Holdet 3x HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Nørre Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Martin Sonnenborg
Hold 2023 HI x (1x HI, 2x HI, 3x HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til historie
Titel 2 1: Danmark i vikingetiden
Titel 3 2: Danmark i 1800-tallet
Titel 4 DHO: Klassekamp
Titel 5 3: Kolonisering, imperialisme og afkolonisering
Titel 6 4: Styreformer
Titel 7 5: Ondskab
Titel 8 6: Ideologiernes kamp og Murens fald
Titel 9 7: Middelalder og korstog
Titel 10 8: Israel/Palæstina
Titel 11 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til historie

Introduktion til historiefaget og dets vigtigste metoder. Det fælles tema er "Dem og os" og med forskellige nedslag ser vi på, hvordan man beskriver sig selv ved at beskrive andre.

Vi tager udgangspunkt i debatten om brugen af "n-ordet" på universiteterne og taler om, hvordan vi kan beskæftige os med fortiden uden at nogen bliver kede af det. Dernæst går vi videre til debatten om Tyrkiets optagelse i EU i 2005, vi berører imperialismen, taler om informationssøgning i forhold til Israel-Palæstina-konflikten (eleverne søger på alle de sprog de kan og deler med information med hinanden) og til sidst slutter vi i populærkulturen, hvor vi beskæftiger os med, hvordan amerikanerne brugte "Dem og os" til at beskrive situationen og samle landet efter 11. september 2001.

Faglige mål:
– anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Kernestof:


Materiale:
- Billede: Det indiske oprør (1857-1858), fra http://verdenidanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=1099
- En udførelse af racisme: https://www.dr.dk/nyheder/kultur/en-udfoerelse-af-racisme-rebekka-allimadi-og-flere-andre-studerende-udvandrede-fra
- Universitetsavisen om brug af "n-ordet": https://uniavisen.dk/debatten-om-n-ordet-viser-at-der-bliver-lavere-og-lavere-til-loftet-paa-ku/
- Martin Luther King: I have a dream (uddrag): https://youtu.be/vP4iY1TtS3s?si=Zhp1v0rSBVQkG_WT
- Smid nu fez’en Fogh (2005), fra http://issuu.com/applefarm/docs/df-1side-tyrkiet-annonce
- R. Kipling: Hvid mands byrde (1899), fra: Inge Adriansen m.fl.: Fokus 2. Fra oplysningstid til imperialisme. Gyldendal, 2007. Side 191.
- Hergé: Tintin i Congo (1988). Carlsen, 1988. Siderne 9 og 62.
- Søren Pind i Uganda (2011), fra https://www.berlingske.dk/politik/pindpind-i-afrika
- Udtalelse fra Mohammed Deif, Hamas’ militære leder:
https://youtu.be/N74O67NSwKo?si=dv0EXTPbZcQvCmk2
- Udtalelse fra Benjamin Netanyahu, Israels premierminister:
https://youtu.be/GAm2RAbAc-Y?si=Z8Xe-v35n_x-dRad
- Klip fra West Wing, sæson 3 afsnit 1: Isaac and Ishmael (2001).

I alt ca. 40 sider.
Indhold
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 1: Danmark i vikingetiden

Vi beskæftiger os med Danmark i vikingetiden. Forløbet bygger videre på introduktionsforløbet om "Dem og os", bl.a. ved at vi læser Ibn Fadlans beretning og en kilde om Svend Tveskægs erobring af England. Eleverne skal også selv lave en tegneserie om vikingernes erobring af England.

Undervejs introduceres forskellige kildekritiske begreber: Fremstilling, kilde, levn, beretning, tendens og kontekst og vi slutter af med synkrone og diakrone historiografiske analyser.

Faglige mål:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
– analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
– reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
– anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
– stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
– historiebrug og -formidling
– historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:
- P. Frederiksen, K. Ryg Olsen, O. Søndberg: Grundbog til Danmarkshistorien. 1. udgave. Systime, 2006. Siderne 27-37, 44-49.
- Iversen, K., U. Nedergård Pedersen: Danmarks historie. Mellem eringding og glemsel. 1. udgave. Columbus, 2015. Siderne 34-44.
- Kort over Dannevirke https://danmarkshistorien.dk/fileadmin/filer/Billeder/Artikelbilleder/Dannevirke/kortovervolde2.jpg
- Jellingestenen i det danske pas (billede)
https://www.dr.dk/nyheder/kultur/historie/danske-ringborge-kommer-paa-unescos-verdensarvsliste#!/
- Tegneserie: Stræke Uffe. Fra Blom, Mads m.fl.: Vinkler på vikingetiden. Nationalmuseet og Skoletjenesten, 2013. Fra http://natmus.dk/fileadmin/user_upload/natmus/undervisning/dokumenter/Vinkler_paa_vikingetiden_Vikingeantologi_undervisning.pdf
- Historien om Danmark, afsnit 3 (om vikingetiden), fra https://www.dr.dk/drtv/serie/historien-om-danmark_145311
- Indfødsretsprøve fra maj 2023: https://nyheder.tv2.dk/samfund/2023-05-31-test-dig-selv-kan-du-bestaa-den-nye-indfoedsretsproeve

I alt ca. 55 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 2: Danmark i 1800-tallet

Forløbet tager udgangspunkt i en indfødsretstest, som analyseres mhp. hvilken opfattelse af det "at være dansk", der kommer til udtryk. I de følgende moduler ser vi på Danmark i 1800-tallet med særligt fokus på opbyggelsen af en national identitet (herunder fortællingen om Vikingetiden) som en konsekvens af de militære nederlag i løbet af 1800-tallet.
Vi ser på indførelsen af demokrati og den deraf følgende kamp om magten mellem forskellige samfundsklasser. I forbindelse med provisorietiden er vi på ekskursion til Vestvolden. Sidst i forløbet behandles industrialiseringen og livsvilkårene for arbejderklassen.
Forløbet lægger op til DHO om klassekamp (se i øvrigt under DHO-forløbet). Derfor udarbejdes også en række små skriveøvelser undervejs i forløbet.

Faglige mål:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
– redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og
globale udvikling
– skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Kernestof:
– forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
– forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
– stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
– politiske og sociale revolutioner
– demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

Materiale:
- Adriansen, Inge m.fl.: Fokus 2. Kernestof i historie. Fra oplysningstid til europæisk integration. 2. udgave. Guldendal, 2016. Siderne 101-108.
- Søndberg, O.: Danmarks historie. Systime, 1996. Siderne 75-92.
- Indfødsretsprøve: https://nyheder.tv2.dk/samfund/2023-05-31-test-dig-selv-kan-du-bestaa-den-nye-indfoedsretsproeve
- I Danmark er jeg født, fra: Inge Adriansen m.fl.: Fokus 2. Fra oplysningstid til imperialisme. Gyldendal, 2007. Siderne 107-108.
- Dengang jeg drog afsted, fra http://www.ugle.dk/dengang_jeg_drog_af_sted.html
- Afstemningsplakater (1920)
Kilde: http://www.graenseforeningen.dk/gallery/danske/KETs_fotos_045  og http://www.graenseforeningen.dk/gallery/tyske/KETs_fotos_043
- Orla Lehmann: Revolutionsstemning i København (1848)
Kilde: Johs. Lomholt-Thomsen (red.): Kilder til Danmarks historie efter 1660, bind II. Gyldendal, 1973. Siderne 10-11.
- Hans Christensen: Grundloven bliver til (1848-1849)
Kilde: R. Skovmand: Politikens Danmarkshistorie, bind 11. Politikens forlag, 1965, side 285.
- Orla Lehmann: De begavede, de dannede og de formuende (1860)
Kilde: http://danmarkshistoriskoversigt.systime.dk/1849-junigrundloven/25-orla-lehmann-de-begavede-de-dannede-og-de-formuende.html
- Jakob Knudsen: Det offentlige fattigvæsen præmierer æreløsheden (1908)
Adriansen, Inge m.fl.: Fokus 2. Fra oplysningstid til europæisk integration. 2. udgave. Gyldendal, 2016. Side 309.
- Dovne Robert i Deadline (2012): https://youtu.be/4L2CUihQ2G8?si=HdWiENWMJCngkdQb
- Kort over Vestvolden: https://fortunfortet.dk/onewebmedia/K%C3%B8benhavns%20Bef%C3%A6stning.jpg
- Ekskursion til Vestvolden.
- Venstres første principprogram (1872)
Kilde: Hansen, Bent m.fl.: Danmark i tusind år. Kilder til samfundets udvikling fra vikingetid til industrialisering. Systime, 1986. Side 174.
- Estrups statskup (1884-1886)
Kilde: Inge Adriansen m.fl.: Fokus 2. Fra oplysningstid til imperialisme. Gyldendal, 2007. Siderne 132-134.
- 3 videoer om vævning: 1) http://www.youtube.com/watch?v=D7srRn9US4A 2) http://www.youtube.com/watch?v=khiEAEqdkZY 3) https://youtu.be/Jo34aDRoFSU?si=TDnyY97SJqJwXKJM
- Video om produktion af Ford model T: http://www.youtube.com/watch?v=IXkxl8dSXb4 - Ford model T samlebånd
- Video om industriel fremstilling af fødevarer: https://youtu.be/peQYhEL-Cio?si=TW_hhC9zUYwpBpTA
- Mangelrapport (1853)
Kilde: Distriktssundhedskommissionen for Skt. Annæ Øster Kvarter 1853-55. Københavns Stadsarkiv. Her fra http://www.emu.dk/gym/fag/hi/inspiration/tema/kol1853/k20.html
- Rapport om St. Kongensgade 264 og 265 (1853)
Kilde: Distriktssundhedskommissionen for Skt. Annæ Øster 1853-55. Københavns Stadsarkiv. Her fra http://www.emu.dk/gym/fag/hi/inspiration/tema/kol1853/k26.html
- Vognmagergade
Kilde: http://www.emu.dk/gym/fag/hi/inspiration/tema/kol1853/b7stort.jpg
- Opslag om Arbejderbevægelsen: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/arbejderbevaegelsen-1872-1940
- Opslag om Slaget på Fælleden: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/slaget-paa-faelleden-den-5-maj-1872/
- Louis Pio: Maalet er fuldt: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/louis-pio-maalet-er-fuldt-1872

I alt ca. 60 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 DHO: Klassekamp

DHO om klassekamp. Klassen besvarer følgende opgaveformulering:

Hvordan har klassekampen udviklet sig fra 1800-1900-tallets traditionelle klasseopdeling i byen og på landet til nutidens komplekse samfund?
- Redegør for, hvilke sociale klasser der kendetegnede Danmark i 1800- og 1900-tallet og hvordan kampen mellem klasserne kom til udtryk. Inddrag en kildekritisk analyse af relevant historisk kildemateriale.
- Foretag en analyse og fortolkning af Edouard Louis' "Færdig med Eddy Belleguele", med særlig vægt på forfatteres klasseopfattelse og romanens bidrag til en aktuel klassekamp.
- Diskutér, med udgangspunkt i artiklen ’Arbejderklassen slår igen: Bøger fra samfundets bund vinder priser som aldrig før’, om klassekampen er den samme i dag som den var i 1800- og 1900-tallet.

Forløbet om klassekampen i 1800-tallet (se mere under forløbet om Danmark i 1800-tallet) bringes op til vor tid ved at se på Rødstrømpebevægelsen og på debatten om den kommende udgave af Kvinde kend din krop.

Faglige mål:
– formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
– behandle problemstillinger i samspil med andre fag

Kernestof:
– demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
– historiebrug og -formidling

Materiale:
- Opslag om Rødstrømpebevægelsen: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/roedstroemperne-og-den-nye-kvindebevaegelse-ca-1970-1985
- Kvindefilm: https://www.danmarkpaafilm.dk/film/roedstroemper-en-kavalkade-af-kvindefilm
- Bikinitrusse i hønsestrik: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/bikinitrusse-i-hoensestrik-ca-1975
- 10 bud for kvinder: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/ti-bud-for-kvinder-i-kvinden-og-samfundet-maj-1974
- Opslag om Kvinde kend din krop: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/kvinde-kend-din-krop-1975-nu
- Skal det nu være kvinde kend din tissemand: https://www.dr.dk/nyheder/indland/kritik-af-kendt-kvindebog-skal-det-nu-vaere-kvinde-kend-din-tissemand
- Indslag om Kvinde kend din krop i Orientering 19. april 2024: https://www.dr.dk/lyd/p1/p1-orientering/p1-orientering-2024/p1-orientering-11802410165
- Opslag om den kommende udgave om Kvinde kend din krop: https://www.facebook.com/kvindekdk/posts/pfbid0jUMkuY8wTuWC6nYXWbaY7cRjqap74kVEcthHzEsZiP92EXHvQJmhZ9KvVcDt3ut5l?ref=embed_post
- Tegneserie fra Kvinde kend din krop, 1975: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/en-kvindes-dag-tegneserie-fra-kvinde-kend-din-krop-1975
- Tegneserie fra Kvinde kend din krop, 2013: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/en-kvindes-dag-anno-2013-tegneserie-fra-kvinde-kend-din-krop-2013
- Frederik Guy Hoff Sonne: ”Arbejderklassen slår igen: Bøger fra samfundets bund vinder priser som aldrig før”. 13. januar 2023 i: Videnskab.dk. Kilde: https://videnskab.dk/kultur-samfund/arbejderklassen-slaar-igen-boeger-fra-samfundets-bund-vinder-priser-som-aldrig-foer

I alt ca. 20 sider.
Indhold
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 3: Kolonisering, imperialisme og afkolonisering

Forløbet handler om de store opdagelser, kolonisering, imperialisme og afkolonisering. Vi tager udgangspunkt i kort som magtmiddel og ser på forskellige historiske kort såvel som et kort over UNESCO's verdensarv.
Vi arbejder især målrettet med opstilling af gode historiefaglige problemstillinger. Materiale fra introduktionsforløbet genbesøges og behandles mere indgående. Sidst i forløbet arbejdes med to eksamenslignende materialesamlinger, sådan som eleverne ville skulle arbejde med dem til eksamen. Første materialesamling består af tekster fra undervisningen, anden materialesamling af nye kildetekster.
I 3.g vender vi tilbage til forløbet og behandler globalisering. Denne del af forløbet afvikles som selvstændigt arbejde i grupper, mens eleverne individuelt fremlægger noget af deres arbejde fra forløbet om middelalder og korstog for læreren, ligesom der er plads til en kort faglig samtale og lidt feedback.

Faglige mål:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
– redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
– formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestof:
– hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
– forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
– kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
– nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
– globalisering

Materiale:
- Bryld: Verden før 1914, s. 156-178
- Bryld: Verden efter 1914, s. 9-20, 183-187, 190-194, 212-214.
- https://whc.unesco.org/en/interactive-map/
- https://en.wikipedia.org/wiki/Early_world_maps#/media/File:Diagrammatic_T-O_world_map_-_12th_c.jpg
- https://en.wikipedia.org/wiki/Early_world_maps#/media/File:Ebstorfer-stich2.jpg
- Verden med Jerusalem i centrum: F. Kilsgaard Madsen og H. Skovgaard Nielsen: Opdagelserne. Kulturmøder eller kultursammenstød? Munksgaard, 1997. Side 25.
- https://en.wikipedia.org/wiki/Early_world_maps#/media/File:World_Map_1689.JPG
- https://en.wikipedia.org/wiki/Mercator_projection#/media/File:Mercator_projection_Square.JPG
- https://en.wikipedia.org/wiki/Gall%E2%80%93Peters_projection#/media/File:Gall%E2%80%93Peters_projection_SW.jpg
- https://en.wikipedia.org/wiki/Robinson_projection#/media/File:Robinson_projection_SW.jpg
- https://en.wikipedia.org/wiki/Azimuthal_equidistant_projection#/media/File:Azimuthal_equidistant_projection_SW.jpg
- https://en.wikipedia.org/wiki/Azimuthal_equidistant_projection#/media/File:Azimuthal_equidistant_projection_south_SW.jpg
- https://en.wikipedia.org/wiki/World_map#/media/File:Blank-map-world-south-up.png
- https://en.wikipedia.org/wiki/World_map#/media/File:BlankMap-World-162E.svg
- Kort over havstrømme: https://virtuelgalathea3.dk/artikel/havstr-mme-0
- Roteiro, Fra: P. C. Willemoes Jørgensen: De store opdagelser. 2. udgave. Gyldendal, 1974. Siderne 22 (kort 4), 51 (intro), siderne 55-62, samt uddrag af siderne 131-133 (noter).
- F. Ludewig Römer: ”Tilforladelige Efterretning om Negotien  paa Kysten Guinea, Af hvilke Nationer den drives, og paa hvilken Maade den er indretted af enhver Nation især, tilligemed Uforgribelige Betænkninger, Hvorledes vor Negotie derhen og til Vestindien, bedre kunde indrettes”. Kiøbenhavn, 1756. Fra http://www.emu.dk/gym/fag/hi/tst/roemermerkantilisme1.pdf
- http://hitchcock.itc.virginia.edu/Slavery/details.php?categorynum=5&categoryName=Slave%20Ships%20and%20the%20Atlantic%20Crossing%20%28Middle%20Passage%29&theRecord=35&recordCount=77
- Imperialismebilleder (1888 og 1890)
http://verdenidanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=1099
- R. Kipling: Hvid mands byrde (1899). Tom Kristensens oversættelse, her fra Inge Adriansen m.fl.: Fokus 2. Fra oplysningstid til imperialisme. Gyldendal, 2007. Siderne 191.
- Traktat med Kongen af Benin (1892). Inge Adriansen m.fl.: Fokus 2. Fra oplysningstid til imperialisme. Gyldendal, 2007. Siderne 192-193.
- Hergé: Tintin i Congo. Carlsen, 1988. Siderne 9 og 62.
- Robert Guest: Hvorfor er Afrika så fattigt? (2004) – 2,1 ns
Lars Andersen m.fl.: Fokus 3. Fra verdenskrig til velfærd. 1. udgave. Gyldendal, 206. Siderne 95-96.
- Richard Hakluyt den Yngre: Afhandling om Vestlig Kolonisereing (1584). Inge Adriansen m.fl.: Fokus 2. Fra oplysningstid til imperialisme. Gyldendal, 2007. Siderne 26-27.
- Thomas Hariot: En kort og sand beretning om det nyopdagede land Virginia om varerne og om de indfødte beboeres natur og væremåde (London, 1590). Inge Adriansen m.fl.: Fokus 2. Fra oplysningstid til imperialisme. Gyldendal, 2007. Siderne 25-26.
- Slaver under dæk (1827). Fra http://hitchcock.itc.virginia.edu/SlaveTrade/collection/large/E019.JPG
- Jules Ferry: Forsvar for den franske imperialisme. Inge Adriansen m.fl.: Fokus 2. Fra oplysningstid til imperialisme. Gyldendal, 2007. Siderne 187-188.
- Andersen, Lars m.fl.: Fokus 3. Fra Verdenshistorie til velfærd. 1. udgave. Gyldendal, 2006. Siderne 76-92.

I alt ca. 100 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 4: Styreformer

Forløbet tager udgangspunkt i et samarbejde med dansk om diskursanalyse som metode. I historie ser vi på russiske hhv. ukrainske syn på "valget" i Rusland i 2024 - hvorfor er det vigtigt for Putin at være "demokratisk" valgt? Dernæst analyseres Pios "Maalet er fuldt" som eleverne kender fra forløbet om Danmark i 1800-tallet, samt politidirektør Crones svar.
Forløbest næste og mest omfattende del har fokus på antikken og måden de forskellige samfund blev styre på. Vi er både på det antikke Grækeland og på romerriget, og ser bl.a. på, hvordan kunst og bygninger kan bruges som propaganda.
Dernæst et nedslag i oplysningstiden (igen koordineret med dansk), hvor vi bl.a. læser Rousseau og Montesquieu og Menneskerettighedserklæringen (1789), inden vi bevæger os til den danske Grundlov 1849 og slutter med folkeafstemningen om Sønderjylland (1920) inden vi slutter hvor vi slap og ser på "folkeafstemningerne" i de russisk besatte dele af Ukraine.
Ud over det indholdsmæssige arbejder vi som nævnt med diskursanalyse. Vi ser på, hvordan synspunktsmateriale kan bruges diskuterende / vurderende, og eleverne arbejder med materiale uden andre støttespørgsmål end "Gør noget meningsfuldt med det!". Det bruges til at samle op med fokus på hvad de valgte at gøre for at få et overblik over hvordan man angriber en samling historiske kilder.

Faglige mål:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
– redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og
globale udvikling
– analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
– reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
– anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
– opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
– behandle problemstillinger i samspil med andre fag

Kernestof:
– hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
– forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
– stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
– nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
– politiske og sociale revolutioner
– demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
– historiebrug og -formidling
– historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:
- Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk, Systime.dk, afsnit 4.11 om diskursanalyse.
- Address to Russian citizens on the outcome of the presidential election. Fra http://en.kremlin.ru/events/president/news/73692
- Ukraine’s Foreign Ministry urges not to recognize putin as a legitimate president of russia- Fra https://minre.gov.ua/en/2024/05/06/ukraines-foreign-ministry-urges-not-to-recognize-putin-as-a-legitimate-president-of-russia/
- Hassing og Vollmond: Fra fortid til historie. Siderne 113-115 og 120 (om diskursanalyse).
- Pio: Maalet er fuldt. Fra https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/louis-pio-maalet-er-fuldt-1872
- Politidirektør Crones bekendtgørelse af 4. maj 1842. Fra https://www.arbejdermuseet.dk/wp-content/uploads/2016/10/240214_kilde-3.pdf
- Verden før 1914, siderne 9-23, 37-66, 192-199.
- Uddrag af Platons ”Staten”, fra Thiedecke, Ansigt til ansigt med romerne, 1996, s. 49-51
- Perikles gravtale. Fra Poul Birk Nielsen, Torv og tempel, 2004, s. 73-74
- Den Gamle Oligark. Poul Birk Nielsen, Torv og tempel, 2004, s. 75-78
- Virtuel rundtur i det antikke Rom: https://youtu.be/EmMmuonCXbI?si=eOWgbiCjPvVHuQHV
- Augustus’ politiske testamente. Fra: Aase Bay: Det romerske kejserdømme indtil 180 e.v.t. Gyldendal, 1970. Siderne 20-22.
- Augustus-statue. Fra https://en.wikipedia.org/wiki/Augustus_of_Prima_Porta
- Augustus-tempel. Fra https://www.historyhit.com/locations/temple-of-augustus-and-livia/
- Napoleon-statue. Fra https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Napoleon_Lemot_Louvre_MR3458.jpg
- Napoleon krydser Alperne. Fra https://en.wikipedia.org/wiki/Napoleon_Crossing_the_Alps
- Palazzo della Civiltà Italiana (det firkantede colosseum). Fra https://en.wikipedia.org/wiki/Palazzo_della_Civilt%C3%A0_Italiana
- Montesquieu: Oeuvres complètes II. Redigeret af Roger Caillois. Bibliothèque de la Pléiade, 1951. s. 396-407. Oversat i: Erik Rasmussen: Det gode samfund. Gyldendal, 1973. s. 37-40.
Rousseau: Samfundspagten. Fra Inge Adriansen m.fl.: Fokus 2. Fra oplysningstid til imperialisme. 1. udgave. Gyldendal, 2007. Siderne 50-52.
- Menneskerettighedserklæringen (1789). Fra Torben Juncker, Den store revolution dag for dag, 1975, side 67-69.
- Vurderinger af den franske revolution: Anders Bjørn, Leve revolutionen! - det revolutionære Frankrig 1789-99, 1988, s. 134-136
- Adriansen, Inge m.fl.: Ny fokus 2. Gyldendal, 2016. 2. udgave. Siderne 131-135.
- Danmarks Riges Grundlov 5.juni 1849 (uddrag). Fra Jesper Beck: Magtens billeder. Gyldendal, 2000.
- Constantin Hansen: Den Grundlovgivende Rigsforsamling (1860-1864). Fra: https://danmarkshistorien.dk/fileadmin/filer/Billeder/Artikelbilleder/Grundlovsbilledet/maleri.jpg
- Mie Mørkeberg: ”Samtalen 1918-2024” (2024). Fra: https://www.google.com/url?sa=i&url=https%3A%2F%2Fwww.kristeligt-dagblad.dk%2Fdebat%2Fset-fra-barnets-perspektiv-er-der-markant-skaevvridning-paa-nyt-politikermaleri&psig=AOvVaw1NpTRPXv1RWEpZN1wqmW69&ust=1739974962615000&source=images&cd=vfe&opi=89978449&ved=0CBQQjRxqFwoTCICwtP-1zYsDFQAAAAAdAAAAABAg
- Frederiksen, Peter: Grundbog til Danmarkshistorien, s. 183-187.
- Afstemningsplakater (1920). Fra. http://www.graenseforeningen.dk/gallery/danske/KETs_fotos_045  og http://www.graenseforeningen.dk/gallery/tyske/KETs_fotos_043
- Oktoberadressen om grænsedragning i Slesvig, 13. oktober 1918. Fra: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/oktoberadressen-om-graensedragning-i-slesvig-13-oktober-1918
- Pressemeddelelse fra Rådet for den Europæiske Union (2022). Fra https://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2022/09/28/ukraine-declaration-by-the-high-representative-on-behalf-of-the-european-union-on-the-illegal-sham-referenda-by-russia-in-the-donetsk-kherson-luhansk-and-zaporizhzhia-regions/

I alt ca. 85 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 5: Ondskab

Forløbet tager udgangspunkt i, hvordan ondskab kan defineres og beskrives. Over de første par moduler arbejder eleverne i grupper med nogen andre end de plejer, og de tager blandt andet stilling til en række cases og prøver at definere ondskab som begreb.

Dernæst ser vi på Holocaust. Vi læser Hannah Arendts beskrivelse af den banale ondskab samt hvordan Arendt mener vi kan undgå / modarbejde ondskab ved at undgå "frosne tanker". Vi ser "Nat og Tåge" (1955) og behandler filmen som historisk kilde. Dernæst ser vi på det internationale retssystem, som opbygges i årene efter 2. verdenskrig, herunder internationale domstole og FNs Folkedrabskonvention. De sidste par moduler om Holocaust beskæftiger vi os med Stantons 10 faser og Nürnberglovene.

De næste 3 moduler arbejder eleverne i selvvalgte grupper med folkedrab efter eget valg. Hver gruppe laver en form for præsentation efter eget valg.

Sidst i forløbet beskæftiger vi os med folkedrabet i Screbrenica 1995. Vi læser om baggrunden for borgerkrigen i ex-Joguslavien, ser et uddrag af filmen "A CRY FROM THE GRAVE" (1999) og læser en række kilder. Desuden behandles den danske fredbevarende indsats i Bosnien og "Operation Bøllebank" og vi drøfter forskellen på fredsbevarende og fredsskabende mandater.

Faglige mål:
– redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og
globale udvikling
– reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som
historieskabt og historieskabende
– anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale,
herunder eksempler på brug af historie
– opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
– formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Kernestof:
– nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
– demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
– Holocaust og andre folkedrab
– historiebrug og -formidling

Materiale:
– Kuschel, Rolf, Øberg, Jan og Zand, Faezeh: Ondskabens psykologi. 1. udgave. Frydenlund, 2019. Siderne 9-13 og 15-25.
– Dehumanisering i Ukraine: https://uacrisis.org/wp-content/uploads/2022/08/2.-HOW-DEHUMANIZATION-WORKS-IN-RUSSIAN-PROPAGANDA-scaled.jpg
– Gehrt-Bendixsen, Maline og Agergaard Hansen, Uffe: Tanker om ondskab. Systime. Siderne 95-101.
– Carl-Johan Bryld: VERDEN EFTER 1914, SYSTIME; sider: 104-109
– Hannah Arendt (1906-1975) Eichmann i Jerusalem - en beretning om det ondes banalitet (1963) Uddrag af Af En lovlydig borgers pligter s. 139-42, samt s. 264-66 og 273f.
– Nat og Tåge (1955), fra https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/nat-og-taage?unilogin=1
– Om folkeret, fra
https://um.dk/udenrigspolitik/folkeretten
https://um.dk/udenrigspolitik/folkeretten/folkeretten-a
https://um.dk/udenrigspolitik/folkeretten/folkeretten-a/den-internationale-strafferet-og-internationale-domstole-ny
https://um.dk/udenrigspolitik/folkeretten/folkeretten-a/magtanvendelse-og-den-humanitaere-folkeret
https://um.dk/udenrigspolitik/folkeretten/folkeretten-a/responsibility-to-protect
– FNs Folkedrabskonvention (1948) i uddrag.
– Stantons 10 faser, fra https://www.aldrigmere.dk/materialer/grundmaterialer/stantons-model-folkedrabets-10-stadier
– Nürnberg-racelovene (september 1935). Fra Karl Christian Lammers: Vejen til Auschwitz: det nazistiske Tysklands mord på Europas jøder. Gyldendal Uddannelse, 2000, s. 58-59. Her fra Sofie Bak og Systime: Nazisme og Holocaust: Et forløb fra Historieportalen. 1. udgave. Systime, 2023.
– Tysk pas med ”J”, fra https://folkedrab.dk/files/media/images/temaer/forskellighed_og_fordomme/pas_med_j_stempel_ushmm.jpg
– Plakat, Der ewiger Jude (1940), fra https://folkedrab.dk/files/media/images/temaer/forskellighed_og_fordomme/der_ewige_jode_filmplakat.jpg
– Davidsstjerne, fra https://snl.no/davidsstjerne
– Bosnien, del 1. Forkortet version af
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/bosnien/bosnien-fra-etnisk-kludetaeppe-til-etnisk-konflikt/jugoslavien-etnisk-kludetaeppe#toc-kilder
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/bosnien/bosnien-fra-etnisk-kludetaeppe-til-etnisk-konflikt/besaettelse-borgerkrig
– Kort: https://sv.wikipedia.org/wiki/Jugoslaviska_krigen#/media/Fil:Former_Yugoslavia_2006.png
– Bosnien, del 2. Forkortet version af
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/bosnien/bosnien-fra-etnisk-kludetaeppe-til-etnisk-konflikt/tito-tiden
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/bosnien/bosnien-fra-etnisk-kludetaeppe-til-etnisk-konflikt/sammenbrud-krig
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/bosnien/bosnien-fra-etnisk-kludetaeppe-til-etnisk-konflikt/nationale-spaendinger
– Direktiv 7, fra sagen mod Radislav Krsic: Krstic IT-98-33 "Srebrenica”, Judgement, 2. august 2001, s.28. Dansk oversættelse Casper Rask og Camilla Pedersen. Her fra https://folkedrab.dk/kilder/kilde-direktiv-7
– Vidneudsagn beskyttet vidne "L". Uddrag fra sagen mod Radislav Krstic: Krstic (IT-98-33) ”Srebrenica-Drina Corps” s. 2687-2691. Dansk oversættelse Gitte Vasegård. Her fra https://folkedrab.dk/kilder/kilde-vidneudsagn-beskyttet-vidne-l
– Bosnien, del 3. Fra https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/bosnien/krig-bosnien-etniske-udrensninger-massakre-srebrenica/srebrenica
– A CRY FROM THE GRAVE (1999) de første ca. 30 minutter, https://vimeo.com/74043762
– FN i Bosnien. Fra https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/bosnien/fn-nato-gerningsmaend-paa-alle-sider/fn-bosnien
– Forsvarets ”Leoparderne i Tuzla” (1994), fra https://www.youtube.com/watch?v=WyreKwkEwJA&ab_channel=Forsvaret

I alt ca. 80 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 6: Ideologiernes kamp og Murens fald

Vi tager udgangspunkt i noget fra elevernes nutid, nemlig nedlukningen af Danmark under Corona, og taler om, hvordan det har været at leve i en tid, hvor man skulle være forberedt på atomkrig. Nørre Gymnasium er bygget i starten af 1970'erne og har bl.a. en cykelkælder, som er beskyttet mod små atomvåben. Vi tager en rundtur og udforsker skolen som et levn fra den kolde krig.
Vi arbejder med de forskellige ideologier, herunder marxisme, kommunisme, socialisme, fascisme og liberalt demokrati. Vi arbejder med forskelligt propagandamateriale / politisk materiale, blandt andet sange, en tegnefilm og politisk (tendentiøs) historieskrivning. Ud over arbejdet med grundbogsmaterialet og kilderne besøger vi den historiske flyhangar på Flyvestation Værløse, hvor vi får en rundvisning og ser på jagerfly.
Undervejs i forløbet arbejdes systematisk med kildekritik og kildekritiske overvejelser.
Sidst i forløbet arbejder eleverne med en eksamenslignende materialesamling, og vi arbejder med materialesamlingen fra "Ved Det Grønne Bord", som en slags prøveeksamen, så eleverne ved hvad de skal arbejde frem imod. Vi ser "Ved Det Grønne Bord" inkl. voteringen og taler om, hvordan man laver gode fremlæggelser i historie.

Faglige mål:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
– redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og
globale udvikling
– skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
– formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestof:
– forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
– nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
– politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede

Materiale:
- Bryld: Verden efter 1914, s. 149-181, 275-278, 287-294.
- Anders Hassing og Christian Vollmond: FRA FORTID TIL HISTORIE - 2. udgave, Columbus; sider: 44-47
- De små videoklip fra https://www.dr.dk/nyheder/indland/statsministeren-lukkede-danmark-ned-og-saa-vaeltede-folk-ned-i-netto
- Nørre Gymnasium som historisk koldkrigslevn (rundtur på skolen)
- Hvis krigen kommer (1962)
- Forberedt på kriser (2024)
- Marxisme, Fra https://faktalink.dk/emner/marxisme
- Sangen om merværdi (1971): https://www.youtube.com/watch?v=9N8KyGQeSDY
- Sådan er kapitalismen (1966): https://youtu.be/KTVHKS6VqdA?si=z82OZxr4Eexdlix_ Tekst fra https://festklaveret.dk/tekst/195/saadan+er+kapitalismen.html
- Fascisme og totalitarisme, fra: Verdenshistorie 2 af Thorsten Borring Olesen og Nils Arne Sørensen. Gjellerup og Gad, 1989. Siderne 236-237.
- Der Fuhrer’s Face (1943):
https://www.youtube.com/watch?v=I7vb89c6pQY&t=1s&ab_channel=mouselounge
- Churchill’s tale i Fulton, USA (1946). Fra J. Bender og H.-K. Gade: Stormagtspolitikken 1945-1982 belyst ved kilder. Munksgaard, 1983. Siderne 21-22.
- Klip fra Jerntæppetalen, fra https://www.youtube.com/watch?v=X2FM3_h33Tg&t=2s&ab_channel=BritishMovietone
- Stalins svar på Churchills jerntæppetale (14. marts 1946); interview i partiavisen Pravda
Internet Modern History Sourcebook, oversat af Carl-Johan Bryld. Her fra http://verdenidanskperspektiv.systime.dk/indhold/6-den-kolde-krig.html
- Ekskursion til Værløse Flyvestation og Hangar 2: https://historiskhangar.dk/
- Thomas A. Bailey om årsagen til Den Kolde Krig (1964). Fra H. Berentzen og V. Friborg Hansen, Den kolde krigs oprindelse, 1980, s. 70. Her fra http://verdenidanskperspektiv.systime.dk/indhold/6-den-kolde-krig/fortolkninger-af-den-kolde-krig/thomas-a-bailey-om-aarsagen-til-den-kolde-krig-1964.html
- ”SUKP’s historie” om folkedemokratierne (1960). Fra J. Bender og H.-K. Gade: Stormagtspolitikken 1945-1982 belyst ved kilder. Munksgaard, 1983. Siderne 22-23.
- Warszawapagtens aggressionsmuligheder mod dansk område (1974)
Fra https://www.his2rie.dk/kildetekster/danmark-under-den-kolde-krig/kildetekst-47/
- Videoklip om Berlinmurens fald, https://youtu.be/5VoGmSTWdxw?si=0jG6skR_zxA0fK8M (fra ca. 3:00 til 4:45) og https://youtu.be/fjNz1lvXgzU?si=8Z6Lli9bjanoZ9LM
- Bevægelse fra øst til vest og omvendt. Oversat og forkortet fra http://www.deutschland-in-daten.de/wp-content/uploads/03-tab-3.pnq
- Berlinmuren (1986), fra https://da.wikipedia.org/wiki/Berlinmuren#/media/Fil:Berlinermauer.jpg
- Bilagssamling fra Ved det grønne bord:
Tabel 1: Tabel over flygtninge fra øst til vest 1949-1961 fra Inger Bertelsen og Karl Jacobsen: Berlinproblemet 1958-1972. Gyldendal, 1974. s. 27.
Tekst 1: En vesttysk skolebog om årsagen til Berlin-muren fra https://forlagetcolumbus.dk/boeger/historie/tyskland-fra-roedhaette-til-rammstein/kapitler/kapitel-5/tekst-11-berlin-muren-i-vesttyske-og-oesttyske-skoleboeger/
Tekst 2: En østtysk skolebog om årsagen til Berlin-muren fra https://forlagetcolumbus.dk/boeger/historie/tyskland-fra-roedhaette-til-rammstein/kapitler/kapitel-5/tekst-11-berlin-muren-i-vesttyske-og-oesttyske-skoleboeger - uddrag
Billede 1: Udvalgt grafik fra artiklen ”Muren trækker stadig sine spor gennem Tyskland” Berlingske d. 1. november. 2014. https://www.b.dk/politiko/perspektiv/muren-traekker-stadig-sine-spor-gennem-tyskland.
Tekst 3: Teorier om den kolde krigs årsager, Fra Berentzen og Friborg Hansen; Den kolde krigs oprindelse, GMT, 1980, s. 7. - uddrag.
- Videoen "Ved det grønne bord", inkl. votering.

I alt ca. 90 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 7: Middelalder og korstog

Forløbet tager udgangspunkt i en analyse af historisk kildemateriale: Et kristent propagandabillede, Pave Urbans tale (1095) og et gammelt verdenskort. På baggrund af disse kilder prøver vi at forstå den verden, som menneskerne levede i middelalderen, herunder kirkens helt centrale rolle.
Første del af forløbet fokuserer på europæisk middelalder, herunder feudalsystemet, lensvæsnet og pesten. Hovedfokus er imidlertid forløbet anden del, hvor vi arbejder med kulturmøderne mellem muslimsk og europæisk kultur, herunder korstogene. Vi ser bl.a. på både en kristen og en muslimsk beretning om både Granadas og Jerusalems fald. Desuden taler vi om brugen af middelalderkilder, og læser i den forbindelse endnu en version af Pave Urbans tale (1095) og sammenligner de to.
Undervejs i forløbet arbejdes målrettet med at lave problemstillinger og små fremlæggelser på 5 minutter, som viser så meget fagligt som muligt. Eleverne fremlægger for hinanden i slutningen af hvert modul, hvor vi genererer tilfældige par. Forløbet afsluttes med at alle elever vælger en fremlæggelse fra forløbet, som fremlægges for læreren, ligesom der er tid til en kort dialog og feedback. Imens arbejder de øvrige elever selvstændigt med globalisering (i forlængelse af forløbet om kolonisering, imperialisme og afkolonisering fra 2g).

Faglige mål:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
– redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og
globale udvikling
– skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som
historieskabt og historieskabende
– anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
– formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Kernestof:
– hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
– forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
– kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
– historiebrug og -formidling

Materiale:
- Bryld: Verden før 1914, s. 69-100, 103-115.
- Pave Urban 2.’s tale i Clermont (1095). Fra: Danielsen, Kim Beck: Fokus 1. Fra antikken til reformationen. Gyldendal, 2007. 1. udgave. Siderne 144-146.
- Verdenskort (ca. 1235). Fra: https://en.wikipedia.org/wiki/Early_world_maps#/media/File:Ebstorfer-stich2.jpg, og fra F. Kilsgaard Madsen og H. Skovgaard Nielsen: Opdagelserne. Kulturmøder eller kultursammenstød? Munksgaard, 1997. Side 25.
- Kristent propagandabillede (1300-tallet). Fra: S. Stemann Knudsen og K. Bech Danielsen: Middelalderen. Historie, religion, litteratur og kunst. Systime, 2011. Side 34.
- Brev om lensrettigheder og – pligter i Frankrig (1020). Fra Frederiksen, Peter m.fl.: Grundbog til historie, Verdenshistorien indtil 1750. Systime, 2000. Side 126.
- Vatikanets våbenskjold. Fra https://lex.dk/pave
- Skønnede befolkningstal 500 - 1450. Fra Josiah Russell, "Population in Europe", fra Carlo M. Cipolla, The fontana Economic History og Europe, 1972. Her fra http://verdenidanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=1183
- Boccaccio om pesten i Firenze 1348. Fra Frederiksen, Peter m.fl.: Grundbog til historie indtil 1750, s. 154–156.
- Pesten i Tournai, ca. 1353. Fra https://www.worldhistory.org/image/12033/citizens-of-tournai-bury-their-dead/
- Kort tur på Alhambra: https://youtu.be/sQYRsBAf1MA?si=mhfRiunv5MvC5FRg
- Kristen behandling af maurere (1300-tallet). Fra Henrik Skovgaard Nielsen: Korstog og jihad? Kulturmøder mellem Europa og islam ca. 600 - ca. 2000. Gads Forlag. København, 1998. Siderne 38-39.
- Erobringen af Granada – kristen version (1492). Fra: Henrik Skovgaard Nielsen: Korstog og jihad? Kulturmøder mellem Europa og islam ca. 600 - ca. 2000. Gads Forlag. København, 1998. Siderne 39-40.
- Muslimsk version af Granadas erobring (ca. 1492). Fra: Henrik Skovgaard Nielsen: Korstog og jihad? Kulturmøder mellem Europa og islam ca. 600 - ca. 2000. Gads Forlag. København, 1998. Siderne 40-41.
- Francisco Pradilla: Granadas overgivelse (1882). Fra: http://en.wikipedia.org/wiki/File:La_rendici%C3%B3n_de_Granada.jpg
- Pave Urban 2.’s tale i Clermont (1095) – version 2. Fra:  https://lru.praxis.dk/Lru/microsites/paasporetafhistorien/files/middelalderen/s136_Kap5_Opgave_3_Kilde5-6_PaveUrban2tale.pdf
- Erobring af Jerusalem, kristen version (1099). Fra: H. Skovgaard Nielsen: Korstog og jihad? Gads Forlag, 1998. Siderne 50-51.
- Erobringen af Jerusalem 1099, muslimsk version (1983). Fra: H. Skovgaard Nielsen: Korstog og jihad? Gads Forlag, 1998. Siderne 52-53.

I alt ca. 60 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 8: Israel/Palæstina

Vi ser på den historiske baggrund for konflikten mellem Israel og palæstinenserne. Særligt fokus på en faglige og objektiv behandling af en samtidig og betændt konflikt - har man fx taget stilling, når man siger "Israel/Palæstina" i stedet for "Palæstina/Israel"?
Vi ser først på baggrunden for oprettelsen af staten Israel, herunder zionismen. Dernæst bevæger vi os videre til de palæstinensiske organisationer og fredsprocessen. Vi har særligt fokus på hvorfor en forhandlingsløsning er så vanskelig at opnå med splittelsen af de palæstinensiske organisationer og den voldsomme modstand mod enhver form for kompromis fra ekstreme fløje på begge sider. Forløbet har tråde til både korstog, imperialisme, holocaust (ondskab) og globalisering.
Undervejs arbejder vi med forskelligartet historisk materiale, herunder skriftlige kilder, billeder, kort, videoklip og dokumentar-udsendelser. Vi har særligt fokus på opstilling og besvarelse af historiske problemstillinger.

Faglige mål:
– redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og
globale udvikling
– reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
– anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
– opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
– formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestof:
– hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
– kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
– stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
– nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
– demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
– Holocaust og andre folkedrab
– politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
– historiebrug og -formidling

Materiale:
– Grundbog: Palæstina, fra lex.dk
https://lex.dk/Pal%C3%A6stina 8. januar 2026. Seneste ændring er fra 23. september 2025.
– To kort over Palæstina, fra: https://leksikon.org/art.php?n=1984
– Kort: “Loss of land”, fra: https://www.autonominfoservice.net/2009/06/11/pal%C3%A6stinas-tragedie/
– Billede: Globalize the intifada, fra: https://www.timesofisrael.com/with-attacks-in-washington-and-colorado-the-global-intifada-lands-in-america/
– Billede: Københavnske studerende etablerer teltlejr i solidaritet med Gaza, fra https://www.information.dk/indland/2024/05/koebenhavnske-studerende-etablerer-teltlejr-solidaritet-gaza
– Theodor Herzl: Det jødiske spørgsmål (1896). Fra: https://www.his2rie.dk/kildetekster/israel-1948-2025/kilde-1/
– Sykes-Picot-aftalen (1916). Fra: Geroge Antonius, TheArab Awakening – The Story of the Arab National Movement. Perigee,2000. s. 428-430. Her efter Carl-JohanBryld: Civilisationernes verdenshistoire. Systime 2017.
– Tilhørende kort fra: https://en.wikipedia.org/wiki/Sykes%E2%80%93Picot_Agreement#/media/File:Peace-conference-memoranda-respecting-syria-arabia-palestine5.jpg
– Belfour-erklæringen 1917. Fra: https://nyheder.tv2.dk/2006-09-19-dokument-balfourerklaeringen. Oprindelig kilde: BBC News Online; oversættelse: TV 2|NYHEDERNE.
– Staten Israels uafhængighedserklæring 1948. Fra: The Israel-Arab Reader, ed. Walter Laqueur; London 1969. Oversat af Johan Bender til Palæstinaproblemet, Gyldendal 1999.
– PLO's nationalcharter, juli 1968. Fra: Jens Nauntofte: Den palæstinensiske befrielseskamp. Gyldendal, 1971. s. 115-117 og 119.
– Afsnit 1 af Al Jazeera’s dokumentar ”PLO: History of a Revolution” (24 minutter):
https://youtu.be/aGC_hHii1jo?si=MMkhQ0LeCZt6CF8i
– Hamas’ charter (1988). Fra: https://www.his2rie.dk/kildetekster/de-muslimske-broderskaber/tekst-11/  
– Oslo-aftalen: Principerklæring om fredsprocessen, 1993. Fra: Oslo-aftalen. Palæstina-Orientering, Årg. 15, nr. 3, 1993, s. 5-8. De Danske Palæstinagrupper.
– Shimon Peres om fred i Mellemøsten, 1994. Fra: Johan Bender: Palæstinaproblemet - krig, krise, fredsproces. Gyldendal Uddannelse, 1999. s. 237-238.
– Deadline fra 11. oktober 2023: https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=CFUTV1134307
– Udtalelse fra Mohammed Deif, Hamas’ militære leder:
https://youtu.be/N74O67NSwKo?si=dv0EXTPbZcQvCmk2
– Udtalelse fra Benjamin Netanyahu, Israels premierminister:
https://youtu.be/GAm2RAbAc-Y?si=Z8Xe-v35n_x-dRad
– Israels og Palæstinas placering på listen over Verdens lykkeligste lande, fra
https://www.dr.dk/nyheder/indland/danmark-har-faaet-ny-placering-paa-listen-over-verdens-lykkeligste-lande-og-det-skyldes-formentlig

Samlet omfang ca. 60 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Kronologiforløb

Kronologiforløb med særligt fokus på brud, kontinuitet og periodisering.

Faglige mål:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
– redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og
globale udvikling
– skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

Kernestof:
– hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
– forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne

Materiale:
Henrik Bonne Larsen m.fl.: Introduktion til historie. Systime 2012. Siderne 44-47, 51-56.
Hassing og Volmund: Fra fortid til historie, s. 64-67 (linje 6).

I alt ca. 12 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer