|
Titel
2
|
2 Vikingetiden
Problemstillinger i forløbet
Hvad er periodisering og hvordan periodiserer historiefaget vikingetiden?
Hvordan var samfundet indrettet i vikingetiden? Hvad levede man af og hvordan boede befolkning?
Kulturmøder i vikingetiden - hvor tog nordboerne hen og hvad skrev deres samtidige om dem?
Hvordan foregik samlingen af Danmark? Hvorfor blev kristendommen indført af Kong Harald?
Vikingetid og historiebrug.
I forløbet er der indlejret et miniprojekt, hvor der indgår udfærdigelse af "rapport" samt en præsentation for klassen.
Kernestof jævnfør læreplanen
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
Materialer
Hasager og Vollmond "Fra fortid til historie", s. 65-66 (om periodisering)
"Vinkler på Vikngetiden" (materiale fra Nationalmuseets skoletjeneste) pdf. samt kilder fra den tilhørende hjemmeside.
https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/
Fra kompendiet opgives siderne 15-43, 78-88.
Uddrag af latinsk tekst på Bayeux Tapetet https://www.bayeuxmuseum.com/en/the-bayeux-tapestry/discover-the-bayeux-tapestry/explore-online/
Miniprojekt vikingetid
Produktkrav
samlet rapport og ppt.-præsentation, der indeholder bearbejdelse af kilde – artefakt – To eller tre spørgsmål til emnet som besvares vha. skriftlige og ikke skriftlige kilder og oplysninger fra lærebøger, Nationalmuseet mm.
Der skal være mindst fire citater til at underbygge jeres besvarelser.
Kildeangivelse/litteraturliste.
Mål
Tilegnelse af viden om forskellige sider af vikingetiden.
Forståelse af begrebet periodisering.
Træning i læsning af fagtekster og kilder.
Træning i præsentation af et historiefagligt emne.
Skelnen mellem begreberne kilde, fremstilling og artefakt.
Metode: citatteknik – noteapparat og litteraturliste - mundtlig præsentation.
Arbejdsform og tidsplan
Gruppearbejde over to moduler. Afsluttes med fremlæggelser af cirka ti minutters varighed.
Emner og grupper
1. Kønsroller og klasse: Andrea, Aragsan, Selin og Sille.
Hvad var synet på kvinder mænd? Hvilke roller havde de i familie og samfund? Hvem var høj og lav i vikingesamfundet?
Fremstilling
Ulrik Grubb ”Menneske og samfund” i Vinkler på vikingetiden ss. 15-28
Kilder
Rigs vandring https://natmus.dk/museer-og-slotte/nationalmuseet/undervisning-paa-nationalmuseet/undervisningsmaterialer/ungdomsuddannelserne/danmarks-oldtid/kilder/rigs-vandring/
+ Materiale i artiklen.
2. Gudeverdenen: Alberte, Anna Oline, Maja og Laura.
Hvilke guder dyrkedes i vikingetiden? Hvad var menneskenes syn på (andre) religion(er)? Hvornår og hvordan kom kristendommen til Norden?
Fremstilling
Lars Jørgensen ”Offerplads og kultplads i vikingetiden” og Lars Sonne ”Nordisk religion og overganegn til kristendom” begge i Vinkler på vikingetiden pp. 78-88
Kilder
Fotografier af artefakter i de to artikler.
Thietmar af Merseburg om det store blot i Lejre https://natmus.dk/museer-og-slotte/nationalmuseet/undervisning-paa-nationalmuseet/undervisningsmaterialer/ungdomsuddannelserne/danmarks-oldtid/kilder/thietmar-af-merseburg-om-ofringerne-i-lejre/
3. Kulturmøder – de fremmedes syn på nordboerne/vikingerne: Astrid, Elin, Gergana, og Mia.
Blev vikingerne kaldt for vikinger i år 900? Hvordan omtalte vesteuropæiske forfattere vikingerne og hvordan gjorde rejsende fra den arabiske verden? Hvorfor var der forskel?
Fremstilling:
Nils Hybel ”Omverdenes syn på vikingerne” i Vinkler på vikingetiden pp. 38-43
Kilder:
En arabisk købmands beretning om Hedeby, ca. 950:
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/en-arabisk-koebmands-beretning-om-hedeby
Årbøgerne fra St. Bertin (Frankerriget) 841-866:
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/en-arabisk-koebmands-beretning-om-hedeby
4. Vikingetogter. Erobringer bosættelser/kolonisering:, Anna-Sofie, Emilie, Frida og Petra.
Hvorfor tog vikingerne på togt? Hvilke lande rejste de til? Var de virkelig så brutale som de udenlandske kilder siger?
Fremstilling
Maria Panum Baastrup ”Vikingerne og deres togter” i vinkler på vikingetiden ss. 29-37.
Kilde
Den angelsaksiske krønike (uddrag) https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/den-angelsaksiske-kroenike-787-954
5. De første byer, Thyra og Dannevirke: Daniel, Frederikke, Inger-Marie, Madeline og Marie.
Hvor og hvorfor opstår der byer i danernes lande? Hvor ligger byerne? Hvad er oprindelsen på bynavnene? Hvorhenne ligger de? Hvad er Dannevirke? Hvem var Dronning Thyra og hvad var hendes betydning?
Fremstillinger
Malene Rindom ”Hedeby – en vigtig by i vikingetiden” https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/hedeby
Lene Kirstine Tanderup Thyra Dannebod, død ca. 950 https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/thyra-danebod-doed-ca-950
Kilder
Teksterne på Jelling stenene https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/jelling-stenene-ca-935-985
* * *
Definitioner
(citaterne stammer fra jeres historieteoribog Hassing og Vollmond Fra fortid til historie, ss. 35, 52
Hvad er en historisk kilde?
”Kilder er alle de efterladte spor fra fortiden, som vi måske kan bruge til at få svar på vores spørgsmål til fortiden”.
Ofte er kilder skriftlige, men kan i princippet være alle spor fra fortiden: billeder, film, genstande, mundtligt overleverede informationer. Vi taler også om empiri.
Hvad er en historisk fremstilling?
”Et værk (for eksempel en tekst, film tegneserie eller udstilling), der formidler fortællinger om fortid”. Groft kan man skelne mellem faghistoriske fremstillinger (fx videnskabelige artikler, fagbøger, lærebøger) og populærhistoriske fremstillinger (fx historiske film, serier og romaner
Hvad er et artefakt?
”…genstand eller fænomen, ofte af historisk eller kulturel interesse, der er frembragt af mennesker”. (ODS). I forbindelse med vikingetid kan et artefakt være våben og smykker, rester af tekstiler, mm.
|