Holdet 2023 DA e - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Nørre Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Sofie Blenker Ilsø, Stinne Bo Schmidt
Hold 2023 DA e (1e DA, 2e DA, 3e DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Litterære portrætter og selvportrætter
Titel 2 Kommunikation, argumentation og retorik
Titel 3 Romanlæsning: Færdig med Eddy Bellegueule
Titel 4 Dokumentarfilm 1
Titel 5 Hvor går grænsen? Censur og satire. DHO
Titel 6 Den debatterende artikel som genre
Titel 7 Kønsroller i tiden
Titel 8 KULT “Vokabulantis - myten om sprogets land”
Titel 9 Klassekamp
Titel 10 Natursyn
Titel 11 Ekspressionisme
Titel 12 Nyhedsformidling
Titel 13 Eksistentialisme
Titel 14 Dokumentarfilm 2
Titel 15 Repetition
Titel 16 Hjælpemidler til skriftlig eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Litterære portrætter og selvportrætter

På introturen så vi udstillingen "Petra Kleis portrætter", og som forlængelse heraf arbejder vi i dansk med, hvordan man skaber litterære portrætter. Petra Klein skaber portrætter med sit kamera og fotografier - vi vil undersøge, hvordan forfattere skaber portrætter i deres litteratur? For litteratur handler om mennesker, og en forfatter skaber en fiktiv virkelighed med fiktive personer, og disse personer kan i princippet være virkelige. Vi vil i dette forløb fokusere på, hvordan personer 'tegnes' frem i litteratur med fokus på personkarakteristik, og vi vil ligeledes se på, hvilken måde de tegnes frem med fokus på fremstillingsformer og fortælleforhold & synsvinkler.

Ligeledes vil vi se på litterære selvportrætter, autofiktion, hvor forfattere bruger deres eget liv og personlige fortælling, som udgangspunkt i deres litteratur. I den forbindelse undersøger vi, hvad sker der, når der pludselig er et sammenfald mellem forfatter og fortælleren? Hvordan kan de personlige erfaringer gøres almenmenneskelige og interessante for andre?

Faglige mål:
At kunne de forskellige fortælletyper: Jeg-fortællere + de 3 typer af tredjepersonsfortællere (den observerende fortæller, den personbundne fortæller, den alvidende fortæller
At kunne de forskellige fremstillingsformer (beretning, beskrivelse, refleksion, direkte tale, indirekte tale, dækket direkte tale, fortællekommentarer, tankereferat, indre monolog og bevidsthedsstrøm)
At kunne lave en indre og ydre personkarakteristik jf. personhjulet
At kunne forklare tekstens verden
At kunne forklare autofiktion herunder paratekst (peritekst og epitekst) og Goffmanns frontstage/backstage-begreber i relation til autofiktion

Materialer:
"Fortællere og synsvinkler" i Litterære undersøgelser. 2023
"Teksten verden" i Litterære undersøgelser. 2023
"Personer og forholdet mellem dem" i Litterære undersøgelser. 2023
Handout om fremstillingsformer
Hans Otto Jørgensen: Gamle Åge, 2001
Helle Helle "Mit arbejde". 2000
Thomas Korsgaard: Vintermedister. 2017
Jan Sonnergaard: Reprise på Kroghs Fisserestaurant. 2000
Herman Bang: Den sidste balkjole. 1887
"Autofiktion" fra https://www.gymdansk.dk/autofiktion.html
Caspar Eric: Nye balancer. 2015 s. 1-20
Caspar Eric:I sin nytårstale siger dronningen... 2023
Caspar Eric. Nike. 2015. s.1-5.pdf
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Virtuelt modul om Caspar Eric 08-12-2023
Litterært portræt 19-12-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kommunikation, argumentation og retorik

I dette forløb tager vi fat på, hvordan man kommunikerer hensigtsmæssigt herunder argumenterer og bruger retoriske og sproglige virkemidler. Vi tager udgangspunkt i de aktuelle nytårstaler og analyserer dem og undersøger, hvordan der kommunikeres og argumenteres i disse.

Faglige mål:
At kunne forklare Ciceros model og analysere en tekst herudfra
At kunne analysere og selv opstille et basis argument (påstand, belæg, hjemmel)
At kunne analysere og selv opstille et udvidet argument (rygdækning, gendrivelse, styrkemarkører)
At kunne analysere og selv bruge appelformerne (logos, patos, etos)
At kunne analysere og selv bruge forskellige argumenttyper og ordvalgsargumenter
At kunne analysere og selv bruge sproglige virkemidler, stilfigurer og evidentia (virkeliggørelse)

Materialer:
H.M. Dronnings nytårstale. 2023
Maj My Humaidans nytårstale i Deadline 2024
"Retorik og argumentation" i Begreb om dansk
"Begrebsark til argumentation og retorik
Sofie Lindes tale til Zulu Comedy Galla 2020

Skriftligt arbejde:
Skrive en tale om Det gode liv
Give feedback til en studiekammerat
Holde og optage talen
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Jeres argument 16-01-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Romanlæsning: Færdig med Eddy Bellegueule

I forbindelse med forløbet om litterære portrætter og selvportætter/autofiktion læser vi Edouard Louis roman Færdig med Eddy Bellegueule fra 2015, og foregriber et forløb vi skal have senere om køn. Vi læser romanen og analyserer den ud fra en dels autobiografisk metode samt en queerteoretisk metode.

Formål
At læse og analysere en novelle
At analysere romanens paratekster (peritekst og epitekst)
At læse romanen som autofiktion
At lave en queer-teoretisk analyse af romanen
At analysere kompositionen i romanen samt 'tegne' et litterært portræt af hovedpersonen i romanen
At kunne sætte romanen i en teoretisk ramme ud fra Judith Butlers teorier om kønsperfomativitet og den kønsnormative matrix samt Michel Focaults sandhedsregine og disciplinering

Materiale
Edouard Louis roman Færdig med Eddy Bellegueule fra 2015 (værk)

Teori:
Autofiktion: https://www.gymdansk.dk/autofiktion.html
Queer - postfeministisk litteraturteori. Judith Butler:  https://www.gymdansk.dk/postfeministisk-litteraturteori---judith-butler.html
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Dokumentarfilm 1

I forbindelse med KULT-projektet CPH:DOX om Identitet, Fællesskab, Kriminalisering ser vi to film og via disse film introduceres dokumentarfilm.

Formål
At for en forståelse for genren dokumentarfilm og formålet med dokumentarfilm. De forskellige undergenrer og kontrakten mellem instruktør og beskuer
At kunne forstå autenticitetsmarkører/brud på disse og virkningen heraf.
At kunne identificere de forskellige filmiske virkemidler og virkningen af disse.
At kunne sammenligne de to dokumentarfilm med fokus på, hvordan tematikken identitet, fællesskab og kriminalisering visualiseres og hvordan.
Selv at kunne skabe en lille dokumentarfilm om Nørre G i en specifik undergenre (forklarende, poetiske, observerende, performative, deltagende/interaktive eller hybrid)
At kunne reflektere over, hvordan de forskellige genres autenticitetsmarkører og filmiske virkemidler virker, hvordan og hvorfor.

Materiale
Sissel Morell Dargis: Balomania, 2024
Patricia Bbaale Bandak: Saint of a Saint. 2024

Teori om filmiske virkemidler:
https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/filmiske-virkemidler

Interview med Sissel Morell Dargis om arbejdet og filmningen af Balomania
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Hvor går grænsen? Censur og satire. DHO

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Den debatterende artikel som genre

Den skriftlige genre Den debatterende artikel bliver introduceret.
Vi repeterer begreber fra argumentations- og retorikforløbet, og arbejder med hvordan de begreber og værktøjer både skal bruges som analyseværktøjer, men også værktøjer til selv at kunne argumentere og overbevise sine læsere.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Kønsroller i tiden

Vi undersøger køn og har et normkritisk blik på opfattelsen af køn.
Hvad er de stereotype forestillinger af køn? Og hvordan stiller forfattere, kunstnere og debattører spørgsmål ved disse stereotyper? Vi tager et historisk blik på, hvordan kønsroller er blevet opfattet (Oplysningstiden og Det moderne gennembrud) og vi undersøger, hvordan køn er blevet italesat i forskellige medier i dag.

Formål:
At dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
At anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med
formidlingsbevidsthed
At analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
At dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
At demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst,
kultur og samfund
At demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder



Primærlitteratur

Ludvig Holberg: af "Niels Klims underjordiske rejse". 1741 (oplysningstid)
Dorothea Biehl: Af "Den kærlige mand". 1764 (oplysningstid + samtaleanalyse)
Thomasine "Gyllembourg: Den lille Karen". 1830 (romantik)
Grundtvig: "Det er så yndigt at følges ad". 1855 (romantik)
Henrik Ibsen: "Et dukkehjem". 1879 (Det moderne gennembrud - naturalisme) (Værk)
Herman Bang: Foran Alteret. 1880 (Det moderne gennembrud - impressionisme)
+ ChatGPT 3.5: Genereret fortsættelse af Foran alteret. 2024
Bjørnstjerne Bjørnson. "En handske". 1883 (Det moderne gennembrud - naturalisme)
Amalie Skram: af "Constance Ring". 1885 (Det moderne gennembrud - naturalisme)
Victoria Benedictsson: I Kupén. 1886 (det moderne gennembrud - naturalisme)
Jens Rosendal: "Forelskelsessangen". 1981
Gift ved første blik: "Se venedig og døøøø". 2024 (samtaleanalyse)
Statens Museum for Kunsts udstilling "Against All Odds - historiske kvinder og nye algoritmer" 2024

Teori:
Kommunikationsanalyse og samtaleanalyse
Diskursanalyse
Litteræranalyse
Queerteori
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 KULT “Vokabulantis - myten om sprogets land”

“Vokabulantis - myten om sprogets land” – et kreativt tværæstetisk forløb med digteren Morten Søndergaard
Samarbejde mellem dansk og religion

Formål:
”Vokabulantis - myten om sprogets land” er et længere kunstnerisk forløb over to måneder med forfatteren Morten Søndergaard, hvor vi i et projet i samarbejde med forfatteren kastes ud i at opfinde og nedskrive deres personlige skabelsesmyte om sprogets land, Vokabulantis, med afsæt i spørgsmålet: Hvordan ser sprogets verden ud, når man dykker ned i det? I en efterfølgende salon skal en del af eleverne først dele deres ‘Vokabulantis’ med hinanden og kunstneren ved højtlæsning; derefter skal de i et arbejdende værksted sammen med kunstneren visualisere, lydlig-gøre og materialisere deres egen ‘sprogets verden’ i et fysisk skab (en æske af et særligt format, der er ens for alle).

Skabt i sprog /“Vokabulantis - myten om sprogets land”

Ord skaber og virker i os. Sprog danner og omdanner os. Kulturer har gennem tiderne lagt myter, fortællinger og digte til grund for deres eksistens og de er næsten alle bundet og forbundet med sproget og de kræfter som hersker der. Den måde vi taler om noget på betyder alt for hvordan vi omgås hinanden. Men hvad er sproget i sin nøgne og rene form? Hvordan ser der ud i sprogets verden? Hvordan lugter det? Hvordan smager det? Hvordan føles det at røre ved? Hvordan er dets fauna og flora? I mit forløb vil jeg i samarbejde med KULT-eleverne udforske sproget ved helt bogstaveligt at dykke ned i dets verden. Ved at tage udgangspunkt i myter og skabelsesberetninger skal eleverne selv skrive deres bud på det vilde møde mellem verden og sprog. Skabelse og tilblivelse vil være omdrejningspunkter, når ordene vendes og drejes i teksternes laboratorium.


Teori:
Johannes Fibiger: "Den mytiske verden" i: Den litterære virkelighed. Dansklærerforeningens forlag

Tekster:
1. Mosebog: Verdens skabelse og Adam og Eva (Fra Fibiger, Den litterære virkelighed) (gr. 1-2)
Nordisk mytologi: Skabelsen (Fra Fibiger, Den litterære virkelighed) (gr. 3-4)
Rigveda: Skabelsen (Fra Fibiger, Den litterære virkelighed) (gr. 5-6)
Kinesiske skabelsesberetninger (Fra Fibiger, Den litterære virkelighed) (gr. 7-8)
Udvalgte digte af Morten Søndergaard + ordalfabetet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Klassekamp

En tydelig tendens i litteraturen i dag er klassekamp, som er blevet aktualiseret med bla. Glenn Bech og Edouard Louis. Vi undersøger litteratur, der sætter fokus på klassekampen. Hvorfor er denne klassekamp taget op igen i dag og hvordan adskiller den sig fra den klassekamp vi så i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet?

Georg Brandes: Om Hovedstrømninger i det 19de Aahundredes litteratur. 1871
Glenn Bech: af Jeg anerkender ikke jeres autoritet. 2022
Niels Erlings dramatisering af Glenn Bechs Jeg anerkender ikke jeres autoritet. Aveny T. 2025 (drama)
Henrik Pontoppidan:  Nådsensbrød. 1887 (Det moderne gennembrud)
Martin Andersen Nexø: Lønningsdag. 1900 (Det folkelige gennembrud)
Johannes V. Jensen: Bette Selgen. 1905 (Det folkelige gennembrud)
Bille August: Pelle Erobreren. 1987 (film)

Teori:
Klasseteori
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Natursyn

Vi undersøger forskellige natursyn:
Med udgangspunkt i Betty Nansens forestilling "Folkeviser" læser middelalderens trylleviser og ser vi dem i et økokritisk perspektiv og det animistiske natursyn. Herudover undersøger vi romantikkens natursyn samt samtidens antropocentriske natursyn.

Formål:
At analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster
At dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
At demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst,
kultur og samfund
At læse tekster fra tiden før 1700, tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder fra oplysningstid, romantik, romantisme
At læse tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år

Materialer:
Betty Nansens forestilling "Folkeviser" 2025
Germand Gladensvend (Folkevise (tryllevise) - middelalderen - animistisk natursyn)
Schack von Staffeldt: Indvielsen. 1804 (romantik - nyplatonisme)
Schack von Staffeldt: Liljen og dugdråben. 1808 (romantik - nyplatonisme)
Adam Oehlenschlæger. Guldhornene. 1802 (universalromantisk + nationalromantisk)
H.C. Andersen: Nattergalen. 1843 (universalromantisk)
Inger Christensen: af Alfabet. 1981 (tidlig antropocæn)
Theis Ørntfoft: Det er forvirrede tider. 2014 (antropocænt natursyn)
Maja Elverkilde: Jeg plukker græs. 2024
Lea Korsgaard: Inden året er omme. 2025 s. 245-247
DR: Giv os naturen tilbage. – vejen mod det vilde. DR den 2. august 2023
Udstillingen "Soft Robots" på Copenhagen Contemporary 2025/26, hvor der tages udgangspunkt i H.C. Andersens Nattergalen (menneske vs. maskine, natur vs. ikke-natur osv.)

Teori:
Folkeviser i et økokritisk perspektiv
Romantikken fra Litteraturens veje
Mennesket har sat markante aftryk på jordkloden. Hvorfor er ’menneskets tidsalder’ ikke en geologisk periode?
https://www.information.dk/indland/2024/09/mennesket-sat-markante-aftryk-paa-jordkloden-hvorfor-mennesets-tidsalder-geologisk-periode (det antropocæne)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Ekspressionisme

Vi arbejder med et fokuseret emne inden for mellemkrigstiden og undersøger ekspressionismen som stil og udtryk for en modernistisk oplevelse af verden.
Hvorfor begynder kunstnere at bryde med det realistiske formsprog og bevæger sig over i et ekspressivt formsprog? Hvad er det ekspressionismens litteratur kan fortælle os om verden i 1920'erne lige efter 1. verdenskrig? Hvordan kommer en verden i opbrud til udtryk i kunsten?

Formål:
At læse tekster fra 1900-tallet med fokus på modernisme, særligt ekspressionismen
Læsning af en afgrænset periode før 2000
Litteraturanalyse og -fortolkning
Anvendelse af relevante litterære metoder
Litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
Tekster gennem kreative arbejdsprocesser.


Materialer:
Rudolf Broby-Johansen: BLOD. 1922 (værk)
Rudolf Broby-Johansen: Forsvarstale for BLOD. 1923
Tom Kristensen: Nat i Berlin. 1921
Tom Kristensen: Fribytter. 1921
Tom Kristensen. Uddrag af Det skabende øje. 1956
Diverse ekspressionistiske malerier fra perioden

Teori:
Ekspressionisme hos Tom Kristensen, Broby-Johansen og Gelsted
Etisk og æstetisk ekspressionisme
Ekspressionisme – en subjektiv kunst
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Nyhedsformidling

I dette forløb undersøger vi de nye tendenser i medielandskabet, nemlig den konstruktive journalistik og nyhedsinfluencere. Indledningsvis vil vi se på de traditionelle medier - nyhedsgenrer, nyhedskriterierne, vinkling, nyhedstrekanten, sprog mm. for at kunne se, hvordan de nyere medier og genrer kommunikerer. Med dette udgangspunkt kigger vi på den konstruktive journalistik og den idealer og metode.  Ligeledes ser vi på en stigende tendens nyhedsinfluencere. Hvad er en nyhedsinfluencer? Typer af nyhedsinfluencere.

Formål:
Demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
Navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til
digitale fællesskaber

Materialer:
selvvalgte nyheder til analyse (klassisk nyhed)
Christensen, P. & Poulsen, H. (2023). Nyhedskriterier. I Store nyheder. Systime
Syddansk Universitet: Konstruktive nyheder
Omskriv en traditionel nyhed til en konstruktiv nyhed
Analyse af konstruktive nyheder fra Zetland med udgangspunkt i Zetlands seks principper
Camilla Mehlsen: Hvordan er nyhedsinfluencere en magtfaktor? 2026
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Eksistentialisme

Med udgangspunkt i Det kgl. Teaters forestilling: Inden for murerne, arbejder vi med eksistentialismen for at forstå denne filosofiske retning, der undersøger menneskets livsvilkår og eksistens. Vi arbejder med eksistentialismens begreber ud fra modellen: livet --> krise --> angst --> valg mellem 1. Ansvar, frihed, mening, identitet og 2. Tomhed, ufrihed (medløber), meningsløshed og fremmedgørelse.
Vi har arbejdet med Søren Kierkegaards arketyper og stadier: Spidsborgeren, æstetikeren, etikeren, den religiøse A, den religiøse B
Vi har undersøgt, hvordan der er to tilgange til finde en sammenhæng og mening med livet. Heretica, med deres kristne eksistentialisme og den ateistiske eksistentialisme.

Formål:
At læse tekster fra 1900-tallet, herunder modernisme med fokus på eksistentialisme
Læsning af en afgrænset periode før 2000
Litteraturanalyse og -fortolkning
Anvendelse af relevante litterære metoder (eksistentialistisk læsning)
Litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer

Materialer:
Stig Dagerman. Att Doda Ett Barn. 1948
Martin A. Hansen. Roden. 1955
Martin A. Hansen. Paradisæblerne. 1953
Albert Camus. Af Sisyfosmyten. 1942
Peter Seeberg: Hullet. 1962

Teori:
At eksistere
Kierkegaards stadier på livets vej
Heretica
Ateistisk eksistentialisme
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Dokumentarfilm 2

I forbindelse med KULT-projektet CPH:DOX om protestbevægelser, repeterer vi analyse og fortolkning af dokumentarfilm med udgangspunkt i de to film, der vises på CPH:DOX 2026.

Formål
At for en forståelse for genren dokumentarfilm og formålet med dokumentarfilm. De forskellige undergenrer og kontrakten mellem instruktør og beskuer
At kunne forstå autenticitetsmarkører/brud på disse og virkningen heraf.
At kunne identificere de forskellige filmiske virkemidler og virkningen af disse.

Materiale
Felipe Bustos Sierra: Everybody to Kenmure street. 2026
Karl Friis Forchhammer: Christiania. 2026

Teori om filmiske virkemidler:
https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/filmiske-virkemidler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 16 Hjælpemidler til skriftlig eksamen

Ordbøger: https://ordnet.dk/ddo
ordbog over det danske sprog: https://ordnet.dk/ods
synonymordbog: https://synonymet.dk
https://www.ordbogen.com/da/
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer