Holdet 3w HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Nørre Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Lærke Due Isager
Hold 2023 HI w (1w HI, 2w HI, 3w HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1: Introduktion til historiefaget
Titel 2 Forløb 2: Os og dem
Titel 3 Forløb 3: Vikingetid og DK's tilblivelse EKSAMEN
Titel 4 Forløb 4: Dansk slavehandel og Vestindien EKSAMEN
Titel 5 Forløb 5: Romerriget EKSAMEN
Titel 6 Forløb 6: Nazisme og holocaust EKSAMEN
Titel 7 Forløb 7: Det moderne Japan
Titel 8 Forløb 8: Middelalderen EKSAMEN
Titel 9 Forløb 9: Israel og Palæstina EKSAMEN
Titel 10 Forløb 10: Mennesket og naturen EKSAMEN
Titel 11 Forløb 11: Kina efter 1949 EKSAMEN
Titel 12 Forløb 12: Kronologi og repetition
Titel 13 Tilladte hjælpemidler Historie A

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1: Introduktion til historiefaget

Dette forløb introducerer eleverne for faget historie i gymnasiet. Eleverne får kendskab til hvad forskellen på fortid og historie er samt hvordan historie kan være med til at gøre at eleverne bliver kompetente historiebrugere i tiden efter gymnasiet. Eleverne laver forskellige øvelser som er knyttet til forståelsen af hvad man kan bruge historie til og hvordan historie er koblet til både fortid, nutid og fremtid.

Derudover introduceres eleverne for kildekritik, det funktionelle kildebegreb samt andre relevante begreber til arbejdet med kilder gennem historisk metode.

Faglige mål:
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

Materiale:
- Hassing og Vollmond, Fra fortid til historie, kapitel 1, ”Hvad bruger vi fortiden til? – om histories betydning for individer og fællesskaber” og kapitel 2, ”Hvordan kan vi vide noget om fortid? – introduktion til historisk metode”, Columbus, 2019
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb 2: Os og dem

Introduktion til historiefaget og dets vigtigste metoder. Det fælles tema er "Dem og os" og med forskellige nedslag ser vi på, hvordan man beskriver sig selv ved at beskrive andre.

Vi tager udgangspunkt i debatten om brugen af "n-ordet" på universiteterne og taler om, hvordan vi kan beskæftige os med fortiden uden at nogen bliver kede af det. Dernæst går vi videre til debatten om Tyrkiets optagelse i EU i 2005, vi berører imperialismen, taler om informationssøgning i forhold til Israel-Palæstina-konflikten (eleverne søger på alle de sprog de kan og deler med information med hinanden) og til sidst slutter vi i populærkulturen, hvor vi beskæftiger os med, hvordan amerikanerne brugte "Dem og os" til at beskrive situationen og samle landet efter 11. september 2001.

Faglige mål:
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Kernestof:
- historiebrug og -formidling

Materiale:
- Billede: Det indiske oprør (1857-1858), fra http://verdenidanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=1099
- En udførelse af racisme: https://www.dr.dk/nyheder/kultur/en-udfoerelse-af-racisme-rebekka-allimadi-og-flere-andre-studerende-udvandrede-fra
- Universitetsavisen om brug af "n-ordet": https://uniavisen.dk/debatten-om-n-ordet-viser-at-der-bliver-lavere-og-lavere-til-loftet-paa-ku/
- Martin Luther King: I have a dream (uddrag): https://youtu.be/vP4iY1TtS3s?si=Zhp1v0rSBVQkG_WT
- Smid nu fez’en Fogh (2005), fra http://issuu.com/applefarm/docs/df-1side-tyrkiet-annonce
- R. Kipling: Hvid mands byrde (1899), fra: Inge Adriansen m.fl.: Fokus 2. Fra oplysningstid til imperialisme. Gyldendal, 2007. Side 191.
- Hergé: Tintin i Congo (1988). Carlsen, 1988. Siderne 9 og 62.
- Søren Pind i Uganda (2011), fra https://www.berlingske.dk/politik/pindpind-i-afrika
- Udtalelse fra Mohammed Deif, Hamas’ militære leder:
https://youtu.be/N74O67NSwKo?si=dv0EXTPbZcQvCmk2
- Udtalelse fra Benjamin Netanyahu, Israels premierminister:
https://youtu.be/GAm2RAbAc-Y?si=Z8Xe-v35n_x-dRad
- Klip fra West Wing, sæson 3 afsnit 1: Isaac and Ishmael (2001).

I alt ca. 36 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb 3: Vikingetid og DK's tilblivelse EKSAMEN

Vikingetiden er en  central og omdiskuteret periode i Danmarkshistorien - også set i forhold til eftertidens forståelse af perioden. Spørgsmålet om Danmarks tilblivelse i samme periode har ofte været genstand for heftig debat internt mellem historikere og arkæologer.

Dette forløb har bl.a. disse aspekter som omdrejningspunkt, og formålet er i videre forstand at give eleverne forståelse for historie som et dynamisk fagområde med forskellige tilgange og perspektiver. Desuden berøres læreplansaspekter såsom populærhistorie vs. faghistorie, periodiseringsprincipper, historiebevidsthed og historiebrug.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper  
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- historiebrug og -formidling

Materialer:
Schou, Lotte, Danmark i verden s. 17-32, Columbus
Dobat, Anders S., “Fællesskab og kongemagt i vikingetidens Danmark”, ” Vinkler på Vikingetiden”, Nationalmuseet, 2013
Hybel, Niels, “Det danske riges tilblivelse”, ” Vinkler på Vikingetiden”, Nationalmuseet, 2013
Historien om Danmark, ”Vikingetiden”, DRTV
Sørensen, Kurt, ”Hvornår blev Danmark en nation?”, artikel, Kristeligt Dagblad, 2017

Kilder:
Widukind om Haralds overgang til kristendommen, 968
Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen, 1075
Årbøgerne fra St. Berten, 841-866
Åby-krucifikset, ca. 1100
Jesus korsfæstelse, figur fra senmiddelalder

I alt ca. 45 sider.

Forløb med udgangspunkt i Danmarks historie.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb 4: Dansk slavehandel og Vestindien EKSAMEN

Forløbet fungerer som en optakt til dansk-historieopgaven i 1.g. Forløbet fokuserer på perioden hvor Danmark havde øerne St. Jan, St. John og St. Croix som koloni i Vestindien fra 1672 til 1917, hvor øerne blev købt af USA, samt eftertiden op til i dag. I forløbet træner eleverne kildeanalyse og de dertilhørende begreber.

De centrale spørgsmål er:
Hvorfor havde Danmark kolonier i Vestindien?
Hvordan fungerede trekantshandelen?
Hvordan blev de afrikanske slaver behandlet?
Hvordan så man på slaver og slaveri?
Hvad kendetegner idéerne fra oplysningstiden?
Hvorfor blev slaveri og slavehandel afskaffet?
Hvorfor solgte Danmark øerne til USA i 1917?
Hvilken rolle spiller kolonitiden i nutidens Danmark?
Bør Danmark undskylde for fortiden?

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
- arbejde med kolonial vold og systematisk undertrykkelse som del af begrebsarbejdet om massevold og kategorisering af historiske overgreb.

Materialer:
- Finnerup, Anne Mette, m.f., ”Danske kolonihistorier – Fra sukkerrør til Skipper Mix”, grundbog, Dansklærerforeningens Forlag, 2019, s. 16-31
- Finnerup, Anne Mette, m.f., ”Danske kolonihistorier – Fra sukkerrør til Skipper Mix”, antologi, Dansklærerforeningens Forlag, 2019, s. 6-8, s. 12-13, s. 16, s. 47-48
- Cornelins, Victor, ”Sorte børn i KBH”, uddrag fra erindringsbogen ”Fra St. Croix til Nakskov”, 2023
- Neya, Anna, ”af Emma Gad for hvide – en terapeutisk guidebog”, 2017
- Mun, Thomas, ”Merkantilismens grundlæggende principper”, 1664
- Smith, Adam, ”Frihandel – liberalismens kritik af merkantilisme”, 1776
- ”Christian 7’s Forordning om Neger-Handelen”, 1792
- Rigsarkivets hjemmeside, https://www.virgin-islands-history.org/historien/, indenfor overskrifterne ”Kolonimagt”, ”Skæbnehistorie”, ”Personalhistorie”, ”Ejendomsforhold og David Hamilton Jackson”, ”Slaveri”, ”Handel og søfart” og ”Salget af De Vestindiske Øer”.
- Ravn, Anna Raaby, ”’I Am Queen Mary’ skal minde os om vores kolonihistorie”, artikel, Information, 2018
- ”Efterlysninger og salgsannoncer i dansk-vestindiske aviser”, 1770-1771
- ”Guvernør Gardelins Slavereglement af 5. september 1733”
- Rasmussen, Anita Brask, ”Slaveland Danmark”, artikel, Information, 2015
- ”Statsminister Lars Løkke Rasmussens tale ved Transfer Day på St. Croix, 31. marts 2017”, fra Danmarkshistorien.dk

I alt ca. 50 sider.

Forløb med udgangspunkt i Danmarks historie.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb 5: Romerriget EKSAMEN

Dette forløb fokuserer på Romerrigets begyndelse og afslutning. Særligt fokus vil ligge på samfundsstrukturer, dvs. overgangen fra republik til kejserdømme, slaver, religion og gladiatorkampe. Forløbet vil løbene blive koblet til nutiden og periodens relevans for i dag. Undervejs trænes eleverne i kildeanalyse og det faglige begrebsapparat. For at eleverne får en visuel kobling til perioden, ses første afsnit af tv-serien ”Rome”.

Centrale spørgsmål:
Hvordan kunne romerriget blive så stort?
Hvorfor bestod riget i så lang tid?
Hvorfor gik romerriget fra at være en republik med demokratiske træk til et autoritært kejserdømme?
Hvorfor var det netop kristendommmen som blev romernes religion?
Hvilke årsager ver der til at romerriget kollapsede?
Hvad efterlod romerriget - politisk, kulturelt og religiøst - til eftertiden?

Materialer:
- ”Rome”, episode 1, tv-serie
- Bryld, Carl Johan, ”Verden før 1914”, Systime, s. 37-66
- ”Polybius om romernes tapperhed”
- ”Petronius om gladiatorkampe”
- ”Sueton om mordet på Cæsar”
- ”Augustus politiske testamente”
- Augustus statuer (embedsmand, Pontifix maximus og konsul)
- ”Den græske taler Aelius Aristedes om den romerske fred”
- ”Af Kejser Theodosius den Stores religiøse lovgivning”, 391

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiefaglige teorier og metoder.

Ca. i alt 50 sider.

Forløb med hovedvægt på tiden før ca. 500.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb 6: Nazisme og holocaust EKSAMEN

Forløbet beskæftiger sig med holocaust, udryddelsen af 6 millioner jøder under Anden Verdenskrig, som er en af de mest skelsættende begivenheder i det 20. århundrede. Midt i Europas hjerte, midt i en tid præget af økonomisk og kulturel fremgang, forfulgte, udsultede og myrdede det nazistiske Tyskland millioner af mennesker, som de påstod tilhørte en mindreværdig race. Racismen var en central del af den nazistiske ideologi, og den var ikke et nyt fænomen, da Adolf Hitler kom til magten i Tyskland i 1933. Den forsvandt heller ikke med verdenskrigens afslutning.

Forløbet arbejder med forskellige fokusområder som fx hvad Hitlers vej til magten var, hvad jødehad er, behandling af jøder, koncentrationslejre og masseudryddelse, gerningsmænd og tilskuere og særligt de danskejøder.

Derudover inddrages begreberne aktør, struktur, forklaringsårsag, erindringskultur og historiebrug udoverkildekritiske begreber.

Centrale spørgsmål i forløbet er:
Hvorfor førte den racistiske tankegang under nazismen til folkedrab?
Hvad kan Holocaust lære os om det enkelte menneskes evne til at begå vold og overgreb?

Materialer:
- Bak, Sofie Lene, ”Nazisme og Holocaust”, 2023, Systime, s. 17-12, s. 13-17, s. 19-26, s. 27-31, s. 33-40, s. 42-47, s. 49-55, s. 57-61 og s. 62-69.
- ”The Power of the Nazi Propaganda”, videoclip, https://www.youtube.com/watch?v=Af44Slin7lg
- “En tysk skolepiges syn på jøderne”, 1935
- ”Nürnberg-racelovene”, 1935
- ”Befolkningens reaktioner på Nürnberg-lovene”, 1935
- ”Gersteinrapporten”, 1942
- ”Auschwitz: The Nazis and the Final Solution”, “The Final Solution”, dokumentar, afsnit 3, https://watchdocumentaries.com/auschwitz-the-nazis-and-the-final-solution/?video_index=2
- Nielsen, Morten, ”Skæbne”, digt, 1945
- ”De danske biskoppers hyrdebrev”, 29. september, 1943
- ”Stoop rapporten”, 1943
- Power Point med forskellige Holocaust mindesmærker i Tyskland (og andre lande)
- Elevproducerede præsentationer om Einsatzkommandoer, jødiske ghettoer i Polen, koncentrationslejre, Nisko-projektet og Madagaskar-projektet

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Holocaust og andre folkedrab
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Ca. i alt 65 sider.

Forløb med hovedvægt på tiden efter ca. 1900.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb 7: Det moderne Japan

Hvordan kunne Japan blive den stærkeste ikke-europæiske imperiemagt i starten af 1900-tallet, og hvordan fremstilles landets dramatiske historie i nutiden?

Forløbet har Japans modernisering i sidste halvdel af 1800-tallet og dets imperialistiske politik i første halvdel af 1900-tallet som sit fokus. Forløbet fokuserer på Japans modernisering, og der inddrages også et blik på Japans præmoderne feudalsamfund, Japans imperialistiske ageren i Østasien og dets involvering i begge verdenskrige. I forbindelse med 2. Verdenskrig arbejder eleverne bl.a. med historiebrug og erindringen om krigen i efterkrigstidens Japan.

Materialer:
- ”Det gamle Kina og Japan” s. 69-72 + 73 + 95 + 100-102
- ”Sådan er japanerne”, 1549
- ”Et japansk syn på de kristne europæere”, 1562
- ”Japan mellem øst og vest” s. 21-28, s. 32-40, s. 47-54, s- 62-70, s. 76-83, s. 87-95, og s. 145-153
- ”Japans historie (3), Barbarerne vender tilbage”. Fokus er på minuttallene 40-53 om den amerikanske ”åbning” af Japan i 1853
- ”Solgudindens sande tradition” af Motoori Norinaga, 1786.
- Billedkilder fra Den Russisk-Japanske Krig
- De første 14 minutter og minuttallene 35-43 af udsendelsen ”Japan: Storhed og fald (1)”, Discovery Channel, 2013
- ”Loven om opretholdelse af den offentlige orden”, 1925
- ”Den kommende generation i Taishoperioden og fremtiden for Japans imperium” (1916) af Tokutomi Iichiro.
- ”Kenji”, Fort Minor, sang, 2005
- ”Japanske krigsforbrydelser” fra DR, 2014, tv-udsendelse (første 30 minutter)
- ”Stillehavskrigen” (1968) af Saburo Ienaga
- ”Hvordan man ser på begivenhederne i Nanjing” (1997) af Fujiwara Akira

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Ca. i alt 75 sider.

Forløb med hovedvægt på tiden mellem ca. 1500 og 1900.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb 8: Middelalderen EKSAMEN

Forløbet fokuserer på den kristne europæiske middelalder samt mødet med den muslimske verden. Eleverne arbejder blandt andet med kristendommens betydning og kirkens magt, begrebet feudalisme, højmiddelalderens mange forandringer, samt den sorte død og dens betydning mentalitetshistorisk. Afslutningsvis diskuteres der om det er korrekt at kalde middelalderen for "den mørke middlelader".

Forløbet er elevdrevet og klassen skal gruppevis selv undervise i et module med et bestemt emne og fokusspørgsmål givet af læreren. Grupperne bliver også instrueret i passende baggrundsstof fra bogen "Verden før 1914". Derudover skal grupperne selv udvælge relevant kildemateriale, supplerende materiale samt vurdere hvilke lektier og arbejdsformer som er hensigtsmæssige.

Centrale begreber: feudalisme, len, vasal, kronvasal, lav, gilde, korstog, kloster, munkeordener, feudalsamfund, fæstebonde, lensherre, pave, kejser, skisma, investiturstriden, afladshandel, synd, bod, trevangsbrug, den sorte død, korsfarer, korsfarerstater.

Materialer:
- Bryld, Carl Johan, ”Verden før 1914”, Systime, s. 69-71, s. 72-74, s. 74-80, s. 80-87, s. 87-91, s. 91-97, s. 97-100, s. 112-115, og s. 117-120
- ”En frankisk årbog om året 845” (s. 73 i Verden før 1914)
- ”Udenrigspolitik i vikingetiden”, webside, https://www.vikingeskibsmuseet.dk/fagligt/e-laering/vikingetidens-samfund/udenrigspolitik-i-vikingetiden
- ”Troskabsed, aflagt af en vasal til Karl den Store” (s. 76 i Verden før 1914)
- ”Franciskanerordenens regel, 1223” (s. 88 i Verden før 1914)
- ”Cistercienserregler, vedtaget i perioden 1110-1120” (s. 89 i Verden før 1914)
- ”Skt. Knudsgildets skrå, Flensborg ca. 1200” (a. 96 i Verden før 1914)
- ”Lavsskrå for klædeskærerne i Arras, Flandern, 1236” (s. 96 i Verden før 1914)
- ”Den italienske digter, Giovanni Boccacio om pesten i sin hjemby, Firenze” (s. 98 i Verden før 1914)
- ”Prædiken af den tidligere præst, John Ball” (s. 100 i Verden før 1914)
- ”Pave Urban d. 2’s i 1095 I Clermont, refereret af Fulcher af Chatres” (s. 112 I Verden før 1914)
- ”Fulcher af Chartres om livet i det hellige land, før 1128” (s. 114 i Verden før 1914)
- ”Ibn Joabit, en spansk muslimsk forfatter i en rejseberetning fra Palæstina, 1184 (s. 114 i Verden før 1914)
- ”Civilisationernes sammenstød”, Samuel P. Huntington, 1994 (s. 120 i Verden før 1914)

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- globalisering
- historiefaglige teorier og metoder.

Ca. i alt 50 sider.

Forløb med hovedvægt på tiden mellem ca. 500 og ca. 1500.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb 9: Israel og Palæstina EKSAMEN

Siden før staten Israels oprettelse i 1947, har Levanten været et omstridt og ombejlet sted. Placeringen mellem Asien og Europa har ikke altid været en gave for de mennesker der har kaldt regionen sit hjem, og mange kulturer, lande og religioner har gjort krav på regionen gennem årtusinderne.

Dette forløb vil særligt undersøge årsagerne til en af de centrale konflikter, som særligt har præget den globale sikkerhedspolitiske agenda i mange årtier. Konflikten mellem Israel og palæstinenserne, som særligt siden staten Israels oprettelse har været en tilbagevendende international udfordring. Forløbet vil undersøge de bagvedliggende og udløsende årsager, og vil derfor ikke bare se på konflikten fra 1940erne og frem, men også undersøge osmannernes og Holocausts betydning for konflikten.

Det store formål med forløbet er, at eleverne bliver i stand til at indgå i en oplyst, dannet og reflekteret diskussion/debat omkring vanskelige emner: Folkedrab, international lov og ret, krigens love, FNs rolle (fortid – nutid – fremtid).

Faglige mål og kernestof:

Efter forløbet skal I:
- Kunne redegøre for betydningen af områdets tid under Osmannerne for den politiske kultur.
- Kunne redegøre begrebet ’zionisme,’ og de historiske omstændigheder der gav grobund for denne idé. Herunder især antisemitismen.
- Forstå betydningen af Balfour-erklæringen, Sykes-Picot aftalen, 1. Verdenskrig og de britiske løfter til arabiske ledere under denne krig.
- Forstå betydningen af Holocaust for oprettelsen af staten Israel.
- Kunne redegøre for Osloaftalerne.
- Kunne redegøre for de mange krige mellem Israel og nabolandene.
- Forstår hvad FNs Folkedrabskonvention, FNs Menneskerettigheder, FN-Pagten, Genevekonventionerne og ICC er, hvordan de fungerer og de historiske begivenheder og erfaringer de bygger på.
- Forstå betydningen af den Kolde Krig for konflikten mellem Israel - palæstinenserne og Israel og de arabiske nabolande.
- Kunne indgå i en principiel diskussion af begreber som: folkedrab, menneskerettigheder, krigens love (og regler) på et specifikt niveau (ift konflikten mellem Israel – palæstinenserne) og mere generelt.

Forløbet opfylder kravet i læreplanens krav om et forløb i perioden efter 1900, da hovedvægten af forløbet har været placeret i perioden fra 1914 og frem. Der indgår materiale på engelsk.

Derudover har forløbet arbejdet med følgende kernestofområder:
- hovedlinjer i verdens historie
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats og nationsdannelser.
- holocaust og andre folkedrab.
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiefaglige teorier og metoder.
- arbejde med begreber som massevold, etnisk udrensning og politisk brug af historiske traumer (Holocaust og Nakba) som del af kernestoffet Holocaust og andre folkedrab.

Herudover opfylder forløbet følgende faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globaleudvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Arbejdsformer:
- Gruppearbejde
- Individuelt arbejde
- Læringsspil
- Skriftlighed

Materialer:
- Steiner, Jensen m.fl.: Mellemøsten i virkeligheden (Systime, 2023), s. 26 – 34, 41 – 51.
- Fra fortid til historie (Systime, 2017), s. 92-98.

Omfang (sider): ca. 60 sider (størstedelen i kilder).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb 10: Mennesket og naturen EKSAMEN

I forløbet arbejder vi diakront med forholdet mellem mennesker og natur. Med udgangspunkt i en forståelse af begreberne natur og kultur, forskellige natursyn samt geografisk historie og økohistorie undersøger vi forskellige katastrofers påvirkning af mennesker og samfund, ligesom vi undersøger, hvordan mennesker i løbet af historien har påvirket naturen.

De centrale problemstillinger i forløbet er, hvordan naturen påvirker mennesket, hvordan mennesket påvirker naturen, og hvilket samspil vi ser mellem naturlige, sociale, økonomiske og politiske faktorer ifm. en katastrofe hhv. en menneskeskabt påvirkning af naturen.

De historiske nedslag i forløbet er landbrugsrevolutionen og overgang fra jægerstenalder til bondestenalder, jordskælvet i Lissabon 1755 som verdens første "moderne" naturkatastrofe, elevoplæg om selvvalgte katastrofer i historien, opdyrkningen af den jyske hede og industrialiseringen.

Vi arbejder primært med disse faglige mål:
Eleverne skal kunne:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdenshistorie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globaleudvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennemtiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestoffet er:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige samfundsorganiseringer- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- globalisering
- historiefaglige teorier og metoder.

Arbejdsformer:
Varieret klasseundervisning, gruppearbejde med elevoplæg.

Materiale:
- Forskellige syn på mennesker og natur: Fra: ”Når naturen er under pres” (2017), s. 45 :https://noah.dk/sites/default/files/2018-03/Biodiversitet-NOAH Undervisning_2017_til_upload_0.pdf
- Geografisk historie og økohistorie: Anders Hassing og Christian Vollmond: ”Fra fortid til historie”, Columbus, s. 155-163 (undtagen s. 156-158 midt og afsnittet ”big history” s. 162-163).
- DR: "Historien om Danmark", afsnit 1, minut 0-14, 26-33, 35-38, 45-50.
- Jeanette Varberg: ”Bøndernes forbandelse”, Politiken Historie, 5. februar 2021:https://politikenhistorie.dk/art8084303/Menneskene-blev-bofaste-b%C3%B8nder-og-inviterede-sygdommene-indenfor
- Om jordskælvet i Lissabon 1755: Rasmus Dahlberg: ”Guds vrede eller naturens luner?” I Anders Olling og Hans Erik Havsteen, Politiken Historie, bd 3, 2019, s. 44-53. Ligger også her: https://politikenhistorie.dk/art7336559/Guds-vrede-eller-naturens-luner
- Karsten Elmos Vad: ”Natursyn – forstå dit eget og andres syn på vores natur”, s. 16-20øverst. In: Hvilken natur? En antologi om natursyn og natur i Danmark. Redigeret af Anne Katrine Gjerløffog Karsten Elmose Vad. Biologiforbundet.
- Hedeopdyrkningen i DK: Læreroplæg på baggrund af:https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/hedeopdyrkning Og https://denstoredanske.lex.dk/Hedeselskabet
- Jeppe Aakjær: Foredrag i dansk historisk fællesforening om hedens fredning (1916)(uddrag): https://www.dansketaler.dk/tale/jeppe-aakjaers-foredrag-i-dansk-historisk-faellesforening-om-hedens-fredning
- Industrialiseringen i England og Danmark. Uddrag fra: Nielsen, Denise Lindegaard og Ørsted, Elisabeth Lollike: Klimahistorie. Columbus, 2024.
- ”Danmark nu blunder den lyse nat” (1914) og Halfdan Rasmussen: ”Skillingsvise” (1970).

Supplerende materiale:
- Gruppearbejde og fremlæggelse om selvvalgte katastrofer ud fra denne problemstilling: Hvad afslører katastrofen og dens følger for forholdet mellem mennesker og natur og/eller for samfundet? Eksempler på katastrofer: Orkanen Cathrina i USA, Den store Manddrukning i DK1634, Jordskælv og Tsunami i Japan 2011, Kartoffelpest og hungersnød i Irland i 1845-50).

Samlet omfang: ca 50 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Forløb 11: Kina efter 1949 EKSAMEN

Kina indtager en mere og mere dominerende rolle i verden, og forløbet søger derfor at giveviden om Kinas historie fra 1949 til i dag og indsigt i, hvad der kendetegner landet. Vi tager udgangspunkt i aktuelle begivenheder og konflikter, hvor Kina spiller en central rolle og kigger derefter tilbage for at få forståelse for landets udvikling i løbet af de sidste ca. 100år. I et lærerforedrag gives et overblik over Kinas historie fra ca. midt 1800-tallet til etableringen af det kommunistiske Kina i 1949.

Derefter arbejder eleverne med centrale problemstillinger i arbejdet med at få kendskab til Kina:
- Hvilket styre etablerer Kinas Kommunistiske Parti (KKP)?
- Hvilke centrale kampagner igangsætter KKP, med hvilke formål og hvilke resultater?
- Hvordan er livet i Kina, og hvordan udvikler det sig fra 1949 til i dag?
- Hvilken slags leder var Mao og hvordan vurderes han i samtiden og eftertiden?
- Hvad dækker betegnelsen ”socialistisk markedsøkonomi” over?
- Hvad kendetegner forholdet mellem Kina og verden, og hvordan udvikler dette forhold sig?
- Hvordan kan vi forstå de seneste års udvikling af Kinas rolle i verdensøkonomien og -politikken?
- Bliver Kina demokratisk?

Vi arbejder særligt med disse faglige mål:

Eleverne skal kunne:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i verdens historie̶
- redegøre for sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globaleudvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennemtiderne
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Politiske og sociale revolutioner
- Demokrati og menneskerettigheder
- Politiske ideologier og ideologiernes kamp
- Globalisering- historiebrug og -formidling- historiefaglige metoder
- Arbejde med statslig massevold og kategorisering af historiske overgreb som del af andre folkedrab.

Arbejdsformer: Varieret klasseundervisning, eksamenstræning.

Materiale:
- Larsen, Henrik Bonne og Thorkil Smitt: ”Kina efter 1840”, Systime, 2010, s. 63-88, 93-118,120-125, 126-145 (sidstnævnte som læreroplæg).
- Advarsler mod Tiktok: https://www.cfcs.dk/da/nyheder/2023/cfcs-anbefaling-tiktok/
- Pandadiplomatiet: https://www.youtube.com/watch?v=9FlaJfYTVK0
- ”Den sultne Drage”. Weekendavisen 13. september 2024.
- Mao Zedong: Om den kooperative omformning af landbruget, 31. juli 1955 (uddrag fra Helmer Jørgensen: Det ny Kina, Gyldendal 1989, s. 32ff).
- "Det store spring fremad": https://www.youtube.com/watch?v=xWRhPf9Qzmw
- ”Spurvejagt” (1958). Tekst 27: http://www.his2rie.dk/kildetekster/kina-fra-kejserdoemme-til-kapitalisme/
- ”Hungersnød i Hunan 1960-61”, Helmer Jørgensen: ”Det ny Kina”, Gyldendal 1989, s. 57.
- ”Den proletariske friskole i København”: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/den-proletariske-friskole-1973-1980/
- ”Den røde garde i Canton”. In: Helmer Jørgensen: ”Det ny Kina”, Gyldendal 1989, s. 88f.
- ”Et besøg i Dazhai” 1984. Helmer Jørgensen: ”Det ny Kina”, Gyldendal 1989, s. 129ff
- ”Åben erklæring om sultestrejke”, tekst 1 på his2rie.dk:http://www.his2rie.dk/kildetekster/kina-fra-kejserdoemme-til-kapitalisme/
- ”Deng Xiapeng om nedkæmpelsen af oprøret på Tian’anmen”, in: Larsen, Henrik Bonne etal: ”Kina efter 1840”, tekst 16.
- ”Kina har skrevet massakren på den himmelske freds plads ud af historiebøgerne”. 4. Juni2019. https://www.dr.dk/nyheder/udland/kina-har-skrevet-massakren-paa-den-himmelske-freds-plads-ud-af-historieboegerne
- ”Verdens brændpunkter: Beijing 1989”. https://www.dr.dk/drtv/se/verdens-braendpunkter_-beijing-1989_49157
- "Kineserne klarer sig fint uden demokrati og ytringsfrihed. Er det et problem?" Kristeligt Dagblad 27.10.2017. https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/kineserne-klarer-sig-fint-uden-demokrati-og-ytringsfrihed-er-det-et-problem.
- How China ist crushing the Uyghurs: https://www.youtube.com/watch?v=GRBcP5BrffI
- Lasse Karner: ”Det nye Kina”, Columbus 2024, s. 38-42 + 46-50, 56-58, 62-66 (evt. kildeuddrag er udeladt).
- Mette Holm: ”Et forudsigeligt Kina i en uforudsigelig verden” (2018). In: Lasse Karner: ”Det nye Kina” s. 105ff.

Samlet omfang: ca. 70 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Forløb 12: Kronologi og repetition

Forløbet skal hjælpe eleverne med at sætte de emner vi har arbejdet med i kronologisk rækkefølge samt kategoriserer dem efter kernestoffet i historie.

Eleverne er selv med til at bestemme hvilke forløb der samles op på. Derudover repeteres metoder og faglige begreber.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Tilladte hjælpemidler Historie A

Til eksamen må følgende hjælpemidler benyttes:
- Jeres historiebøger
- Tekster fra undervisningen. Husk, at de skal være downloadet inden eksamen!
- Egne notater (kun egne!)
www.ordnet.dk
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer