|
Titel
11
|
Kvinde (og mand?)
Område: Litteratur og medier
Forløbet bygger begrebsmæssigt ovenpå forløbet Køn og seksualitet i litteratur, sprog og medier fra 1.g.
Nøglebegreber:
Dikotomisk figur mand/kvinde, definition af feminisme (ligestilling mellem kønnene), metoo, WOKE, kroppen som kampplads, valgfrihed ift. seksualitet, dobbeltblikket, the male gaze/det mandlige blik (Laura Mulvey 1975) og the female gaze/det kvindelige blik (Solloway 2026), performativitet (twerking/frihed til at klæde sig som man vil), "slagsmål" med de "gamle" feminister fra 1970'erne. Agens (subjektet, den agerende, handlende i en sætning) vs patiens (den verbalets handling går ud over) + objekt i sproget. Femte bølge feminisme? Individuelle valg (tweake eller tradwife eller?), polarisering mellem kønnene, manosfære som reaktion på WOKEISM; blue pill/red pill.
Overordnede faglige mål:
Udvikle forståelse for køns- og identitetskonstruktioner i litteratur, sprog og medier.
Anvende feministisk og kønskritisk teori til analyse og fortolkning.
Undersøge forholdet mellem individ og samfund i kønsdebatten historisk og aktuelt.
Forholde sig kritisk og reflekteret til kulturens repræsentationer af køn, krop og seksualitet.
Forstå og analysere sprog som magt og handling – agens, patiens og objekt i kommunikative sammenhænge.
Vurdere politiske, æstetiske og etiske dimensioner i tekster og medieudtryk.
Anvende kommunikations- og samtaleanalyse til at afdække kønnet interaktion og magtrelationer.
Formidle analyser og fortolkninger fagligt, præcist og argumenteret i både skrift og tale.
Teoretiske og analytiske kompetencer:
Feministisk/kønskritisk analysemetode: forståelse af de feministiske bølger (1.–5.), begreber som the male gaze, the female gaze, performativitet, agens/patiens, intersektionalitet.
Nykritisk metode: nærlæsning og formanalytisk forståelse af tekstens opbygning og virkemidler.
Medieanalyse: analyse af billedsprog, klip, kameraføring og kønsrepræsentationer i film og serier.
Sproglig analyse: undersøgelse af subjekt/objekt-roller, handlingsforhold og sproglig magt i kønsdebatten.
Kronologisk og kulturel forankring:
Forståelse for feminismens historiske udvikling:
bølge (1870–1920): juridisk ligestilling, sædelighedsfejden, Amalie Skram.
bølge (1970’erne): kollektiv frigørelse, Vita Andersen, Kvinde kend din krop.
bølge (2010–nu): sociale medier, metoo, kropsidealer, intersektionalitet, Cecilie Lind, manosfæren.
Perspektivering til nutidens kønspolitiske diskussioner: WOKE, metoo, valgfrihed, polarisering, blue/red pill.
Forløbet starter med nutiden:
4. bølge feminisme 2010-nu: Sociale medier, kropsidealer, overgreb og samtykke, intersektionalitet (køn + klasse + race), personlige erfaringer kobles til politiske strukturer.) og et uddrag af Cecilie Linds "Pigedyr" (2022) og laver medieanalyse af klip fra serier (male gaze vs female gaze). Vi læser og hører musik af B.O.C. (Benny Jams, Gilli, Kesi) ogi kommer forbi Metoo, polarisering mellem kønnene, sociale medietekster med manosfæren som et begreb. Kommunikation mellem kvinde og mand; kommunikations- og samtaleanalyse.
(3. bølge feminisme 1980'erne og 90'erne: fokus på den enkeltes oplevelse af køn, krop og seksualitet - kobles til kultur, medie- og identitetspolitik. Bare med for oversigten, dykker ikke ned i denne bølge.)
2. bølge feminisme 1970'ernes kvindebevægelse: kvinden som kollektiv, fri abort, ligestilling, frigørelse fra husmoderrollen. Her læser vi Vita Andersens "Hun ser godt ud" (1977) (knækprosa) og ser på Kvinde kend din krop og hønsestrik. Mændene?
1. bølge feminisme 1870-1920: retten til uddannelse, arbejde og stemmeret, kvinder organiserer sig i kvindesagsforeninger. Sædelighedsfejden. Dansk Kvindesamfund stiftet 1871. Fokus på juridisk ligestilling, stemmeret (opnået 1915). Her læser vi et uddrag af Amalie Skram. Overlap med næste forløb om Det moderne gennembrud.
Kernetekster:
Cecilie Lind "Pigedyr", uddrag, sammenklippet (Gyldendal 2022)
Vita Andersen "Hun ser godt ud" (fra "Tryghedsnarkomaner", Gyldendal 1977)
Billedmateriale fra Kvinde kend din krop fra fx 1995
Amalie Skram, uddrag af "Forrådt" (1892)
Tekster af B.O.C.
Medietekster:
Klip fra filmen "Pretty woman" (Gerry Marschal 1990), Vivian finds Edward playing piano: https://www.youtube.com/shorts/UKEIDMnR90k
Klip fra tv-serien "Girls" (instruktør Lena Dunham); "One man's trash" fra sæson sæson 2 afsnit 5 (HBO, 2014)
Episode 2 "Tag dig sammen" dokumentarserien "Mandemand" (DR1 2025): https://www.dr.dk/drtv/se/mandemaend_-faa-dig-et-liv_547363
(Klip fra "Gift ved første blik" Sæson 10, episode 4 "Se Venedig og dø")
Supplerende materiale:
"Bølger af feminisme - fra Det moderne gennembrud til metoo" + om argumenterende tekster: https://detmodernegennembrud.systime.dk/?id=1
Metode og teori. Det mandlige blik og det kvindelige blik + kvinderoller gennem tiden: fra "Kvinder på skærmen - nye kvinderoller i amerikanske tv-serier" af Lotte Brodersen (Systime 2022)
Det moderne gennembrud: Mande- og kvinderoller til debat (inklusive Sædelighedsfejden) fra Fra Brug Litteraturen (ibog), Systime 2025
Det Moderne Gennembrud Amalie Skram + uddrag af Forraadt fra Litteraturhistorien på langs og på tværs (bog), Systime 2025
"Feministisk litteraturkritik" fra Litteraturens Huse: https://litteraturenshuse.systime.dk/?id=2701
Videoklip fra DR2: "Vi skal turde tale om teenageres seksualitet" (2024) med Rebekka Boyding, der er instruktør på teateropsætningen af "Pigedyr": https://www.dr.dk/nyheder/indland/instruktoer-vi-skal-turde-tale-om-teenageres-seksualitet
Den nye litterære kanon i gymnasiet (2025): https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2025/september/250926-nu-er-den-nye-litteraturkanon-klar-flere-kvindelige-forfattere-og-nye-stemmer
Omfang ca. 90 sider
|