110-116, fokus på Habermas' system og livsverden-teori
Kapitel 14: Køn, kønsroller og ligestillling
Vi repeterer desuden:
Kapitel 13: Frit valg på alle hylder? Om social arv i Danmark (med fokus på Bourdieu).

Uddrag af kapitel 9: Magt
Politikkens kernestof (Jesper Hjarsbæk Rasmussen, Columbus, 2021)

Supplerende materiale:
- Eksperter: Selvfølgelig skal vi tale anderledes om de unges mistrivsel, men problemet er der stadig. Dr.dk., 25.02.2025.
- Kort om Trivselskommissionens afrapportering. Et dansk svar på en vestlig udfordring.
Trivselskommissionen Februar 2025.
- Michael, Lars og Jan er de vredeste personer på Facebook. DR.dk, 03.03.2025.
https://www.dr.dk/nyheder/indland/michael-lars-og-jan-er-de-vredeste-personer-paa-facebook
- Nina Branner: Manglende skridt på ligestillingsområdet er tegn på en dybt konservativ tysk kultur. 07.03.2025.
https://www.information.dk/udland/leder/2025/03/manglende-skridt-paa-ligestillingsomraadet-tegn-paa-dybt-konservativ-tysk-kultur
- Ligestilling. Glasloftet findes stadig. DJØF-bladet, Marts 2025, s. 28-29.
- Fordommene over for grønlændere er ikke mindre i forskningsmiljøet. Akademikerbladet, 13.12.2024.
https://dm.dk/akademikerbladet/magasinet/2024/dm-akademikerbladet-nr-4-2024/fordommene-over-for-groenlaendere-er-ikke-mindre-i-forskningsmiljoeet/
- Fødsel, død, rygning og alkohol: Den store sammenligning mellem Grønland og Danmark i grafikker. Politiken, 25.02.2025. (pdf).
- Steffen Jakobsen: Mareridtet en halvanden-værelses i Albertslund. Interview, Politiken,
23.02.2023 (pdf).
- Forslag til folketingsbeslutning om begrænsning af retten til juridisk kønsskifte. 13.11.2024.
- Psykolog: Systemet svigter mænd med mentale problemer. Psykologernes Fagmagasin, 19.11.2023.
https://www.dp.dk/p-psykologernes-fagmagasin/artikler/psykolog-systemet-svigter-maend-med-mentale-problemer/
- Genstart. Velkommen til manosfæren. DR, 11. apr 2025.
https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2025/velkommen-til-manosfaeren-11802550155.
- Uddrag af kapitel 9: Magt. Politikkens kernestof (Jesper Hjarsbæk Rasmussen, Columbus, 2021).

Antal sider:
50 sider +

(Vi har læst 750 sider uden dette forløb)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer