Holdet 2023 HI c - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Nørre Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Susanne Simon
Hold 2023 HI c (1c HI, 2c HI, 3c HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1.1 Introduktion til Historie
Titel 2 1.2 Familiehistorie
Titel 3 1.3 Vikingetiden
Titel 4 1.4 Lange Linjer: Censur og ytringsfrihed
Titel 5 1.5 DHO Danmarks besættelse
Titel 6 2.1 Romerriget
Titel 7 2.1 Opdagelsesrejserne
Titel 8 2.3 Afrika
Titel 9 2.4 Oplysningstid og revolutioner
Titel 10 2.5 Industrialisering, demokrati og nationalstater
Titel 11 2.6 Den europæiske koncert
Titel 12 3.1 Fra krig til krig
Titel 13 3.2 Kold krig
Titel 14 3.3 Ruslands nyere historie
Titel 15 3.4 Grønland og Danmark efter 1945
Titel 16 3.5 Kronologi, repetition og metode
Titel 17 Tilladte digitale hjælpemidler v. mundtlig eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1.1 Introduktion til Historie

Introduktion til faget.
- Hvorfor skal vi have historie?
- Hvad bruger man historie til?

Introduktion til faget og til begreberne: kollekiv erindring, historiesyn, historiebrug, erindringspolitik, kildebrug og kildekritisk analyse.
Vi arbejder med begreberne Progressivt, regressivt og kritisk historiesyn.

Materiale:
Anders Hassing og Christian Vollmond: FRA FORTID TIL HISTORIE - 2. udgave, Columbus: side 14-16, 21-31
- Erindringshistoriske begreber, Historiefaglig arbejdsbog (Systime ebog)

Faglige mål:
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Kernestof:
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 1.2 Familiehistorie

I dette forløb skal eleverne selv indsamle historisk materiale ved at bruge jeres bedsteforældre og forældre som historiske kilder. I skal både lave en kvantitativ undersøgelse (spørgeskema) og en kvalitativ undersøgelse (interview) med dem for at høre familiens egen historie samt dens kunne indplacere historien i den større Danmarks- og evt Verdenshistorie.

Når I har lavet interviewet skal I samle jeres materiale og fremlægge det for klassen. I skal til det brug lave en powerpoint på minimum 3 slides, gerne med billeder hvis det er muligt.

Mens I indsamler materiale læser vi materiale om Danmark efter 1945 med fokus på familieliv og byudvikling i perioden 1950-1990.

Materiale:
Anne Løkke og Anette F. Jacobsen: Familieliv i Danmark (Systime 1999), s 95-99 (5 s)
DR.dk: historien om Danmark (afsnit 10)
Gyldendal: Forløb til historie (3), kapitel 2  (kopi).

Supplerende stof
- Diverse opslag fra hhv DR og Danmarkshistorien.lex om temaer i kulturelle emner i 1900-tallet

Faglige mål:
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling

Kernestof:
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne

Arbejdsformer:
- Gennemgang af stof i plenum.
- Gruppearbejde med fremlæggelse
- Individuel undersøgelsesarbejde ved interviews med familiemedlemmer4
- Individuel bearbejdelse af undersøgelse
- Individuel fremlæggelse med fokus på historiefaglige pointer på både individ- og samfunds-niveau
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 1.3 Vikingetiden

Vi vil undersøge de geografiske og teknologiske forudsætninger for vikingetidens opståen samt statsdannelse, samfundsstrukturer og samspillet med det øvrige Europa.
Vi vil arbejde med kildekritisk analyse og se på forskellen på levn og beretning, skriftlige og ikke-skriftlige kilder.

Materiale:
"Vinkler på Vikingetiden" - ebog fra Nationalmuseet s. 6-15, 28-38, 59-77 (40 sider)
- Danmarkshistorien.dk om Vikingetid: https://danmarkshistorien.lex.dk/Vikingetiden,_ca._800-1050 (10 sider)
- Anders Hassing og Christian Vollmond: Fra fortid til Historie, p. 34-39 (5 sider)
-  Rigsarkivets film om kildekritik (2 sider)
- DR.dk: Historien om Danmark afsnit 3 (1 time)

Supplerende materiale
- DR podcast Kampen om Historien (18. april 2023)
- John Green: The Vikings! - Crash Course World History 224  (video)
- Grundbog til Danmarkshistorien: s. 27-36

Kilder:
- Uddrag af Widukinds Sakserkrønike - Harald Blåtand og Poppo (danmarkshistorien.dk)
- Widukind og Adam af Bremen om Haralds overgang til Kristendommen
- Åbykrucifxet (billede fra Lex.dk)


Faglige mål:
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks

Arbejdsformer
- Gennemgang i plenum
- Gruppearbejde
- Formidling af historisk materiale gennem lydfil
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 1.4 Lange Linjer: Censur og ytringsfrihed

I jeres DHO kan I komme til at arbejde med censur under besættelsestiden. Inden da tager vi imidlertid et meget stort udblik over censurens historie i Danmark - i nogle få, men vigtige nedslag.
Vi vil først se på enevælde, oplysningstid og Struenses visioner for ytringsfriheden (2 moduler).
Vi springer - for nu - besættelsestiden over, da vi arbejder med den i DHO.
Det tredje modul vil vi derfor arbejde med nutidige problemstillinger om ytringsfrihed, nemlig i forhold til sociale medier og i forhold til blasfemilovgivning og religion.
I det tredje modul kommer I til at arbejde med at debattere i formen, der hedder Formel Debat. Det bliver supersjovt!

Materialer
- https://danmarkshistorien.lex.dk/Censur_i_Danmark_fra_1750_til_1849 (3 sider)

Supplerende materiale
- Diverse smædevers om Struense samt "Mytedrab - blev Struense myrdet pga sin affære med dronningen" fra Danmarkshistorien.lex.dk
- Grundloven paragraf 77 (Ytringsfrihed). https://www.ft.dk/da/dokumenter/bestil-publikationer/publikationer/mingrundlov/min-grundlov/kapitel-8/paragraf-77

Faglige mål:
- rredegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

Arbejdsform:
- Gennemgang i plenum
- Formel debat med indledende research på debatspørgsmål.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 1.5 DHO Danmarks besættelse

Dansk-historieopgaven handler om besættelsestiden med fokus på emnerne:
- Samarbejdspolitikken
- Modstandsbevægelsen
- Censur

Materiale:
Hans Branner I krig igen, p 21-24 (4 s)
Peter Frederiksen: Danmark besat og befriet, p 6-11, 26-32 (13 s)
Rasmus Falbe-Hansen: Historie i levende billeder, p 14-22, 34-40 (16 s)
Film: Store danskere: Erik Scavenius (CFU)
Film: Anne-Grete Bjarup Riis: Hvidstensgruppen (2012)
Danmarkshistorien.dk: Tema: Besættelsen 9. april
Danmarkshistorien.dk: Dilemmaspil om 9. april
Danmarkshistorien.dk: Pressecensur under besættelsen
Danmarkshistorien.dk: Sabotage, 1940-1945

Kilder:
Viggo Hørups: "Hvad skal det nytte"-tale (1883)
Thorvald Staunings "Lænkehunds"-tale (1937)
Erik Scavenius tiltrædelsestale som statsminister (1942)
Afskedsbreve fra Hvidstensgruppen, fra: De sidste timer (2012)
Brev fra Tulle Fiil til Werner Best
Film: Hagen Hasselbalch: Kornet er i fare (1945)

Faglige mål:
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

Kernestof:
-  hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag

Arbejdsformer
- Plenumundervisning
- Arbejde parvis med problemformuleringer
- Skriftligt udtryk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 2.1 Romerriget

Hvordan kunne det lykkes for romerne at erobre et så stort område og bygge et helt imperium? Hvem bestemte? Hvordan levede man? Og hvordan gjorde man for at holde sammen på et så stort område med store forskelle? Hvorfor skete der et religionsskifte sidst i perioden?

Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer


Faglige mål:  
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
– reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Materiale:
- Bryld p. 37-49, 51-57, 59-66 (28 s)
- Filmen Gladiator (første halvdel)


Kilder
Livius: Senatet træffer forberedelser til krigen mod Makedonien
-Plutarch: Crassus, kap 8-11 (kilde om Spartacusopstanden)
Polybius om romerne og kathargerne (Bryld p. 47)
Cæsar krydser floden Rubicon (Maleri af den franske maler Adolphe Yvon, 1875)

Arbejdsform:
- Plenum
- Opstille historiske problemstillinger
- Hvordan læser vi lektier i historie
- Arbejde i netværksgrupper: Undersøge arkitektur og kejsere
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 2.1 Opdagelsesrejserne

Fokus på opdagelsesrejserne i og omkring 1500-tallet. Hvad kom de til at betyde for verden og hvordan har det påvirket verden i dag, at det var europæerne, der opdagede resten af verden og ikke omvendt?
Vi zoomer også ind på den hollandske guldalder og på etableringen af handelskompagniet VOC - som igen lagde grunden for nutidens aktiemarkeder.
Vi kommer også omkring Frankrig, England, Kina og Japan som kolonimagter.


Faglige mål
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne

Kernestof
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne

Kernestof
- Bryld: Verden før 1914 s. 59-66, 157-172 (24 s)

Supplerende stof
Capitalism and the Dutch East India Company: Crash Course World History 229
Guaman Pomas Krønike

Kilder
Det nederlandske østindiske kompagnis privilegiebrev.docx
Inkaen Atahualpa tages til fange.docx
Billeder fra Poma-krøniken
Theodore de Bry: billede af indianerne
Pedro de Gant
Bartolemeo de las Casas beretning
Sepulveda

Arbejdsformer
- Plenum
- Undersøgelse i netværksgrupper
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 2.3 Afrika

I dette forløb tager fagene dansk, musik og historie et fælles udgangspunkt i filmen "The greatest night in pop" (2024), som dokumenterer indspilningen af den berømte popsang "We are the world" i 1985. Sangen blev skabt med tanken om at den rige, vestlige kultur kunne rejse penge til det stakkels, fattige Afrika. Det var jo sødt tænkt, når man også i Danmark indspillede "Giv en hånd til Afrika", men mange spørgsmål rejser sig.
- Hvorfor Afrika overhovedet så fattigt? Hvad er historien?
- Kan man overhovedet tale om Afrika som "et land, (som alle børn kender, rejser sig op fra sygdom og nød)" - eller er der mon ikke tale om et kontinent?
- Selv om det er rigtig sødt ment - er det så ikke også lidt nedsættende? Og generaliserende? Og kan man se på det med postkoloniale briller?

I historiefaget vil vi især fokusere på Afrikas historie i de sidste ca 200 år. Vi fortæller ofte Afrikas historie fra en europæisk synsvinkel. Men kan vi fortælle Afrikas historie?

Faglige mål
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Kernestof
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie

Materialer
- Historieportalen, forløb om Afrika (Systime, 2024): Kapløbet om Afrika (10 s)
- Ibid: Afkoloniseringen i Afrika (12 s)
- Ibid: Efter kolonitiden (9 s)
- Ibid: En ny begyndelse (7 s)
- DRTV - Historien om Danmark: Enevælde og oplysningstid (1 time)

Kilder.
- Jospeh Chamberlain.docx
- Robert Mugabes tale på Zimbabwes uafhængighedsdag.docx
- Erklæring fra Den Afrikanske Union (AU)

Supplerende stof:
Story Hunt: ”Traces of the Slave Trade” (auidioguided vandretur gennem København, ekskursion)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 2.4 Oplysningstid og revolutioner

Emne:
Hvad ville der ske, hvis 2c strandede på en øde ø uden voksne? Civilisation eller barbari?
Vi skal læse oplysningsfilosofferne og fokusere på hvordan deres tanker fik meget konkrete virkninger både på dannelsen af USA og Den Franske Revolution.
Vi slutter af med debatpanel: "Danmark er bygget på kristne værdier?" - sandt eller falsk?

Kernestof:
̶  forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶  politiske og sociale revolutioner
̶  demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

Faglige mål:
- ̶opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

Materiale
Bryld p 181-189, 192-199, 205-211, 216-220

Kilder:
USAs forfatning
Ludvig den 16. indkalder stænderne
Marselliesen (dansk oversættelse)
Menneskerettighedserklæringen
Marcus Knuth: Sag om muslimske kvinders manglende er en hån mod alle, der betaler skat
Danmark er bygget på Kristne værdier
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 2.5 Industrialisering, demokrati og nationalstater

Forløb: Gennemgang af forudsætningerne for industrialismen, dens fremgang, periodens væsentligste ismer (liberalisme, maxisme, socialisme og konservatisme) samt arbejderbevægelsernes fremvækst.

Faglige mål:
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

Kernestof:
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

Litteratur: Verden før 1914 s. 241 - 280 (40 s)
Anders Hassing og Christian Vollmond: FRA FORTID TIL HISTORIE - 2. udgave, Columbus: side 138-141 (4 s)

Supplerende stof:
DRTV - Historien om Danmark: Grundloven, folket og magten

Kilder:
Uddrag af den franske menneskerettighedserklæring (uddrag, Bryld)
Eric Hobsbawn om 1789-revolutionen som model for senere revolutioner (uddrag, Bryld)
Napoleon i samtale med sin sekretær, 1805 (uddrag, Bryld)
Napoleon til sin bror Jerome, 1807 (uddrag, Bryld)
Jerome til Napolen, 1811 (uddrag, Bryld)
Edmund Burke, fra "Tanker om den franske revolution" 1790 (uddrag, Bryld)
"Rejs jer fordømte her på jorden"
Adam Smith: The Wealth of Nations
Et frygteligt drama: Fem børn kvalt af kulos, Århus Stifttidende 1898
Fem børn i Skejby dræbt af røg, Demokraten 1889
Præriens logik, Weekendavisen 13. marts 2025
Louis Pio: Maalet er fuldt
Div selvvalgte kilder om Slaget på Fælleden fra Arbejdermuseets kildesamling
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 2.6 Den europæiske koncert

Dette forløb afvikles i løbet af vores hyttetur i Sverige. I får udleveret bogen "Den europæiske koncert". I grupper af 4 skal I tage udgangspunkt i et af bogens kapitler og omdanne den viden, I får her, til en podcast om emnet.
Vi ser forinden på: Hvordan formidler man historie på lyd? Dramatisering versus fremstilling? Hvordan skaber man engagement og spænding - samtidig med at lytteren skal bevare overblikket over sagen?

Faglige mål
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Kernestof
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

Materiale
Mikkel Thrane Lassen og Jesper Skov: Den europæiske koncert, Europas historie 1814-1914 (Systime 2019) (228 s)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 3.1 Fra krig til krig

Forløbet starter omkring 1900 og vi bevæger os gennem konflikterne omkring 1. og 2. verdenskrig. Undervejs vil vi stikke hovedet forbi Rusland og Sovjet, da de passer kronologisk. Men de er også referencepunkter for det næste forløb om Ruslands nyere Historie.

Faglige mål
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

Kernestof
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Holocaust og andre folkedrab

Materiale
- Bryld: Verden efter 1914 side: 31-39, 46-51, 59-65, 67-76, 81-88, 91-106, 123-127 (59 s)
- Anders Hassing og Christian Vollmond: Fra fortid til historie: 114-121 (8 s)

Supplerende materiale
Film: Nat og tåge
Holocaust - ppt med opsamling (lærer)

Kilder
Kildesæt: Europa omkring år 1900
WW1 i billeder - powerpoint med billeder som kildemateriale
WW1 krigspropaganda - powerpoint, billeder som kildemateriale
Versaillesfreden
Billede: Årsdagen for proletariatets diktatur
Sovjetunionen - magtens billeder, powerpoint, billeder som kildemateriale
Ordre om massehenrettelse
Stalin og produktionsmål
Hitler: Alle ofre forgæves (uddrag)
NSDAP program (uddrag)
Kilder til jødeforfølgelsen
Goebbels tiltrædelsestale
Folk og race fra Hitler: Mein kampf
Film: Der ewige jude (uddrag)
Stalin-Hitler Ikke-angrebspagt og tillægstraktat 1939
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 3.2 Kold krig

I perioden 1945-1989 raser den kolde krig og Danmark går ballancegang mellem stormagterne. I i 1960erne oplever landet en stor økonomisk vækst og velfærdsstaten bliver udbygget.

Faglige mål, elevene skal kunne:  
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og Verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Dokumentere viden om forskellige samfundsformer
- Forklare samfundsmæssige forandringer (og diskutere periodiseringsprincipper)
- Bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historie

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag (forløbet arbejder med hovedlinjer i nyere tid)
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
-historiebrug og -formidling

Materiale
Bryld: Verden efter 1914 (2. udgave) s. 149-152, 155-165, 170-172, 174-180, 342-348)  (36 s)

Kilder:
Trumandoktrinen
Uddrag af Churchils Jerntæppetale
Pjece: Hvis krigen kommer
Pjece: Forberedt på kriser (2024)
Jyllandsposten: Et skridt væk fra afgrunde 2029
Sovjetunionens Kommunistiske partis historie, 1959 (uddrag, Bryld)
Den amerikanske historiker Thmas A. Bailey (uddrag, Bryld)
Præsident Kennedys TV-tale 1962
Atomplaner mod Danmark under den kolde krig
Det sovjetiske Kommunistpartis officielle fremstilling af historien efter 1945Skibsreder A.P. Møllers Nytaarstale i Studenterforeningen, 7. februar 1942
Romtraktaten

Supplerende materiale
Trailer til filmen Vor mand i Amerika
Musikvideo: Sting: Russians
New York Times: The World, a new Monroe Doctrine, november 2025
Arbejdermuseet om Kanslergadeforliget



Arbejdsformer
- Plenum
- Gruppearbejde
- Besøg i Ejbybunkeren med rollespil om Den Kolde Krig.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 3.3 Ruslands nyere historie

Et overblik over Ruslands historie de sidste godt 100 år. I de sidste to forløb er vi kommet omkring Den russiske revolution og Stalintiden, dette er baggrund for forløbet. Her vil vi især fokusere på hvordan Rusland har udviklet sig siden Murens Fald.

Faglige mål:
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie  
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Kernestof
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- Historiebrug og -formidling
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie

Materiale:
- Poul Steiner Jensen: RUSLAND, systime, side: 9-12, 25-39, 44-49, 56-64 (34 s)
- Bryld: Verden efter 1914, side: 292-294, 300-304 (7 s)

Kilder
Den cirkulære historiebevidsthed

Supplerende materiale
- Filmen "Mr. Nobody against Putin" (2025)
- Udvalgte tekster fra "Historien som våben" (tekst 1+2 - ligger på modul)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 3.4 Grønland og Danmark efter 1945

Hvorfor er Grønland lige pludselig så aktuelt? Og hvad er historien om Danmark og Grønland egentlig? Vi ser nærmere på et brandaktuelt tema og dykker ned i en historie, som ikke så tit fortælles i Danmark.

Faglige mål:
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

Kernestof:
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer   
- globalisering

Materiale:
- Operation Dagsværk: Elevhæfte om Grønlands Historie (vedhæftet modul) (30 s)
- Bryld: Verden efter 1914 sid 195 (1 s)
- DR.dk: Historien om Grønland og Danmark, afsnit 3 og 4
- Grønlands statistik: Grønland i Tal (2023)

Supplerende materiale:
- Grønlands statistik: Grønland i Tal (2023)
United States Army Research And Development - Progress Report Number Six - Camp Century (1964)

Kilder
Hedtofts plan 1948

OBS: Det var meningen, at vi skulle på Nordatlantens Brygge og have en workshop om Grønland og afkolonisering den 10. april 2026. Desværre valgte Nordatlantens Brygge at aflyse workshoppen med meget kort varsel. Derfor har vi - som nødløsning - brugt tv-serien "Historien om Grønland og Danmark afsnit 4" som primært materiale - fordi det giver et godt overblik over perioden.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 17 Tilladte digitale hjælpemidler v. mundtlig eksamen

Tilladte digitale hjælpemidler til eksamen:

Ordnet.dk
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer