|
Titel
7
|
Danmark i Udlandet: postkolonial litteratur
Danmark er et lille land i dag, men vi har modtaget påvirkning fra udlandet igennem vores historie, og det har også påvirket os. Forløbet beskæftiger sig tematisk med Danmark som både koloni- og væbnet nation. Hvordan skildres det i litteraturen, når "vi" møder det ukendte, når "vi" er koloniherrer, og når "vi" deltager i krige rundt omkring i verden. I forløbet læser vi en række tekster, både moderne og ældre, som beskæftiger sig med disse tematikker. Forløbet ligger også i forlængelse af #blacklivesmatter-bevægelsen, som har set dagens lys de seneste år, og det opgør med etablerede synspunkter som både denne bevægelse og den postkoloniale strømning italesætter. Eleverne introduceres herigennem til den postkoloniale læsemetode med de centrale begreber: mimicry, hybriditet, "den anden", binære oppositioner og Edward Saids begreb orientalisme. Igennem Kiplings digt forholder vi os herudover til imperialistisk tankegang.
Primært materiale
- Blixen, Karen: “To malerier”, opr. udgivet 1950. Hentet fra Tegninger: med to essays, Forening for Boghaandværk, 1969. i: Dansk i Tiden.
- Egede, Hans, af "Det Gamle Grønlands nye Perlufstration" (1741), uddrag fra: Gustafsson m.fl., Litteratur med Udsyn 2, Dansklærerforeningens forlag 2016, s. 54-57
- Ejersbo, Jakob, Eksil, Gyldendal, 2009, uddrag s. 7-25
-Hansen, Thorkild, uddrag fra: Slavernes Kyst (1967)
- Kipling, Rudyard, "Hvid Mands Byrde", (1899) digt – verdenslitteratur i oversættelse.
- Rasmussen, Knud, af "Min Rejsedagbog" (1915): uddrag fra: Gustafsson m.fl., Litteratur med Udsyn 2, Dansklærerforeningens forlag 2016, s. 66-73.
- Holmstrup, Ulrik, Hingitaq - de fordrevne (2004) - uddrag (22:45-32:35) vist fra Filmcentralen: https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/hingitaq-de-fordrevne
Sekundært materiale
- Fibiger, Johannes & Stine Dalsgaard Kristensen, Litteraturens Genveje, Systime, Ibog: følgende kapitel:
Det postkoloniale: https://litteraturensgenveje.systime.dk/?id=242&L=0
- Gustafsson m.fl., Litteratur med Udsyn 2, Dansklærerforeningens forlag 2016, s. 18-21: Postkolonialisme – en introduktion
- Scherrebeck, Emil Eggert, Har du også glemt, hvorfor det hedder kolonialvarer? Information 3. januar 2015, https://www.information.dk/kultur/2015/01/ogsaa-glemt-hvorfor-hedder-kolonialvarer
- Villesen, Kristian, 31 gange ’neger’…, klumme i Information, 10. januar 2013, https://www.information.dk/debat/2013/01/31-gange-neger
- Sørensen, Bo Wagner, Mads Fægteborg & Jens Brøsted, Thulesagen, Lex https://lex.dk/Thulesagen_-_sag_om_forflyttelse_af_beboere
- Storyhunt ekskursion 6. november 2024 med engelsk Storyhunt podcast om slavehandlens spor i København (på engelsk): https://www.storyhunt.io/da/gaature/slavehandlens-spor
Faglige mål og fokuspunkter jvf. Dansk A læreplan
Herigennem bliver eleverne trænet i (dele af) følgende
- Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt.
- Dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund.
- Anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed.
- Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.
- Analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier.
-Dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden.
-Demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund.
- Demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder.
Kernestof
Forløbet har primært et litterært perspektiv på stoffet, men også sproglige og mediemæssige perspektiver bliver inddraget. Der arbejdes med et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper.
I forløbet arbejdes der metodisk med:
- litteraturanalyse og -fortolkning.
- anvendelse af relevante litterære metoder.
- litteratur-, kultur- og bevidsthedshistoriske perspektiveringer.
- tekster gennem kreative arbejdsprocesser.
- sproglig analyse, fortolkning og vurdering.
- produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge.
|