Holdet 3u DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Nørre Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Christine Boas Dabelsteen, Louise Hassager Sørensen, Stinne Bo Schmidt
Hold 2023 DA u (1u DA, 2u DA, 3u DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Tidens taler- retorik og argumentation
Titel 2 Natur og menneske
Titel 3 Dokumentarfilm i forbindelse med CPH:DOX
Titel 4 DHO-klassekamp og kvindefrigørelse i DMG
Titel 5 Naturalisme, impressionisme og minimalisme
Titel 6 Sociale medier og nyhedsformidling
Titel 7 Gunløg Slangetunges saga (VÆRK 3)
Titel 8 Folkeviser, barok og oplysningstid
Titel 9 FF i SRP
Titel 10 Natur og menneske del 2
Titel 11 SRP-skrivning
Titel 12 Ekspressionisme, modernisme og realisme
Titel 13 Modernisme
Titel 14 Tidens taler- retorik og argumentation
Titel 15 Forløb#5

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Tidens taler- retorik og argumentation

Tidens taler (forløb fra Dansk i tiden, Systime. Af Cecilie Ruby Tolstrup. Besøgt d. 2023)

I forløbet Tidens taler arbejder vi med talen som genre og med retorikken som virkemidler, vi skal opnå viden om og kunne anvende. Vi arbejder ud fra den logik, at taler bygges op og skrues sammen ved hjælp af en række værktøjer, som I skal kunne genkende brugen af i andres taler, når I analyserer taler, og bruge i jeres egne taler, når I skriver taler. Den græske filosof Aristoteles (385-322 f.v.t.) grundlagde en systematisk lære om retorik, hvor talen havde (og har) som funktion at overbevise dens tilhørere med forskellige retoriske greb. Det er netop den retoriske redskabskasse, vi med forløbet Tidens taler åbner, når vi læser, hører, analyserer, skriver og holder en række troværdige og tankevækkende taler.

Formålet med forløbet er, at I lærer at anvende forskellige, vigtige danskfaglige begreber med særligt fokus på det sproglige perspektiv på danskfaget: sproglig analyse og retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituation, appelformer og argumentation.


Faglige mål
Når eleverne har arbejdet med forløbet Tidens taler, kan de:
Genkende og anvende forskellige centrale fagbegreber fra danskfaget.

Analysere, fortolke og perspektivere danske og norske taler.
Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt og skriftligt inden for forskellige genrer.
Vise genrekendskab og kendskab til talegenren i forskellige tider.
Producere egne taler og skrive andre analytiske og kreative opgaver.

Desuden har eleverne lavet en aflevering i slutningen af forløbet, hvor de selv skulle skrive en debabatterende tekst.

PRIMÆRTEKSTER

Sofie Lindes tale ved Zulu Comedy Galla
Modtager af Årets Danske Tale
Heart Made Management ©
26. august 2020, Sted, Operaen på Holmen, København (teksten)


Sofie Lindes tale, juli 2022, TV2 Zulu Awards:
https://nyheder.tv2.dk/video/SGhpODJEUUxLZzkzeHNZV0N3b2NkYVJGVGZ1VkhYdlE (videoen)

"Statsminister Mette Frederiksens tale ved arrangement for Godhavnsdrengene og andre børnehjemsbørn",  den 13. august 2019
https://www.regeringen.dk/nyheder/2019/undskyldning-til-godhavnsdrengene-fra-marienborg/, Besøgt 13.11.23

https://www.dr.dk/nyheder/politik/roert-mette-frederiksen-til-godhavnsdrengene-paa-vegne-af-danmark-undskyld#!/ (video, uddrag)

"Jens Stoltenbergs mindetale efter angrebene på Utøya"
Modtager af Årets Danske Tale
Jens Stoltenberg, Norges Statsminister, 24. juli 2011, Oslo Domkirke (tekst)

https://www.dansketaler.dk/tale/jens-stoltenbergs-mindetale-efter-angrebene-paa-utoeya (video)


SEKUNDÆRTEKSTER

"De tre appelformer", Fra ’Dansk i tiden’, Systime, besøgt 2. 11-2023.

"Ciceros retoriske pentagram", Fra ’Dansk i tiden’, Systime, besøgt 2. 11-2023.

"Taler", uddrag fra Dansk i tiden, Systime, besøgt 20.11.23.

"Utøya – Massakren i Norge", journalist Lisbeth Svalgaard, iBureauet/Dagbladet Information. Februar 2013
faktalink.dk

Min Læring: Øvelser med taler- Lejligheds og politiske taler (besøgt november 2023).

Forskellige retoriske begreber fra hjemmesiden:
https://www.dansketaler.dk/undervisning/retoriske-figurer, besøgt 15. marts 2024

"Håndbog til dansk, litteratur, sprog og medier" om retorik: Læs s. 157-159 (bogens sider, ikke PDF'ens, 2 sider), Larsen (red.), Systime, 2023

"Godt begyndt er halvt fuldendt- bare ikke på landets gymnasier, hvor grundforløbet skader mere end det gavner", dec. 2023, Berlingske, kronikken af Christine Dabelsteen (red.)


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Natur og menneske

I dette forløb undersøger vi menneskets forhold til naturen i dag og i romantikken.
Indledningsvis ser vi på forskellige kampagnefilm, der på forskellige måder tematiserer vores forhold til naturen og ikke mindst, hvordan vi som mennesker er forbrugere af naturen og dens ressourcer.
Diskursanalysen introduceres via digte og billeder fra hhv. romantikken og samtiden for at se på, hvilke diskurser, der er i forhold til menneskets forhold til naturen i hhv. romantikken og samtiden. De diskurser, der opstilles er den romantiske diskurs og den apokalyptiske diskurs, hvor den romantiske diskurs viser sig at gå igen i reklamefilmene, der skal sælge landbrugsprodukter, hvorimod kampagnerne fra NGO'erne fremtegner en mere apokalyptisk diskurs.
Hvor er det denne romantiske diskurs kommer fra? - her bruger vi teksterne fra romantikken for at se, hvad forholdet mellem menneske og natur er her.

I 3.g. gribes romantikkens forskellige strømninger op igen i mere systematisk form, hvor vi går mere ind i periodens store skikkelser som Oehlenschläger, Grundtvig, Blicher, H.C. Andersen, Aarestrup etc. Forløbet om romantikken i 3.g. fungerer delvist som en repetition af dette forløb.  

Metoder og teori:
Diskursanalyse af kampagnefilmene + billeder og digte af Ørntoft og Staffeldt
Kommunikationsanalyse og filmanalyse i forhold til kampagnefilmene
Litteraturhistorisk analyse og økokritik på de romantiske tekster

Primær litteratur
Theis Ørntoft: Det er forvirrede tider... 2015
Schack von Staffeldt: Indvielsen. 1804
J. Th. Lundbye: En dansk kyst. Motiv fra Kitnæs ved Roskilde Fjord, 1843. (Maleri)
Katharina Grosse: The Garden. 2017. (Land art)

Arla - skridt mod skridt
Global aktion: https://globalaktion.dk/kampagner/klimakamp/
Fuldkornspartnerskabet: Fuldkornspartnerskabets klimavideo
Greenpeace: Opdater din browser | Facebook
Oddset: 191189_video_1a.mp4  
Sweco døre191189_video_1b.mp4  
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri: Kampagnefilm - Naturskånsom. Kunde: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Rådet for grøn omstilling:  https://www.youtube.com/watch?v=-GWjE9HEgQE
Andel: Det er tid til at ændre billedet på dansk idyl

Adam Oehlenschläger: Fædrelandssang. 1819.
N. F. S. Grundtvig. Langt højere bjerge. 1820.
Adam Oehlenschlæger. Guldhornene. 1802.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Dokumentarfilm i forbindelse med CPH:DOX

Kort introduktion til dokumentarfilm i forbindelse med CPH:DOX, hvor vi var inde at se filmene:
Patricia Bbaale Bandak: ‘Death of a Saint’ 2024
Sissel Dargis Morell: ‘Balomania’ 2024

Metode:
Sammenlignende analyse af de to film med fokus på identitet og fællesskab
- Dokumentargenren
- Fortælleformer
- Autenticitetsmarkører

Teori:
CPH:DOX: arbejd med dokumentarfilm
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 DHO-klassekamp og kvindefrigørelse i DMG

Dette forløb fungerer som en optakt til DHO i 1u.
DHO handler om kvindesagen og klassekampen i Danmark, belyst danskfagligt via tekster af Hermann Bang, Henrik Pontoppidan og Amalie Skram. Litteraturhistorisk vil der også være en introduktion til Det moderne gennembrud og sammenhængen mellem litteratur og samfundsforhold ("at sætte problemer under debat"). Eleverne arbejder i analysen af Bang-teksten med den impressionistiske skrivestil og retning.
Vi anvender i forløbet diskursanalytisk samt argumentationsteori i analysen af teksterne. Men også den mere nykritiske tilgang med fokus på fortællertyperne (alvidende etc.) i de tre tekster tages i brug. Vi beskæftiger os endvidere med forskellen på scenisk og panoramisk samt fortælle- og fortalt tid.
Eleverne introduceres kortvarigt til den socialhistoriske metode som en modpol til den nykritiske. Meningen er, at eleverne i arbejdet med deres DHO skal anvende nogle af de ovennævnte metoder.

Primære tekster:

Bang, Hermann: Foran alteret, 1880
Pontoppidan, Henrik, Naadsensbrød, 1887
Skram, Amalie: Constance Ring, 1885 (uddrag)

Sekundærmateriale:

”1800-tallet på vrangen ”Kulturkamp, kapitalisme og bordelromaner” af Liv Thomsen: 1800-tallet på vrangen | Se online her | DRTV, (40 minutter).

Jensen, Peter: Modernitetens gennembrud (uddrag), 2022, Dansklærerforlaget s.6-10 og s.14-18

https://www.youtube.com/watch?v=cFn4tQ7R2zo&t=197s

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skriveøvelse om det moderne gennembrud 14-05-2024
DHO-aflevering 28-05-2024
Forbedringspunkter til jeres SRO 28-06-2024
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Naturalisme, impressionisme og minimalisme

Dette forløb viderefører delvist sidste års DHO-forløb om kvinders rettigheder og samfundsklasser (arbejdernes rettigheder) under det moderne og folkelige gennembrud. Således kaster vi os indledningsvist over værklæsningen af "Et dukkehjem", der ligger fint i forlængelse af "Constance Ring", som vi arbejde med i forberedelsen til skrivningen af DHO´en sidste år. Herefter bevæger vi os fra naturalismen til Bangs  impressionisme, som vi også allerede tog fat på før ferien i analysen af "Foran alteret", for at havne ved minimalismen i dag repræsenteret af Helle Helle.

Undervejs i dette forløb støder vi på teori om facework, turtagning, gambitter, transaktionsanalysen, sproghandlinger og undertekster, der både er velegnet til dramaanalysen og analysen af de tomme pladser i impressionismen og minimalismen.

Formålet med forløbet er at opnå viden om dansk litteratur gennem tiderne, træne litterær analyse og sproglig opmærksomhed samt at kunne perspektivere forskellige tiders og forfatteres litteratur til hinanden - og kunne forklare forskelle og ligheder med viden om samspillet mellem litteratur og samtid.
Centrale begreber: Naturalisme og det naturalistiske drama som genre (den fjerde væg), de tre K´er i det det moderne gennembrud med fokus på kvindes rolle i samfundet og ægteskabet, impressionisme, minimalisme (tomme pladser, semantisk og formel reduktion, observerende fortæller), sproghandlinger, facework, undertekst, regibemærkninger, non-verbale tegn, turtagning, gambitter, direkte og indirekte sproghandlinger. Typer af sproghandlinger: informerende, handlingsregulerende, holdnings- og følelsesudtrykkende, konventionelle/rituelle, dialogstrukturerende.
Samarbejdsprincippet (effektivitetsprincip), høflighedsprincip, optoning, nedtoning, facework, undertekst

Forløbet har således et såvel et sprogligt som et litterært sigte.

Tekster:

Ibsen, Henrik: Et dukkehjem (drama - værk på norsk), 1879: https://www.ibsen.uio.no/DRVIT_Du%7CDuht.xhtml
Ibsen, Henrik: Et dukkehjem filmatiseret, sendt på DR i 1974 https://www.dr.dk/bonanza/serie/473/tv-t---70erne/52120/et-dukkehjem
Skram, Amalie: Constance Ring, 1885 (uddrag)
Pontoppidan, Henrik: Muldskud fra bladet Danmark, Illustreret kalender for 1889
Bang, Hermann: Foran alteret, 1880
Bang, Hermann: En lille replik, 1890 (uddrag)
Helle Helle: "Der er ikke flere sennepsmarker i Danmark" i Biler og dyr, 2000, Rosinante.
Hemmingway, Ernst: Bjerge hvide som elefanter fra novellesamlingen Mænd uden kvinder, 1927.  


Supplerende materiale:

Fra Systimes onlinebog: "Drama", afsnit i Litteraturhistorien på langs og på tværs: https://litthist.systime.dk/?id=131, tilgået d.24.02.2026

Jensen, Peter: Modernitetens gennembrud (uddrag), 2022, Dansklærerforlaget.

Larsen, Ole Schultz, Håndbog til dansk (s.176-195), Systime

https://eksamensgenrernedanskstx.systime.dk/

Undervisningsvideoer om det moderne gennembrud, impressionismen og minimalismen:

Thomsen, Liv, Kulturkamp, kapitalisme og bordelromaner, 2007, DR2, fra serien 1800-tallet på vrangen.

Om impressionismen:

https://www.youtube.com/watch?v=cFn4tQ7R2zo

Om minimalismen:

https://www.youtube.com/watch?v=P-zosnKjMUo&t=10s

Faglige mål
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund

Kernestof.
Litterære perspektiver
– tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
– tekster fra 2000-tallet,
– fra dansk litteraturs kanon: Herman Bang og Henrik Ibsen
– litteraturanalyse og –fortolkning
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser.
Sproglige perspektiver
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
-kommunikationsanalyse
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Indledning til den analyserende artikel 10-09-2024
Analyserende artikel 30-09-2024
Skriveøvelse minimalisme 11-11-2024
Trivelsskema 29-11-2024
Omfang Estimeret: 22,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Sociale medier og nyhedsformidling

Kernestof

Forløbet Nyheder og journalistik har overordnet et medieperspektiv, men indeholder også en række sproglige elementer – særligt i det analytiske arbejde med journalistiske tekster, som eleverne bl.a. vil undersøge ved hjælp af argumentations- og diskursanalysen. For gennem argumentationen kan eleverne undersøge, om der i den journalistiske tekst er tale om vinkling eller holdning.

I forløbet arbejder eleverne med den tilstræbte objektivitet som et gennemgående spor. Med det begreb og med et analytisk fokus på argumentation bliver eleverne i stand til at genkende dels forskellige journalistiske genrer, men får også øvet deres analytisk-kritiske bevidsthed til at kunne begå sig i nyhedsformidling på sociale medier og vurdere, hvornår der er tale om vinkling, og hvornår der er tale om holdning.

Vi arbejder os gennem de forskellige tre hovedgenrer; informations (klassisk nyhedsartikel)- og opinionsgenrer (debatindlæg i forbindelse med introduktionen til den debatterende artikel) samt litterær og fortællende journalistisk repræsenteret af Bangs "Branden" og Morten Sabroes "Et svin i Berlin".

Eleverne sammenligner brugen af nyhedstrekanten og faktakoder fra klassiske nyhedsartikler med den omvendte nyhedstrekant og brugen af fiktionskoder og litterære strategier i reportagen. Medier som Tik Tok og Facebook behandles også som alternativer til den klassiske nyhedsartikel.

Vi arbejder desuden med fake news i forløbet, og hvordan de adskiller sig fra almindelige nyheder.   

Centrale begreber i forløbet:
- avistyper (især omnibus-, tabloid- og nicheaviser)
- stofområder (nyheds-, kultur-, menings-, petit-, samt service- og livsstilsstof)
-nyhedssituationen i dag: de sociale mediers og online avisers evige aktualitet versus den trykte avis. Filmen Ekstra Bladet uden for citat ses i denne sammenhæng.  
- Jürgen Habermas' offentlighedsmodel
- de fem nyhedskriterier (Aktualitet, Væsentlighed, Identifikation, Sensation, Konflikt)
- lay out (rubrik, underrubrik, manchet, mellemrubrik, brødtekst, faktaboks, byline, genretag, billedtekst, citat)
-Opbygning af TV-avisen- PKP-modellen.
- vinkling
- nyhedsjournalistik
- nyhedstrekanten
-Fake news og Clickbait.
-Litterær journalistisk/New journalism- den omvendte nyhedstrekant og brugen af fiktionsvirkemidler.

Primære tekster:

Mortensen, Elisa: "Halvdelen af unge piger er ikke glade for den, de
er. Måske findes grunden hertil på TikTok" fra Information den 24. september 2022 (fra den debatterende artikel)

Gjelstrup Nielsen, Karoline (dansk skoleelev): "Jeg bruger mange timer på sociale medier – det kan jeg ikke se et problem i" fra Ugeavisen Sønderborg den 13. februar 2022 (fra den debatterende artikel).

Domino, Søren og Bloch, Cathrine: Minimumsnormeringer udløser slagsmål blandt røde partier, 2019, fra infomedia: https://apps.infomedia.dk/mediearkiv/link?articles=e7790e54

Olsen, Dyhr Pia: Facebookopslag 2.dec. 2019

Gøttske, Martin: "Også i morgen vil soldater stønne i smerte og nyt håb blive født i Ukraine fra Information.dk, besøgt d.29.marts, 2024.

Sabroe, Morten, "Et svin i Berlin" fra Information 02.01.1990

Bang, Hermann: "Branden", Nationaltidende 1884, 4.okt.


Sekundært materiale:

Aasbjerg, Jan et al.: Dansk i tiden, Systime, 2021: Kap.8 (Nyhedsformidling)+10 (Politikere på sociale medier) samt analysemodeller og begreber inden for nyhedsformidling

Min Læring: Nyhedsformidling i den digitale bog God stil

"Nyhedskompendium" (udleveret af læreren) med analysetekster samt sekundært materiale om alle former for nyhedsformidling.

Borker, Lisbeth & Brøndgaard, Povl Erik (2001) - Avisreportagen- fra Cavling til Sabroe, 2021, Dansklærerforeningen (s.141-145).

Schultz Larsen, Ole: Håndbog til dansk 4.udg.1.oplag, Systime og Dansklærerforeningen, 2015-2017






Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Debatindlæg 29-01-2025
Spørgsmål til reportage 17-03-2025
Fake news artikel 27-03-2025
Debatterende artikel om AI 03-04-2025
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Gunløg Slangetunges saga (VÆRK 3)

Vi startede forløbet ud med at danne os et overblik over sagaens litteraturhistoriske kontekst og dens genretræk.

Dernæst læste vi Gunløg Slangetunges saga og lavede en værkanalyse med fokus på sagaens karaktertræk (personforhold, sprog, fremstillingsformer, fortæller og stil) og tematikkerne "slægt", "ære", "tro", "kærlighed" og "skæbne". Vi undersøgte desuden sagaens fremstilling af samfundsforholdene i Island.

Eleverne fremlagde i grupper deres analyse af sagaen, hvor grupperne havde hver deres fokuspunkt.

I forløbet efter sommerferien fortsatte vi med at perspektivere til folkeviserne og forskellene og lighederne mellem sager og folkeviser.   

Forløbet ligger med baggrund i ovenstående fokusområder både inden for det literære og det sproglige stofområde.

Kernetekst:
Gunløg Slangetunges saga


Supplerende tekster:
Kapitlerne "Sagatiden" og "Sagaen som genre" i Fibiger, J. & Lütken, G. (2024) Litteraturens veje. Systime.
"Genrenoter til folkeviser" i Bødtcher-Hansen, Maja: Med tiden.
"Om tryllevisen Jomfruen og dværgkongen" i Jacobsen m.fl.: Folkeviser. Systime.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Oplæg i Gunløg Slangetunge 15-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Folkeviser, barok og oplysningstid

I dette kronologiforløb viderefører vi indledningsvist vores arbejde med litteratur fra middelalderen, som vi påbegyndte før sommerferien i form af arbejdet med Gunløgs Saga. Vi indleder således dette skoleår med at beskæftige os med folkeviser repræsenteret ved tryllevisen Germand Gladensvend og riddervisen Ebbe Skammelsøn. Vi går ind i folkevisens klassiske genretræk, stilistiske virkemidler samt teamer. Vi læser endvidere begge viser i et freudiansk perspektiv, ligesom vi anvender aktantmodellen på dem begge. Ebbe Skammelsøn remedieres endvidere til en nyhedsartikel med fokus på visens kriminalindhold.

Hernæst arbejder vi videre med baroklitteratur og oplysningstid og kontrasten mellem de to perioder både indholdsmæssigt og ikke mindst stilistisk. I arbejdet med barokken ligger fokus på begreberne "vanitas", "forgængelighed" og "momento mori" blandt andet eksemplificeret ved Kingos "Keed af verden, kier af himmelen". Kingos dualistiske verdenssyn i form af jordisk forgængelighed versus himmelsk evighed fungerer endvidere både som optakt til vores arbejde med nyplantonismen i vores efterfølgende forløb natur-menneske del.2, som har fokus på romantikkens strømninger. Barokkens forgængelighedsmotiv genoptager vi i øvrigt i vores arbejde med Aarestrups "Angst" i det forløbet natur-menneske del.2- forløb.  

Primært materiale:
- Folkeviser (nedskrevet i 1500-tallet):
- Germand Gladensvend
- Ebbe Skammelsøn
-'Keed af verden, kier af himmelen', Thomas Kingo, 1681 (baroksalme)
-'Selvportræt med vanitassymboler' af David Baillys maleri fra 1651
- Holberg, ”Erasmus Montanus” uddrag, 1723, (2.akt.)

-Maleri fra oplysningstiden: Jens Juel: Det Ryberske familiebillede, olie på lærred. Statens museum for kunst, 1797.

Sekundært materiale:

Jacobsen, Jørn m.fl. Folkeviser (uddrag ": s.23-24 og 31-32), Systime
Om folkeviser på Youtube, 2019: https://www.youtube.com/watch?v=_mdo-GB29g8

Skabelon til folkeviser fra studienet: file:///C:/Users/NGLou/Downloads/Skabelon%20til%20folkeviser%20brug%20(1).pdf

Litteraturens Huse
Litteraturens veje- udvalgte kapitler er læst i forbindelse med perioderne (se præcise sideangivelser på modulerne i Lectio)

Litteraturens Veje (Se præcise sideangivelser i Lectio-men primært om hele romantikken og det moderne gennembrud fra et tidligere forløb i 1. og start 2.g.)

Håndbog til dansk (udvalgte sider inden for nyhedsjournalistik og sprog og kommunikation-sproghandlinger, transaktionsanalyse, facework, reklameteori, Laswells kommunikationsmodel, AIDA-modellen etc.).

Min Læring "God stil" inden for nyhedsformidling, novellen, roman og lyrik samt de 3 eksamensgenrer (den analyserende, debatterende og reflekterende genre).



Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Nyhedsartikel-remedierin 12-09-2025
Analyse af indledninger og konklusioner 29-09-2025
Skabelon til opgaveformulering 30-09-2025
Erasmus Montanus 09-10-2025
Skriveøvelse-fremmøde obligatorisk 31-10-2025
Den reflekterende artikel 07-12-2025
Skriveøvelse-ikke afholdt 27-01-2026
Reflekterende skriveøvelse 20-02-2026
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 FF i SRP

3.U. FF forløb 29. og 30. september

Lærere: Lou (dansk), CH (samfundsfag) og LD (engelsk), Stefan (historie) (alle andre fag kan også indgå).
Formål:
- At træne eleverne i at arbejde tværfagligt
-       At træne eleverne i at anvende akademisk sprog
- At træne eleverne i at finde relevant materiale
- At træne eleverne i at formulere problemstillinger/opgaveformulering
- At træne eleverne i at besvare en opgaveformulering
Det er vigtigt at understrege, at dette mini FF-forløb IKKE er begyndelsen på den egentlige SRP-opgave, men det derimod er en uforpligtende træningsmulighed for at finde ud af hvilke emner og fag, der kunne være spændende at lave et samarbejde mellem.
Eleverne må gerne vælge to fag helt frit, men de skal informeres om de begrænsninger/krav, som kommer til at gælde for det rigtige studieretningsprojekt.

Produkt 1)-skriftlig analyse i par af indledninger og konklusioner fra forskellige SRP-opgaver
Produkt: 2) En udfyldt skabelon til opgaveformulering med fag, emne, centrale spørgsmål og materialer og 2) et kort individuelt oplæg.  
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Analyse af indledninger og konklusioner 29-09-2025
Skabelon til opgaveformulering 30-09-2025
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Natur og menneske del 2

Ligesom i det foregående litteraturhistoriske forløb om bl.a. oplysningstiden har vi også i dette forløb om romantikken stillet skarpt på, hvem der havde adgang til lyset, uddannelse og oplysning i universalromantikken, nyplatonismen og nationalromantikken. Vi har i den forbindelse arbejdet i dybden med Platons hulelignelse og splittelsen mellem idéernes og fænomenernes verden. Begreber som "organismetanken", ""panteisme, "dualisme" og "nationalromantikske værdier" har stået i centrum gennem hele forløbet. Til sidst i forløbet stiller vi skarpt på livets og romantismens skyggesider, når vi læser "Sig nærmer tiden" af Blicher og Aarestrups "Angst".

I forløbet har vi fortrinsvis arbejdet med den ældre litteratur med hovedvægten på lyrik men har i videst muligt omfang også perspektiveret til nyere og remedierede versioner af den ældre lyrik. Således har forløbet også indbefattet arbejde med musikvideoen "Giv mig Danmark tilbage af Natsja og nationalromantiske reklamevideoer fra det norske forsvar og bilproducenten Volvo med fokus på de to landes nationalværdier.

I forløbet har vi trænet følgende faglige mål:

udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt og skriftligt.
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med
formidlingsbevidsthed.
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med
formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund.
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden herunder særligt norsk og svensk i form af kampagne- og reklamefilm samt kendskab til tyske romantikeres indflydelse på dansk romantik.


KERNETEKSTER:
- Staffeldt, Schack: Indvielsen (1804)
- Oehlenschläger, Adam: Guldhornene (1803)- Repetition fra 1.g.
- Andersen, H.C., "Klokken", 1850 + (1850)(kanonforfatter),
-Grundtvig, N. F.S., Langt højere bjerge, (1820)-repetition fra 1.g.
-Andersen, H.C.: Danmark, mit fædreland, (1850)
- Oehlenschläger, Adam: Fædrelandssang eller Der er et yndigt land (1823) - forkortet udgave-repetition fra 1.g.
-Saad, Natasja, Giv mig Danmark tilbage fra albummet "I Danmark er jeg født", 2007.
- Blicher, St. St., "Sig nærmer tiden", (1828) (kanonforfatter) udgivet i Trækfuglene:
https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/s/sig-naermer-tiden
- Aarestrup, Emil, "Angst", i Digte (1838): https://kalliope.org/da/text/aarestrup1838a18

Supplerende litteratur:

Supplerende materiale:
- Olsen, Aasbjerg & Ruby Tolstrup, Dansk i Tiden (2021), Systime.

- Johannes Fibiger og Gerd Lütken, Litteraturens Veje (2004-2010), Systime, om: universalromantikken, nyplatonismen og nationalromantikken.

-Larsen, Ole Schultz, Håndbog til dansk, 2017, Systime

-Min Læring i bogen "God stil" inden for de tre eksamensgenrer, lyrik, noveller og romaner.

-Ordnet.dk

Billede:

-Thomas Johan Lundbye, En dansk kyst. Motiv fra Kitnæs ved Roskilde Fjord, 1843

https://www.gymdansk.dk/

https://indidansk.dk/metafor


Film:  

Thomsen, Liv, ”Guld, hor og romantik”-1800-1814 (2007), produceret af DR2 og afspillet på CFU

Thomsen, Liv "Grimme ællinger og forbudte drifter"-1830-1840 (2007), produceret af DR2 og afspillet på CFU.

Stender, Bjarke, ”5 skarpe om Grundtvig” (2013), produceret af DRKultur og afspillet på CFU

Reklame- og kampagnefilm:

Det var engang et land (2022): https://www.youtube.com/watch?v=Q04HCzzlacQ

Volve XC70 feat.Zlatan (2014):
https://www.youtube.com/watch?v=cbvdzQ7uVPc&list=RDcbvdzQ7uVPc&start_radio=1



Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
3u DA skr. prøve 02-03-2026
Eksamenssæt 2023 20-04-2026
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 12 Ekspressionisme, modernisme og realisme

Områder: Sprog og litteratur.

Vi arbejder med de tre -ismer: realisme repræsenteret af Pontoppidan og Nexø (tekster læst i 1.g.) tidlige former for modernisme i form af futurisme og den etiske samt æstetiske ekspressionisme. Teksterne spænder fra  starten af det 20- århundrede op igennem 1920erne. Vi forholder os gennem teksterne til de samfundsforhold, der præger perioden, navnlig 1. verdenskrig og det følgende værdisammenbrud. Særligt fokus har vi på Broby Johnsen, når vi arbejder med hans værk BLOD, som eleverne fremlægger analyser af gennem forskellige kreative arbejdsformer.

Der skabes en ny verden, og dette afspejles i litteraturen via de brud, der forefindes i måden at skrive på. Vi arbejder i denne forbindelse også med malerier og deres udtryksform.

Primær litteratur

- Kristensen, Tom, Nat i Berlin (1921)
- Andersen Nexø, Martin, Lønningsdag (1900)
- Aakjær, Jeppe "Jens Vejmand", 1905
- Broby Johansen, Rudolf, Værklæsning: Digtene i BLOD + forsvarstalen i Københavns Byret
- Jensen, Johs. V., Interferens, (1906)
- Emil Bønnelycke: "Aarhundredet" (1918)  
- Filippo Tomasso Marinetti, "Futurismens Manifest" (1909)

Malerier:
H. A. Brendekilde: Udslidt. 1889. Olie på lærred.
Kirchner, Ernst Ludwig : Soldater under bruseren.
1915.
-Georg Grosz: Samfundsstøtter. 1926.
- Kirchner, Ernst Ludwig, Selvportræt som soldat (1915)
- Grosz, Georg, Gadens Tempo (1918)
- Otto Dix, "Portræt af journalist Sylvia von Harden", (1926)


Sekundært materiale
- Fibiger & Lütken, Litteraturens Veje, s. 265-269. 287-298, 315-320
- - Klip fra serien Babylon Berlin sat i forbindelse med "Nat i Berlin" af Tom Kristensen: https://www.youtube.com/watch?v=pzhP2b6gLfc
- Lyrikanalyse: https://www.gymdansk.dk/lyrikanalyse.html
- Digtere, divaer og dogmebrødre, 1918-1930 sæson 1 episode 2 på DR, af Liv Thomsen.

Særlige fokuspunkter:
Faglige
Lytte
Læse
Skrive
Diskutere
Almene (tværfaglige)
Analytiske evner
Kommunikative færdigheder
Overskue og strukturere
Samarbejdsevne
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Modernisme


I dette korte forløb sætter vi fokus på moderismens første og anden fase, som tematiserer den tomhed og oplevelse af meningsløshed, som opstår hos den enkelte i kølvandet på 2.verdenskrig. I den første fase arbejder vi med Heretica-bevægelsen eksemplificeret ved Martin A.Hansens "Paradisæbler". Vi går her også ind i Kierkegaards stadielære og valgets betydning for et meningsfuldt liv hos Kierkegaard. Kierkegaards stadielære anvender vi på alle tekster i forløbet. I arbejdet med modernismens anden fase, konfrontationsmodernismen, læser vi Sisifos-myten af Camus, som bruges som springbræt for vores forståelse af Seebergs Hullet. Vi runder også Satres tanker om, at eksistensen går forud for essensen. Vi afslutter arbejdet med modernismens anden fase med læsning og analyse af Rifbjergs "Livet i badeværelset", hvor fokus ligger på hans samfundskritik af forbrugssamfundet.

Gennem hele forløbet reflekterer vi over menneskets eksistentielle livsvalg og overgange i tilværelsen samt den angst og følelse af fremmedgørelse, der kan være forbundet med nye livsvalg- og faser.

Som teoretisk grundlag har vi set en video om Kierkegaards stadielære og teori om eksistentialismen+Heretica i Litteraturens Veje. Vi har som nævnt endvidere læst Sisyfos-myten (trykt på et udleveret Worddokument om forskellige myter).


Materiale:

Kernestof:
- Martin A. Hansen: "Paradisæblerne", 1958 (kanonforfatter)
- Peter Seeberg: "Hullet", 1962 (kanonforfatter)
- Klaus Rifbjerg: "Livet i badeværelset" (kanonforfatter)
- Ulf Lundell "Öppna landskap", 1982 (svensk sang)
https://lyricstranslate.com/en/%C3%B6ppna-landskap-%C3%A5bne-landskaber.html

Supplerende stof:
- Ibogen: Kilde: Litteraturhistorien på langs og på tværs om Herectica, eksistentialismen og Blixen:
https://litthist.systime.dk/?id=173#c483
- Albert Camus. Af Sisyfosmyten, 1942
- - 5 skarpe om Kierkegaard og valget, 2013, Drdk, set på CFU


Faglige mål og formål
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt og skriftligt
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster
- Begyndende: demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
- Læse svensk litteratur

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Tidens taler- retorik og argumentation

Tidens taler (forløb fra Dansk i tiden, Systime. Af Cecilie Ruby Tolstrup. Besøgt d. 2023)

Modul 1 (90 minutter): Talegenren og det retoriske pentagram
Modul 2 (90 minutter): Sprog skaber verden
Modul 3 (90 minutter): Taler om Utøya
Modul 4 (90 minutter): Fremfør jeres taler
Modul 5 (90 minutter): Argumenter og diskurser i (oplysnings-) tiden
Modul 6 (90 minutter): Vis, hvad I kan!
Modul 7: (90 minutter): Opsamling

Vi skal bl.a. læse:
Elizabeth I, Greta Thunberg, Nelson Mandela, Josh Shipp og Malala Yousafzai – hvad har de til fælles? De er alle dygtige talere: Dygtige retorikere, som har været og er med til at forme historiens gang. Forløbet Tidens taler handler om taler som et håndværk og som en kunst.

I forløbet Tidens taler arbejder vi med talen som genre og med retorikken som virkemidler, vi skal opnå viden om og kunne anvende. Vi arbejder ud fra den logik, at taler bygges op og skrues sammen ved hjælp af en række værktøjer, som I skal kunne genkende brugen af i andres taler, når I analyserer taler, og bruge i jeres egne taler, når I skriver taler. Den græske filosof Aristoteles (385-322 f.v.t.) grundlagde en systematisk lære om retorik, hvor talen havde (og har) som funktion at overbevise dens tilhørere med forskellige retoriske greb. Det er netop den retoriske redskabskasse, vi med forløbet Tidens taler åbner, når vi læser, hører, analyserer, skriver og holder en række troværdige og tankevækkende taler.

Formålet med forløbet er, at I lærer at anvende forskellige, vigtige danskfaglige begreber med særligt fokus på det sproglige perspektiv på danskfaget: sproglig analyse og retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituation, appelformer og argumentation.


Faglige mål
Når eleverne har arbejdet med forløbet Tidens taler, kan de:
Genkende og anvende forskellige centrale fagbegreber fra danskfaget.
Anvende viden om og færdigheder i tekstlæsning inden for Benjamin S. Blooms taksonomiske niveauer i dansk: 1. det redegørende niveau, 2. det analyserende-fortolkende niveau og 3. det perspektiverende, diskuterende og vurderende niveau.
Analysere, fortolke og perspektivere danske og norske taler.
Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt og skriftligt inden for forskellige genrer.
Vise genrekendskab og kendskab til talegenren i forskellige tider.
Producere egne taler og skrive andre analytiske og kreative opgaver.
Demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder.
Indhold
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Forløb#5

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer