Holdet 3m HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Nørre Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Jakob Overgaard, Nina Møller Westh
Hold 2023 HI m (1m HI, 2m HI, 3m HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvad bruger vi fortiden til?
Titel 2 Romerriget (eksamen)
Titel 3 Velfærdsstaten
Titel 4 USA (eksamen)
Titel 5 11/9 (eksamen)
Titel 6 Vikingetiden (eksamen)
Titel 7 Kina efter 1949 (eksamen)
Titel 8 Folkedrab (eksamen)
Titel 9 Den franske revolution (eksamen)
Titel 10 Kronologi og eksamenstræning
Titel 11 Tilladte hjælpemidler til eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvad bruger vi fortiden til?

Indhold:

Forløbet vil fokusere på hvad historie er, at der er forskel på fortid og historie og hvorfor historie overhovedet er vigtigt. Forløbet vil tage udgangspunkt i de første kapitler i "Fra fortid til historie" og modulerne vil være bygget op tematisk, således at hvert modul fokuserer på et eller flere historiefaglige begreber (se faglige mål nedenfor), og løsning af en række opgaver hertil. Forløbet vil også inkludere en ekskursion til vestvolden, hvor vi vil diskutere hvornår en kilde bedst anvendes som levn og som beretning. Hen mod slutningen vil i blive introduceret til det man kunne kalde "metoden" i historie, nemlig kildekritik og det funktionelle kildebegreb.

Faglige mål:

- Kunne gøre rede for og anvende begreberne: Historiebevidsthed, historiesyn, kollektiv erindring, erindringspolitik, historien som argument, populærhistorie.
- Kunne rede gøre for og anvende billedanalyse som metode
- Kunne rede gøre for og anvende kildekritk som metode særligt med henblik på det funktionelle kildebegreb.
- Kende til og kunne udpege forskellige kildetyper og pege på hvornår de bedst anvendes som levn eller beretning.

Derudover skal eleverne kunne:

̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur,, kultur og samfund gennem tiderne

̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

̶ anvende en metodisk - kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder..

Materiale:

Anders Hassing og Christian Vollmond "Fra fortid til historie", Columbus, 2017 (s. 7-51)
Øvrige kilder og materialer fremgår af modulerne.

Evaluering:

I vil løbende blive evalueret ved at indgå i en mundtlig dialog med mig (JO) i undervisningen.

Samlet omfang: ca. 10 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Romerriget (eksamen)

Bystaten Rom udviklede sig i århundrederne op til Kristi fødsel til en regional stormagt og dernæst til et verdensrige, et imperium, der omfattede hele Middelhavsområdet, og som i sin største udstrækning nåede fra Skotland i nord til Sahara i syd og fra det nuværende Irak i øst til Atlanterhavet i vest. I modsætning til Aleksander den Stores rige, der opløstes ved hans død, eksisterede romerriget mere end 500 år. Hvad er forklaringen på romernes forbløffende militære og politiske succes? Hvordan kunne man holde sammen på så vidtstrakt og sammensat et rige i så lang tid?
Forvandling fra bystat til imperium fik følger for Roms styreform. Det begyndte som en republik med demokratiske træk, men blev til et autoritært kejserdømme.Hvorfor skete denne forvandling?
Det var også i romerriget, at kristendommen voksede frem – først i konflikt med det romerske kejserdømme, senere i samarbejde med det, sådan at den romerske kejser blev en kristen kejser. Men hvorfor sejrede netop kristendommen over alle de andre religioner i romerriget?
Romerriget gik til sidst under i 400-tallet, men det efterlod en vældig arv til Europa. Romerriget overførte den græsk-romerske kultur til Central- og Vesteuropa, hvor latin blev det fælles skriftsprog. Det gav også Europa kirken og kristendommen og forestillingen om en universel, kristen enhed under en kejserlig ledelse.

Forløbet vil have særligt fokus på at forstå og beskrive hvad der kendetegnede det romerske daglig liv under "pax romana" både for samfundets bund og top. I den forbindelse indeholder forløbet også en ekskursion til Glyptoteket hvor vi skal arbejde kommunikation igennem skulpturer og kunst.

Forløbet vil beskæftige sig med disse problemstillinger og spørgsmål. Forløbet vil fokusere specielt på tiden fra Julius Caesar (46-44 f.kr.) til Vespasian (69-79 e.kr.)

Forløbet ligger sig indenfor kernestofområdet tiden indtil 500. Undervejs vil det især være følgende kernestof temaer som vil være i fokus:

- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Faglige mål:

- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder indenfor perioden romerriget med særligt henblik på republikkens undergang og kejsertiden.

I skal i særlig grad kunne redegøre for:

- Faserne i Roms udvikling fra bystat til stormagt i middelhavsområdet -500 til -146?
- Hvilke sociale skæld eksisterede i romerriget og hvordan var disse knyttet til den politiske magt?
- Hvilken status fik de erobrede områder i Italien og uden for Italien?
- Hvilke sociale og økonomiske konsekvenser fik den romerske ekspansion?
- Hvorfor brød den gamle republikanske styreform sammen?
- Hvorfor accepterede befolkningen Octavian i modsætning til hans forgænger Cæsar?
- Hvad er gladiatorer og hvorfor blev de såkaldte gladiatorkampe populære i det første århundrede e.kr.
- Hvordan udviklede det romerske kejserstyre sig fra 14 til 193?
- Hvordan udviklede det romerske imperium sig fra Augustus tid til 212?
- Hvilke indre og ydre forhold bragte imperiet i vanskeligheder fra ca. 200 og hvordan forsøgte kejseren at stabilisere riget?
- Hvorfor vandt kristendommen indpas?
- Hvorfor gik romerriget i opløsning?

Derudover skal i kunne:

- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper - reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende - anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg -
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Materiale:


Grundbog (sekundær)

- Kapitel 1, Peter Fibiger Bang m. fl. ”Imperier – fra oldtid til nutid”, Systime, 2017
- Kapitel 2, Carl Johan Bryld, Verden før 1914, Systime, 2008
- Kapitel 4, Jesper Carlsen, ”Romerrigets historie – fremstillinger og kilder”,
Systime, 2017
- Allan Ahle m.fl., Historieportalen – fra Romerriget til vor tid, systime (hentet 2022 og klippeklistret af JO idet materialet skulle bruges til en øvelse)
- Rome In The 1st Century - Episode 1: Order From Chaos

Kilder (primær)

- Kapitel 3, Niccolò Machiavelli, Fyrsten (uddrag)
- Michael W. Doyle, Empires, Ithaca, 1986: s. 30, 33, 40, 45-46 (oversat af Anders Hassing) (uddrag)
- Om min hustro og Anbefalinger til en ung mand, Gaius Plinius Caecilius Secundus: Breve fra Plinius. Munksgaard, 1966. S. 100-01. Oversat af Gunnar Andersen.
- Sædernes forfald, Marcus Valerius Martialis: Epigrams. Findes i: Martial: Epigrammer. Sommer & Sørensen, 1988. S. 79-81. Ved Erik Jensen & Sv. Aa. Outzen.
- Alle kildeuddrag fra Kapitel 2, Carl Johan Bryld, Verden før 1914, Systime, 2008

Evaluering:
Forløbet vil blive evalueret via en kildeopgave, som fokusere på at spejle nogle nutidige udviklinger i omstændighederne omkring Romerrigets sammenbrud.

Samlet omfang: ca. 70 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Velfærdsstaten

Indhold:

Eleverne skal have overblik over hovedsfaserne i samfundsudviklingen i Danmark efter 1945 frem mod i dag.

Der lægges vægt på den økonomiske udviking, tilværelsesformer, boligpolitik med særligt henblik på almennyttigt boligbyggeri og ghettobegrebets historie (begrebshistorie).

Forløbet vil desuden fungere som faglig ankerpunkt til DHO:

I dansk-historieforløbet har historiefaget særligt fokus på:
– kildekritik og faglig formidling både skriftligt og mundtligt.

Faglige mål:

Det vil i særlig grad være relevant at kunne svare nuanceret  både med udgangspunkt i læsning af primære kilder og sekundære tekster på følgende spørgsmål:

- hvad er forskellen mellem traditionel, moderne og senmoderne samfundstyper?
- Kunne redegøre for ghettoen som fænomen igennem tiden.
- hvorfor opstår velfærdsstaten og hvordan udvikler den sig?
- hvordan forandrer det danske samfund sig efter 1945?
- hvilken rolle spiller partiet Socialdemokratiet i perioden 1945-1982 med særligt fokus på almennyttigt boligbyggeri?
- hvordan ændrer foholdet til køn og seksualitet sig efter 1945?
- hvilken betydning har de store ungdomsårgange for ungdomsoprøret?
- hvordan sætter ungdomsoprøret sig spor i det danske samfund?
- Kunne redegøre for hvad der menes med en velfærdsstat og hvordan fænomenet taget sig forskelligt ud igennem tiden.
- Kunne forholde sig til hvilke udfordringer man i dag ser i områder hvor der findes meget socialt boligbyggeri og hvordan man i løbet af de sidste 30 år har forsøgt at håndtere disse problemer.

Derudover evnen til at besvare en opgaveformulering med udgangspunkt i den udleverede skabelon (den akademiske opgave).

Materialer:

Grundbog (sekundær)

- Anders Hassing og Christian Vollmond: FRA FORTID TIL HISTORIE - 2. udgave, Columbus: side 38-44, side 122-125
- Garbi Schmidt "Den første Ghetto" (Aarhus Universitetsforlag 2021 (kapitel 1)
- Peter Frederiksen, Vores Danmarkshistorie, Columbus, 2021 (kapitel 8, Økonomisk boom og velfærdsstat)
- Kristoffer Granov, Velfærdsstaten, faktalink, 2013 (https://faktalink.dk/emner/velfaerdsstaten)
- DR.dk, Historien om Danmark (afsnittet Velfærd og kold Krig)


Kilder (primær)


- Morten Pape, Planen, Politikens forlag, 2015 (prologen)
- Huset på Christianshavn "Vi flytter"
- Ghettolisten, indenrigsministeriet, 2010
- Liste over parallelsamfund, indenrigsministeriet, 2023
- ÖZLEM SARA CEKIC, Min mors drøm om Ghettoen, DEBATINDLÆG1 5. FEB. 2015, POLITIKEN.DK
- Voksende byer del. 3 vidner til forandring, Danmarkshistorien.lex.dk
- Arkitekturbilleder, Tingbjerg, https://www.arkitekturbilleder.dk/bygning/tingbjerg

Idet forløbet indgik som en del af DHO har den enkelte arbejdet med selvvalgt kildemateriale, men overstående er læst af hele klassen.

Evaluering:
Forløbet evalueres med dansk-historie opgaven og hertilhørende forsvar. Som en del af dansk-historieopgaven indgår en mundtlig evaluering af den afleverede opgave. Eleven præsenterer her sin opgavekonklusion samt overvejelser om valg af materiale, arbejdsproces og metodiske forskelle og ligheder mellem fagene. Der gives en samlet fremadrettet evaluering af opgaven og den mundtlige præstation.

Samlet omfang: ca. 40 sider.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 USA (eksamen)

Indhold:

Forløbet vil falde i to dele. Den første vil koncentrere sig om hvordan USA går fra et være en række kolonier til at blive et land. Den anden halvdel af forløbet vil fokusere på det amerikanske demokrati og hvordan det har udviklet sig gennem tiden med særligt øje for tiden efter den kolde krigs afslutning, og den politiske polarisering som er blevet tiltagende mere dominerende i amerikansk politik.

Den første del af Forløbet omhandler USA's historiske udvikling, dets ideologiske fundament og selvforståelse, samt hvordan historie bruges til at forme og forstå nationens identitet. En central problematik i forløbet er, hvordan USA balancerer sine idealer om frihed og lighed med en erkendelse af, at virkeligheden ofte har afveget fra disse idealer.

Denne del af forløbet vil udforske idéen om "de to Amerikaer" – USA som både en fysisk nation og en idé om et utopisk sted for nye begyndelser. Denne idé blev allerede skabt af de første kolonister, som puritanerne, der så Amerika som et religiøst og politisk forbillede. Begrebet "amerikansk exceptionalisme" er nært forbundet med denne tankegang og bygger på opfattelsen af, at USA har en særlig rolle og mission i verden, som et unikt samfund uden feudale rødder og med adgang til rigelige ressourcer. Dette har både positive og negative aspekter, herunder den langsomme afskaffelse af slaveri og fortsatte sociale uligheder, men har skabt en selvopfattelse af USA som et exceptionelt land.

Frederick Jackson Turners "frontier-tese" blev en vigtig del af amerikanernes selvforståelse, da den forklarede, at det var livet på grænsen mod vest, der formede USA's særlige nationalkarakter.  Mytologien var tilpas rummelig til at både højre- og venstrefløjen kunne bruge den og forsat bruger den: Højrefløjen fremhævede værdier som individualisme, hårdt arbejde og begrænset statslig indblanding, mens venstrefløjen lagde vægt på nærdemokrati, solidaritet og de små pionersamfunds værdier. Forløbet vil også fokusere på bagsiden af medaljen nemlig at bevægelse også havde store omkostninger, især for den oprindelige befolkning, som blev fordrevet og frataget deres rettigheder. Mens Turner fokuserede på de udfordringer, der formede amerikanerne, var ekspansionen også præget af konflikter og undertrykkelse af de indianske folk.

Denne sammenkobling af pionerånd og national succes blev et vigtigt element i USA's selvforståelse og internationale ambitioner i det 20. århundrede. Myten om den modige pioner gav amerikanerne en fortælling om et folk, der fra kolonitidens begyndelse til rumkapløbet havde overvundet store udfordringer og skabt deres egen unikke kultur.

Hvordan forener amerikanerne så nationens grundlæggende idealer og løfter med en erkendelse af, at den historiske virkelighed ofte ikke har levet op til dem? Mange gør det ved at se historien som en proces, eller ligefrem en kamp, som USA fortsat gør fremskridt i. Denne opfattelse kunne man blandt andet finde hos præsident Joe Biden, da han den 31. maj 2021 på den såkaldte Memorial Day, hvor USA hylder sine faldne soldater, holdt tale til nationen:

Denne nation blev skabt på grundlag af en idé. Vi blev skabt på … ideen om frihed og muligheder for alle. Vi har aldrig fuldt ud indfriet vores forfatningsfædres forhåbninger, men hver generation har lukket døren lidt mere op.

Den anden halvdel af forløbet vil fokusere på at tiden fra USA's grundlæggelse har det været en central del af amerikanernes kollektive selvforståelse, at de boede i verdens førende demokrati – "frihedens værksted"; eller som omkvædet i den amerikanske nationalsang beskriver det: "the land of the free and home of the brave". USA var, med præsident Abraham Lincolns ord, et land, der blev styret "of the people, by the people, for the people". Siden Den Amerikanske Revolution har det også været en del af den nationale selvforståelse, at USA, trods sine exceptionelle vilkår, kunne tjene som et forbillede for spirende demokratier rundtomkring på kloden. At det – også når det gjaldt politik – var et foregangsland. De seneste års udvikling, og ikke mindst den voldsomme politiske polarisering, har imidlertid fået mange amerikanere til at tvivle på, at det fortsat er tilfældet.

Undervejs i forløbet vil der blive arbejdet med filmen The Revenant, med en dertil knyttet gruppeopgave. Opgaven har fokus på begrebet The Frontier og hvordan denne opfattes i dag, samt konkurrerende opfattelser af hvad som konstituerer en amerikansk identitet. Forløbet afsluttes med en kildeopgave med ukendte kilder.

Den første del af forløbet vil have hovedvægt på tiden mellem 1500 og 1900 og på USAs historie. Mens den anden halvdel vil have hovedvægt på tiden efter 1900. Forløbet vil have fokus på følgende kernestofområder:

- hovedlinjer Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår,
- teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder USAs
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Faglige mål:

Kunne redegøre og forhold sig til:

• Forklar begrebet civil religion.
• Forklar hvad der menes med "de to Amerikaer".
• Hvem var puritanerne, og hvorfor gælder "landet for nye begyndelser" for dem?
• Hvilke amerikanske værdier bliver betragtet som værende universelle?
• Forklar begrebet "amerikansk exceptionalisme".
• Hvad mente John Winthrop med "en by på en bakketop"?
• Forklar begrebet "den amerikanske drøm", og hvordan opfattelsen af drømmen har udviklet sig fra 1776 og frem til i dag.
• Hvad var den progressive periode i amerikansk historie?
• Forklar begreberne "isolationister og non-interventionalister".
• Hvordan blev "den amerikanske drøm" en del af den amerikanske udenrigspolitik, og hvordan var den dominerende holdning til den efter verdenskrigen?
• Hvorfor kan det være svært at beskrive den "typiske amerikaner"?
• Forklar begrebet "forfatningspatriotisme".
• Hvilken rolle spiller religionen i USA?
• Nævn en række af de trossamfund, og hvorfor der er så mange af dem i USA?
• Hvad kendetegner de fundamentalistiske gruppereringer?
• Hvordan kan man forklare begrebet "national identitet"?
• Forklar Frederik Jackson Turnes idé om "the Frontier" og "frontier-tesen".
• Hvordan kan man kritisere Turnes tese?
• Hvorfor blev "frontier-tesen" så populær i USA?
• Hvordan benyttede både højrefløjen og venstrefløjen sig af "frontier-tesen?
• Hvordan så Thomas Jefferson på USA's fremtid?
• Forklar begrebet "Manifest Destiny" og hvordan anvendte de progressive begrebet?
• Gengiv hvordan forholdet var mellem nybyggerne og den oprindelige befolkning.
• Hvordan betragtede det officielle USA indianerstammerne?
• Hvad var "the Trail of Tears"?
• Hvordan udviklede befolkningstallet sig for den oprindelige befolkning og hvilke faktorer havde betydning for udviklingen?
• Gengiv begivenhederne i forbindelse med slaget ved Little Bighorn, og overvej om tidspunktet kan have en betydning for den amerikanske offentlighed?
• Hvad betyder det, at "vinderen skriver historien"?
• Forklar begrebet historiebrug.
• Gengiv tekstens beskrivelse af cowboy-kulturens udvikling i USA.
• Hvordan passede frontier-tesen til cowboymyten?
• Argumenter for, at Vietnamkrigen førte til cowboymytens undergang?
• Hvorfor ændrede amerikanernes opfattelse af Vietnamkrigen sig i løbet af krigen?
• Hvad handler den amerikanske uafhængighedserklæring om?
• Forklar grundprincipperne i den amerikanske forfatning, kom bl.a. ind på "checks and balances".
• Hvad er forskellen mellem en føderation og en konføderation?
• Hvordan vælges den amerikanske præsident?
• Forklar udtrykket "winner takes all".
• Hvilke overvejelser gjorde forfatningens fædre sig om præsidentembedet?
• Nævn Forfatningens svagheder.
• Hvad er de såkalte "amendments"?
• Hvilke muligheder har almindelige amerikanere for at øve indflydelse på det politiske arbejde?
• Hvad menes med, at en af grundideerne i Forfatningen var, at den skulle indeholde spændinger?
• Nævn de to store amerikanske partier, og forklar mulige årsager til polariseringen.
• Hvordan var stemningen i USA i efteråret 2008?
• Forklar hvorfor mange mente, at Obama repræsenterede den amerikanske drøm?
• Hvorfor kan man betragte Obamas valgsejr som historisk?
• Hvordan så forskellige vælgergrupper på Obamas sejr?
• Forklar begrebet "Tea Party" og deres opfattelse af Obamas politik.
• Hvorfor anvendte en del politikere formuleringen "Washington is broken"?
• Hvorfor var der republikanske politikere der talte om, at "Teltet måtte gøres større"?
• Hvad menes med formuleringen "ligsyn", og hvordan reagerede Det Republikanske Partis vælgergruppe på ideen om en immigrationsreform?
• Forklar "birther"-bevægelsen, og giv et bud på dens årsager.
• Hvad mente Donald Trump med sit slogan "America First"?
• Hvilken rolle spillede hævnmotivet i Trumps valgkamp?
• Hvad var den overordnede forskel mellem Obamas og Trumps vision?
• Hvad er trumpisme?
• Hvordan er Trumps holdning til demokratiet, normer og Forfatningen?
• Hvorfor er det problematisk, at en præsident vil have erklæret militær undtagelsestilstand i forbindelse med et afholdt valg?
• Hvilke planer havde præsidentens rådgivere overvejet for at forhindre Bidens valgsejr?
• Hvordan reagerede demokraterne og republikanerne på begivenhederne den 6. januar?
• Hvorfor kan man sige, at USA befandt sig i en paradoksal situation?

Derudover vil forløbet indfri følgende faglige mål:
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af - historie opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg. Helt konkret vil det i dette forløbe vise sig i form af en to screencast på baggrund af en midtvejsopgave og en afsluttende opgave, som hver for sig vil mime eksamen.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Materiale:

Grundbog (sekundær)

Niels Bjerre-Poulsen, USA - historie og identitet, Systime, 2023 (kapitel og 1 og 4 inkl. alle primærkilder)

Kilder (primær)

Kamala Harris tale fra DNC i Chicago, https://www.youtube.com/watch?v=RHc5lBnbzG4

Alejandro G. Iñárritu, The Revenant (film), 20th Century Fox, 2015

United States Declaration of Independence, 1776


Evaluering:
Forløbet afsluttes med en skriftlig prøve som både består af en kildeopgave og paratviden. Der gives efterfølgende mundtlig feedback.

Samlet omfang: ca. 70 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 11/9 (eksamen)

Indhold:

Dette undervisningsforløb har til formål at give en dybere forståelse af terrorangrebet på World Trade Center den 11. september 2001 og dets historiske baggrund og konsekvenser. Forløbet vil beskæftige sig med de vigtigste bagvedliggende faktorer, selve angrebet samt de politiske, militære og samfundsmæssige reaktioner i USA, Danmark og resten af verden.
Forløbet vil også introducere metoden "diskursanalyse" ud fra den skabelon som man finder i Vollmond, Fra fortid til historie". Her lægges der vægt på begreberne; meningshorisont, handlingshorisont og os/dem modpar.

Forløbet vil have særligt fokus på følgende temaer:

- Hvad er islamisme?
- Definition af islamisme og dens forskellige retninger
- Forskellen mellem islam og islamisme
- Hvordan islamisme har udviklet sig i det 20. og 21. århundrede
- Forholdet mellem Vesten og Mellemøsten efter 2. Verdenskrig
- Kolonialismens arv, med særligt fokus på manglende folkelig repræsentation i mange mellemøstlige stater og heraf utilfredshed.
- Olie og geopolitik
- USA's og Europas rolle i regionens konflikter
- Den kolde krigs afslutning, og heraf følgende magtvakuum
- USA som verdens eneste supermagt
- Mujahedinbevægelserne og Talibans fremvækst
- Fukuyamas teori om liberalismens sejr efter den kolde krig
- Hvad betød denne "sejr" for Vestens selvopfattelse?
- Huntingtons tese om civilisationernes sammenstød
- Islam versus Vesten – en nyttig eller fejlagtig ramme?
- Den 11. september 2001 - selve dagen og hvad der skete
- Al-Qaeda og Osama bin Laden
- Angrebets omfang og betydning
- Reaktioner i USA og Danmark
- Patriot Act og "Kampen mod terror"
- Invasionen af Afghanistan (2001) og Irak (2003)

Huntingtonsk forståelse af tiden efter 11/09/01:

"Clash of Civilizations" som en forklaring på USA's reaktion

Kampen mod terror som en ideologisk og kulturel konflikt mellem Vesten og islamiske civilisationer

Argumenter for, at Vestens værdier blev forsvaret militært og politisk

Fukuyamask forståelse af tiden efter 11/09/01:

Angrebene som en reaktion på Vestens succes med at udbrede liberalt demokrati

Interventionerne i Afghanistan og Irak som forsøg på at fremme demokrati

Kritiske perspektiver på, hvorvidt USA’s strategi understøttede eller underminerede den liberale verdensorden

- Muhammedkrisen (2005-2006) og dens kobling til konflikten mellem Vesten og den islamiske verden

- Dansk aktivistisk udenrigspolitik og hvordanne efter 11/9/01 udgjorde et brud på status quo.

Faglige mål:

Du skal være i stand til at forklare og forholde dig til følgende temaer/begreber/historiske udviklinger (dette skal kunne gøres både med udgangspunkt i både primært og sekundært kildemateriale):

Hvad er forskellen mellem islam og islamisme?
Hvilke centrale ideologier ligger bag islamistiske bevægelser?
Hvordan har Vestens koloniale fortid påvirket Mellemøsten?
Hvorfor er olie en central faktor i forholdet mellem Vesten og Mellemøsten?
Hvordan påvirkede den kolde krig udviklingen i Mellemøsten?
Hvilken betydning havde Sovjetunionens sammenbrud for USA's udenrigspolitik?
Hvad var Francis Fukuyamas teori om historiens afslutning?
Hvad var Samuel Huntingtons teori om civilisationernes sammenstød?
Hvordan blev disse teorier anvendt til at forstå tiden efter 11/9?
Hvem stod bag terrorangrebene den 11. september 2001?
Hvordan blev angrebene udført?
Hvad var USA’s umiddelbare reaktion på angrebene?
Hvilke politiske tiltag blev iværksat i USA efter 11/9?
Hvad var begrundelsen for invasionen af Afghanistan i 2001?
Hvad var de officielle grunde til invasionen af Irak i 2003?
Hvordan udviklede konflikterne i Afghanistan og Irak sig over tid?
Hvilken rolle spillede Danmark i Irak- og Afghanistankrigene?
Hvad var Muhammedkrisen, og hvordan var den relateret til debatten om islam og Vesten?
Hvordan har debatten om overvågning og frihedsrettigheder udviklet sig efter 11/9?
Hvilke langsigtede konsekvenser har 11/9 haft på global sikkerhedspolitik og forholdet mellem Vesten og den islamiske verden?

Materiale:

Grundbog (sekundær)

- Carl Johan Bryld, ”Verden efter 1914”, Systime, 2008 (kapitel 11: Mellemøsten) (inkl. alle primærkilder)
- Ole Bjørn Petersen og Hans Henrik Fafner, Radikalisering og Terrorisme, Systime, 2016 (Kapitel 3: Islamisk radikalisering) (inkl. alle primærkilder)
- Andreas Sindberg og Henrik Larsen, Det moderne USA, systime, 2016 (kapitel 5.3.1: Katastrofen indtræffer – Nine-Eleven og Krigen mod Terror) (inkl. alle primærkilder)
- Carl Johan-Bryld, Danmark – tider og temaer, Systime, 2013 (kapitel 9: "Krigen mod terror" - Afghanistan) (inkl. alle primærkilder)
- Carl Johan-Bryld, Civilizationernes verdenshistorie, Systime, 2017 (kapitel 7: Civilisationernes sammenstød) (inkl. alle primærkilder)

Kilder (primær)

- Daniel Bogado, '9/11: ONE DAY IN AMERICA', National Geographic, 2021 (episode 1 og 2)
- Francis Fukuyama, Historiens afslutning og det sidste menneske (uddrag), 1992
- Samuel Huntington, Civilisationernes sammenstød (uddrag), 1993
- Osama bin Laden  m.fl., Erklæring fra verdens islamiske front for jihad mod jøder og korsfarere (1998) i Søren Mørch og Anne Okkels Olsen: USAs nye verden, 2006
- Flemming Rose, Muhammeds ansigt (muhammedtegningerne), Jyllandsposten 30 sep. 2025

Evaluering:
Forløbet af evalueres med en gruppefremlæggelse med fokus på et af 8 givne temaer som tilsammen rummer forløbets temaer og fokusområder.

Samlet omfang: ca. 70 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Vikingetiden (eksamen)

Indhold:

”Middelalderen” kalder man det 1000-årige tidsrum efter romerrigets opløsning. Det er i denne periode, Europa bliver til som begreb. Af folkevandringstidens kaotiske omvæltninger voksede der helt nye riger frem, der danner grundlag for de europæiske stater, vi kender i dag. Selv om det middelalderlige Europa overtog store dele af romerrigets kultur – ikke mindst kristendommen – udviklede det samfundsformer, der var helt anderledes end dem, man havde kendt i antikken. Man kalder middelaldersamfundene feudale, fordi personlige relationer mellem herre og tjener var bærende, fordi hovedparten af det økonomiske liv fungerede som naturalieøkonomi uden brug af penge, og fordi byerne spillede så beskeden en rolle. Middelalderens Europa var politisk opsplittet, men alligevel opfattede de ledende lag det kristne Europa – hvilket først og fremmes vil sige Vesteuropa – som en enhed, holdt sammen af det religiøse fællesskab.

I Danmark og (norden) kendes den første halvdel af middelalderen som Vikingetiden. Den dateres til ca. 700 til 1100 e.kr. I et vist omfang skal vikingetiden ses i lyset af folkevandringstiden, hvor romerrigets opløsning fører til at folkeslag på kryds og tværs bosætter sig nye steder på det europæiske kontinent. Vikingerne (folk fra det skandinaviske område), bosætter sig således også permanent i det nuværende nordlige Frankrig (Normandiet), i det østlig England samt Irland samt i hele det skandinaviske område. Tiden associeres dog nok snarere med vikingernes plyndringer i østersø og nordsøområderne (tænk hele den nordlige del af europa). Vi har særligt mange overleveringer fra munke, som beskriver mere eller mindre systematiske årlige plyndringer langs hele kysten fra Jylland og til atlanterhavskysten samt det østlige England. Disse kilder kendes især fra ca. 800 og frem. Men hvis man ser bort fra denne del af vikingernes livsstil, så var de formentlig ikke så meget anderledes end folk de fleste andre steder på det europæiske kontinent. De var landmænd, boede i små landsbysamfund og det sparsomme overskud som deres produktion kunne give anledning til, blev omsat på lokale markeder. Nogle få større markeder kendes, her i blandt Hedeby (ved Slesvig i Nordtyskland). Denne havde formentlig omkring 1000 fastboende (det var den største by!) i skandinavien. Til sammenligning lå hele Paris på Île de la Cité. En lille ø midt i Seinen (der hvor Notre Dame katedralen ligger i dag). Altså en by ikke meget større end Hedeby. Der var ikke stor forskel på de konger (stormænd) som levede og regerede i Europa. De var hyppigt i krig mod hinanden, uden at det førte til at nogle af dem kunne gøre krav på en form for overhøjhed over de andre, sådan som det kendes fra Romerriget. Kun inden for deres eget kulturområde sås egentlig kongedømmer, som dog ikke skal forståes på samme måde som de enevældige kongedømmer vi kender fra 1600-tallet og frem. Der var ikke nogen centraladministrationen. Så når Harald Blåtand påstod, at han var konge over Danmark og Norge, så er det ikke helt klart hvad dette indebar. Men mange store forsvarsværker blev opført på hans tid. Så en form for ledende skikkelse har der nok været tale om.

Vi skal undersøge hvordan dette middelalderlige Europa blev til med særligt fokus på den første halvdel i det skandinaviske område; Vikingetiden? Hvordan var middelaldersamfundet bygget op, og hvordan fungerede det, med særligt fokus på magtstrukturer. Vi skal også undersøge det religiøse skifte der gradvist fører til at også skandinavien bliver en del af det kristne Europa i løbet af vikingtiden.

Forløbet vil også indeholde et fokus på hvilken rolle vikingetiden spiller i dag og hvordan tiden er blevet brugt og misbrugt til forskellige formål særligt fra 1800 og frem til i dag.

Forløbet ligger sig indenfor tidsperioden "500-1500". Undervejs vil det især være følgende kernestof temaer som vil være i fokus:


- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser , herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Faglige mål:

- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder indenfor europæisk middelalder med særligt fokus på det danske (skandinaviske område) fra ca. 500-1100.

I ska il særlig grad kunne redegøre for:

- Hvilke riger dannes i Vesteuropa efter romerrigets undergang?
- Hvilken rolle spillede kristendommen?
- Hvorfor var Karl den store fra frankerriget interesseret i det danske område?
- Hvorfor var Otto den store fra det tyske område (både 1 og 2) interesseret i det danske område?
- Hvorfor gik bykulturen i forfald ved overgangen til middelalderen?
- Hvordan udviklede kongemagten sig i Danmark i løbet af perioden?
- Hvordan var samfundsordenen i vikingetiden, med fokus på forholdet mellem mennesker af forskellig stand?
- Hvorfor tog vikingerne på togt og hvor rejste de hen?
- Hvilke byer var betydningsfulde og hvilken rolle spillede de?
- Hvordan dyrkede vikingerne deres nordiske religion og hvordan adskilte religionen sig fra kristendommen?

Samt

- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper - reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende - anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Materiale:

Grundbog (sekundær)

DR.dk, Historien om Danmark (dokumentar) (episoden: Vikingetiden)

- Mads Blom m.fl., Vinkler på Vikingetiden, Nationalmusset, 2013 (s. 6-14, 15-28, 29-37, 38-43, 83-90 (inkl. alle primærkilder)
- BBC, The Battle of Hastings 1066 (dokumentar), 2010 (https://www.youtube.com/watch?v=oLy1LskT6Y8)

Evaluering:
Forløbet evalueres med en fremlæggelse af en kildeopgave som i sin form minder om eksamen.

Samlet omfang: ca. 60 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Kina efter 1949 (eksamen)

Kina indtager en mere og mere dominerende rolle i verden, og forløbet søger derfor at give viden om Kinas historie fra 1949 til i dag og indsigt i, hvad der kendetegner landet.
Vi tager udgangspunkt i aktuelle begivenheder og konflikter, hvor Kina spiller en central rolle og kigger derefter tilbage for at få forståelse for landets udvikling i løbet af de sidste ca. 100 år. I et lærerforedrag gives et overblik over Kinas historie fra ca. midt 1800-tallet til etableringen af det kommunistiske Kina i 1949. Derefter arbejder eleverne med centrale problemstillinger i arbejdet med at få kendskab til Kina:   
- Hvilket styre etablerer Kinas Kommunistiske Parti (KKP)?
- Hvilke centrale kampagner igangsætter KKP, med hvilke formål og hvilke resultater?
- Hvordan er livet i Kina, og hvordan udvikler det sig fra 1949 til i dag?
- Hvilken slags leder var Mao og hvordan vurderes han i samtiden og eftertiden?
- Hvad dækker betegnelsen ”socialistisk markedsøkonomi” over?
- Hvad kendetegner forholdet mellem Kina og verden, og hvordan udvikler dette forhold sig?
- Hvordan kan vi forstå de seneste års udvikling af Kinas rolle i verdensøkonomien og -politikken?
- Bliver Kina demokratisk?

Vi arbejder særligt med disse faglige mål:
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Politiske og sociale revolutioner
- Demokrati og menneskerettigheder
- Politiske ideologier og ideologiernes kamp
- Globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige metoder

Arbejdsformer:
Varieret klasseundervisning, eksamenstræning.

Materiale:
- Larsen, Henrik Bonne og Thorkil Smitt: ”Kina efter 1840”, Systime, 2010, s. 63-88, 93-118, 120-124, 126-145 (sidstnævnte som læreroplæg).
- Pandadiplomatiet: https://www.youtube.com/watch?v=9FlaJfYTVK0  
- ”Den sultne Drage”. Weekendavisen 13. september 2024.
- "Det store spring fremad": https://www.youtube.com/watch?v=xWRhPf9Qzmw
- ”Spurvejagt” (1958). Tekst 27: http://www.his2rie.dk/kildetekster/kina-fra-kejserdoemme-til-kapitalisme/
- ”Hungersnød i Hunan 1960-61”, Helmer Jørgensen: ”Det ny Kina”, Gyldendal 1989, s. 57.
- ”Den proletariske friskole i København”: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/den-proletariske-friskole-1973-1980/
- ”Den røde garde i Canton”. In: Helmer Jørgensen: ”Det ny Kina”, Gyldendal 1989, s. 88f.
- ”Et besøg i Dazhai” 1984. Helmer Jørgensen: ”Det ny Kina”, Gyldendal 1989, s. 129ff
- ”Deng Xiapeng om nedkæmpelsen af oprøret på Tian’anmen”, in: Larsen, Henrik Bonne et al: ”Kina efter 1840”, tekst 16.
- ”Kina har skrevet massakren på den himmelske freds plads ud af historiebøgerne”. 4. Juni 2019. https://www.dr.dk/nyheder/udland/kina-har-skrevet-massakren-paa-den-himmelske-freds-plads-ud-af-historieboegerne
- ”Verdens brændpunkter: Beijing 1989”. https://www.dr.dk/drtv/se/verdens-braendpunkter_-beijing-1989_49157
- How China ist crushing the Uyghurs: https://www.youtube.com/watch?v=GRBcP5BrffI
- “Her er videoerne, som Kina ikke vil have ud”: https://www.youtube.com/watch?v=mLqPUniSNfw
- Lasse Karner: ”Det nye Kina”, Columbus 2024, s. 38-42 + 46-50, 56-58, 62-66 (evt. kildeuddrag er udeladt).

Supplerende materiale:
- FNs verdenserklæring: https://amnesty.dk/vores-arbejde/fns-verdenserklaering-om-menneskerettigheder/

Samlet omfang: ca. 70 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Folkedrab (eksamen)

Forløbet giver eleverne indblik i Holocaust med fokus på naziregimets juridiske diskrimination af jøderne, generelle karakteristika ved folkemord og i det konkrete folkemord i Rwanda.
Vi undersøger Rwandas historie inden folkemordet i 1994, årsagsforklaringer, folkemordets ofre og gerningsmænd og eftertidens erindringshistorie.

Som perspektiv til folkedrabet i Rwanda og Holocaust arbejder eleverne i
grupper med et andet selvvalgt folkedrab. De præsenterer i korte oplæg for klassen centrale begivenheder og aktører i det valgte folkedrab, ligesom de redegør for, hvorvidt det valgte folkedrab lever op til kriterierne i folkedrabskonventionen. Valgte folkedrab: Irak, Armenien, Bosnien, Dafur, under Stalin, Cambodia.  
Arbejdet med de forskellige folkemord har til hensigt at pege på ligheder og forskelle samt at reflektere over betydning af styreformer, individets rolle, menneskerettighedernes historie og betydning i dag og spørgsmålet om, hvorvidt vi kan forhindre folkedrab.

Vi arbejder særligt med disse faglige mål:
Eleverne skal kunne:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling  
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne  
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende  
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie   
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden  
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid  
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg  
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer  
- stats- og nationsdannelser
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer    
- politiske og sociale revolutioner   
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv  
- Holocaust og andre folkedrab  
- historiebrug og -formidling  
- historiefaglige teorier og metoder.

Arbejdsformer:
Varieret klasseundervisning, gruppepræsentationer.

Materiale:
Introduktion:
- Hvad er folkedrab: https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvad-er-folkedrab
- Stanton: Folkedrab som stadier: https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud/stanton-folkedrab-stadier og https://www.youtube.com/watch?v=Ho4hxuvX3Ro

Holocaust
Øvelse om naziregimets diskrimination af jøderne på baggrund af denne side: https://folkedrab.dk/laererforum/undervisningsmateriale-om-holocaust-andre-folkedrab/elevoevelse-til

Folkedrabet i Rwanda 1994:
- Rwandas befolkningsgrupper: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/rwandas-historie/hutuer-tutsier
- Rwandas historie som koloni: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/rwandas-historie/kolonitiden-1884-1962-hvide-kommer-til-rwanda
- Rwanda: Selvstændighed og magtskifte: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/rwandas-historie/revolution-vender-op-ned-paa-rwanda
- Kildelæsning: Rusesabagina om da hans ven blev smidt ud af skolen (1973/2007): https://www.his2rie.dk/kildetekster/folkedrabet-i-rwanda/kildetekst-13/
- Om Kayibandas præsidentperiode 1962-1973: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/rwandas-historie/statskup-hadefulde-kampagner
- Om Habyarimanas præsidentperiode 1973-1994: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/rwandas-historie/habyarimanas-styre-1973-1994 og https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/rwandas-historie/krav-om-magtdeling-1980-1994
- Økonomisk nedtur:https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/myter-fjendebilleder-propaganda/oekonomisk-nedtur
- Rwanda umiddelbart før folkedrabet: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/rwandas-historie/borgerkrig-1990-1994 og https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/rwandas-historie/oproershaeren-rwandas-patriotiske-front
- Propaganda: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/attentat-hadekampagne-massakrer
- 3 små kildeuddrag: Kayibandas tale 1959, Bahutu-manifestet, præsidentens tale 1961: Fra:
https://www.law.berkeley.edu/files/HRC/Rwanda_resource_book_for_teachers_version_10._rwandan_history_book.pdf (se dokumentet d. 13.11.2025).
- Øjenvidneskildring: https://www.youtube.com/watch?v=9v0xplQKifE
- Folkedrabets ophør: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/ofre-gerningsmaend-tilskuere-beskyttere-redningsmaend/tilskuere/hvem
- FN og folkedrabet: Dallaires fax og svar fra Annan: https://www.pbs.org/wgbh/pages/frontline/shows/evil/warning/cable.html og https://www.pbs.org/wgbh/pages/frontline/shows/evil/warning/unresponse.html
- TV-dækning på de store amerikanske tv-stationer: https://folkedrabetirwanda.ibog.frydenlund.dk/?id=183 (se dokumentet d. 20.11.2025).
- Den politiske og økonomiske udvikling efter folkedrabet + Poul Kagame ved magten. Kopi fra Morten Severin: ”Folkedrabet i Rwanda”, Frydenlund. I-bog: https://folkedrabetirwanda.ibog.frydenlund.dk/?id=184 og https://folkedrabetirwanda.ibog.frydenlund.dk/?id=187 (se dokumentet d. 28.11.2025).
- Det juridiske efterspil: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/efterspil-projekt-ny-nation/juridiske-efterspil-rwanda
- ”Gerningsmand og offer bor i samme by”: https://www.youtube.com/watch?v=7laipdBH4QM
- Folkedrabet 1994 og historiefaget. Kopi fra Morten Severin: ”Folkedrabet i Rwanda”, Frydenlund. I-bog https://folkedrabetirwanda.ibog.frydenlund.dk/?id=196 (se dokumentet d. 04.12.2025).

Andre folkedrab/supplerende materiale
Gruppearbejde på baggrund af selvvalgt materiale om et selvvalgt folkedrab med fokus på følgende: Beskrivelse af folkedrabet og årsager til folkedrabet. Sammenligning af dette og øvrige for eleven kendte folkedrab, folkedrabets betydning efterfølgende, stillingtagen til, hvorvidt det valgte emne lever op til FNs definition på et folkedrab.

Samlet omfang: ca 60 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Den franske revolution (eksamen)

I forløbet om den franske revolution skal eleverne få viden om revolutionens bagvedliggende og udløsende årsager, revolutionens forløb, centrale indhold samt konsekvenser (på langt og kort sigt).
For at få en forståelse for, hvad revolutionen ønsker at forandre, starter forløbet med at undersøge enevældens styreform og samfund. Dernæst undersøger vi oplysningstidens centrale tanker, for at få indblik i revolutionens idehistoriske kontekst.
Undervejs i forløbet diskuterer vi, om forandringerne primært skyldes struktur eller aktør, ligesom vi diskuterer revolutionens betydning for eftertiden.

Faglige mål: Eleverne skal kunne:  
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas historie  
- redegøre for sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling  
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne  
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende  
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie   
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid  
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg  
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag  
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer  
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks  
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer    
- politiske og sociale revolutioner   
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv  
- historiebrug og -formidling  
- historiefaglige teorier og metoder.

Arbejdsformer: Varieret klasseundervisning, gruppearbejde, oplæg

Materiale:
Bryld, Carol-Johan: Verden før 1914 – i dansk perspektiv. Systime, 2011, s. 181-185, 192-199, 199-201 (basis for læreroplæg om oplyst enevælde), 205, 211-228.

”Kongeloven” (1665). Uddrag fra Haue, Harry: Fra stammer til folk, Gyldendal, 2000.

”Napoleon og den franske revolution. Dårligt vejr og dyre krige banede vej for Den Franske Revolution”: https://politikenhistorie.dk/podcast/Napoleon_og_Den_Franske_Revolution/art9642025/D%C3%A5rligt-vejr-og-dyre-krige-banede-vej-for-Den-Franske-Revolution

”Stænderforsamlingen i 1789” malet af August Couder (1840). Fra: Petersen, Rasmus Kjærgaard: Den franske revolution – triumf eller tragedie. Systime, 2024. (Se dokument på modulet d. 26.01.2026).

”Klagebrev fra anonym kvindegruppe fra 3. standen”. fra: https://derforhistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=191 (Se dokument på modulet d. 26.01.2026).

Abbed Sieyes: ”Hvad er tredjestanden”. Fra: Frederiksen, Peter: Kilder til vores verdens historie. Columbus, 2022. (Se dokument på modulet d. 26.01.2026).

”Menneskerettighedserklæringen” (1789) og ”Kvinderettighedserklæringen” (1791). Fra: Petersen, Rasmus Kjærgaard: Den franske revolution – triumf eller tragedie. Systime, 2024 (Se dokumentet på modulet d. 29.01.2026).

”Tricoloren”, ”Frihed, lighed, broderskab” og ”Marseillaisen”: Nationale symboler og den franske revolution.

Nicolas Ruault om dødsdømte på vej til henrettelse, 1793. Fra: Petersen, Rasmus Kjærgaard: Den franske revolution – triumf eller tragedie. Systime, 2024 (Se dokumentet på modulet d. 06.02.2026).

Kilder til vurdering af Napoleon (Findes samlet i dokumentet på modulet d. 20.02.26):  
- Jacques-Louis David, Bonaparte ved Grand-Saint-Bernard, 1800. https://da.wikipedia.org/wiki/Fil:Jacques-Louis_David_-_Napoleon_Crossing_the_Alps_-_Kunsthistorisches_Museum.jpg
- Charles Maurice de Talleyrand om Napoleon, 1821. Fra: Petersen, Rasmus Kjærgaard: Den franske revolution – triumf eller tragedie. Systime, 2024
- Jean Baptiste Mauzaisse: Napoleon (1760-1821) ”Crowned by Time”. (Før 1833). https://www.meisterdrucke.dk/kunsttryk/Jean-Baptiste-Mauzaisse/40799/Napoleon-%281769-1821%29-Kronet-af-tiden-f%C3%B8r-1833.html
- Traileren for filmen ”Napoleon” af Ridley Scott: https://www.youtube.com/watch?v=OAZWXUkrjPc
- Jonas Paludan: Hvordan husker vi diktatoren Napoleon? 2023. Fra: Petersen, Rasmus Kjærgaard: Den franske revolution – triumf eller tragedie. Systime, 2024
- Matthew Smith: How does Europe remember Napoleon? 2023. Fra: Petersen, Rasmus Kjærgaard: Den franske revolution – triumf eller tragedie. Systime, 2024.

Supplerende materiale:
- ”Den franske revolution”: https://www.spreaker.com/episode/den-franske-revolution--56777308

Eksamenstræning ud fra disse kilder:
- Klagebreve fra franske bønder (1789) (In: Petersen, Rasmus Kjærgaard: Den franske revolution – triumf eller tragedie. Systime, 2024).
- Abbed Joseph Sieyès: Hvad er tredjestand? (1789) (In: Petersen, Rasmus Kjærgaard: Den franske revolution – triumf eller tragedie. Systime, 2024).
- Løjtnant de Flues beretning om Bastillens fald, skrevet umiddelbart efter stormen i 1789. In: Petersen, Rasmus Kjærgaard: Den franske revolution – triumf eller tragedie. Systime, 2024.
- Uddrag af Vanessa Bowns Poulsens interview med Nicolai Von Eggers (2016). In: Petersen, Rasmus Kjærgaard: Den franske revolution – triumf eller tragedie. Systime, 2024.
- Hyacinthe Rigaud: Portræt af Louis XIV (1701). https://en.wikipedia.org/wiki/Portrait_of_Louis_XIV
- Folkemængden vender tilbage fra Versailles efter Kvindetoget (1789). In: Petersen, Rasmus Kjærgaard: Den franske revolution – triumf eller tragedie. Systime, 2024.
- Billede fra ”Occupy Wall Street”, oktober 2011. https://edition.cnn.com/2011/10/05/opinion/rushkoff-occupy-wall-street


Samlet omfang: ca. 70 sider.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kronologi og eksamenstræning

Vi afslutter historie med at arbejde med et overblik over samtlige forløb og perioder.
Vi har fokus på periodiseringsprincipper og brud hhv. kontinuitet hen over historien - særligt ift. disse emner:
a. Menneskerettigheder
b. Forandringer i levevilkår, produktion og og teknologi
c. Magtens udvikling / forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
d. Danmark i Europa og Verden
e. Nationale, regionale og internationale konflikter og samarbejdsrelationer
f. Økonomi og globalisering
g. Samspil mellem mennesker, natur, kultur og samfund

Vi repeterer også et par forløb fra 1. og 2.g og træner eksamen ud fra et materialesæt til Romerriget.

Samlet omfang: ca. 10 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Tilladte hjælpemidler til eksamen

Til eksamen må I benytte disse hjælpemidler:
- Jeres historiebøger
- Øvrige materialer fra undervisningen. Husk, at filer skal være downloadet inden eksamen, og at evt. links til ting, der ikke kan downloades, kun må tilgås via lectio!
- Egne notater (kun egne!)
- www.ordnet.dk

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer