Holdet 3e HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Nørre Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Morten Lauritsen
Hold 2023 HI e (1e HI, 2e HI, 3e HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikingetiden + intro til historie
Titel 2 Imperialisme
Titel 3 Censur og satire - optakt til DHO
Titel 4 Afghanistan
Titel 5 Epidemier - syg gennem tiderne
Titel 6 Den franske revolution
Titel 7 Nazisme og holocaust
Titel 8 Den kolde krig
Titel 9 Romerriget
Titel 10 Hekse
Titel 11 Kronologi og eksamenstræning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikingetiden + intro til historie

Formålet
I forløbet vil vi undersøge vikingetiden som et centralt kapitel i Danmarkshistorien ud fra starten på en dansk statsdannelse og indførelsen af kristendommen.
Forløbet vil især fungere som et introduktionsforløb til historiefaget med fokus på:
- kildetyper, det funktionelle kildebegreb og kildekritik
- kilder som levn og beretning
- historiebrug
- periodisering

Forløbet opfylder følgende af lærerplanenes krav for kernestof og faglige mål:

Faglige mål
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestofområder
Forløbet lægger sig indenfor kernestofområdet tiden mellem ca. 500-1500. Undervejs vil det især være følgende kernestof temaer som vil være i fokus:
• hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
• stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
• nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer  
• historiebrug og -formidling
• historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:
• Frederiksen, Peter. Vores Danmarkshistorie. København: Columbus, 2021. S. 24-29, 31-37, 39-45 og 47
• Hassing, Anders og Vollmund, Christian. Fra fortid til historie. København: Columbus, 2017. S. 11, 37-38, 44-47
• Nationalmuseet: Vinkler på vikingetiden, Skoletjenesten 2013, s. 59-66 og 87-90
https://politikenhistorie.dk/podcast/kongeraekken/art7724412/Harald-Blåtand Harald Blåtand fra Kongerækken hos Politiken historie
https://politikenhistorie.dk/podcast/kongeraekken/art7724415/Svend-Tveskæg Svend Tveskæg fra Kongerækken hos Politiken historie

Kilder:
• Fadlan, Ibn: Om vikingernes skikke (ca. 922)
https://natmus.dk/museer-og-slotte/nationalmuseet/undervisning-paa-nationalmuseet/undervisningsmaterialer/ungdomsuddannelserne/danmarks-oldtid/kilder/ibn-fadlan/
• Fra: Frederiksen, Peter. Vores Danmarkshistorie. København: Columbus, 2021.
- Notat fra den Angelsaksiske Krønike om hedningernes hærgen på Lindisfarne (S. 28)
- Svend Tveskægs erobring af England (S. 36)
• Hjelm har alle dage været en god idé. Rådet for sikker trafik. https://www.youtube.com/watch?v=56c7BDfpJxc
• Jellingstenen
• Widukind om Haralds overgang til kristendommen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Imperialisme

Formålet
Det centrale fokus i dette forløb er undersøgelsen af, hvordan de europæiske stormagter i slutningen af 1800-tallet kappedes om at underlægge sig store dele af verden – og få ”en plads i solen”. I forløbet vil vi se på, hvordan denne europæiske dominans var mulig, og vi vil undersøge, hvilke kortsigtede og langsigtede konsekvenser det bl.a. havde for de lande, der blev underlagt op til afkoloniseringen efter anden verdenskrig. Vi vil primært have fokus på imperialismens udfoldelse i Afrika. Ydermere skal vi arbejde med, hvordan den europæiske selvforståelse var i forbindelse med imperialismen.

Forløbet opfylder følgende af lærerplanenes krav for kernestof og faglige mål:

Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestofområder
Forløbet lægger sig indenfor kernestofområdet tiden mellem ca. 1500-1900, men vil også berøre tiden efter. Undervejs vil det især være følgende kernestof temaer som vil være i fokus:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Holocaust og andre folkedrab. Herunder kun "andre folkedrab"
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:
• Adriansen, Inge m.fl.: Fokus - Fra oplysningstid til imperialisme, Gyldendal 2007, s. 170 og 172-173
• Bryld, Carl-Johan: Verden efter 1914, Systime 2010, s. 9-11, 183-187 og 196-200
• Gilkær, Hans Torben: Afrikas historie efter 1890, Systime 2007, s. 17-23 og 34-36
• Munk, Morten Hilligsø: Afrikas historie, Systime 2007, s. 69-80
• Nielsen, Henrik Skovgaard: Imperialismen 1870-1914, Gjellerup 1974, sp. 4-8, 16-22

Kilder:
• Chamberlain, Joseph: about Commercial Imperialism (1893). Fra: https://ibog-verdenefter1914.systime.dk/?id=490
• Den amerikanske antropolog Benedict Anderson, 1983. Fra: Bryld, Carl-Johan: Verden efter 1914, Systime 2010, s. 198.
• De asiatiske koloniers uafhængighed. Fra: Bryld, Carl-Johan: Verden efter 1914, Systime 2010, s. 185.
• Den engelske Afrika-specialist Basil Davidson, 1994. Fra: Bryld, Carl-Johan: Verden efter 1914, Systime 2010, s. 198.
• En indfødt konge protesterer til Dronning Victoria (1888) og Lobengulas udtalelse til en missionær (1889). Fra: Henrik Skovgaard Nielsen: Imperialismen 1870-1914, Gjellerup 1974, sp. 95-96
• Ferry, Jules: Forsvar for den franske imperialisme (1879). Fra: Inge Adriansen m.fl.: Fokus - Fra oplysningstid til imperialisme, Gyldendal 2007, s. 187-188
• Frantz Fanon: Af racisme og kultur (1956). Fra: https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=166
• Kolonier 1914 i Afrika. Inge Adriansen m.fl. Fokus 2 - Fra oplysningstid til europæisk ekspansion, Gyldendal, 2016. Fra: https://fraoplysningstidtileuropaeiskintegration.systime.dk/?id=224
• Niall Fergusson: Hvordan Storbritannien skabte den moderne verden (2003). Fra: https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=165
• Tabeller - Imperialismen – arealer. Fra: Henrik Skovgaard Nielsen: Den hvide mands byrde?, Gjellerup (1982), s. 102
• Traktat med kongen af Benin (1892). Fra: Inge Adriansen m.fl.: Fokus - Fra oplysningstid til imperialisme, Gyldendal 2007, s. 192-193
• Von Bülow, Bernhard: Tysklands plads i solen (1897). Fra: Henrik Skovgaard Nielsen: Imperialismen 1870-1914, Gjellerup 1974, sp. 70-71
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Censur og satire - optakt til DHO

Dansk-historieopgaven handler om censur med særligt fokus på besættelsestiden

Materiale:
- Færch, Christina Holst og Andersen, Troels Solgaard. Forbudt litteratur. Censuren i Danmark fra enevælde til Facebook. Aarhus: Systime 2021, s. 7-9 og 25-28
- Jensen, Nanna Marie. Censur i Danmark fra 1750 til 1849. https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/censur-i-danmark-fra-1750-til-1849
- Olesen, Niels Wium. Pressecensur under besættelsen. https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/pressecensur-under-besaettelsen/
- Olesen, Niels Wium. Illegale blade 1950-1945. https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/illegale-blade/
- Scocozza, Benito. Danske Lov. https://danmarkshistorien.lex.dk/Danske_Lov

Kilder:
- Anonym tegner: ”Skizzer VIII”, 1841.
- Bladtegning af Hans Bendix i Social-Demokraten den 7. februar 1933
- Danske Lov, 1683, bog 2, kap. 21, stk. 1-6
- Diverse satiretegninger fra besættelsen. http://www.illegalpresse.dk/articles/show/id/21#/_
- Hasselbalch, H. Kornet er i fare, 1945. https://www.danmarkpaafilm.dk/film/kornet-er-i-fare
- Grandville: ”Les Censeurs” (”Censorerne”), 1835.

Faglige mål:
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Afghanistan

Formålet
I forløbet undersøger vi Afghanistans historie og andre stormagters interesser i Afghanistan. Vi kommer til at undersøge betydningen af Afghanistans geografiske placering og etniske sammensætning samt de skiftende magtforhold i landets historie, heriblandt særligt Talebans opståen. Vi vil også undersøge invasionen af Afghanistan efter 11. sep. 2001 og Danmarks deltagelse i krigen: hvilket nyt fjendebillede er opstået og hvilke nye udenrigspolitiske interesser har Danmark? Hvad var baggrunden for indsatsen? Hvad var krigens resultater?
Vi vil som en del af forløbet besøge Krigsmuseet og deltage i undervisningsforløbet: Dilemma Afghanistan.

Forløbet opfylder følgende af lærerplanenes krav for kernestof og faglige mål:

Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestofområder
Forløbet lægger sig indenfor kernestofområdet tiden efter 1900. Undervejs vil det være følgende kernestofområder som vil blive behandlet:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier
- historiefaglige teorier og metoder

Materiale:
• Afghanistan – et såret land (1): Fra paradis til helvede, DR TV (2020) Fra: https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=1&pageSize=6&search=titel:%20Afghanistan:%20Fra%20paradis%20til%20helvede&orderby=title&SearchID=aed09b7f-d578-450d-80fd-77119d90e293&index=1
• Branner, Hans (m.fl.): Afghanistan, Taleban og det internationale samfund – kampen om det afghanske folks fremtid. København: Columbus 2010, s. 9-26
• Branner, Hans: I krig igen. København, Columbus 2011, s. 84-91
https://faktalink.dk/terrornetværket-al-qaeda?check_logged_in=1 (Terrornetværket Al-Qaeda. Hjemmeside tilgået d. 17/11-23). Uddrag herfra
https://faktalink.dk/titelliste/krigen-i-afghanistan#anchor1960 (Krigen i Afghanistan. Hjemmeside tilgået d. 30/11-23). Uddrag herfra
https://politikenhistorie.dk/podcast/danmarkskrige/art7725985/Afghanistan-Irak-luftkrig-og-pirater
Uddraget: 4.30-24.20. Danmarks krige #12: Afghanistan, Irak, luftkrig og pirater fra Kongerækken hos Politiken historie

Kilder:
• 9/11 Archive Footage-South Tower collapsing: https://www.youtube.com/watch?v=8Mz0_x7313I
• 9/11 Timeline: The Attacks on the World Trade Center in New York City | History: https://www.youtube.com/watch?v=GmedslmeiUc
• Decree on general rules and prohibitions announed by the General Presidency of Amr Bil Maruf. Kabuk, December 1996, I: Branner, Hans (m.fl.): Afghanistan, Taleban og det internationale samfund – kampen om det afghanske folks fremtid. København: Columbus 2010, s. 28
• Dekreter, som Taleban udgav efter erobringen af Kabul, I: Branner, Hans (m.fl.): Afghanistan, Taleban og det internationale samfund – kampen om det afghanske folks fremtid. København: Columbus 2010, s. 27
• Taleban: Rules of work for the State Hospitals and private clinics based on Islamic Sharia principles. Ministry of Health, on behalf of amir ul Momineen Mohammad Omar. Kabul, November 1996, I: Branner, Hans (m.fl.): Afghanistan, Taleban og det internationale samfund – kampen om det afghanske folks fremtid. København: Columbus 2010, s. 27
• Bendt Bendtsen: Vi er revet ud af vores trygge hverdag, september 2001: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/bendt-bendtsen-vi-er-revet-ud-af-vores-trygge-hverdag/
• Udtalelse af statsminister Poul Nyrup Rasmussen i anledning af terrorangrebet på USA 11. september 2001: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/udtalelse-af-statsminister-poul-nyrup-rasmussen-i-anledning-af-terrorangrebet-paa-usa-11-september/
• Udtalelse fra USA's præsident George W. Bush efter 11. september 2001: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/udtalelse-fra-usas-praesident-george-w-bush-efter-11-september-2001/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Epidemier - syg gennem tiderne

Hvad gør sygdomme og epidemier ved mennesket og samfundet? Og hvad kan vi stille op? Verden over blev spørgsmål som disse pludseligt aktuelle ved indgangen til år 2020. Men spørgsmålene er ikke nye. Langtfra. De lyder i mange tilfælde som ekkoer fra fortidens menneskers og samfunds møde med sygdomme i deres mange former.
Vi undersøger, hvordan sygdomme har haft betydning for samfundet, mennesket og dets forestillingsverden. Vi stiller spørgsmål, som placerer sygdomsopfattelse, behandling, videnskab og epidemibekæmpelse i en bredere historisk sammenhæng. For at finde svar kommer emner som levevilkår, tro, fattigdom og døden til at spille vigtige roller. Vi vil kigge nærmere på specielt tre epidemier pesten i middelalderen i Europa, koleraen i 1853 i København og tuberkulose i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet i Danmark. Forløbet lægger op til refleksioner og diskussioner om relationen mellem sygdom, mennesket og samfundet ud fra et nutidigt perspektiv. Desuden vil der være fokus på at kunne opstille relevante problemstillinger til kilder, som en del af forberedelsen til eksamen.

Forløbet opfylder følgende af lærerplanenes krav for kernestof og faglige mål:

Faglige mål
• Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historie-skabt og historieskabende
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestofområder

Forløbet lægger sig indenfor kernestofområdet tiden mellem ca. 1500-1900. Undervejs vil det være følgende kernestofområder som vil blive behandlet:
• hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• historiebrug og -formidling
• historiefaglige teorier og metoder

Materiale:
• Brøndum, Kristian. Pestens tid. Kapitel 3: Den sorte død og middelalderen: Feudalsamfundet, Konsekvenserne af den sorte død og Syndebukke. Systime, 2020 (ibog). (7 sider)
• Freyheit, Berit (podcast). ”København i koleraens tid” i serien Bag om København af Københavns biblioteker https://podcasts.apple.com/dk/podcast/k%C3%B8benhavn-i-koleraens-tid/id1073562520?i=1000408749220&l=da
• Hassing, Anders og Vollmund, Christian. Fra fortid til historie. København: Columbus, 2017. S. 14-16
• Høj, Emil. (2022, 5. maj). Lone Simonsen: Der vil komme flere pandemier i fremtiden. Og det er nu, vi skal forberede os på dem. Information. https://www.information.dk/indland/2022/05/lone-simonsen-komme-flere-pandemier-fremtiden-forberede-paa
• Iversen, Kristian. Derfor Historie. Epidemiernes historie: Kapitel 2.4: Danmarks rammes (1853). Systime, 2022 (ibog). (3 sider).
• Larsen, Klaus. Smitstof: Kampen mod sygdom i 1800-tallets Danmark. København: Munksgaard, 2014. S. 336-341.
• Lauritsen, Morten. Når koleraen rammer. En undersøgelse af københavnernes reaktion på koleraepidemien i 1853. Uddrag af speciale fra KU, 2020. S. 34-37.
• Mikkelsen, Hanne Guldberg & kahl, Ingelise. Pest over Danmark. København: Gyldendal, 2006. S. 27-33
• Varberg, Jeanette & Duedahl, Poul. Den fjerde rytter. 10.000 års epidemihistorie. København: Gads Forlag, 2020. S. 7-16 og 91-94.

Kilder:
Pest:
• Boccaccio om menneskers reaktion på pesten, ca. 1350
• Det medicinske fakultet i Paris om pesten, 1348
• Gabriele de' Mussi om pesten, 1348
• Guy de Chauliac ’om pesten’, 1363
• Jøder bliver brændt på bålet i 1349 (billede). Miniature fra et manuskript fra det 14. århundrede Antiquitates Flandriae af Gilles Li Muisis
• Når pesten ændrer verdenen - Henrik Jensen, 1987
• Nyt syn på pesten - Brian McGuire, 2005.
• Sankt Sebastian går i forbøn for de pestramte (maleri), Josse Lieferinxe, 1493-1505.

Kolera:
• Artikel om stemningen i København under koleraen trykt i Dagbladet 29. juli 1853.
• Barfod, H.P. Minder fra et langt liv. København: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag, 1921.
• Bekjendtgjørelse fra Sundhedscollegiet trykt i Berlingske Tidende d. 27. juni 1853.
• Drachmann, A.G. En gammel skibslæges erindringer. Søllested: Forlaget Skovlænge, 1990.
• Engelsted, Sophus. Almindeligt Hospitals Lemmeafdeling under Choleraepidemien 1853: En hygieinisk Skitse. København: C. A. Reitzels Bo og Arvinger, 1854.
• Gædeken, Carl Georg. Koleraerindringer af CG. Gædeken, i: Søndagsposten, nr. 813, syttende årgang, 1879.
• Hammerich, Frederik udg. af Angul Hammerich. Et levnetsløb – 2. del. København: Forlagsbureauet, 1882.
• Hjort, W. Nikolaj Gottlieb Blædel: et Livsbillede. Nyborg: V. Schønemanns Forlag, 1881. S. 63-65.
• Holm, P.E. En fattig Væverfamilie: Erindring fra Choleratiden; Den Rige og den Fattige. København: H.E. Nissen, 1864.
• København Vor Frue sogn, 1729-1981. Rigsarkivet. Arkivserie: Kommunionbog (1729-1981). Pakkenummer: B.3-16.d.
• Magnus, I.C. Nogle Billeder af Kjøbenhavn under Choleraepidemien. København: Lose & Delbanco, 1853. S. 18.
• Satiretegning fra Corsaren d. 8. juli 1853.
• Satiretegning fra Folkets Nisse d. 9. juli 1853.
• Søndag Morgen, nr. 46, anden årgang, søndag d. 18/9-1853. Et Par Breve i Choleratiden – tredje brev af Pastor Bloch Suhr.
• Worsaae, J.J.A udg. af Victor Hermansen. Af en Oldgrandskers Breve 1848-1885. København: Gyldendalske Boghandel, 1938.

Tuberkulose:
• Loven om Foranstaltninger til Tuberkulosens Bekæmpelse fra 14. april 1905 - §2, 4, 5 og 10
• Loven om Statsstøtte til Sygehuse for tuberkuløse samt til Patienters Behandling paa saadanne også vedtaget den 14. april 1905 - §2 og 9
• Oplysningsfilm om tuberkulose af Nationalforeningen til tuberkulosens bekæmpelse, 1950. https://www.danmarkpaafilm.dk/film/5-minutter-nu
• Plakat om folkeundersøgelsen af Nationalforeningen til tuberkulosens bekæmpelse, 1950
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Den franske revolution

Formålet:
Indledningsvist skal eleverne introduceres til begrebet "revolution" samt til oplysningstidens ideer om fornuft, frihed og retslig ligestilling. Vi vil fokusere på, hvordan disse tanker samt faktorer, som stor social og politisk ulighed, udløste et opgør mod enevælden og et ønske om forbedring af folkets levevilkår. Ud fra den ideologiske, økonomiske og politiske baggrund skal eleverne forholde sig til hvordan revolutionen blev gennemført. Derudover vil vi se på udviklingen i Frankrig umiddelbart efter revolutionen og undersøge, hvordan og hvorfor den unge republik hurtigt afløses af et kejserdømme. Vi vil bl.a. arbejde med, hvordan stormen på Bastillen er blevet fremstillet i spillet Assassins Creed: Unity, der omhandler den franske revolution.

Forløbet opfylder følgende af lærerplanenes krav for kernestof og faglige mål:

Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestofområder
Forløbet lægger sig indenfor kernestofområdet tiden mellem 1500-1900. Undervejs vil det være følgende kernestofområder som vil blive behandlet:

- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:
•Bryld, Carl-Johan: Verden før 1914, Systime 2010, s. 192-199, 205, 211-228
•Samson, Jesper: Betydningen af Den Franske Revolution for eftertiden. iBureauet/Dagbladet Information, december. Hentet fra: https://faktalink.dk/titelliste/revo/revobety?check_logged_in=1


Kilder:
• Burke, Edmund, Tanker om den franske revolution, 1790.
• Dekret om almindelig mobilisering, 23- august 1793. Fra: Bryld, Carl-Johan: Verden før 1914, Systime 2010, s. 222.
• Den franske erklæring om menneskerettigheder - 26. August, 1789. Fra: Torben Juncker, Den store revolution dag for dag, 1975, side 67-69.
• Den ledende østrigske statsmands, Klemens von Metternich (1773-1859), der var toneangivende på Wienerkongressen, 1820. Fra: Bryld, Carl-Johan: Verden før 1914, Systime 2010, s. 230.
• Europa under Napoleon 1812 (kort). Fra: Bryld, Carl-Johan: Verden før 1914, Systime 2010, s. 225.
• Jerome til Napoleon, 5. december 1811. Fra: Bryld, Carl-Johan: Verden før 1914, Systime 2010, s. 227.
• Løjtnant Deflues beretning om Bastillens fald. Fra: Niels Høffding: Den store revolution, Gyldendal 1987, s. 56-57.
• Napoleon i samtale med sin sekretær, 1805. Fra: Bryld, Carl-Johan: Verden før 1914, Systime 2010, s. 226
• Napoleon til sin bror Jerome, der blev gjort til konge af den nyskabte tyske stat Westfalen, 15. november 1807. Fra: Bryld, Carl-Johan: Verden før 1914, Systime 2010, s. 226.
• Urmager Humberts beretning om Bastillens fald – uddrag (1789). Fra: Niels Høffding: Den store revolution, Gyldendal 1987, s. 51-55.
• Valgbreve fra 3. stand (1789). Fra: Inge Adriansen m.fl.: Fra oplysningstid til imperialisme, Fokus 2007, s. 76-77.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Nazisme og holocaust

Formålet
Holocaust, udryddelsen af 6 millioner jøder under Anden Verdenskrig, er en af de mest skelsættende begivenheder i det 20. århundrede. Midt i Europas hjerte, midt i en tid præget af økonomisk og kulturel fremgang, forfulgte, udsultede og myrdede det nazistiske Tyskland millioner af mennesker, som de påstod tilhørte en mindreværdig race.

Racismen var en central del af den nazistiske ideologi, og den var ikke et nyt fænomen, da Adolf Hitler kom til magten i Tyskland i 1933. Den forsvandt heller ikke med verdenskrigens afslutning.

Forløbet arbejder med forskellige fokusområder som fx hvad jødehad er, behandling af jøder, koncentrationslejre, masseudryddelse, gerningsmænd og tilskuere og særligt de danske jøder.
Centrale spørgsmål i forløbet er:
Hvorfor førte den racistiske tankegang under nazismen til folkedrab?
Hvad kan Holocaust lære os om det enkelte menneskes evne til at begå vold og overgreb?

Forløbet opfylder følgende af lærerplanenes krav for kernestof og faglige mål:

Faglige mål

- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestofområder
Forløbet lægger sig indenfor kernestofområdet efter ca. 1900. Undervejs vil det være følgende kernestofområder som vil blive behandlet:

- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Holocaust og andre folkedrab
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:
• Bak, Sofie Lene. Nazisme og holocaust. Et forløb fra Historieportalen. Aarhus: Systime, 2023. S. 13-60
• The Power of Nazi Propaganda - https://www.youtube.com/watch?v=Af44Slin7lg

Kilder:
• Befolkningens reaktioner på Nürnberg-lovene, 1935 fra "Deutschland-Berichte"
• En tysk skolepiges syn på jøderne, 1935 fra ”Der Stürmer”
• Holocaust survivor Lydia Tischler - prisoner of Auschwitz - https://www.youtube.com/watch?v=3lpTceEE3d8
• Jødestjerne
• Omveje til Sverige https://www.youtube.com/watch?v=zAZDe7QnNYc
• Personligt vidnesbyrd fra en tidligere fange, Sam Itzkowitz, i Auschwitz-Birkenau https://encyclopedia.ushmm.org/content/en/oral-history/sam-itzkowitz-describes-the-gas-chambers-in-auschwitz
• SS-mands beretning fra udryddelseslejren Belzec – "Gerstein-rapporten" - https://folkedrab.dk/kilder/kilde-ss-mands-beretning-fra-udryddelseslejren-belzec-gerstein-rapporten
• Stjernen af Victor Klemperer
• Stroop-rapporten
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Den kolde krig

Formålet
I dette forløb har vi primært beskæftiget os med starten på den kolde krig til og med Cubakrisen. Vi har fokuseret på årsagen til den kolde krigs begyndelse og afslutning.
I begyndelsen på den kolde krig har vi bl.a. haft fokus på inddæmning, dominoteori, Truman-doktrinen og Marshall-hjælpen, spænding og afspænding og Danmarks rolle i vestblokken.
Vi har også fokuseret på to forskellige typer historieskrivning i denne sammenhæng (traditionalister og revisionister).

Forløbet blev afsluttet med en tur til Ejbybunkeren, hvor de prøvede ”Mission Kold Krig” - Et liverollespil, hvor eleverne oplever ideologier, magtbalancer og politiske beslutninger på egen krop, når de skal spille USSR og USA under Den Kolde Krigs tilspidsede Cubakrise. Verdensfreden ligger i deres hænder.

Forløbet opfylder følgende af lærerplanenes krav for kernestof og faglige mål:

Faglige mål
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestofområder
Forløbet lægger sig indenfor kernestofområdet tiden efter 1900. Undervejs vil det være følgende kernestofområder som vil blive behandlet:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- Globalisering
- Historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:
• Bjerre-Poulsen, Niels. Trumandoktrinen. I: Danmarks Nationalleksikon. https://lex.dk/Trumandoktrinen?gad_source=1&gbraid=0AAAAApCkS9KuhOqWluReuEaf92_3texJE&gclid=CjwKCAiA3Na5BhAZEiwAzrfagGizWE5t3sYUe2n5IoHJYEHO4sFyW0Xk-jLwFV2QstugZkqpc-P74hoCe6sQAvD_BwE
• Bryld, Carl-Johan: Verden efter 1914, Systime 2008, s. 149-165 og 169-178
• GCSE History. Modern world assessment booklet paper 1, chapter 5: Who won the Cuban missile crisis?, s. 56. https://www.kgaringmer.uk/_site/data/files/documents/049D5D55BC30459C85062F80A7CA1A28.pdf
• The history of the Cuban Missile Crisis - Matthew A. Jordan https://www.youtube.com/watch?v=bwWW3sbk4EU

Kilder:
• Atlantpagten artikel 2 og 5, 4. april 1949. Fra: Bryld, Carl-Johan: Verden efter 1914, Systime 2008, s. 159
• Den amerikanske historiker Melvyn P. Leffler, 1994. Fra: Bryld, Carl-Johan: Verden efter 1914, Systime 2008, s. 164
• Den amerikanske historiker Thomas A. Bailey, 1964. Fra: Bryld, Carl-Johan: Verden efter 1914, Systime 2008, s. 172
• Den amerikanske sociolog David Horowitz, 1965 Fra: Bryld, Carl-Johan: Verden efter 1914, Systime 2008, s. 173
• Luftangreb. Oplysningsfilm af Helge Robbert optaget for Civilforsvarsforbundet, 1959 https://www.danmarkpaafilm.dk/film/luftangreb
• Hvis krigen kommer. Statsministeriet 1962. Indledning + s. 15-17.
• Statsminister H.C. Hansen til den amerikanske ambassadør, 18. november 1957. Fra: Bryld, Carl-Johan: Verden efter 1914, Systime 2008, s. 163
• Stensgaard, Pernille (2007, 14. september). Alarmen Afblæst. Weekendavisen. https://www.skoletjenesten.dk/sites/default/files/2018-07/Alarmen%20afblæst.pdf
• Triumfens, fornøjelsens og nyttens bombe af Søren Hein Rasmussen, I: Noter, nr. 189 maj 2001 (tema: Den kolde krig revisited), s. 17-21.
• Tysk propagandaplalat efter Vesttysklands indmeldelse i NATO i 1955. Fra: Bryld, Carl-Johan: Verden efter 1914, Systime 2008, s. 164
• Udenrigsminister Gustav Rasmussen i Folketinget s. 22. marts 1949. Fra: Bryld, Carl-Johan: Verden efter 1914, Systime 2008, s. 163
• Winston Churchills “Jerntæppe-tale” 5. marts 1946. Fra: Bryld, Carl-Johan: Verden efter 1914, Systime 2008, s. 154
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Romerriget

Formålet:
Dette forløb fokuserer på Romerrigets opbygning, Romerrigets overgang fra republik til kejserdømme og dets politiske struktur. Derudover kommer forløbet også kort rundt om romernes imponerende erobringer, slavernes centrale rolle, Cæsars indflydelse på hans sam- og eftertid, samt årsagerne til Romerrigets fald. Et særligt fokus ligger på det Romerrige, som findes lige inden og omkring kejser Augustus og det system han etablerer med særlig fokus på kejseridealer og politisk propaganda.

Forløbet opfylder følgende af lærerplanenes krav for kernestof og faglige mål:

Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg.
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Kernestofområder
Forløbet lægger sig indenfor kernestofområdet tiden før ca. 500. Undervejs vil det især være følgende kernestof temaer som vil være i fokus:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:
• Bryld, Carl-Johan: Verden før 1914, Systime 2010, s. 37, 39-55, 59-61 og 65-66
https://politikenhistorie.dk/podcast/antikkens_rom/art6760784/Brodermord-og-voldtægt-skabelsesmyter-og-metoo-banede-vej-for-republikken
Uddraget: 0.00-22.45. Antikkens Rom #1: Brodermord og voldtægt - skabelsesmyter og #metoo banede vej for republikken fra Kongerækken hos Politiken historie
• Kejser Augustus civilisationens kyniske landsfader, Kristeligt Dagblad, 2014 (artikel)
•       Lauritsen, Morten. Kapitel 4 – Gladiatorer. Upubliceret
• Spartacus: Blood and Sand trailer - https://www.youtube.com/watch?v=yHxn8mTpAJU
• Spartacus: First Fight in the Arena - https://www.youtube.com/watch?v=LmTDXBtNTOE

Kilder:
• Quintus Tullius Cicero om valgkamp
• Titus Livius om retfærdig krig
• Augustus politiske testamente
• Varro og Columella om slaven i det romerske landbrug
• Seneca brev til Lucilius om synet på slaver
• Plutarch om Tiberius Gracchus
• Cæsar krydser floden Rubicon, 1875 (maleri)
• Mordet på Cæsar, 1798 (maleri)
• Tre statuer af Augustus (embedsmand, ypperstepræst og hærfører)
• Sueton om Divius Augustus
• Cassius Dio om kejserdømmet
• Augustus med borgerkrone (statue)
• Roms erobringer (kort)
• Hvad har de romerske kejsere lært os? (artikel)
• Alexander Demandt om Romerrigets undergang, 2016
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Hekse

Formålet
Dette forløb om hekse beskæftiger sig først og fremmest med den danske hekseforfølgelse i 1500- og 1600-tallet. Der vil også være sammenligninger med hekseprocesser i andre europæiske lande i samme periode, ligesom der vil blive trukket tråde til hekse og hekseforfølgelser i vores egen tid.
Forløbet fokuserer på lovgivning og på de domssager, der har været ført herhjemme – og i udlandet, og forsøger at indkredse den "typiske danske heks". Hvilke mennesker blev anklaget for trolddom, hvordan faldt sagerne ud, og hvordan blev de opfattet i samtiden? Hekseforfølgelserne herhjemme ophørte mod slutningen af 1600-tallet.

Forløbet opfylder følgende af lærerplanenes krav for kernestof og faglige mål:

Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestofområder
Forløbet lægger sig indenfor kernestofområdet tiden mellem ca. 1500-1900. Undervejs vil det være følgende kernestofområder som vil blive behandlet:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:
• Becher, Eva. Hekse. Et forløb fra Historieportalen. Systime, 2021.
- Afklaring af begreber: https://historieportalen.systime.dk/?id=475
- Den ”rigtige” heks i renæssancen: https://historieportalen.systime.dk/?id=477
- Lovgivning: https://historieportalen.systime.dk/?id=478
• Liv i renæssancen (4). Maren Spliids - de satans kvinder. https://www.dr.dk/studie/historie/liv-i-renaessancen
• Thiedecke, Johnny. Vredens tid. Kvindesyn og heksejagt i renæssancens Danmark. Valby: Pantheon, 2000. S. 139-141.

Kilder:
• Brev fra borgmester Johannes Junius til hans datter Veronica, 24. juli 1628
• Brødrene Grimm. Hans og Grete. 1812
• Den Kalundborgske Reces 1576
• Diverse træsnit fra 1500-1600-tallet
• Forhør over den formodede heks, Mette Nielsdatter, landsretten i Viborg, 1686
• Harry Potter filmene fra 2001 og frem
• Heksene fra Eastwick fra 1987
• Heksehammeren
• Heksekompendiet
• Shakespeare, William. Macbeth.1623
• The Witches fra 1990
• Trolddomsforordningen af 1617
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Kronologi og eksamenstræning

Vi afslutter historie med at arbejde med et overblik over samtlige forløb og perioder.
Vi har fokus på periodiseringsprincipper og brud hhv. kontinuitet hen over historien - særligt ift. disse emner:
a. Menneskerettigheder
b. Forandringer i levevilkår, produktion og og teknologi
c. Magtens udvikling / forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
d. Danmark i Europa og Verden
e. Nationale, regionale og internationale konflikter og samarbejdsrelationer
f. Økonomi og globalisering
g. Samspil mellem mennesker, natur, kultur og samfund

Vi træner også eksamen ud fra ét materialesæt om Den franske Revolution og ét sæt om imperialismen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer