|
Titel
4
|
Imperialismen
Formål
Centralt i forløbet står undersøgelsen af, hvordan de europæiske stormagter i slutningen af 1800-tallet internt kappedes om "en plads i solen". Vi vil med udgangspunkt i industrialiseringen se på, hvordan denne europæiske dominans var mulig og hvilke konsekvenser det bl.a. havde for de lande, der blev underlagt europæerne, både på kort sigt og på lang sigt med afkoloniseringen efter Anden Verdenskrig. Som "case" for forløbet vil vi se på imperialismen i Afrika. Vi vil i forløbet undersøge den europæiske selvforståelse som baggrund for imperialismen.
Omfang: Ca. 80 sider
Kernestof
Inge Adriansen m.fl.: Fokus - Fra oplysningstid til imperialisme, Gyldendal 2007, s. 170 og 172-173 (Imperialistiske mål og strategier)
Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914, Systime (2010), s. 9-11, 196-200 (Europas dominans, At skabe en nation)
Henrik Skovgaard Nielsen: Imperialismen 1870-1914, Gjellerup 1974, sp. 4-8, 16-22 (Psykologiske og politiske motiver, Conquistadorerne, Politikerne)
Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 2, Columbus (2019), s. 194, 196-197, 199-200 (Kampen om Afrika)
Hans Torben Gilkær: Afrikas historie efter 1890, Systime 2007, s. 34-36, (Forhold i kolonierne)
Morten Hilligsø Munk: Afrikas historie, Systime 2007, s. 69-80 (Kong Leopolds Congo)
Carl Johan Bryld: Verden efter 1914, Systime 2014, s. 183-187, 196-200 (Afkoloniseringen og dens konsekvenser)
Artikler fra Folkedrab.dk:
- Rwanda: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda
- Hutuer og Tutsier: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/rwandas-historie/hutuer-tutsier
- Revolution vender op og ned på Rwanda: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/rwandas-historie/revolution-vender-op-ned-paa-rwanda
Kilder – også en del af kernestof!
Kort over de europæiske imperier 1914
Fra: Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914, Systime (2010), s. 12-13
Tabeller
- Imperialsmen – arealer
Fra: Henrik Skovgaard Nielsen: Den hvide mands byrde?, Gjellerup (1982), s. 102
Jules Ferry: Forsvar for den franske imperialisme (1879)
Fra: Inge Adriansen m.fl.: Fokus - Fra oplysningstid til imperialisme, Gyldendal 2007, s. 187-188
Britisk selvforståelse (billeder 1923)
Fra: Morten Hilligsø Munk: Afrikas historie, Systime (2016)
Fransk og engelsk udenrigshandel (Tabeller)
Fra: Henrik Skovgaard Nielsen: Den hvide mands byrde?, Gjellerup (1982), s. 106 og 107
En indfødt konge protesterer til Dronning Victoria (1888)
Lobengulas udtalelse til en missionær (1889)
Fra: Henrik Skovgaard Nielsen: Imperialismen 1870-1914, Gjellerup 1974, sp. 95-96 (Lobengulas protester)
Dronning Victorias svar til Lobengula
Fra Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 2, Columbus (2019), s.201
Tintin i Congo ("Tintin i Congo - uddrag")
Frantz Fanon: Af racisme og kultur (1956)
Fra: http://verdenidanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=571
Niall Fergusson: Hvordan Storbritannien skabte den moderne verden (2003)
Fra: http://verdenidanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=570
Film og podcast
Hotel Rwanda, film (2004)
Bakspejl: Rwandas folkemord, podcast på DR
Fra: https://www.dr.dk/lyd/special-radio/bakspejl/bakspejl-10
Kernestof dækket jf. bekendtgørelsen:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ globalisering
- historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder
Faglige mål jf. bekendtgørelsen:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
|