Holdet 3x DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Nørre Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Anja Dupont
Hold 2023 DA x (1x DA, 2x DA, 3x DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Argumentation og retorik
Titel 2 Overgange i litteraturen
Titel 3 Klassekamp før og nu (inkl. værk)
Titel 4 Kampagne- og kortfilm
Titel 5 Ord
Titel 6 Minimalisme - værklæsning af 'Rester'
Titel 7 Holberg og oplysningstiden (inkl. værk)
Titel 8 Modernisme (inkl. værk)
Titel 9 Romantik og romantisme (inkl. værk)
Titel 10 Dokumentarfilm (inkl. værk)
Titel 11 Det moderne gennembrud
Titel 12 Autofiktion
Titel 13 Nyhedsformidling og medier
Titel 14 Akademisk skriftlighed
Titel 15 Remdiering
Titel 16 Eksamenstræning og repetition
Titel 17 Tilladte digitale hjælpemidler til eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Argumentation og retorik

Vi arbejder med retorik og argumentation - og i samarbejde med samfundsfag skrives og afholdes taler med argumentation for eller imod  'Koranloven'.

Formål med forløbet:
At opnå kendskab til talen som genre At kende til betydning af kropssprog og stemmeføring i forbindelse med afholdelse af taler
At kende og kunne identificere samt anvende appelformerne (etos, logos, patos)
At kende og kunne identificere samt anvende stilfigurer (anafor, epifor, trikolon, oxymeron, kiasme, litote, hyperbel, retorisk spørgsmål, apostrofe, alliteration, assonans, antitese) samt billedsprog (metafor, sammenligning, metonymi, besjæling, personifikation, neologisme)
At kende og kunne identificere samt anvende argumenttyper og fejl (bla. autoritet, motivation, årsag, tegn, generalisering, klassifikation, ordvalg, gå efter manden...)
At kunne analysere samt selv opbygge argumentation med udgangspunkt i Toulmins agumentmodel (påstand, belæg, hjemmel, gendrivelse, styrkemarkør, rygdækning)
At kunne anvende Ciceros kommunikationsmodel/det retoriske pentagram (emne, afsender, modtager, sprog, situation) i såvel af analyse af andres taler som i skrivning af egne taler.
At kende og kunne anvende viden om opbygningen af den klassiske tale (indledning, sagsfremstilling med argumentation og afslutning).
At kunne give konstruktiv kritik

Anvendt materiale:
Materiale fra Espergærde gymnasium om argumenttyper og fejl.
Dansketaler.dk (øvelser og eksempler)
Minlæring (om sproglige virkemidler)
Deadline fra 31. juli 2023 bl.a. med debat mellem Inger Støjberg og Christian Friis Bach.
Hendes Majestæt Dronningens nytårstale 2023
I anledning af julen bruger vi vores viden om sproglige virkemidler til analyse og fortolkning af julesange og salmer, som også remedieres.
- Dejlig er den himmelblå
- Juletræet med sin pynt
- Julen har bragt
- Jul det' cool
- Højt fra træets grønne top
- Glade jul


faglige mål:
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Kernestof:
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
– produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Overgange i litteraturen

Vi læser tekster om 'overgange' med udgangspunkt i syndefaldsmyten - og lærer/træner i denne forbindelse at kunne identificere, analysere og fortolke sproglige og litterære virkemidler.
Den analyserende artikel introduceres også i forbindelse med dette forløb.

Fortællertyper (jegfortæller (evt.upålidelig), tredjepersonsfortæller)
Synsvinkel (indre, ydre, kombineret, alvidende, observerende, personbunden, medsyn, bagudsyn - fortællende og fortalt jeg)
Komposition (kronologisk, hjemme-ude-hjem....)
Fremstillingsformer (beskrivelse, scenisk, panoramisk),
fortælletid og fortalt tid - berettende, scenisk og beskrivende fortællemåde
Billedsprog: Besjæling, personifikation, metafor, sammenligning
Symboler
Person- og miljøkarakteristik (indre, ydre, socialt, psykisk)
Intertekstualitet
Perspektivering
Tema, motiv, udsagn/budskab,
Fortolkningshypoteser
Eksistentialisme (kristen)
Eventyr som genre, folkeeventyr og kunsteventyr
- aktantmodel, kontraktmodel, folkeeventyrets episke love,
Folkeviser som gerne, trylleviser og ridderviser
- syrebadsteknik, formelsprog, epanastrofe, ekspansionsteknik, isocolon

Tekster:
Syndefaldet (Bibelen 1. Mosebog, 3. kapitel)
Den blomstrende have (Aidt, 1993)
Paradisæblerne (Martin A. Hansen, 1953)
Ringen (Blixen, 1958)
De røde sko (H.C. Andersen, 1845)
German Gladensvend (folkevise)

Faglige mål:
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
Kernestof
– tekster fra tiden før 1700
– tekster fra 1800-tallet
– tekster fra 1900-tallet
Kanon:  én folkevise, H.C. Andersen, Martin A. Hansen, Karen Blixen
Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Klassekamp før og nu (inkl. værk)

Som optakt til DHO-skrivning læser vi tekster, der på forskellig vis har klassekamp som tema. Forløbet afvikles i samarbejde med historie og samfundsfag.
Her er fokus på litterær analyse og samspil mellem litteratur og samfund. I forbindelse med forløbet skrives også en debatterende artikel om samfundskritisk litteratur.

Tekster
Louis Pio: Maalet er fuldt, 1872
Henrik Pontoppidan: Naadsensbrød, 1887
Martin Andersen Nexø: Lønningdag - En idyl, 1900
Oskar Hansen: Når jeg ser et rødt flag smælde, 1923
Vita Andersen: Søndag, 1977
Thomas Korsgaard: Vintermedister, 2017
Glenn Bech: Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet (uddrag), 2022
Edouard Louis. Færdig med Eddy Bellegueule

Interview med Edouard Louis i Deadline, 9. januar 2023
Genstart med Glenn Bech 13. januar 2023

Besøg på arbejdermuseet

faglige mål:
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering

Kernestof:
tekster fra 1800, 1900 og 2000-tallet - herunder tekster fra den seneste fem år

Kanonforfattere:
Pontoppidan
Nexø






Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kampagne- og kortfilm

Formål: At kunne analysere, fortolke og vurdere kortfilm og kampagnefilm med udgangspunkt i Lasswells kommunikationsmodel og brug af faglig viden om genretræk, filmiske virkemidler (billedbeskæring, lyd, lys, farver, billedkomposition, musik, kamerabevægelser -og vinkler), appelformer, målgrupper og Raskins storytellingsprincipper.

I forbindelse med analysearbejdet træner vi fremstillingsformer og sproglig korrekthed, og der skrives analyserende artikel om ’Hjelm har alle dage været en god ide’

Nøgleord:
Filmiske virkemidler
Raskins syv parametre for kortfilm
Kampagnetyper – vi har fokus på reklamer og informationskampagner
Reklameformater
Humor (overlegenhed, uoverensstemmelse, forløsning)
Minervamodellen
Raskins storytellingsprincipper
Appelformer
Lasswells kommunikationsmodel

Anvendt materiale:
Kortfilmenene
Gråvejr (2001), Anne Heeno
Valgaften (1998), Anders Thomas Jensen
Helium (2014), Anders Walter
Dennis (2007), Mads Matthiesen
Lille mand (2006), Esben Tønnesen

Kampagnefilm:
'Man kan ikke få for meget pølse'
'Hjelm har alle dage været en god ide',
Det bliver f.....bomben! opstemt #1'
'Voteman'

Teori om analyse af kampagner fra:
Henning Bøtner Hansen og Maria Rebekka Holm Andersen: Om de korte medieformater, ibog fra Systime Første udgivelsesår 2019. https://dekortemedieformater.systime.dk/index.php?id=55 (besøgt 10.08.2021)
Filmiske virkemidler og dramaturgi fra Minlæring

Faglige mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier

Kernestof:
– kommunikationsanalyse
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler – analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Ord

Med udgangspunkt i deltagelse i et KULT-projekt med Morten Søndergaard fordyber vi os i ord.
KULT-forløbet tager udgangspunkt i læsning af myter og leder videre til skrivning af egne myter om ordenes oprindelse. Herefter forsætter vi forløbet med at se nærmere på kognitiv metaforik, orienteringsmetaforer, semantiske skemaer og diskursanalyse. Det har hele har til formål at øge den sproglige bevidsthed og opmærksomhed - i alle sammenhænge. Vi forstår metaforisk, og ordene har magt. Vi inddrager også viden fra tidligere forløb om retorik og argumentation.

Anvendt materiale:
Den mytiske tekstverden (uddrag)
Digte af Morten Søndergaard: Atlas, Bøjningsformer, Tak, Suveræn, Universet leger.
Morten Søndergaards ordapotek
Kasper Lezuik Hansen: Smæk metaforen (uddrag)
Video med Søren Vrist Christen: 'Retorik og argumentation - Diskursanalyse'

Tekster:
Vita Andersen: fredag (1977)
Dan Turell: Scene fra et 'parforhold' (1977)
H.C. Andersen: I danmark er jeg født (uddrag) 1850
Johannes V. Jensen: Hvor smiler fager den danske kyst (uddrag), 1925
Osama Bin Ladens tale efter 11/9
Bushs tale efter 11/9
Naturen og klimaet har brug for et nyt landbrug', Danmarks naturfredningsforening, 19/3-2024
Steen Toft Winther: Det er forkert og upassende at beskrive min fars kræftforløb med krigsmetaforer, Information 10.03.21
Arne Notkin:‘Jeg vil have lov til at sige, at jeg ‘kæmper’ mod kræften

Begreber: Mythos og logos,  mytekritik, myters struktur, kognitive metaforer, mål- og kildeområde, semantisk skema, denotation, konnotation, primære metaforer  (embodiment) , orienteringsmetaforer, diskurs, nodalpunkt, ækvivalenskæde, antagonistiske diskurser, flydende betegner, hegemonisk diskurs, retorik, appelformer, argumentation, stilistik,.


Faglige mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst såvel mundtligt som skriftligt
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
– analysere og vurdere fiktive og  ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere kendskab til og forholde sig til det moderne mediebillede, herunder kunne analysere og vurdere teksters kommunikative betydning samt mediets rolle i kommunikationen
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Kernestof:
litteraturanalyse og -fortolkning
tekster gennem kreative arbejdsprocesser.
sproglig analyse, fortolkning og vurdering
Det sproglige stofområde - kommunikationsanalyse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Minimalisme - værklæsning af 'Rester'

Forløbet har både et litterært og et sprogligt perspektiv, da vi går fra litterær analyse af 'Rester' til analyse med fokus på sproghandlinger, facework og undertekster.
Arbejde med omskrivning af de minimalistiske noveller.

Centrale begreber. Minimalisme (tomme pladser, semantisk og formel reduktion, observerende fortæller, deadpan narratives), direkte og indirekte sproghandlinger. Typer af sproghandlinger: informerende, handlingsregulerende, selvfremstillende
Samarbejdsprincip (effektivitetsprincip), høflighedsprincip, optoning, nedtoning, facework, undertekst, underforstået.

Video med Søren Vrist Kristensen om minimalisme
https://www.youtube.com/watch?v=P-zosnKjMUo
Helle Helle: 'Rester' (Værk)
Uddrag af 'Mælk', Simon Fruelund
'Jeg afprøver hvor lidt der skal til' uddrag af interview med Helle Helle, Information 15.01.98

Faglige mål
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
Kernestof
– tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser.
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Holberg og oplysningstiden (inkl. værk)

Værklæsning: Jeppe på bjerget
Vi ser den ny opsætning på Det kongelige teater
Video om Holbergs biografi:
https://rundtomholberg.dk/temaer/biografien/
viden om komedierne:
https://rundtomholberg.dk/temaer/komedierne/
Uddrag af Oplysning og følsomhed | Litteraturens veje af Gerd Lütken og Johannes Fibiger, Systime
Vi ser Det kongelige teaters akutelle opsætning af Jeppe på bjerget
Forestillingen på Det kongelige teater blev aflyst i stedet har vi set Kasper Rostrups filmatisering fra 1981

Oplysningstiden undersøges i samarbejde med historie

Begreber:
Komediens kendetegn, karakterkomedie,  Commedia dell’arte, den klassiske komedier, Aristoteles' krav til dramaets tre enheder, de fem faser/akter: eksposition , præsenteres konflikten, krisen/peripetien, krisen/ omsvinget, katastrofen/løsningen. Den fjerde væg.
Oplysning, fornuft, naturret, rationalisme, deisme

Vi bruger også vores viden om facework, samtaleprincipper, sproghandlinger samt optoning og nedtoning i analysen af Jeppe på bjerget

Faglige mål:
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
Kernestof
– tekster fra 1700-tallet, herunder fra oplysningstid
kanonforfatter: Ludvig Holberg
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Modernisme (inkl. værk)

Vi analyserer og fortolker tekster af en række (kanon)forfattere, der repræsenterer forskellige modernistiske strømninger (primært lyrik). Her er særligt fokus på tekstanalyse og fortolkning (og i denne forbindelse modernistiske og realistiske elementer) samt samspillet mellem tekst og samfund.

Forløbet afsluttes med præsentationer af selvvalgte værker - lyrik fra de seneste fem år.
Disse skal perspektiveres til de modernistiske strømninger, vi har arbejdet med.

Anvendt materiale:
Litteraturhistorien på langs og på tværs - uddrag af kap. 7 om modernisme
Litteraturens veje om forfatterne og de modernistiske strømninger

Tekster:
Johannes V. Jensen: Paa Memphis station, 1906
Tom Kristensen Middag, 1920
Tom Kristensen: Det blomstrende slagsmål, 1920
Klaus Rifbjerg: Terminologi, 1960
Klaus Rifbjerg: I begyndelsen, 1960
Peter Seeberg: Hullet, 1962
Søren Ulrik Thomsen: Levende, 1981
Michael Strunge: Drømmens faner, 1981
Broby-Johansen: Bordelpige dræber ufødt, 1922 (brugt til skriveøvelse)

hele klassen har læst udvalgte digte fra de selvvalgte værker:
Haidar Ansari: 'Kulturchok' og 'Selvrealisation'
Glenn Bech: 'du voksede op i et trygt hjem...', ' jeg kender få så udspekulerede som dig', og 'er du en del af den hårde kerne'
Nikolaj Zeuthen: 'Dem der passede Jonas'
Christina Hagen: 'Men har de set dit blik' og 'Banke Banke på s. 26-27
Elias Sadaq: 'Fars dreng', 'Græs' og 'Engle'

Selvvalgte værker (lyrik fra de seneste fem år):

Elias Sadaq: Djiin læst af
Zakaria, Yacqub, Malik, Edrin

Christina Hagen: POW POW POW Pistoldigte læst af:
Aksel, Ditlev, Mads, Rune, Arwin

Nikolaj Zeuthen: Langt fra Gud læst af:
William, Sara, Noah, Eva, Albert

Haidar Ansari: Institutionaliseret læst af:
Aisha, Axel, Kadiatou

Glenn Beck: Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet læst af:
Gustav, Ida, Camilla, Sophia, Susan



Begreber:
Modernisme
Realisme
Ekspressionisme
Konfrontationsmodernisme
Eksistentialisme
80'er modernisme
Civilisationskritik
Samfundskritik

Faglige mål
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtlig og skriftligt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
Kernestof
– tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
– tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
Kanonforfattere: Johannes V. Jensen, Tom Kristensen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg.
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Romantik og romantisme (inkl. værk)

Vi ser på det forskellige strømninger i den romantiske litteratur 1800-1870 - hvad var det nu, det moderne gennembrud var et opgør med? Hvordan hænger digtning og samfund sammen? Fokus er på litteraturhistorien, hvor starten af perioden ses om en reaktion på oplysningstidens fornuft og inspirationen fra Tyskland og nationalromantikken ses i sammenhæng med de aktuelle historiske begivenheder. Forløbet afsluttes med værklæsning af Blichers 'Sildig Opvaagnen', der peger væk fra romatikken og frem mod realismen, som vi vender tilbage til i et forløb om Det moderne gennembrud.

Begreber: Universalromantik, nyplatonisme, nationalromantik, romantisme, poetisk realisme, organismetanken, digtergeniet, det sublime øjeblik, dualisme, 'det interessante', eros, monisme, Biedermeier, Platons hulelignelse, ideernes verden, fænomenernes verden, harmoni, idyl, indadvendt litteratur, dyrkelse af fortiden, romantisme, poetisk realisme,


Anvendt materiale:

Videoer (baseret på Litteraturens veje) om perioden af Søren Vrist Christensen:
Romantikken og Universalromantikken
https://www.youtube.com/watch?v=Dc0lD6CxFnc&t=23s

Nyplatonisme
https://www.youtube.com/watch?v=PKRHpeFuCCc&t=7s

Nationalromantik
https://www.youtube.com/watch?v=OB4tZm7hIp0

Romantismen
https://www.youtube.com/watch?v=1iVxpqKSObs&t=36s

Video med kort forklaring af Platons hulelignelse:
https://www.youtube.com/watch?v=r3J1V6Dt3Cw

Afsnit fra litteraturens veje om poetisk realisme og Blicher

Oehlenschläger: Guldhornene, 1803
Staffeldt, Indvielsen 1804
Andersen: I Danmark er jeg født, 1850
Aarestrup: Angst, 1838
Aarestrup: Til en veninde, 1838
Blicher: Sildig Opvaagnen, 1828

Faglige mål:
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Kernestof:
Tekster fra 1800-tallet herunder romantik og romantisme
Mindst én folkevise
Mindst én tekst af hver af forfatterne: Adam Oehlenschläger, Steen St. Blicher og H.C. Andersen
Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og –fortolkning  – litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser.







https://www.youtube.com/watch?v=r3J1V6Dt3Cw (Kort version af 'Hulelignelse')

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Dokumentarfilm (inkl. værk)

Vi undersøger dokumentarfilmen og dens undergenrer og diskuterer om der er grænser for dokumentaristens kunstneriske frihed. Dette gøres med udgangspunkt i dokumentaren 'Kandis for livet', der skabte debat, da det kom frem alt dokumentaristen havde iscenesat flere situationer i filmen. Vi bruger viden om filmiske virkemidler, autenticitetsmarkører og dokumentarens undergenrer til at diskutere genrekontrakter (fakta og fiktion) - og dokumentaristens kunstneriske frihed.

I forløbet indgår en debatterende artikel om dokumentaristens kunstneriske frihed og grænser for fortolkning af virkelighedskontrakten.

Centrale begreber:
autoritativ, oberserverende, deltagende, poetisk, performativ og refleksiv dokumentar
autenticitetsmarkører, paratekst:
Billedbeskæring: Supertotal, total, halvtotal, halvnær, nær, ultranær
Billedkomposition
Billedperspektiv: Frø, fugl, normal
lys/skygge: sidelys, modlys, lys nedefra, frontalt, varmt, koldt, hårdt
lyd: Synkron og asynkron
klipning: synlig (montage), usynlig (kontinuitet), kryds, parallel
Farver: Varme, neutrale, kolde, symbolik

Anvendt materiale:
Afsnit om dokumentarens undergenrer og autenticitetsmarkører samt fakta- og fiktionskontrakter fra Dansk i tiden af Olsen, Petersen og Tolstrup
materiale om filmiske virkemidler fra Filmcentralen. dk

Uddrag af:
Prinsesser fra blokken (2016), Eva Marie Rødbro
SKAM (2015–2017), Julie Andem
Scandinavian Star (2020), Mikala Krogh
Børnene på Putins losseplads (2014), Hanna Polak
Ung, nøgen og udstillet (2016), DR Dokumentar
Mirror (2009), Joachim Ladefoged
De fem benspænd (2003), Jørgen Leth & Lars von Trier
1989: Dengang jeg var 5 år gammel (2010), Thor Ochsner

Værk: Kandis for livet af Jesper Dalgaard, 2022

Det eneste, der er beklageligt i forhold til 'Kandis for livet' er anklagerne mod og beklagelserne over filmen, Politiken 11.02.2022
Alt er iscenesat i sådan en film, Information 10.02.2022

Testamentet, Christian Sønderby Jepsen 2011

Faderen, Sønnerne og Helligånden, Christian Sønderby Jepsen 2025

faglige mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere ikke-fiktive
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder


kernestof:
- dokumentartekster
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Det moderne gennembrud

Formål: At kende centrale strømninger og temaer i det moderne gennembrud.
I forløbet trækker vi på viden fra vores tidligere forløb om realisme og klassekamp i litteraturen. Vi har fokus på litterær analyse og fortolkning samt samspillet mellem litteratur og samfund - og i forbindelse med Bang, har vi fokus på impressionismen (og dens slægtsskab med minimalismen).
Centrale begreber:
Brandes' hovedstrømninger, problemer under debat (køn, klasse, kirke), realisme, naturalisme, positivisme, arv og miljø, impressionisme, sædelighedsfejde, det naturalistiske drama, den fjerde væg.

Anvendt materiale:
Afsnit fra 'Litteraturens Veje' om Det moderne gennembrud - Georg Brandes' Hovedstrømninger, Pontoppidan, Amalie Skram, sædelighedsfejden, naturalisme,
Video med Søren Vrist Kristensen om impressionisme
Tekst fra Litteraturhistorien på langs og på tværs om dramaet i det moderne gennembrud samt Ibsen og Strindberg

Tekster:
Amalie Skram: Constance Ring (uddrag)
Henrik Pontoppidan: En vandringsmand
I.P. Jacobsen: Fru Marie Grubbe (uddrag)
Herman Bang: Frøkenen
Herman Bang: En lille replik
August Strindberg: Frøken Julie (uddrag - svensk)
Henrik Ibsen: Gengangerne (uddrag)

Faglige mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Kernestof:
naturalisme
tekster fra 1900-tallet, herunder
læsning af en afgrænset periode før 2000
fra dansk litteraturs kanon: Herman Bang, Henrik Pontoppidan.
litteraturanalyse og -fortolkning  
anvendelse af relevante litterære metoder
litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
tekster gennem kreative arbejdsprocesser.
sproglig analyse, fortolkning
produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Autofiktion

Vi følger op på forløbet om det moderne gennembrud med et lille forløb om autofiktion, og ser på, hvordan denne viderefører traditionen fra Brandes og det moderne gennembrud med at sætte problemer under debat og- i begge strømninger er der tydelig sammenhæng mellem litteraturen og samfundsudviklingen. Vi diskuterer de etiske problematikker forbundet med autofiktion.

Anvend tekster:

Hassan Preisler: Brun mands byrde (uddrag), 2013
Caspar Eric: Jeg vil ikke tilbage - Digte fra dage med Covid 19 (uddrag: Dag 1, Dag 12, Dag 26, Dag 80), 2020
Thomas Korsgaard: Hvis der skulle komme et menneske forbi (uddrag), 2017

Vi taler også om de selvvalgte værker fra modernismeforløbet, hvor der også var mange eksempler på autofiktion.

Tekst om autofiktion i det senmoderne samfund fra 'Litteraturhistorien på lang og på tværs''

Politiken 9/2-2017 : Lillebror om debutantforfatter: »Det er usandt og for groft«
Politiken 28/1-2017: Interview: »Lige om lidt kommer katastrofen. Lige om lidt eksploderer min far«
Deadline: For tæt på sandheden? 17. december 2025 (om retssagen mod Thomas Boberg - interview med Iben Mondrup og Andrea Hejlskov - og Knud Brix)

centrale begreber:
autofiktion, dobbeltkontrakt, autenticitetsmarkører (og længslen efter autenticitet), fortællende jeg, fortalt jeg, traumelitteratur, den indadvendte og den udadvendte autofiktion.

Faglige mål:
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
Kernestof
– tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Nyhedsformidling og medier

Vi har fokus på nyhedsmediernes rolle i samfundet – og på mediets og den teknologiske udviklings betydning for nyhedsformidlingen.
Vi undersøger så vidt muligt samme nyhed i forskellige medier.
Hvad betyder mediet for nyheden og hvad betyder de nye medier for mediernes rolle i demokratiet?

Centrale begreber:
Gatekeeper, Nyhedskriterier (sensation, væsentlighed, identifikation, aktualitet) nyhedstrekant, tabloidavis, omnibusavis, nicheavis, layout (rubrik, mellemrubrik, brødtekst, faktaboks, grafik mm.), vinkling, kilder (ekspert, part, erfaring), dramaturgi og sekvenser i tv-journalistik, speak, dækbilleder, arkivbilleder, klipning,
Sprogfunktioner (Emotiv, Konativ, Referentiel, Poetisk, Fatisk, Metasproglig) Roman Jakobsons kommunikationsmodel (afsender, modtager, kode, kontakt, kontekst, meddelelse), fiktionaliseringer, semantiske felter, fakta- og fiktionskontrakt, autenticitetsmarkører, fiktionaliseringer, backstage, frontstage, middle region, face, den personlige politiker, den professionelle politiker, multimodalitet,, Toulmins argumentmodel, det retoriske pentagram, appelformer, argumenttyper, sproglige virkemidler, kategorier af politikeres opslag, ekkokammer, Sproghandlinger, samarbejde og høflighed, Analyse af multimodale udtryk – uddybning eller udvidelse af budskabet.

Anvendt materiale:
Uddrag af ’Dansk i tiden’ en ibog fra Systime af Mimi Olsen, Jan Aasbjerg Pedersen og  Cecilie Tolstrup
Ole Schultz Larsen: Håndbog til Dansk, uddrag af afsnit 5.1 (Avisjournalistik), Systime
Tomas Bjørn Pedersen: Grundbog til medier i dansk, Systime  Uddrag af kap. 3 om
Nyhedskriterier og dramaturgi samt Opbygning af traditionel tv-journalistik

Tekster:
Artikler om mord i USA - vi sammenligner artikler fra EB, Berlingske, JP, Kristeligt Dagblad og Politiken - og ser hvordan de behandles på DR og TV2

Aktuelle nyhedsindslag på DR og TV2
Diverse opslag på sociale medier
Pia Olsen Dyhr opslag på Facebook om minimumsnomeringer
"SF-formanden talte om ‘danmarkshistorie’. Et andet parti bag finansloven afviser den fortælling”, Berlingske Tidende den 3. december 2019.

faglige mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber
Kernestof
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
– produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk
nyhedsformidling og tekster fra sociale medier
– kommunikationsanalyse
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler –
analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge – produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Akademisk skriftlighed

Vi arbejder med akademisk skriftlighed - (obligatorisk skriftlighedsforløb i 3.g)
Forløb med skriftlighedsfokus i 3g forud for SRP, hvor vi arbejder med fokus på elevernes formidling af stof i akademisk format og med akademisk sprogbrug. Vi ser resumeer, indledning og konklusioner - og I får mulighed for at sætte det i relation til jeres egen SRP.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Remdiering

Formål med forløbet:
At kunne analysere og diskutere eksempler på remediering. Vi har særligt fokus på remediering fra litteratur film. Vi har ofte i andre forløb selv lavet remedieringer til og fra forskellige genrer (fx. fra eventyr til nyhedsartikel). Her arbejder vi mere struktureret med komparativ analyse af indhold og form. Vi ser på forskelle og ligheder efter parametrene:
Indhold:
- Fastholdelse
- Udeladelse
- Ændring
- Tilføjelse

Form:
Det indre
Det abstrakte
Tid
Sammenfatninger
De nødvendige oplysninger

Og diskuterer i hvilken grad remedieringen er udtryk for en tolkning og/eller mediernes forskellige virkemidler og muligheder (mediespecifikke udtryk)

Anvendt materiale:
Teori: ’Krydsfelt’ af Langdahl, Olsen og Quist, Gyldendal 2019. Uddrag fra ibogen:
Analyse af remediering | Krydsfelt, besøgt 130426

Tekster:
Lars Saabye Christensen: Grisen, 2005 (novelle)
Dorthe Warnø Høgh :Grisen, 2008 (kortfilm)

faglige mål:
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
kernestof
- medieanalyse og fortolkning
-litterær analyse og fortolkning
kendskab til remediering.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Eksamenstræning og repetition

Vi ser 'Ved det grønne bord og arbejder med eksempler på mundtlige eksamensspørgsmål, så alle er forberedt på, hvordan eksamen foregår

Tekster:
Fra 'Ved det grønne bord':
”De sårede” (4 min.), Louise Jappe og Louise Kjeldsen, produceret 2010,
Jan Grarup: ”Hvor jernkorsene gror” (tekstuddrag på 4 sider), udgivet 2019.

Til at øve eksamen:
Tom Kristensen: Lirekassen, 1922
Dan Turell: Livet i Istedgade, 1977
Helle: Hedebølge, 2000
Lars Seier Christensen, ”Brev til en ung liberal”, Information d. 26. august.
Johanne Schmidt Nielsen, ”Næste valg handler om frihed”, blog, d. 7. august 2010

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer