Holdet 3z DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Nørre Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Lise Schleemann
Hold 2023 DA z (1z DA, 2z DA, 3z DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Novelleforløb med intro til lit. grundbegreber
Titel 2 2. Dokumentar
Titel 3 3. Argumentation
Titel 4 4. Optakt til DHO
Titel 5 5. Lyrik
Titel 6 6. "Dem og os" - italesættelse af minoriteter
Titel 7 7. Diskursanalyse
Titel 8 8. Retorik
Titel 9 9. Kønsroller, kærlighed, seksualitet før år 1800
Titel 10 10. Kønsroller, kærlighed, seksualitet 1800-1870
Titel 11 11. Kønsroller, kærlighed, seksualitet 1871-1890
Titel 12 12. Nyhedsformidling i en ny medievirkelighed
Titel 13 13. Forløb om akademisk skrivning forud for SRP'en
Titel 14 14. Modernismer og realismer i 1900-tallet.

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Novelleforløb med intro til lit. grundbegreber

Formålet med dette forløb er at undersøge, hvad vi kan bruge skønlitteratur til, og hvad skønlitteraturen kan give os. Vi skal gennem hele forløbet få en dybere forståelse af skønlitteratur ved at analysere og fortolke teksterne med brug af de litterære grundbegreber til epik (skønlitteratur). Vi skal lære de enkelte begreber at kende ved at bruge dem på nyere og ældre noveller. Vi sammenligner endvidere den klassiske og den moderne novelle.

Begreber i fokus:
Person- og miljøkarakteristik
Komposition (indre og ydre og fortælletid vs. fortalt tid)
Fortællertype (herunder også synlig eller skjult fortæller og synsvinkel)
Fremstillingsformer: beskrivelse, panoramisk og scenisk
Tema og perspektivering
Den klassiske og den moderne novelle og herunder særligt "tomme pladser", åben og lukket slutning, in medias res som kompositionstype ved den moderne novelle.
Minimalisme som den ser ud hos Helle Helle: Sproget er enkelt, ingen billedsprog og mange sideordnede hovedsætninger  

Eleverne har i alle forløb brugt:
ordnet.dk
sproget.dk
https://www.synonymbog.com
Forskellige sider på minlaering.dk
Den elektroniske udgave af "Litteraturhistorien – på langs og på tværs", Systime
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
1. Fortsættelse af novellen "William" 05-12-2023
2. Analyse og fortolkningsopgave 24-01-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2. Dokumentar

Forløbet giver en kort introduktion til, hvad en dokumentarfilm er, hvad vi kan bruge dem til, og hvordan vi kan analyse dem som en "kreativ bearbejdning af virkeligheden". Vi har i forløbet arbejdet med nedenstående fokuspunkter og begreber:

Analytiske fokuspunkter
At kunne skelne mellem de 6 dokumentarfilmtyper, som de er opstillet af den amerikanske medieforsker Bill Nichols: Den dybdeborede dokumentar, den observerende dokumentar, den deltagende dokumentar,  den refleksive dokumentar og den poetiske dokumentar.

Kendskab til de forskellige filmiske virkemidler, og hvordan de påvirker en fortælling og modtagerens oplevelse.

Gennemgåede begreber:
Definition af en dokumentar som " en kreativ bearbejdning af virkeligheden"
Faktakontrakt
Autenticitetsmarkører
Fakta- og fiktionskoder
Berettermodellen
Bølgemodellen
Filmiske virkemidler (billedbeskæring, perspektiv, kamerabevægelser, lyd (synkron versus asynkron lyd, herunder underlægningsmusik), lys og skygge, farver, klipning

Vi har afsluttet forløbet med en analyse af udvalgte aspekter af "Naturens uorden". (Værk 1)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
3. "Naturens uorden" - første del af den an. arti 10-03-2024
4. "Naturens uorden" - analyserende artikel 07-04-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3. Argumentation

I dette forløb skal vi arbejde med grundlæggende argumentionsteori og praktisk argumentation, så I bl.a. er godt klædt på til at kunne skrive en sammenhængende og overbevisende DHO med en tydelig rød tråd. Når man kan gå bag om andres argumentation, bliver man nemlig automatisk også mere bevidst om, hvordan man selv argumenterer, og hvordan man forbedrer sine argumenter og dermed forbedrer sin tekstskrivning.
Vi arbejder med den britiske filosof, forfatter og underviser Stephen Toulmins model for, hvordan det gode argument er bygget op. Med Toulmins model kan man undersøge, hvad en argumentation er opbygget af og identificere synspunkter og begrundelser for synspunkter. Man kan dermed påpege, hvad der fungerer godt, og hvad der evt. fungerer knapt så godt i et givent argument.

De centrale begreber er: Påstand, belæg, hjemmel, rygdækning, gendrivelse og styrkemarkører. Vi skal også arbejde med forskellige former for argumenttyper og lidt med de tre appelformer logos, etos og patos. Dem vender vi tilbage til i et senere forløb om retorik.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4. Optakt til DHO

Vi tager tilløb til at I skal skrive jeres dansk-historieopgave, som handler om besættelsestiden med fokus på emnerne:
- Modstandsbevægelsen
- Censur

Primær litteratur:
- Poul Henningsen "Man binder os på mund og hånd" i Dyveke (1940)
- Morten Nielsen "Høstdigt" (1944)
- Tage Skov Hansen "De nøgne træer" (1957), uddrag

Sekundær litteratur/baggryndsstof:
- Den ucensurede illegale tekst, I: C.H. Færch og T.S. Andersen (Red.)
  Forbudt litteratur, Systime, 2021.
- Introduktion til censur I: C.H. Færch og T.S. Andersen (Red.), Forbudt
  litteratur (s. 5-9), Systime, 2021.
- Censuren under besættelsen, I: C.H. Færch og T.S. Andersen (Red.), Forbudt litteratur (s.160-168), Systime, 2021.
- Mellem linjerne- den tvetydige tekst, I: C.H. Færch og T.S. Andersen (Red.), Forbudt litteratur (s.169-172), Systime, 2021.
- Klaus Rifbjerg: "De skød en stikker” 1966
- ”Metoder i dansk”, Systime, 2024
- Digte, divaer og dogmebrødre, DR, afsnit 3

Faglige mål:
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
5. Analyse og fortolkning af tekster fra krigen 23-04-2024
6. Refleksion og argumentation - besættelsen 10-05-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 5 5. Lyrik

Formålet er at få et grundigt kendskab til de grundlæggende begreber inden for lyrik, herunder stilistik (læren om sprogets stilmæssige virkemidler fx ordvalg, syntaks og rytme) og troper (billedsprog). Der læses ældre såvel som nyere digte, og i forløbet indgår læsning af Caspar Erics "NIKE", værk 2, med fokus på den normale og den anderledes krop og måden, man taler om dem på med inddragelse af crip-teori. Vi har hos Eric også fokus på hans direkte og indirekte brug af intertekstualitet og hvad det betyder for vores forståelse af langdigtet. Efterfølgende skal I skrive en debatterende artikel, den anden skr. eksamensgenre, med udgangspunkt I Erics person og digte. I skal genaflevere denne opgave. Som en del af afslutningen på forløbet, ser og analyserer vi filmen "Blinkende lygter" (2000, værk 3), med fokus på forskelle og ligheder mellem T. Ditlevsens digt og Anders Thomas Jensens film . I dette arbejde er analyse af filmiske virkemidler, brugen af intertekstualitet og remediering fokuspunkter.

Teori:
Uddrag fra "Når sproget spiller", Systime
Uddrag fra "Håndbog til dansk", Systime
Uddrag fra "Brug litteraturhistorien", Systime
Uddrag om 'Crip-teori'  fra "Fuck normen", Helle, Juhl Lassen, 2016

Analysetekster:
"Berus jer", Charles Baudelaire
"Blinkende lygter", T. Ditlevsen
"Jeg er levende", Søren Ulrik Thomsen
"Angst", Emil Aarestrup
"NIKE"(værk 2) Caspar Eric, 2015
Filmen "Blinkende lygter" (2000, værk 3), Anders Thomas Jensen

Analysebegreber:
Div. forskellige begreber, vi har gennemgået med særlig vægt på billedsprog (dvs. sammenligning, metafor, besjæling, personifikation og symbol). Derudover også semantisk skema, rimstruktur og intertekstualitet (direkte og indirekte).
Fra crip-teorien: stigmatisering af det der er anderledes end normen, fx en handicappet krop. der italesættes som forkert. Forløbsspecifikke begreber: crip, norm, disability, impairment, stigma og socialkonstruktivisme.
Derudover direkte og indirekte intertekstualitet.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
1. Opgave om lyrikanalyse 11-09-2024
2. Debatterende artikel om soc.medier - første del 01-10-2024
Gruppeoplæg om 'Blinkende lygter' 01-10-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 6. "Dem og os" - italesættelse af minoriteter

I starten af forløbet inddrager vi dele af Caspar Erics "NIKE", værk 2, som vi læste i forrige forløb med fokus på den normale og den anderledes/handicappede krop og måden, man taler om dem på med inddragelse af crip-teori. Herefter læser vi romanen "Mente I det?", værk 4,  af Thomas Korsgaard med fokus på en anden minoritet: homoseksuelle. I forbindelse med Korsgaards værk er fokus på fremstillingen og forståelsen af køn og seksualitet i litteratur, sprog og medier.
Teorier: Crip-teori, queer-teori (Judith Butler) som litterær metode.
Centrale begreber i crip-teori: impairment, disability og stigmatisering
Centrale begreber i  queer-teori: sex (biologisk køn) vs. gender (det sociale/performative køn), det binære kønssystem, heteronormativitet

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 7 7. Diskursanalyse

Diskursanalyse handler om at analysere måden, vi taler om et emne på. Det er ikke lige meget, hvordan vi bruger sproget, for det kan have betydning for vores handlinger, om vi giver et emne den ene eller den anden medbetydning. Diskursanalyse handler om at finde magten i sproget. Magten i bestemt ental, fordi diskursanalysen tager for givet, at sproget aldrig er objektivt, og at vores valg af sprogbrug derfor altid farver emnet, vi taler om.  Vi bliver klogere på diskurs og diskursanalyse i arbejdet med politiske taler (George Bushs tale efter 11/9 og også en tale af Osama bin Laden) og kampagner for- og imod abort.

Centrale begreber: denotation, konnotation, diskurs, nodalpunkt, ækvivalenskæde, flydende betegner, hegemoni og den hegemoniske diskurs (dem dominerende diskurs), antagonistiske diskurser .
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 8. Retorik

Retorik er et fag, der går helt tilbage til antikkens Grækenland. Filosoffen Aristoteles (384-322 f.v.t.) er én af de første, der mere systematisk bidrager med en lære om retorik, som kommer til at danne grundlag for faget. Retorikken beskæftiger sig i dag med, hvordan man taler på den mest hensigtsmæssige og overbevisende måde, så man vinder andre for sine synspunkter. Det handler ikke om at overtale andre i betydningen at lokke andre til at overtage ens synspunkter, men netop om at overbevise andre med sin troværdighed, sin klare tale og sine overbevisende argumenter. Vi skal igennem arbejdet med primært politiske taler undersøge, hvordan politikere og andre kommunikatører arbejder bevidst med sprog og appelformer, når de ønsker at kommunikere et bestemt budskab og overtale modtagere.

Begreber: det retoriske pentagram/Ciceros pentagram, logos, patos og etos-appelformer, det dynamiske etos (start- og slut-etos) sproglige og retoriske virkemidler.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 9. Kønsroller, kærlighed, seksualitet før år 1800

I dette forløb starter vi i middelalderen, hvor vi skal undersøge og blive klogere på, hvordan vi kan lære noget om periodens syn på de to køn, ægteskab og seksualitet gennem udvalgte tekster fra perioden, nemlig folkeviser (tryllevisen "Lindormen" og riddervisen "Torbens datter) og folkeeventyret "Kong Lindorm". Efterfølgende springer vi frem til 1700-tallet og Oplysningstiden, hvor vi dykker ned i et uddrag af den satiriske roman "Niels Klims underjordiske rejse" af Ludvig Holberg fra 1741. Vi har fokus på fortællerens tanker om de to køns roller, deres seksualitet og kærlighed. Vi skal også læse to epistler af Holberg, hvor han argumenterer for, hvad der er positivt ved kaffe- tedrikning, og hvad der karakteriserer en god lærer.

Teori- og baggrundstekster:
I-bogen "Litteraturhistorien på langs og på tværs", Systime, 2025 har været brugt i forløbet.
Afsnit om middelalderen og Oplysningstiden fra "Litteraturhistorien på langs og på tværs", i-bog, Systime, 2025
"TROLDEN OG ULVEN I DIT EGET INDRE", Kap. 9 i "FRØER OG FARISÆERE, af Peter Værum, Klitrose, 1992
Uddrag om Oplysningstiden, Holberg og Niels Klim "Litteraturens huse", Systime.

Fokuspunkter og analysebegreber:
Folkeviser: Trylle- og ridderviser og deres kendetegn
Folkeeventyr og deres kendetegn
De fire æ'er: slægt, ære, hævn og skæbne (middelalderens normer)

Oplysningstiden: Mådehold og ædruelighed, litteraturen skal være nyttig
Rationalisme, naturretten

Analysetekster:
Tryllevisen "Lindormen"
Riddervisen "Torbens datter"
Trylleeventyret "Kong Lindorm"
"Niels Klims underjordiske rejse" af Ludvig Holberg (1741) i uddrag fra "Litteraturens huse", Systime.
Epistel 91 (uddrag)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 10. Kønsroller, kærlighed, seksualitet 1800-1870

Forløbet har til formål at introducere henholdsvis Romantikken og Det moderne gennembrud som tidsperiode med fokus på sammenspillet mellem samfundsudvikling og litteratur. Som inspiration til læsning af de mange skønlitterære tekster, har vi indledningsvis set en kort video om, hvorfor vi overhovedet skal læse skønlitteratur, og hvad det kan bidrage med. Når vi læser, får vi gennem andres fortællinger fra forskellige miljøer og tidsaldre nemlig et større kendskab til, hvad det vil sige at være menneske og kendskab til forskellige livsvilkår og andre måder at leve på. Vi får et  kendskab til "den anden", hvilket sætter vores eget liv i et større og nyt perspektiv.

Teori og baggrundsmateriale:
Udvalgte kapitler fra " Litteraturhistorien på langs og på tværs", Systime
Kulturhistorien "1800-tallet på vrangen", afs. 1-3, DR
Kap. "Det moderne gennembrud" fra "Litteraturens veje"
Uddrag af Georg Brandes forelæsning om hovedstrømninger i 1800-tallets litteratur 3/11, 1871.
Uddrag fra "Arternes Oprindelse", oversat af J.P. Jacobsen, (www.darwin.au.dk), Aarhus Universitet.
Kap. "Modernitetens kvindelige stemmer" fra "Modernitetens gennembrud", Dansklærerforeningens forlag, 2022

Analysebegreber:
Forskellige grundlæggende begreber til skønlitteratur og lyrik, der er gennemgået i 1.g.

I forbindelse med Romantikken har vi arbejdet med forskellige samtidige retninger i tidsperioden ud fra en overordnet skelnen mellem retninger med fokus på harmoni og retninger med fokus på splittelse: Universalromantik og organismetanken, herunder synet på kunstneren som et geni, nationalromantik og Biedermeyer (eksempler på retninger inden for Romantikken med fokus på harmoni)  vs. nyplatonisme (den jordiske verden vs. idéernes verden) romantisme, eksempler på retninger inden for den splittede romantik).

Analysetekster fra Romantikken:
"Indvielsen", A.W. Schack von Staffeldt, 1804
"Morgenvandring" (1805), "Raad til unge Ægtemænd" (formentlig i starten af 1800-tallet, men er aldrig udgivet af digteren selv og først fundet efter hans død) og "Fædrelandssang" (1819) ("Der er et yndigt land") alle af Adam Oehlenschläger
Den svenske nationalsang "Du gamla, du fria", Richard Dybeck,1844
samt Volvo-reklamen hvor Zlatan Ibrahimovic reciterer sangen
"Hvad solskin er for det sorte muld", N. S. Grundtvig, 1856
"Marie. En erindring fra Vesterhavet", St. St. Blicher, 1836
"Angst", og ,"Paa Sneen" ,Emil Aarestrup, begge 1838
"Skyggen", H.C. Andersen, 1847.

I forbindelse med Det moderne gennembrud har vi særligt haft fokus på begreberne naturalisme og naturalistisk litteratur, hvor arv og miljø fremhæves som væsentligt i forhold til at forklare og forstå personerne og deres liv og udvikling, som det fx ses hos A. Skram og hos Ibsen i det naturalistiske drama "Et dukkehjem". Et andet vigtigt begreb er kritisk realisme, som Pontoppidans noveller tidligt i forfatterskabet er et eksempel på. Vi skal læse Pontoppidans novellesamling "Fra Hytterne", som et tydeligt eksempel på den kritiske realisme, og udgør en af vores sidste værker. Skrivestilen impressionisme, og hvad der karakteriserer den, har vi haft et særligt fokus på i forbindelse med Bangs tekster, hans fiktions- såvel som fakta-tekster.

Analysetekster fra "Det moderne gennembrud":
Uddrag af Georg Brandes indledning forelæsning fra Emigrantlitteraturen november 1871 (udgivet 1872)
"Karens jul" og uddrag af "Constance Ring" begge af Amalie Skram, 1885
Værk 5: "Fra Hytterne" af Henrik Pontoppidan, 1887.
"Den sidste Balkjole" (1887) , "Foran Alteret" (1880) og "Branden" (1884), alle af Herman Bang.
Uddrag af Henrik Ibsens naturalistiske drama "Et Dukkehjem" (1879).

I øvrigt tekster fra KVINFO om Sædelighedsfejden
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde


Titel 12 12. Nyhedsformidling i en ny medievirkelighed

Hvad er journalistikkens rolle i et demokratisk samfund? Hvordan forholder vi os bedst kritisk til nyheder i det nye medielandskab med det uoverskuelige og omfattende bombardement af ikke mindst online nyheder, der rammer os hver eneste time 24/7? Hvordan undgår vi at vildledes af falske nyheder? Kan vi stole på de kilder, der er i en given nyhedsartikel? Hvordan kan vi vurdere, om en nyhed er falsk eller ægte? Hvad karakteriserer troværdig journalistik? Hvilken rolle spiller nyhedskriterier i formidlingen af nyheder? Hvordan vægtes de på de forskellige nyhedsredaktioner? Hvorfor er det overhovedet vigtigt at læse nyheder? Disse og mange flere spørgsmål har vi belyst og diskuteret i dette forløb.

Teori og baggrundstekster:
Afsnittet "Nyhedsformidling", ”Dansk i tiden”, Mimi Olsen m.fl. Systime, 2021
”Håndbog til dansk”, kapitel 5.1, Systime, 2023

Analysebegreber:
Informations- og opinionsgenrer inden for avisjournalistik, se oversigt
Omnibus- og tabloidaviser og deres primære målgrupper
Nyhedskriterier
Nyhedstrekanten
De tre kildetyper
Fake news (falske nyheder)
Click bait
Fortællende journalistik (vores fokus er på genren reportage)
Fakta- og fiktionskoder i fortællende journalistik
Den tredje fortællemåde og dramatrekanten
Nyhedskompasset

Analysetekster:
"Høje indkomster i Nordsjælland gør flere boligområder til ghettoer", Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet, Beboerbladet, 4. september 2019.
"Julie og Tobias mister tilskud til privat børnepasning"
(Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet)
"Blodig nat på stenbroen" af Claes Kastholm Hansen, 20. maj 1993, Politiken (reportage)
"Nyt skyderi på Nørrebro", af Niels Holst, Politiken 3. juni 2009
"Branden", Herman Bang, Nationaltidende, 4/10, 1884.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 13. Forløb om akademisk skrivning forud for SRP'en

I får indsigt i, hvad der karakteriserer akademisk sprog, hvordan man skriver med en tydelig rød tråd, og man kun lærer at skrive godt ved at skrive, redigere, skrive, redigere osv. Det tager tid.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 14. Modernismer og realismer i 1900-tallet.

Formålet er at få kendskab til nogle af de vigtigste realistiske og modernistiske strømninger inden for litteratur og kultur, og i særlig grad de, der er koblet sammen med det 19. årh. kanonforfattere. Nedslagspunkterne har været social realisme og folkelig realisme (Martin A. Nexø og Jeppe Aakjær), ekspressionisme (Tom Kristensen og Broby Johansen) og Heretica-modernisme og Anden verdenskrigs betydning som udtrykt hos Martin A. Hansen med inspiration fra den kristne "gren" inden for eksistentialisme. Denne tager bl.a.  udgangspunkt i Søren Kierkegaards tanker om det religiøse (stadie).
Litteraturen omkring år 1900 kaldes også "Det folkelige gennembrud", pga. at meget af periodens litteratur blev skrevet til folket, dvs. arbejderen, og også af forfattere fra de nedre samfundsklasser. Dette står i kontrast til litteraturen i Oplysningstiden, Romantikken og Det moderne gennembrud, hvor litteratur blev skrevet til og af den øvre middelklasse, middelklassen og overklassen.
Teori og baggrundstekster:

"Brug litteraturhistorien", Systime, 2022, kapitlerne:
- Industriens århundrede
- Mellemkrigstiden: oprør og elendighed (ej afsnittene om "Det blomstrende slagsmål" og Harald Herdal)
- Efterkrigstiden: skæbne og valg (model over eksistentialisme-begreber)

"Litteraturhistorien – på langs og på tværs, kapitel 7. 1890-2000: Modernisme og realisme", Systime, 2022.

Læreroplæg på bagrund af "Eksistentialisme i dansk - fra Kierkegaard til Sonnergaard", Systime, 2017

Litterære og samfundsmæssige tidstavler med oversigt over danske og europæiske samfund, kulturer, begreber, litterære genrer og forfattere, fra "Litteraturens perioder", 2. udg. 2011, Gyldendal.

Analysetekster:
"Pelle Erobreren af Den store kamp" (uddrag), M. A. Nexø 1906-10
"Arbejderen" (rejsereportage fra New York), J. V. Jensen, 1906
"Tyendesang", Jeppe Aakjær, 1907
"Landet Atlantis", Tom Kristensen, 1920,
"BORDELPIGE DRÆBER UFØDT", R. Broby-Johansen, 1922
"Forårets horisont", Morten Nielsen, 1943
"Jeg er blevet dømt til døden", Kim Malthe-Bruuns sidste brev til sin mor,   6/4,1945 (https://www.kristeligt-dagblad.dk/samfund/kims-sidste-brev-inden-henrettelsen)
"Roden", M. A. Hansen, 1955
"Babettes gæstebud" (uddrag), K. Blixen, 1952

Fokuspunkter i undervisningen:
- Under læsning af novellerne har vi repeteret en række grundlæggende begreber inden for litterær analyse (gennemgået i 1.g's novelleforløb)
- Ekspressionisme, dens baggrund og udtryksformer som den er udtrykt hos T. Kristensen og R. Broby-Johansen. Herunder repetition af grundlæggende begreber inden for lyrik særligt billedsprog og rimstrukturer (gennemgået i 1.g.)
- Eksistentialisme med fokus på begreberne: krise, angst, valg/fravalg (bevidst/ubevidst) - ansvar, mening, frihed og identitet vs. tomhed, ufrihed meningsløshed og fremmedgørelse. Vi har talt om en kristen gren (Kierkegaard/M. A. Hansen) og en ateistisk gren (Sartre og Camus) inden for eksistentialisme.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer