Holdet 2023 DA u - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Nørre Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Christine Boas Dabelsteen, Louise Hassager Sørensen, Stinne Bo Schmidt
Hold 2023 DA u (1u DA, 2u DA, 3u DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Aminas breve (Værk 1)
Titel 2 Tidens taler- retorik og argumentation
Titel 3 Natur og menneske del 1
Titel 4 Dokumentarfilm i forbindelse med CPH:DOX (Værk 2)
Titel 5 Klassekamp og kvindefrigørelse i DMG (DHO)
Titel 6 Naturalisme, impressionisme og minimalisme (værk 3
Titel 7 Sociale medier og nyhedsformidling
Titel 8 Sagaer (VÆRK 4)
Titel 9 Folkeviser, barok og oplysningstid (Værk 5)
Titel 10 FF i SRP
Titel 11 Natur og menneske del 2
Titel 12 SRP-skrivning
Titel 13 Realisme, tidlig modernisme og ekspressionisme
Titel 14 Eksistentialisme
Titel 15 Tilladte digitale hjælpemidler til prøver/eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Aminas breve (Værk 1)

Aminas breve
Analytiske fokuspunkter:
- person- og miljøkarakteristik
- tematikker
- komposition (indre og ydre)
- fortæller, fortælleteknik, fremstillingsformer og synsvinkel

Læringsmål
- Træning af ovenstående elementære tekstanalyseredskaber.
- Skriftlig, kreativ synsvinkelopgave som afrunding på romanlæsningen (her inddrages retorisk pentagram)
- Sammenlignende analyse af roman og film: fokus på ligheder og forskelle/adaptationer.

Materiale:
Roman:
- Jonas T. Bengtsson: Aminas Breve (2005)
Kompendium:
- Øvelse i genrebestemmelse (Faglige Forbindelsers. s. 52-53)
- Model til analyse af prosa (Faglige Forbindelser s.174-175)
- Om person- og miljøkarakteristik (Begreb om dansk s. 49-55m)
- Om tekstens komposition og plotting (Begreb om dansk  s. 31-34)
- Om fremstillingsformer, kompositionstyper, ydre og indre komposition (Faglige forbindelser i dansk side 100-102)
- Om fortælleteknik (Begreb om dansk  s. 35-37, 40-43 + Litteraturens veje s. 494-495)
- Øvelse i stilistik (fokus på metaforik). Tove Ditlevsen i Faglige Forbindelser side 42 sammenlignet med passage fra ‘Aminas breve’ s. 111, linje 1-23)
- Om det retoriske pentagram og betydning i kontekst (Begreb om dansk s. 28 og 96)
- Om remediering og adaptationer (Krydsfelt side 342n-343)'

Faglige mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtlig og skriftligt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster
Kernestof:
Værklæsning af roman
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Tidens taler- retorik og argumentation

Tidens taler (forløb fra Dansk i tiden, Systime. Af Cecilie Ruby Tolstrup. Besøgt d. 2023)

I forløbet "Tidens taler" arbejder vi med talen som genre og med retorikken som virkemidler, vi skal opnå viden om og kunne anvende. Vi arbejder ud fra den logik, at taler bygges op og skrues sammen ved hjælp af en række værktøjer, som I skal kunne genkende brugen af i andres taler, når I analyserer taler, og bruge i jeres egne taler, når I skriver taler. Den græske filosof Aristoteles (385-322 f.v.t.) grundlagde en systematisk lære om retorik, hvor talen havde (og har) som funktion at overbevise sine tilhørere med forskellige retoriske greb. Det er netop den retoriske redskabskasse, vi med forløbet "Tidens taler" åbner, når vi læser, hører, analyserer, skriver og holder en række troværdige og tankevækkende taler.

Formålet med forløbet er, at I lærer at anvende forskellige, vigtige danskfaglige begreber med særligt fokus på det sproglige perspektiv på danskfaget: sproglig analyse og retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituation, appelformer og argumentation.


Faglige mål
Når eleverne har arbejdet med forløbet Tidens taler, kan de:
Genkende og anvende forskellige centrale fagbegreber fra danskfaget.

Analysere, fortolke og perspektivere danske og norske taler.
Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt og skriftligt inden for forskellige genrer.
Vise genrekendskab og kendskab til talegenren i forskellige tider.
Producere egne taler og skrive andre analytiske og kreative opgaver.

Desuden har eleverne lavet en aflevering i slutningen af forløbet, hvor de selv skulle skrive en debabatterende tekst.

I arbejdet med Stoltenbergs tale om Utøya dækker vi læreplanens krav om norske tekster.

PRIMÆRTEKSTER

Sofie Lindes tale ved Zulu Comedy Galla
Modtager af Årets Danske Tale
Heart Made Management ©
26. august 2020, Sted, Operaen på Holmen, København (teksten)


Sofie Lindes tale, juli 2022, TV2 Zulu Awards:
https://nyheder.tv2.dk/video/SGhpODJEUUxLZzkzeHNZV0N3b2NkYVJGVGZ1VkhYdlE (videoen)

"Statsminister Mette Frederiksens tale ved arrangement for Godhavnsdrengene og andre børnehjemsbørn",  den 13. august 2019
https://www.regeringen.dk/nyheder/2019/undskyldning-til-godhavnsdrengene-fra-marienborg/, Besøgt 13.11.23

https://www.dr.dk/nyheder/politik/roert-mette-frederiksen-til-godhavnsdrengene-paa-vegne-af-danmark-undskyld#!/ (video, uddrag)

"Jens Stoltenbergs mindetale efter angrebene på Utøya"
Modtager af Årets Danske Tale
Jens Stoltenberg, Norges Statsminister, 24. juli 2011, Oslo Domkirke (tekst)

https://www.dansketaler.dk/tale/jens-stoltenbergs-mindetale-efter-angrebene-paa-utoeya (video)


SEKUNDÆRTEKSTER

"De tre appelformer", Fra ’Dansk i tiden’, Systime, besøgt 2. 11-2023.

"Ciceros retoriske pentagram", Fra ’Dansk i tiden’, Systime, besøgt 2. 11-2023.

"Taler", uddrag fra Dansk i tiden, Systime, besøgt 20.11.23.

"Utøya – Massakren i Norge", journalist Lisbeth Svalgaard, iBureauet/Dagbladet Information. Februar 2013
faktalink.dk

Min Læring: Øvelser med taler- Lejligheds og politiske taler (besøgt november 2023).

Forskellige retoriske begreber fra hjemmesiden:
https://www.dansketaler.dk/undervisning/retoriske-figurer, besøgt 15. marts 2024

"Håndbog til dansk, litteratur, sprog og medier" om retorik: Læs s. 157-159 (bogens sider, ikke PDF'ens, 2 sider), Larsen (red.), Systime, 2023

"Godt begyndt er halvt fuldendt- bare ikke på landets gymnasier, hvor grundforløbet skader mere end det gavner", dec. 2023, Berlingske, kronikken af Christine Dabelsteen (red.)


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Natur og menneske del 1

I dette forløb undersøger vi menneskets forhold til naturen i dag og i romantikken.
Indledningsvis ser vi på forskellige kampagnefilm, der på forskellige måder tematiserer vores forhold til naturen og ikke mindst, hvordan vi som mennesker er forbrugere af naturen og dens ressourcer.
Diskursanalysen introduceres via digte og billeder fra hhv. romantikken og samtiden for at se på, hvilke diskurser, der er i forhold til menneskets forhold til naturen i hhv. romantikken og samtiden. De diskurser, der opstilles, er den romantiske diskurs og den apokalyptiske diskurs, hvor den romantiske diskurs viser sig at gå igen i reklamefilmene, der skal sælge landbrugsprodukter, hvorimod kampagnerne fra NGO'erne fremtegner en mere apokalyptisk diskurs.
Hvor er det denne romantiske diskurs kommer fra? - Her bruger vi teksterne fra romantikken for at se, hvad forholdet mellem menneske og natur er her.

I 3.g. gribes romantikkens forskellige strømninger op igen i mere systematisk form, hvor vi går mere ind i periodens store skikkelser som Oehlenschläger, Grundtvig, Blicher, H.C. Andersen, Aarestrup etc. Forløbet om romantikken i 3.g. fungerer delvist som en repetition af dette forløb.  

Metoder og teori:
Diskursanalyse af kampagnefilmene + billeder og digte af Ørntoft og Staffeldt
Kommunikationsanalyse og filmanalyse i forhold til kampagnefilmene
Litteraturhistorisk analyse og økokritik på de romantiske tekster

Primær litteratur
Theis Ørntoft: Det er forvirrede tider... 2015
Schack von Staffeldt: Indvielsen. 1804
J. Th. Lundbye: En dansk kyst. Motiv fra Kitnæs ved Roskilde Fjord, 1843. (Maleri)
Katharina Grosse: The Garden. 2017. (Land art)

Arla - skridt mod skridt
Global aktion: https://globalaktion.dk/kampagner/klimakamp/
Fuldkornspartnerskabet: Fuldkornspartnerskabets klimavideo
Greenpeace: Opdater din browser | Facebook
Oddset: 191189_video_1a.mp4  
Sweco døre191189_video_1b.mp4  
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri: Kampagnefilm - Naturskånsom. Kunde: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Rådet for grøn omstilling:  https://www.youtube.com/watch?v=-GWjE9HEgQE
Andel: Det er tid til at ændre billedet på dansk idyl

Adam Oehlenschläger: Fædrelandssang. 1819.
N. F. S. Grundtvig. Langt højere bjerge. 1820.
Adam Oehlenschlæger. Guldhornene. 1802.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Analyserende artikel om klimabevidsthed 29-02-2024
Guldhornene. Personkarakteristik 05-03-2024
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Dokumentarfilm i forbindelse med CPH:DOX (Værk 2)

Kort introduktion til dokumentarfilm i forbindelse med CPH:DOX, hvor vi var inde at se filmene:
Patricia Bbaale Bandak: ‘Death of a Saint’ 2024
Sissel Dargis Morell: ‘Balomania’ 2024

Metode:
Sammenlignende analyse af de to film med fokus på identitet og fællesskab
- Dokumentargenren
- Fortælleformer
- Autenticitetsmarkører

Begge film tæller som vores medieværk.

Teori:
CPH:DOX: arbejd med dokumentarfilm
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Klassekamp og kvindefrigørelse i DMG (DHO)

Dette forløb fungerer som en optakt til DHO i 1u.
DHO handler om kvindesagen og klassekampen i Danmark, belyst danskfagligt via tekster af Hermann Bang, Henrik Pontoppidan og Amalie Skram. Litteraturhistorisk vil der også være en introduktion til Det moderne gennembrud og sammenhængen mellem litteratur og samfundsforhold ("at sætte problemer under debat"). Eleverne arbejder i analysen af Bang-teksten med den impressionistiske skrivestil og retning.
Vi anvender i forløbet diskursanalytisk samt argumentationsteori i analysen af teksterne. Men også den mere nykritiske tilgang med fokus på fortællertyperne (alvidende etc.) i de tre tekster tages i brug. Vi beskæftiger os endvidere med forskellen på scenisk og panoramisk fremstillingsform samt fortælle- og fortalt tid.
Eleverne introduceres kortvarigt til den socialhistoriske metode som en modpol til den nykritiske. Meningen er, at eleverne i arbejdet med deres DHO skal anvende nogle af de ovennævnte metoder.

Primære tekster:

Bang, Hermann: Foran alteret, 1880
Pontoppidan, Henrik, Naadsensbrød, 1887
Skram, Amalie: Constance Ring, 1885 (uddrag)
Nexø, Martin Andersen, Pelle Eroberen (uddraget "Den store kamp").  

Sekundærmateriale:

”1800-tallet på vrangen ”Kulturkamp, kapitalisme og bordelromaner” af Liv Thomsen: 1800-tallet på vrangen | Se online her | DRTV, (40 minutter).

Jensen, Peter: Modernitetens gennembrud (uddrag), 2022, Dansklærerforlaget s.6-10 og s.14-18

https://www.youtube.com/watch?v=cFn4tQ7R2zo&t=197s

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skriveøvelse om det moderne gennembrud 14-05-2024
DHO-aflevering 28-05-2024
Forbedringspunkter til jeres SRO 28-06-2024
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Naturalisme, impressionisme og minimalisme (værk 3

Dette forløb viderefører delvist sidste års DHO-forløb om kvinders rettigheder og samfundsklasser (arbejdernes rettigheder) under det moderne og folkelige gennembrud. Således kaster vi os indledningsvist over værklæsningen af "Et dukkehjem", der ligger fint i forlængelse af "Constance Ring", som vi arbejde med i forberedelsen til skrivningen af DHO´en sidste år. Herefter bevæger vi os fra naturalismen til Bangs impressionisme, som vi også allerede tog fat på før ferien i analysen af "Foran alteret", for at havne ved minimalismen i dag repræsenteret af Helle Helle.

Undervejs i dette forløb støder vi på teori om facework, turtagning, gambitter, transaktionsanalysen, sproghandlinger og undertekster, der både er velegnet til dramaanalysen og analysen af de tomme pladser i impressionismen og minimalismen.

Formålet med forløbet er at opnå viden om dansk litteratur gennem tiderne, træne litterær analyse og sproglig opmærksomhed samt at kunne perspektivere forskellige tiders og forfatteres litteratur til hinanden - og kunne forklare forskelle og ligheder med viden om samspillet mellem litteratur og samtid.
Centrale begreber: Naturalisme og det naturalistiske drama som genre (den fjerde væg), de tre K´er i det det moderne gennembrud med fokus på kvindes rolle i samfundet og ægteskabet, impressionisme, minimalisme (tomme pladser, semantisk og den formel reduktion i form af ordknaphed, simpelt sprog, ofte talesprog med parataks, observerende fortæller), sproghandlinger, facework, undertekst, regibemærkninger, non-verbale tegn, turtagning, gambitter, direkte og indirekte sproghandlinger. Typer af sproghandlinger: informerende, handlingsregulerende, holdnings- og følelsesudtrykkende, konventionelle/rituelle, dialogstrukturerende.
Samarbejdsprincippet (effektivitetsprincip), høflighedsprincip, optoning, nedtoning, facework, undertekst

Forløbet har således et såvel et sprogligt som et litterært sigte.

Tekster:

Ibsen, Henrik: Et dukkehjem (drama - værk på norsk), 1879: https://www.ibsen.uio.no/DRVIT_Du%7CDuht.xhtml
Ibsen, Henrik: Et dukkehjem filmatiseret, sendt på DR i 1974 https://www.dr.dk/bonanza/serie/473/tv-t---70erne/52120/et-dukkehjem
Skram, Amalie: Constance Ring, 1885 (uddrag)
Pontoppidan, Henrik: Muldskud fra bladet Danmark, Illustreret kalender for 1889
Bang, Hermann: Foran alteret, 1880
Bang, Hermann: En lille replik, 1890 (uddrag)
Helle Helle: "Der er ikke flere sennepsmarker i Danmark" i Biler og dyr, 2000, Rosinante.
Hemmingway, Ernst: Bjerge hvide som elefanter fra novellesamlingen Mænd uden kvinder, 1927.  


Supplerende materiale:

Fra Systimes onlinebog: "Drama", afsnit i Litteraturhistorien på langs og på tværs: https://litthist.systime.dk/?id=131, tilgået d.24.02.2026

Jensen, Peter: Modernitetens gennembrud (uddrag), 2022, Dansklærerforlaget.

Larsen, Ole Schultz, Håndbog til dansk (s.176-195), Systime

https://eksamensgenrernedanskstx.systime.dk/

Undervisningsvideoer om det moderne gennembrud, impressionismen og minimalismen:

Thomsen, Liv, Kulturkamp, kapitalisme og bordelromaner, 2007, DR2, fra serien 1800-tallet på vrangen.

Om impressionismen:

https://www.youtube.com/watch?v=cFn4tQ7R2zo

Om minimalismen:

https://www.youtube.com/watch?v=P-zosnKjMUo&t=10s

Faglige mål
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund

Kernestof.
Litterære perspektiver
– tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
– tekster fra 2000-tallet,
– fra dansk litteraturs kanon: Herman Bang og Henrik Ibsen
– litteraturanalyse og –fortolkning
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser.
Sproglige perspektiver
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
-kommunikationsanalyse
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Indledning til den analyserende artikel 10-09-2024
Analyserende artikel 30-09-2024
Skriveøvelse minimalisme 11-11-2024
Trivelsskema 29-11-2024
Omfang Estimeret: 22,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Sociale medier og nyhedsformidling

Kernestof

Forløbet "Nyheder og journalistik" har overordnet et medieperspektiv, men indeholder også en række sproglige elementer – særligt i det analytiske arbejde med journalistiske tekster, som eleverne bl.a. vil undersøge ved hjælp af argumentations- og diskursanalysen. For gennem argumentationen kan eleverne undersøge, om der i den journalistiske tekst er tale om vinkling eller holdning.

I forløbet arbejder eleverne med den tilstræbte objektivitet som et gennemgående spor. Med det begreb og med et analytisk fokus på argumentation bliver eleverne i stand til at genkende dels forskellige journalistiske genrer, men får også øvet deres analytisk-kritiske bevidsthed til at kunne begå sig i nyhedsformidling på sociale medier og vurdere, hvornår der er tale om vinkling, og hvornår der er tale om holdning.

Vi arbejder os gennem de forskellige tre hovedgenrer; informations (klassisk nyhedsartikel)- og opinionsgenrer (debatindlæg i forbindelse med introduktionen til den debatterende artikel) samt litterær og fortællende journalistisk repræsenteret af Bangs "Branden" og Morten Sabroes "Et svin i Berlin".

Eleverne sammenligner brugen af nyhedstrekanten og faktakoder fra klassiske nyhedsartikler med den omvendte nyhedstrekant og brugen af fiktionskoder og litterære strategier i reportagen. Medier som Tik Tok og Facebook behandles også som alternativer til den klassiske nyhedsartikel.

Vi arbejder desuden med fake news i forløbet, og hvordan de adskiller sig fra almindelige nyheder.   

Centrale begreber i forløbet:
- avistyper (især omnibus-, tabloid- og nicheaviser),
-Avisernes politiske standpunkt og befolkningens tillid til de forskellige aviser
- stofområder (nyheds-, kultur-og meningsstof)
-nyhedssituationen i dag: de sociale mediers og online avisers evige aktualitet versus den trykte avis. Filmen "Ekstra Bladet uden for citat" ses i denne sammenhæng.  
- de fem nyhedskriterier (Aktualitet, Væsentlighed, Identifikation, Sensation, Konflikt)
- lay out (rubrik, underrubrik, manchet, mellemrubrik, brødtekst, faktaboks, byline, genretag, billedtekst, citat)
-Opbygning af TV-avisen- PKP-modellen.
- vinkling over for holdning
- nyhedsjournalistik
- nyhedstrekanten
-de 4 vagthunde
-Gatekeepers
-Parts-, ekspert- og erfaringskilder
-Fake news og Clickbait.
-Litterær journalistisk/New journalism- den omvendte nyhedstrekant og brugen af fiktionsvirkemidler.


Primære tekster:

Mortensen, Elisa: "Halvdelen af unge piger er ikke glade for den, de
er. Måske findes grunden hertil på TikTok" fra Information den 24. september 2022 (fra den debatterende artikel)

Gjelstrup Nielsen, Karoline (dansk skoleelev): "Jeg bruger mange timer på sociale medier – det kan jeg ikke se et problem i" fra Ugeavisen Sønderborg den 13. februar 2022 (fra den debatterende artikel).

Domino, Søren og Bloch, Cathrine: Minimumsnormeringer udløser slagsmål blandt røde partier, 2019, fra infomedia: https://apps.infomedia.dk/mediearkiv/link?articles=e7790e54

Olsen, Dyhr Pia: Facebookopslag 2.dec. 2019

Gøttske, Martin: "Også i morgen vil soldater stønne i smerte og nyt håb blive født i Ukraine fra Information.dk, besøgt d.29.marts, 2024.

Sabroe, Morten, "Et svin i Berlin" fra Information 02.01.1990

Bang, Hermann: "Branden", Nationaltidende 1884, 4.okt.

Film:

Ekstra Bladet-uden for citat, 2014, Mikala Krogh.

Sekundært materiale:

Aasbjerg, Jan et al.: Dansk i tiden, Systime, 2021: Kap.8 (Nyhedsformidling)+10 (Politikere på sociale medier) samt analysemodeller og begreber inden for nyhedsformidling

Min Læring: Nyhedsformidling i den digitale bog God stil

"Nyhedskompendium" (udleveret af læreren) med analysetekster samt sekundært materiale om alle former for nyhedsformidling.

Borker, Lisbeth & Brøndgaard, Povl Erik (2001) - Avisreportagen- fra Cavling til Sabroe, 2021, Dansklærerforeningen (s.141-145).

Schultz Larsen, Ole: Håndbog til dansk 4.udg.1.oplag, Systime og Dansklærerforeningen, 2015-2017






Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Debatterende artikel om sociale medier 16-12-2024
Debatindlæg 29-01-2025
Spørgsmål til reportage 17-03-2025
Fake news artikel 27-03-2025
Debatterende artikel om AI 03-04-2025
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Sagaer (VÆRK 4)

Vi startede forløbet ud med at danne os et overblik over sagaens litteraturhistoriske kontekst og dens genretræk.

Dernæst læste vi Gunløg Slangetunges saga og lavede en værkanalyse med fokus på sagaens karaktertræk (personforhold, sprog, fremstillingsformer, fortæller og stil) og tematikkerne "slægt", "ære", "tro", "kærlighed" og "skæbne". Vi undersøgte desuden sagaens fremstilling af samfundsforholdene i Island.

Eleverne fremlagde i grupper deres analyse af sagaen, hvor grupperne havde hver deres fokuspunkt.

I forløbet efter sommerferien perspektiverede vi sagaen som genre til folkeviserne, og diskuterede her både forskellene og lighederne mellem de to genrer.    

Forløbet ligger med baggrund i ovenstående fokusområder både inden for det literære og det sproglige stofområde.

Kernetekst:
Gunløg Slangetunges saga
Uddrag af Ravnkels Frøjsgodes saga (skriveøvelse heri)


Supplerende tekster:
Kapitlerne "Sagatiden" og "Sagaen som genre" i Fibiger, J. & Lütken, G. (2024) Litteraturens veje. Systime.
"Genrenoter til folkeviser" i Bødtcher-Hansen, Maja: Med tiden.
"Om tryllevisen Jomfruen og dværgkongen" i Jacobsen m.fl.: Folkeviser. Systime.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Oplæg i Gunløg Slangetunge 15-05-2025
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Folkeviser, barok og oplysningstid (Værk 5)

I dette kronologiforløb viderefører vi indledningsvist vores arbejde med litteratur fra middelalderen, som vi påbegyndte før sommerferien i form af arbejdet med Gunløgs Saga. Vi indleder således dette skoleår med at beskæftige os med folkeviser repræsenteret ved tryllevisen Germand Gladensvend og riddervisen Ebbe Skammelsøn. Vi går ind i folkevisens klassiske genretræk, stilistiske virkemidler samt teamer. Vi læser endvidere begge viser i et freudiansk perspektiv, ligesom vi anvender aktantmodellen på dem begge. Ebbe Skammelsøn remedieres endvidere til en nyhedsartikel med fokus på visens kriminalindhold.

Hernæst arbejder vi videre med baroklitteratur og oplysningstid og kontrasten mellem de to perioder både indholdsmæssigt og ikke mindst stilistisk. I arbejdet med barokken ligger fokus på begreberne "vanitas", "forgængelighed" og "momento mori" blandt andet eksemplificeret ved Kingos "Keed af verden, kier af himmelen". Kingos dualistiske verdenssyn i form af jordisk forgængelighed versus himmelsk evighed fungerer endvidere både som optakt til vores arbejde med nyplantonismen i vores efterfølgende forløb natur-menneske del.2, som har fokus på romantikkens strømninger. Barokkens forgængelighedsmotiv genoptager vi i øvrigt i vores arbejde med Aarestrups "Angst"  forløbet natur-menneske del.2- forløb.  

Primært materiale:
- Folkeviser (nedskrevet i 1500-tallet):
- Germand Gladensvend
- Ebbe Skammelsøn
-'Keed af verden, kier af himmelen', Thomas Kingo, 1681 (baroksalme)
-'Selvportræt med vanitassymboler' af David Baillys maleri fra 1651
- Holberg, ”Erasmus Montanus” uddrag, 1723, (2.akt.)

-Maleri fra oplysningstiden: Jens Juel: Det Ryberske familiebillede, olie på lærred. Statens museum for kunst, 1797.

Sekundært materiale:

Jacobsen, Jørn m.fl. Folkeviser (uddrag ": s.23-24 og 31-32), Systime
Om folkeviser på Youtube, 2019: https://www.youtube.com/watch?v=_mdo-GB29g8

Skabelon til folkeviser fra studienet: file:///C:/Users/NGLou/Downloads/Skabelon%20til%20folkeviser%20brug%20(1).pdf

Litteraturens Huse
Litteraturens veje- udvalgte kapitler er læst i forbindelse med perioderne (se præcise sideangivelser på modulerne i Lectio)

Litteraturens Veje (Se præcise sideangivelser i Lectio-men primært om hele romantikken og det moderne gennembrud fra et tidligere forløb i 1. og start 2.g.)

Håndbog til dansk (udvalgte sider inden for nyhedsjournalistik og sprog og kommunikation-sproghandlinger, transaktionsanalyse, facework, reklameteori, Laswells kommunikationsmodel, AIDA-modellen etc.).

Min Læring "God stil" inden for nyhedsformidling, novellen, roman og lyrik samt de 3 eksamensgenrer (den analyserende, debatterende og reflekterende genre).



Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Nyhedsartikel-remedierin 12-09-2025
Analyse af indledninger og konklusioner 29-09-2025
Skabelon til opgaveformulering 30-09-2025
Erasmus Montanus 09-10-2025
Skriveøvelse-fremmøde obligatorisk 31-10-2025
Den reflekterende artikel 07-12-2025
Skriveøvelse-ikke afholdt 27-01-2026
Reflekterende skriveøvelse 20-02-2026
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 FF i SRP

3.U. FF forløb 29. og 30. september

Lærere: Lou (dansk), CH (samfundsfag) og LD (engelsk), Stefan (historie) (alle andre fag kan også indgå).
Formål:
- At træne eleverne i at arbejde tværfagligt
-       At træne eleverne i at anvende akademisk sprog
- At træne eleverne i at finde relevant materiale
- At træne eleverne i at formulere problemstillinger/opgaveformulering
- At træne eleverne i at besvare en opgaveformulering
Det er vigtigt at understrege, at dette mini FF-forløb IKKE er begyndelsen på den egentlige SRP-opgave, men det derimod er en uforpligtende træningsmulighed for at finde ud af hvilke emner og fag, der kunne være spændende at lave et samarbejde mellem.
Eleverne må gerne vælge to fag helt frit, men de skal informeres om de begrænsninger/krav, som kommer til at gælde for det rigtige studieretningsprojekt.

Produkt 1)-skriftlig analyse i par af indledninger og konklusioner fra forskellige SRP-opgaver
Produkt: 2) En udfyldt skabelon til opgaveformulering med fag, emne, centrale spørgsmål og materialer og 2) et kort individuelt oplæg.  
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Analyse af indledninger og konklusioner 29-09-2025
Skabelon til opgaveformulering 30-09-2025
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Natur og menneske del 2

Ligesom i det foregående litteraturhistoriske forløb om bl.a. oplysningstiden har vi også i dette forløb om romantikken stillet skarpt på, hvem der havde adgang til lyset, uddannelse og oplysning i universalromantikken, nyplatonismen og nationalromantikken. Vi har i den forbindelse arbejdet i dybden med Platons hulelignelse og splittelsen mellem idéernes og fænomenernes verden. Begreber som "organismetanken", ""panteisme, "dualisme" og "nationalromantikske værdier" har stået i centrum gennem hele forløbet. Til sidst i forløbet stiller vi skarpt på livets og romantismens skyggesider, når vi læser "Sig nærmer tiden" af Blicher og Aarestrups "Angst". Vi perspektiverer temaerne død og forgængelighed hos Aarestrup og Blicher til barokkens vanitasmotiver.  

Som nævnt i forløbet menneske og natur del 1 fra 1.g. fungerer dele af dette forløb som en genopfriskning af romantikkens værdier og strømninger, når vi genlæser Grundtvig, Oehlenschläger og Staffeldt.

I dette forløb menneske og natur del 2 har vi fortrinsvis arbejdet med den ældre litteratur med hovedvægten på lyrik men har i videst muligt omfang også perspektiveret til nyere værker med nationalromantisk og nationalkritisk indhold. Således har forløbet også indbefattet arbejde med musikvideoen "Giv mig Danmark tilbage" af Natasja og nationalromantiske reklamevideoer fra det norske forsvar og bilproducenten Volvo med fokus på de to landes nationalværdier.

I forløbet har vi trænet følgende faglige mål:

udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt og skriftligt.
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg om kampagne- og reklamefilm) og argumentere for et synspunkt med
formidlingsbevidsthed.
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med
formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund.
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden herunder særligt norsk og svensk i form af kampagne- og reklamefilm samt kendskab til tyske romantikeres indflydelse på dansk romantik.
-at arbejde med en afgrænset periode fra før år 2000.


KERNETEKSTER:
- Staffeldt, Schack: Indvielsen (1804)
- Oehlenschläger, Adam: Guldhornene (1803)- Repetition fra 1.g.
- Andersen, H.C., "Klokken", 1850 + (1850)(kanonforfatter),
-Grundtvig, N. F.S., Langt højere bjerge, (1820)-repetition fra 1.g.
-Andersen, H.C.: Danmark, mit fædreland, (1850)
- Oehlenschläger, Adam: Fædrelandssang eller Der er et yndigt land (1823) - forkortet udgave-repetition fra 1.g.
-Saad, Natasja, Giv mig Danmark tilbage fra albummet "I Danmark er jeg født", 2007.
- Blicher, St. St., "Sig nærmer tiden", (1828) (kanonforfatter) udgivet i Trækfuglene:
https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/s/sig-naermer-tiden
- Aarestrup, Emil, "Angst", i Digte (1838): https://kalliope.org/da/text/aarestrup1838a18

Supplerende litteratur:

Supplerende materiale:
- Olsen, Aasbjerg & Ruby Tolstrup, Dansk i Tiden (2021), Systime.

- Johannes Fibiger og Gerd Lütken, Litteraturens Veje (2004-2010), Systime, om: universalromantikken, nyplatonismen og nationalromantikken.

-Larsen, Ole Schultz, Håndbog til dansk, 2017, Systime

-Min Læring i bogen "God stil" inden for de tre eksamensgenrer, lyrik, noveller og romaner.


https://www.gymdansk.dk/

https://indidansk.dk/metafor

Græsborg & Jørgensen. "Diskursanalyse i dansk - sprog, magt og identitet. Systime 2014

-Ordnet.dk

Billede:

-Thomas Johan Lundbye, En dansk kyst. Motiv fra Kitnæs ved Roskilde Fjord, 1843

-J. C. Dahl: Vinterlandskab ved Vordingborg, 1829, Statens Museum for Kunst

J. Th. Lundbye: Efterårslandskab. Hankehøj. 1847.

Film:  

Thomsen, Liv, ”Guld, hor og romantik”-1800-1814 (2007), produceret af DR2 og afspillet på CFU

Thomsen, Liv "Grimme ællinger og forbudte drifter"-1830-1840 (2007), produceret af DR2 og afspillet på CFU.

Stender, Bjarke, ”5 skarpe om Grundtvig” (2013), produceret af DRKultur og afspillet på CFU

Reklame- og kampagnefilm:

Det var engang et land (2022): https://www.youtube.com/watch?v=Q04HCzzlacQ

Volve XC70 feat.Zlatan (2014):
https://www.youtube.com/watch?v=cbvdzQ7uVPc&list=RDcbvdzQ7uVPc&start_radio=1



Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
3u DA skr. prøve 02-03-2026
Eksamenssæt 2023 20-04-2026
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 13 Realisme, tidlig modernisme og ekspressionisme

Områder: Sprog og litteratur.

Vi arbejder primært med de tre -ismer: realisme repræsenteret af Pontoppidan, Nexø (tekster læst i 1.g.) og Jan Sonnergards "Polterabend", tidlige former for modernisme i form af futurisme og den etiske samt æstetiske ekspressionisme. Teksterne spænder fra  starten af det 20- århundrede til op igennem 1920erne. Vi forholder os gennem teksterne til de samfundsforhold, der præger perioden, navnlig 1. verdenskrig og det følgende værdisammenbrud. Særligt fokus har vi på Broby Johnsen, når vi læser hans forsvarstale samt værk BLOD, i hvilket vi går i dybden med digtene "Liget" og "Natlig plads".

Som afrunding på forløbet perspektiverer vi til digtet "Trælameller" af Yahya Hassan, som vi har arbejdet med i en tidligere skriveøvelse. Vi fremanalyserer her dels de ekspressionistiske træk hos Hassan, dels går ind i digtets autofiktive karakter. Her supplerer vi med teori om autofiktion og går ind i begreber som "dobbeltkontrakten, "paratekst", "navnesammenfald" mellem fortæller og forfatter samt autofiktionens terapeutiske karakter for forfatter og muligvis også modtager. Med afsæt i autofiktionen hos Hassan og delvist Broby i forhold til hans forsvarstale og efterfølgende digtning analyserer vi digtet "Faldet" fra "Nye balancer" af Caspar Eric, som falder inden for de sidste 5 års litteratur. I arbejdet med alt læst litteratur i forløbet har fokus i sagens natur også ligget på det kollektive opråb og den samfundskritik, som alle teksterne repræsenterer på hver sin måde.


Der skabes en ny verden i starten af det 20.århunderde, og dette afspejles gennem stilistiske og formelle brud i skrivestilen (sprængt usammenhængende syntaks herunder mangel på neksus, selvopfundne ord (neologismer), hæslighedens æstetik (skønheden i hæsligheden). Vi genfinder denne modernistiske stil i vores arbejde med den tidlige modernismes (futurismen-Nevinson) og ekspressionismens (Grosz etc.) malerier og deres udtryksform.

Primær litteratur


- Andersen Nexø, Martin, Lønningsdag (1900)
- Sonnergaard, Jan, "Polterabend", i Radiator (1997)
- Aakjær, Jeppe "Jens Vejmand", 1905
- Broby Johansen, Rudolf, Værklæsning: Digtene i BLOD + forsvarstalen i Københavns Byret
- Emil Bønnelycke: "Aarhundredet" (1918)  
-- Kristensen, Tom, Nat i Berlin (1921)
- Filippo Tomasso Marinetti, "Futurismens Manifest" (1909)
- Yahya Hassan, "Trælameller" (2013) fra digtsamlingen Yahya Hassan
- Caspar Eric, "Faldet" fra digtsamlingen, Nye balancer, 2023

Malerier:
H. A. Brendekilde: Udslidt. 1889. Olie på lærred.
Kirchner, Ernst Ludwig : Soldater under bruseren.
1915.
-Georg Grosz: Samfundsstøtter. 1926.
- Grosz, Georg, Gadens Tempo (1918)
- Christopher R.W. Nevinson (1915) "La Mitrailleuse" (Maskingeværet)

Sekundært materiale
- Fibiger & Lütken, Litteraturens Veje, s. 265-269. 287-298, 315-320
- Klip fra serien Babylon Berlin sat i forbindelse med "Nat i Berlin" af Tom Kristensen: https://www.youtube.com/watch?v=pzhP2b6gLfc
- Lyrikanalyse: https://www.gymdansk.dk/lyrikanalyse.html
- Digtere, divaer og dogmebrødre, 1918-1930 sæson 1 episode 2 på DR, af Liv Thomsen.
- https://litteratursiden.dk/anmeldelser/nye-balancer-handicapdigte
- https://forfatterweb.dk/oversigt/eric-caspar
- https://www.gyldendal.dk/produkter/nye-balancer-9788702391169 (Video)
- Claus Christensen og Peter Jensen, Livsværk, 2008, Dansklærerforeningens forlag-s.15-22

Krav fra læreplanen, som forløbet opfylder:
-Læsning af kanonforfatteren Tom Kristensen
-Læsning af litteratur inden for de sidste 5 år (Faldet fra Nye Balancer).
-Arbejde med en afgrænset periode
-Udsyn til verdenslitteraturhistorien og tyske ekspressionistiske malere som Grosz og franske kubister som etc.


Særlige fokuspunkter:
Faglige
Lytte
Læse
Skrive
Diskutere
Almene (tværfaglige)
Analytiske evner
Kommunikative færdigheder
Overskue og strukturere
Samarbejdsevne
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skriveøvelse i BLOD 29-04-2026
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Eksistentialisme

Forløbet eksistentialisme undersøger, hvordan eksistentielle grundvilkår som meningsløshed, valg, frihed, angst og det absurde kommer til udtryk i litteraturen fra efterkrigstiden og frem til konfrontationsmodernismen. Forløbet ligger i fin forlængelse af det foregående om bl.a. tidlig modernisme i form af futurismen og desuden ekspressionismen, idet eleverne også i nærværende forløb arbejder med, hvordan eksistentialistiske temaer som det moderne menneskes fremmedgørelse i en ny teknologisk verden udfoldes i både modernistisk lyrik og prosa. Vi stiller i forløbet således skarpt på modernismens første (Heretica-bevægelsen) og anden fase (konfrontationsmodernismen). Desuden arbejder vi også med den absurde eksistentialisme, når vi læser "Hullet" af Seeberg, der jo tidsmæssigt falder inden for konfrontationsmodernismen men med sit eksistentialistiske indhold har mere til fælles med Heretica-bevægelsen.

Vi indleder forløbet med Martin A.Hansens novelle "Paradisæbler", der jo repræsenterer Heretica-kredsens religiøse eksistentialisme. Udover at arbejde med tekstens religiøse dimensioner og forbindelse til syndefaldsmyten, relaterer vi den til eventyrgenren og mulige paralleltekster, hvorved tekstens intertekstualitet træder tydeligt frem. Vi anvender desuden Kierkegaards stadielære på novellen samt på de øvrige læste tekster i forløbet. Som nævnt ovenfor arbejder vi med Hullet af Seeberg+myten om Sisifos som eksempel på den antireligiøse absurde eksistentialisme.
. I forlængelse af Seeberg læser vi Rifbjergs "Livet i badeværelset", der jo tematiserer menneskets oplevelse af fremmedgørelse i 60´ernes forbrugskultur.

I alle teksterne tager vi afsæt i Sartre og Kierkegaard og deres betoning af valget som  betingelse for et meningsfuldt liv.
Som teoretisk grundlag for forløbet har vi set en video om Kierkegaards stadielære og læst teori om eksistentialismen+Heretica i Litteraturens Veje. Vi har som nævnt endvidere læst Sisyfos-myten men på et mere overordnet niveau med fokus på tekstens hovedpointer (trykt på et udleveret Worddokument om forskellige myter).


Materiale:

Kernestof:
- Martin A. Hansen: "Paradisæblerne", 1958 (kanonforfatter)
- Peter Seeberg: "Hullet", 1962 (kanonforfatter)
- Klaus Rifbjerg: "Livet i badeværelset" (kanonforfatter)
- Ulf Lundell "Öppna landskap", 1982 (svensk sang)
https://lyricstranslate.com/en/%C3%B6ppna-landskap-%C3%A5bne-landskaber.html

Supplerende stof:
- Ibogen: Kilde: Litteraturhistorien på langs og på tværs om Herectica, eksistentialismen og Blixen:
https://litthist.systime.dk/?id=173#c483
-Johannes Fibiger og Gerd Lütken, Litteraturens Veje (2004-2010), Systime, om: Eksistentialismen og Søren Kierkegaard.
https://www.gymdansk.dk/
https://indidansk.dk/metafor
- Albert Camus. Af Sisyfosmyten, 1942
- 5 skarpe om Kierkegaard og valget, 2013, Drdk, set på CFU
-Gennemgang af og oversigt over modernismens faser: https://www.studienet.dk/modernisme/danmark/gennembrud


Faglige mål og formål
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt og skriftligt
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster
- Begyndende: demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
- Læse svensk litteratur og diverse kanonforfattere.





Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Tilladte digitale hjælpemidler til prøver/eksamen

Minlæring: https://app.minlaering.dk/login
Bøger i Minlæring:
God Stil: https://app.minlaering.dk/bog/45
DanskGram: https://app.minlaering.dk/bog/3


Ordnet:
https://ordnet.dk/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer