Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Nørre Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Dansk A
|
|
Lærer(e)
|
Ida Louise Eliasen, Line Vikkelsø Frederiksen
|
|
Hold
|
2023 DA m (1m DA, 2m DA, 3m DA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
1. Argumentation og retorik
SPROG
Formål:
Forløbet træner nedenstående faglige mål:
- basal viden om argumentation og retorik, der bruges i vores al kommunikation, med særligt henblik på den offentlige debatkultur
- tilegnelse af begreber og redskaber til at undersøge tekster med henblik på argumentation og
retoriske virkemidler
- forståelse for saglig argumentation og viden om påstand, belæg, gendrivelse, styrkemarkører og sproglige virkemidler
- viden om retoriske virkemidler, der kan støtte dig i din kommunikation og opgaveskrivning.
Indhold:
Der arbejdes ud fra fokuspunkterne:
- Retorik - baggrund og genrer
- Appelformer (patos, etos og logos)
- Retoriske virkemidler / sproglige stilfigurer
- Toulmins udvidede argumentationsmodel
- Argumentationskneb og faldgruber
- meningsjournalistik og debatkultur i medierne
Evaluering:
Der arbejdes med journalistisk skrivning og formidling:
- Dansk 1 : Meninger og argumentation
Kernestof:
Håndbog til dansk: Litteratur, sprog, medier:
- kap. 4.10: Argumentation
- kap. 4.12: Kommunikationsanalyse
Tekster:
- Giv mig negerbollen tilbage (Fyns Amtsavis)
- Kæmpeeskimoen er lagt på is (Berlingske)
- Sprogforsker om ordet eskimo: Det udpeger folk som fremmede (berlingske.dk)
- Jeg er krænket, altså er jeg (Berlingske.dk)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Dansk 1: Meninger og argumentation
|
04-12-2023
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
2. Nyhedsformidling mellem fakta og fiktion
MEDIER
Formål:
I forløbet undersøger I med en medieanalytisk tilgang nyhedsformidlingen i et nutidigt og samfundsmæssigt perspektiv.
Forløbet træner nedenstående faglige mål:
• udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
• anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
• analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
• demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
Der arbejdes medieanalytisk ud fra følgende nøglebegreber:
- Avistyper (omnibusavis, nicheavis, regional-lokalavis, gratisavis, netavis)
- Stofområder
- Toulmins argumentationsmodel + appelformerne
- Habermas’ offentlighedsmodel
- De 5 nyhedskriterier (væsentlighed, aktualitet, sensation, konflikt, identifikation)
- Nyhedstrekanten / variation af nyhedstrekanten
- Kildetyper (ekspertkilde, erfaringskilde, partskilde)
- Nyhedsgenrer (nyhedsjournalistik, meningsjournalistik, fortællende journalistik
- Objektivitet/subjektivitet
- Fakta- og fiktionskoder + hybrid-genrer
- Fake news, AI og billedmanipulation
Kernestof:
- Nu tør Tabita se sig selv i spejlet, Berlingske
- Tidligere medlem af Brothas forlod bandemiljøet, Politiken
- Rocker- og bandesituationen i Danmark (Politiets nationale enhed for særlig kriminalitet, 2022)
- Bandemedlemmer ser samfundet som fjenden. Det kan vi gøre noget ved (Berlingske, 2017)
- Når skærmen tændes, så slukkes verden (Politiken, 2024)
- De sociale medier er internettets værtshuse (Information, 2021)
- Godt begyndt er halvt fuldendt, siger man. Bare ikke på landets gymnasier, hvor grundforløbet skader mere, end det gavner (Berlingske, 2023)
- Hvordan blev mediet X organ for misinformation? (Orientering - Udsyn, 2024)
Baggrundsstof
Håndbog til dansk: Litteratur, sprog, medier:
- kap. 5.1: Avisjournalistik
- kap. 2.2: Fakta- og fiktionsgenren
- kap. 4.10: Argumentation
- kap. 4.12: Kommunikationsanalyse
- Fiktions- og faktakoder, Dansksiderne.dk
Supplerende stof
- https://faktalink.dk/falske-nyheder
- Sideløbende med krigen mellem Israel og Hamas føres der krig om fortællingen på sociale medier (DR 2024)
|
|
Indhold
|
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Dansk 2: Debatterende artikel
|
09-02-2024
|
|
Dansk 2: Debatterende artikel
|
23-02-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
3. Det moderne gennembrud (VÆRK)
LITTERATUR
Formål:
Forløbet indledes med en introduktion til litteraturteori, hvor I lærer at anskue den litterære tekst fra forskellige metodiske og ideologiske vinkler (biografisk, strukturalistisk, nykritisk).
I forløbet om det moderne gennembrud øges jeres kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur fra perioden 1850-1900 med perspektiv til Norden, Europa og den øvrige verden. Vi ser på, hvordan særligt kirke, klasse og køn sættes under debat i perioden 1870-1890.
Forløbets nøgleord:
Realisme, impressionisme, naturalisme, determinisme, Georg Brandes, problemer under debat, sædelighedsfejden, samfundskritik, arv og miljø, ny realisme
Kernestof:
- H.C. Andersen: Tepotten + I Danmark er jeg født ¤#KANON
- Henrik Pontoppidan: Lykke-Per (roman, uddrag) + Fra Hytterne (novelle, uddrag) #KANON
- Georg Brandes: Indledning til Hovedstrømninger i dansk Litteratur
- Bille August: Lykke-Per (spillefilm) VÆRK
- Herman Bang: ”Foran alteret” #KANON
Baggrundsstof
Kompendiet "Det moderne gennembrud i kunst og litteratur". Se kildehenvisninger i kompendiet.
Supplerende stof:
- Fra nationalromantik til samfundskritik, Den Hirschsprungske Samling
- Udvalgte billeder fra romantikken og det moderne gennembrud
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Tekstanalyse på lydfil - Herman Bang
|
24-04-2024
|
|
Dansk 3: Analyserende artikel
|
03-05-2024
|
|
(Dansk 3 - Analyserende artikel" - INDLEDNING)
|
10-05-2024
|
|
Dansk 4: Analyserende artikel
|
19-05-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
4. Velfærdsstaten i litteraturen (DHO)
LITTERATUR
Formål:
Der er reflekteres over velfærdsstaten i mange genrer og med brug af mange æstetiske udtryksformer - litteratur, film, tv-satire, debatindlæg m.m. Vi har i dette forløb undersøgt, hvordan velfærdsstaten og dens udfordringer beskrives i litteratur og medier med særligt fokus på klassesamfundet, det almene boligbyggeri/ghettoen og sprogets magt.
Vi har følgende fokuspunkter i de litterære nedslag:
- Klasseskel og etnicitet
- Sprog (Sociolekt, idiolekt, multietnolekt, kodeskift)
- Arv og miljø (social, kulturel og økonomisk kapital, mentalt overskud/underskud)
Forløbet som optakt til DHO:
I slutningen af 1.g udarbejdes en flerfaglig opgave i dansk og historie. Som optakt til dansk-historieopgaven gennemføres et obligatorisk forløb i samspil med historie med vægt på fordybelse i et historisk emne samt elevernes udtryksfærdigheder og relevante metoder i fagene. I forløbet skal indgå et grundlæggende overblik over centrale historiske og litteraturhistoriske udviklingslinjer i Danmark.
Forløbet har et omfang på minimum 10 timer i hvert fag. Som en del af forløbet indgår fordybelsestid.
I dansk-historieforløbet har danskfaget særligt fokus på:
– tekstlæsning i en historisk sammenhæng
– faglig formidling
– danskfagets identitet og metode.
Som en del af dansk-historieopgaven indgår en mundtlig evaluering af den afleverede opgave. Eleven præsenterer her sin opgavekonklusion samt overvejelser om valg af materiale, arbejdsproces og metodiske forskelle og ligheder mellem fagene. Der gives en samlet fremadrettet evaluering af opgaven og den mundtlige præstation.
Kernestof:
Bech, Glenn: Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet, Gyldendal 2022 (uddrag)
Bech, Glenn: Nytårstale, Glenn Bechs nytårstale (dansketaler.dk)
Elmi, Amina: Barbar [Tavshedens objekt] (uddrag), Gyldendal 2023 (uddrag)
Grosbøll, Andreas: ‟Hilsen fra provinsen” i Weekendavisen 19.04. 2018
Haidar Ansari: ”kulturchok” fra Institutionaliseret, 2022
Hassan, Yahya: ”DIMISSION” og ”GHETTOGUIDE” fra YAHYA HASSAN, Gyldendal 2013
Krasnik, Martin: Jeg blev træt af at være præmieperkeren, Weekendavisen
Nielsen, Kaspar Colling: ‟Opgangen” i Mount København, Gyldendal 2020
Pape, Morten: ”Prolog” i Planen, Politikens forlag, 2015
Wilken, Thomas: ‟Polarisering handler ikke kun om ikkevestlige ghettoer” i Information 24. april 2019
Supplerende stof:
- Albertsen, Anita Nell Bech & Mikkelsen, Dorthe Hedegaard & Timmermann, Ditte Eberth (2023): Oppe og nede.
- På social sightseeing i Velfærdsdanmark, Dansklærerforeningens Forlag
Uddrag fra onlineforløbet Velfærd og litteratur | Litteraturportalen (systime.dk)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Dansk-historie-opgaven (DHO)
|
28-05-2024
|
|
Dansk-historie-opgaven (DHO)
|
28-05-2024
|
|
Feedback til DHO
|
11-06-2024
|
|
Feedback til DHO
|
17-06-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
5. Karen Blixen og novellen (VÆRK)
LITTERATUR
I dette forløb introduceres I til danskfagets metoder i forhold til novelleanalyse. Der er fokus på fortælleteknik, personer, konflikt, miljø og intertekstualitet i fiktionstekster.
Formål
- I træner, udfører og fremlægger en metodisk tekstanalyse af en kanonforfatter.
Kernestof
- Henrik Pontoppidan: Muldskud
- Karen Blixen: Skæbne-anekdoter #kanon #værk
Baggrund/supplerende stof:
Litteraturens veje (systime.dk):
- At analysere litteratur
At læse Karen Blixen (systime.dk)
Fokus
- Læsning af dansk litterær kanon: Karen Blixen
- Anvendelse af relevante litterære metoder
Arbejdsformer
- Metodisk læsning af noveller med fokus på personer, konflikt, miljø og intertekstualitet
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Intertekstualitet i Babettes gæstebud
|
20-09-2024
|
|
Dansk 1: Visuel præsentation (UNESCO)
|
27-09-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
6. Metoder i dansk
LITTERATUR
Formål
I dette metodeforløb introduceres I til danskfagets metoder, både i det mediemæssige, sproglige og litterære perspektiv. De litterære tekster giver jer samtidig et tværsnit af dansk litteraturhistorie fra folkevisen til Yahya Hassan, og mange af teksterne er skrevet af kannforfattere.
Vi begynder med fælles læsninger med forskellige litterære metoder og diskuterer deres forskelle og ligheder, styrker og svagheder. I får ansvar for hver jeres metode og præsenterer i et lille oplæg metoden samt en metodisk læsning af en udvalgt tekst for resten af klassen.
Forløbet introducerer desuden de analytiske greb i læsning af både noveller, lyrik og kortprosa.
- I opnår en kritisk bevidsthed om danskfagets metoder i både medier, sprog og litteratur (relevant for FF og SRP).
- I træner, udfører og fremlægger en metodisk tekstanalyse af en kanonforfatter.
- I kender til og kan anvende følgende litterære metoder på litterære tekster: biografisk, nykritisk, strukturalistisk, psykoanalytisk, læserorienteret og ideologikritisk.
Kernestof
Fælles
- Henrik Pontoppidan: Muldskud (socialhistorisk) #kanon
- Karen Blixen: Skæbne-anekdoter (alle metoder) #kanon #værk
- Henrik Nordbrandt: Hvor vi end rejser hen (hermeneutisk)
- Yahya Hassan: BARNDOM (biografisk)
- Folkevise: Elverskud (psykoanalytisk)
- Folkeeventyr: Kong Lindorm (strukturalistisk)
- Martin Andersen Nexø: Lønningsdag - en Idyl (ideologikritisk) #kanon
- Klaus Rifbjerg: Livet i badeværelset (nykritisk) #kanon
- Karen Blixen: Ringen (kønskritisk/feministisk) #kanon
- Peter Seeberg: Den anatomiske tegning (læserorienteret) #kanon
Baggrund/supplerende stof:
- Håndbog til dansk: Litteratur, sprog, medier:
- kap. 2.1: Kontrakter, koder og genrer
- kap. 3.1: Hvad handler teksten om?
- kap. 3.2: Komposition
- kap. 3.3: Fortæller
- kap. 3.4: Fremstillingsformer
- kap. 3.5: Tema og perspektivering
- kap. 3.6: Litterære genrer
- kap. 3.7: Litterære metoder
- Analysevejledninger
Fokus
- Læsning af dansk litterær kanon: folkeviser, Karen Blixen, H.C. Andersen m.fl.
- Anvendelse af relevante litterære metoder
Arbejdsformer
Elevproduceret materiale (gruppevis):
Elevstyret modul med tildelt metode/læsestrategi anvendt på en litterær tekster
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Dansk 2: Analyserende artikel (Metoder i dansk)
|
27-10-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
7. Diskurser om danskhed (VÆRK) - SRO
LITTERATUR
Forløbet træner nedenstående faglige mål:
- tilegnelse af begreber og redskaber til at undersøge tekster med henblik på argumentation og retoriske virkemidler
- forståelse for saglig argumentation og viden om påstand, belæg, gendrivelse, styrkemarkører og sproglige virkemidler
- viden om retoriske virkemidler, der kan støtte dig i din kommunikation og opgaveskrivning.
Kernestof:
- H.C. Andersen: I Danmark er jeg født, 1850
- Benny Andersen: Verdensborger i Danmark
- Henrik Nordbrandt: Vi danskere #VÆRK 2, 2010
- Johannes V. Jensen: Hvor smiler fager den danske kyst, 1925
- Plakat fra 1944: Nazistisk hvervekampagne af danske kæmpere
- John F. Kennedys tale i Vestberlin, 1963
- Emma Holten: Grundlovstale (2015)
- Kristian Thulesen Dahl: Grundlovstale (2017)
- Volodymyr Zelenskyjs tale ved arrangementet »Et lys i mørket« (2022)
- Statsminister Mette Frederiksens tale ved Folketingets åbning, 2024
Alberte Bové Rud: Vi skal ikke være ukritiske over for Zelenskyjs selviscenesættelse, 2022
- Fhv. kulturminister Brian Mikkelsens tale til Det Konservative Folkepartis landsmøde, 2005.
- Lars von Trier: Kultivér nationen (2007)
- Læreplan for Dansk A STX, juni 2014
- Diverse Facebook-opslag fra Liberal Alliance
Supplerende stof:
Håndbog til dansk: Litteratur, sprog, medier:
- 4.7: Talesprog og skriftsprog
- 4.8: Stil og tone
- Retoriske figurer
- Diskursanalyse
- Stil og sprog
Reflekterende artikel om danskhed og politik
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Dansk 3: Reflekterende artikel (Danskhed)
|
02-03-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
8. Realisme (VÆRK)
LITTERATUR
Optakt til kommende forløb om modernisme, som måtte udskydes til 3.g.
Vi læser klassikeren "Det forsømte forår" i et forløb med fokus på relationsanalyse og komposition. I forløbet kommer vi ind på realismen og modernismen i dansk litteratur i det 20. århundrede.
Kernestof
- Hans Scherfig: Det forsømte forår, 1940 (VÆRK)
Baggrundsstof
Kompendiet "Modernisme og realisme" Se kildehenvisninger i kompendiet.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
9. Dokumentarfilm (VÆRK)
MEDIER
Introduktion til filmanalyse, filmiske virkemidler og komposition
Forløbet introducerer genrerne kortfilm og dokumentar.
Formål
Efter forløbet kan du:
- opstille genrekendetegn for dokumentargenren
- analysere og vurdere kortfilm og dokumentarfilm med fokus på samspillet mellem tema/budskab og filmiske virkemidler
Begreber i spil:
Nøgleordene er autenticitetsmarkører, fortælleformer, faktakontrakt, paratekster, filmiske virkemidler (lys/lyd/klipning/vinkling/perspektiv), dramatisering, iscenesættelse og kreativ bearbejdning af virkeligheden.
Dokumentarfilm:
- Facing War (Tom Gulliksen, 2024) VÆRK
- Hacking Hate (Simon Klose, 2024) VÆRK
- The Fear of 13 (David Sington, 2015) VÆRK
Uddrag af:
- Herlufsholms hemmeligheder
- Metallica - Some Kind of Monster
- Super Size Me
- SIRIUS
- Niende
m.fl.
Supplerende tekster:
- Medieanalyse af dokumentarfilm - Håndbog til dansk - litteratur, sprog, medier, kap. 11 (Systime (2024)
Filmiske virkemidler:
- https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/filmiske-virkemidler
- https://dansksiderne.dk/index.php?id=3459
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Shot-to-shot-analyse
|
12-05-2025
|
|
Dansk 4: Reflekterende artikel (dokumentarfilm)
|
21-05-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
10. Reklamer, kampagner og branding
MEDIER. Reklamer, kampagner, branding og marketing
Forløbet har tre overordnede mål:
- For det første at du får redskaber til og træner at analysere reklamer. Reklamer i forskellige genrer og medier, til forskellige målgrupper og med forskellige virkemidler.
- Det andet mål er at kunne diskutere reklamers rolle i vores liv. Hvor findes der reklamer og branding i dag? Er der problematikker knyttet til den store reklamepåvirkning, vi er udsat for? Hvilke holdninger findes der til reklamer? Og ikke mindst: hvad er din egen holdning?
- Endelig får DU redskaber, til når du vil overbevise nogen, reklamere for din virksomhed eller brande dig selv, fx i forbindelse med jobsøgning.
Vigtige begreber:
☐ Positive associationer
☐ Parasitær genre
☐ Brugsværdi og merværdi
☐ Det retoriske pentagram
☐ Ekspert-kneb
☐ Idol-kneb
☐ Mængde-kneb
☐ Trussels-kneb / frygt-kneb
☐ Lykke-kneb
☐ Humor
☐ Sex sælger
☐ Kampagne
☐ Viral reklame
☐ Branding
☐ Influencermarketing
☐ CSR: Corporate Social Responsibility
☐ Du skal kunne diskutere reklamer i samfundet, dvs. se positive og negative sider ved reklameindustrien og dens påvirkning af os som enkeltindivider.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Opgave i reklamekneb
|
27-08-2025
|
|
Virtuelt arbejde, tors. 11. sept.
|
11-09-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
-
Projektarbejde
|
|
Titel
11
|
11. Oplysningstid
Vi undersøger oplysningstiden som periode i europæisk kulturhistorie ca. 1700-1800. Tiden er filosofisk set præget af rationalismen, herunder et ønske om at udbrede viden og udvikle kritisk tænkning efter et ideal om et samfund med større frihed, lighed og tolerance.
Vi diskuterer, hvorvidt oplysningstidens idéer er relevante i dag, og taler om bl.a. demokrati, dannelse, medier og AI.
Kernebegreber
• den filosofiske og ideologiske strømning rationalisme, herunder væsentlige filosoffer, bl.a. Voltaire, Kant, Montesquieu
• litteraturen i perioden
• kunstbilleder fra perioden
• epistel
• komedie
• satire og karikatur
Kunne se forbindelser og perspektivere til nutidens samfund: bl.a.:
• menneskerettigheder, demokrati, medier
• dannelse, kritisk tænkning, algoritmer og AI
Strategier til læsning af ældre tekster, der er sprogligt svært tilgængelige.
Billedanalyse
Teori
• Afsnit fra Litteraturens linjer om perioden, red. af lærer
• PowerPoint om perioden udarbejdet af lærer
• PowerPoint om komedier, satire, karikatur og Holberg, udarbejdet af læ-rer
• ”Oplysningstiden i Danmark”, 1 side, ukendt kilde
Analysetekster
• Drama: Charlotta Dorothea Biehl: Den listige optrækkerske, uddrag, 1765
• Ludvig Holberg: Epistel 303 om fanatikere
• Immanuel Kant: ”Hvad er oplysning”, uddrag, 1784 (verdenslitteratur)
• Film: Nikolai Arcel: ”En kongelig affære”, 2012
• Billede: Joseph Wright: ”Eksperimentet med luftpumpen”, 1768
• Billede: de la Tour: ”Madame de Pompadour,” 1748
• Installation: Elmgreen og Dragset: ”Fruit of Knowledge”, 2011
Supplerende stof
• DR Deadline, 8. oktober 2025 om AI i uddannelsessystemet
• Undervisningsvideo om perioden: Link
• Quiz om perioden
Klasseundervisning, gruppearbejde, små dramaopførelser, quiz, spil, test
Skriftlig aflevering: ana. artikel om filmtrailere til En kongelig affære og Lykke-Per
|
|
Indhold
|
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Præsentation af oplysningstiden
|
20-10-2025
|
|
Blyantsprøve 1
|
04-11-2025
|
|
Analyserende artikel: filmtrailere
|
24-11-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
12
|
12. Romantik
Vi studerer den litteraturhistoriske periode romantikken i 1800-tallets første halvdel. Perioden kendetegnes – som den romantiske middag – af de store følelser: kærlighed til naturen, til fædrelandet, til den eneste ene (som man måske, måske ikke kan få) og ikke mindst kærlighed til poesien, fantasien og det guddommelige.
Formålet med forløbet er at:
• forstå romantikken og kunne analysere tekster fra perioden
• få nogle interessante læseoplevelser med tidens tekster
• se sammenhænge ml. historiske forudsætninger, filosofi, kunst og litteratur
Vigtige begreber:
• organismetanke
• panteisme
• dualisme (nyplatonisme)
• Platons hulelignelse
Overblik over disse underperioder:
• højromantik / universalromantik
• nationalromantik
• biedermeier
• sort romantik / romantisme / skrækromantik
Teori
• Om romantikken, fra Litteraturens linjer, red. af lærer
• Om nationalromantik, red. af lærer
• Lærerproduceret PowerPoint-præsentation om romantikken
Universalromantik
• Goethe: ”Salig længsel”, 1814 (verdenslitteratur)
• Baudelaire: ”Korrespondancer”, 1857 (verdenslitteratur)
• Billede: Caspar David Friedrich: Vandreren over tågehavet
Biedermeier
• Thomasine Gyllembourg: ”En hverdagshistorie”, 1828
• Grundtvig: ”Det er så yndigt”, 1848
Nationalromantik
• Oehlenschläger: ”Fædrelandssang”, 1819
• Bjørnstjerne Bjørnsson: ”Ja, vi elsker dette landet”, 1959 (norsk)
• Richard Dybeck: ”Du gamla, du fria”, 1844 (svensk)
• Henrik Lund: ”Vort ældgamle land”, 1912 (grønlandsk, læst i oversætt.)
Sort romantik / romantisme
• Steen Steensen Blicher: ”Præludium”, 1838
• B.S. Ingemann: ”Nattevandrerinden”, 1813
Supplerende stof
• Moderne perspektiv på universalromantik: Medina: ”Giv mig alt”, 2024
• Uge Sex: Oehlenschläger: ”Råd til unge ægtemænd”, ukendt år
• Uge Sex: Billede: Eckersberg: ”En erotisk scene”, ca. 1805
|
|
Indhold
|
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Romantik-projekt (PowerPoint + elevaktivitet)
|
11-12-2025
|
|
Test i romantikken
|
02-02-2026
|
|
Debatterende artikel
|
04-02-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
-
Projektarbejde
|
|
Titel
13
|
13. Eksistentialisme, modernisme og realisme
Forløbet handler om litteratur og filosofi, og det handler om selve livet og om livets valg og livets veje. Vi undersøger tekster, der kredser om ansvar, mod og moral, om at vælge og om ikke at vælge, om at turde og om måske at finde sin vej i en kaotisk, moderne verden.
Vi undersøger også to fundamentalt forskellige måder at lave kunst og skrive litteratur på: den realistiske og den modernistiske, og ser på tekster i begge stilarter.
Viden om eksistentialismen, bl.a. disse kernebegreber:
• Frihed / ufrihed
• Valg
• Handling
• Angst
• Fremmedgjorthed
• Absurditet
• Ansvar
• Mening/meningsfuldhed og meningsløshed
Forståelse af stilretningerne:
• modernisme
• realisme
Teori
• Efterkrigstiden, fra Brug litteraturhistorien, 2021
• Eksistentialisme, modernisme og realisme, fra Litt.historien på langs..., 2015
• Om Kierkegaard og de fire stadier, fra Eksistentialisme i dansk, 2017
• ”Digtere, divaer og dogmebrødre”, afsnit 4 og 5 (1945-1960 + 1960-1970)
• Lærerproduceret PowerPoint-præsentation
Analysetekster
• Jean-Paul Sartre: af Eksistentialisme er en humanisme, 1946 (verdenslitt.)
• Leonora Christina Ulfeldt: ”Morgendigt” ca. 1674-1690
• Søren Kierkegaard: Forførerens dagbog, uddrag, 1848
• Edith Södergran: ”Triumf at være til”, 1918 (verdenslitt.)
• Tom Kristensen: ”Til min ven, digteren...”, 1940
• Martin A. Hansen: ”Frederiks oprør”, 1959
• Peter Seeberg: ”Biografi af en snegl”, 1981
• Viggo Bjerring: Verdenshjertet, uddrag, 2021
• Kortfilm: Sigi Kamml og Fred Breinersdorfer: ”Sommersøndag”, 2008
• Billede: Picasso: ”Guernica”, 1937
• Billede: Kurt Trampedach: ”Morgen”, 1973
• Billeder: John Kørner: ”War Problems”, 2008-10
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
14
|
14. Sprog, stil og identitet
Vi undersøger sprog og stil og kigger på, hvordan afsenderens sproglige valg er med til at forme udtrykket og påvirke modtageren.
Derudover diskuterer vi sammenhænge mellem sprog og identitet - altså hvordan det sprog, vi bruger, udtrykker noget om, hvem vi er eller gerne vil være.
FOKUSPUNKTER:
• Udvikle et analyseapparat til at kunne lave sproglige og stilistiske analyser af tekster inden for alle genrer (digte, artikler, taler, reklamer osv.)
• Viden om sociolingvistik, især de forskellige -lekter:
dialekt, sociolekt, etnolekt, kodeskift, slang
• Forstå sammenhænge mellem sprog, kultur og identitet
• Kunne forholde sig selvstændigt vurderende til sprogudvikling og forskellige typer sprog, og hvorfor de anvendes i forskellige sammenhænge
• Viden om billedsprog:
Typer af billedsprog
Virkningen af billedsprog
Metaforanalyse: realplan og billedplan
MATERIALE:
Analysetekster:
• Ti eksempler på forskelligt sprog og stil (”Øvelse, sproglig beskrivelse”)
• Øvelser i billedsprog
• Peter Seeberg: ”Biografi af en snegl”, 1981
• Yahya Hassan: ”Demokratur” (uddrag), 2019
Teori:
• Tekst om at analysere sprog og stil, udarbejdet af lærer
• Analyseark til sprog og stilistik, udarbejdet af lærer
• PowerPoint om billedsprog og metafor-analyse, udarbejdet af lærer
• Tekst om billedsprog, udarbejdet af lærer
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/21/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58591858766",
"T": "/lectio/21/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58591858766",
"H": "/lectio/21/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58591858766"
}