Holdet 3s HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Nørre Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Mikkel Randløv, Simone Kildeager
Hold 2023 HI s (1s HI, 2s HI, 3s HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Den antikke græske bystatskultur
Titel 2 Første verdenskrig med dansk perspektiv
Titel 3 Sommer til efterår
Titel 4 Middelalder
Titel 5 Kolonisering
Titel 6 Industrialisering
Titel 7 Oplysning, enevælde og  revolution
Titel 8 Resten
Titel 9 Hitlers vej til magten frem til krig
Titel 10 Fra sommer til efterår
Titel 11 Velfærdsstat og kvindesag
Titel 12 Kold krig 10 m
Titel 13 Kronologi, repetion og metode
Titel 14 Resten af året

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Den antikke græske bystatskultur

Forløbet har fokus på flere aspekter af det antikke, klassiske samfund op til -323 før vores tidsregning. Geografisk er forløbet afgrænset til landskaberne omkring Attika og Peloponnes. Desuden berører vi kontakten med Perserriget.

Forløbet vil have fokus på læsning af historiske kilder.

Der er læst ca 30 sider i dette forløb
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Første verdenskrig med dansk perspektiv


Vi arbejder med Frøste verdenskrig, og begynder forløbet med fokus på krigens årsager, udbrud, krigsførsel og fred. Dernæst snævrer forløbet sig ind til et dansk perspektiv.
Forløbet afsluttes med DHO.

Under forløbet er fokus på kildelæsning, samt film som historiske kilder - både som historisk kilde til tiden omkring 1918 (Himmelskibet), men også som erindringskultur i form af Intet nyt fra Vestfronten(2022)

Der er læst ca. 35 sider i dette forløb
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Sommer til efterår

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Middelalder

Forløbet tog udgangspunkt i Danmark med vikingetiden og lidt om hvordan  historien og vikingerne stadig bruges.  Men fokus har været på  middelalderen i Europa.  Her har vi især set på kampen mellem kirken og  kongen (Investiturstriden) samt kampen mellem kristendom og islam.  I slutningen af forløbet læste vi om civilisationerne kamp i nyere tid, hvor vi har talt har brugt Huntington og Fukuyama for at se på hvordan "kampen" mellem forskellige kulturer i dag bliver opfattet.  

Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne ̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer ̶ politiske og sociale revolutioner
̶ globalisering ̶ historiebrug og -formidling

Udvalgte faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie



Grundbøger:
Frederiksen,Peter, ”Grundbog til historie”, Systime 2000, side 111-120
Carl Grimberg, ”Verdenshistorien 6 – Korstogstiden”, Politikens Forlag 1966, s. 63 -74
Danielsen, "Fra antikken til reformationen", Fokus 1: side 125-142
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kolonisering

I dette forløb skal vi arbejde med koloniseringen af Amerika, hvem koloniserede Syd- og Nordamerika og med hvilket formål? Og hvad var konsekvenserne af koloniseringen?    
Vi skal prøve at forstå hvordan man kunne forsvare sine handlinger overfor indianerne, hvilket menneskesyn lå bag?
Fokus vil være på koloniseringen af Amerika.  Dvs. koloniseringen af Asien og Afrika kommer vi ikke ind på.
Men først skal vi beskæftige os med livet i Aztekerriget før spaniernes ankomst.


Udvalgte faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestoffet er
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne ̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer ̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶ globalisering ̶ historiebrug og -formidling


Grundbøger
Adriansen, Inge, "FOKUS 2, Fra oplysningstid til imperialisme": side 9-22
Madsen, "Aztekerriget og den spanske erobring", s. 19-35 + 39-40
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Industrialisering

Forløbet tager udgangspunkt i England, hvor der især er fokus på de  sociale konsekvenser af industrialiseringen samt forskellige økonomiske  teoretikeres syn på de problemer, der opstår under industrialiseringen.  (Malthus, Ricardo og Marx).  Til slut i forløbet berører vi  imperialismen, da mange ser imperialismen som en naturlig følge af  industrialiseringen.
I skal i forløbet arbejdet med et større projekt hvor I på baggrund af  nogle udleverede kilder skal holde et gruppeoplæg om perioden.
Forløbet slutter af med lidt om bogen "Grænser for vækst" og hvor vi  står i dag mht. til konsekvenserne af industrialiseringen i forhold til  mangel på ressourcer og klimaforandringer.

Udvalgte faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden


Kernestoffet er:
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne ̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer ̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering ̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.




Grundbog: Syskind - Det 20.århundredes verdenshistorie, 1993 s. 12-19 + 28-38
Derudover har vi læst diverse kilde og artikler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Oplysning, enevælde og revolution

Enevælde, oplysning og revolution
Udgangspunktet har været Brønshøj Torv, hvor jeg har fortalt jer om hvordan svenskerne havde besat Danmark på nær København, og hvordan det i sidste ende føre til indførelsen af Enevælden.  Derfra har vil læst om enevælde i Frankrig.  Så skifter vi fokus og begynder at beskæftige os med med hvilken ret den enevældige konge styrer.  Vi startede med den guddommelige forklaring (Bossuet) og dernæst den filosofiske med fokus på Hobbes, Locke og Rousseau.  Dernæst har vi set på hvad der kan bruges af forklaringer på at den franske revolution.  Vi har set en film om Marie Antoinette, hvor den franske revolution ses gennem hendes øjne.  Men selve forløbet af den franske revolution har vi ikke været inde på.  Til sidst har vi set på menneskerettighedserklæringen som jo er en af de rester fra revolutionen som stadig er aktuel i dag.  Vi har også talt om hvorvidt magtens tredeling er truet i dagens USA.

Udvalgte faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid


Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne ̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer ̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv


Grundbøger:
Uddrag fra bogen:  Bryld, Carl-Johan, ”Verden før 1914 – i dansk perspektiv”, Systime, 2008-2010, s. 181-199
Ulla Bondebjerg: Europa i Revolution 1789-1871: side 1-7
Desuden har vi læst diverse artikler og enkelte primærkilder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Resten

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Hitlers vej til magten frem til krig

Med udgangspunkt i situationen efter 1.verdenskrig har vi arbejdet med hvordan Hitler fik banet sig vej til magten.  Vi har læst om hvorvidt betydningen af Hitlers personlighed er blevet overdrevet. Hvordan Tyskland først blev ramt af hyperinflation, kom op igen og så blev ramt af den store depression med udspring i USA.  Jødeforfølgelse og Holocaust har i arbejdet med, og til slut har I arbejdet med andre folkedrab efter eget valg.  

Kernestof:
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede

Udvalgte faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Fra sommer til efterår

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Velfærdsstat og kvindesag

Forløb om velfærdsstatens udvikling i Danmark fra 1890 til de  udfordringer til velfærdsstatens udfordringer i globaliseret  verden.  Fokus har været på velfærdsstatens udvikling i 1960’erne og  hvordan man har set på denne udvikling.
I har besøgt arbejdermuseet og set udstillingen ”Kvindeliv” I lavet en interviewundersøgelse om kønsrolleri 1950’erne-1970’erne, blandt den ældre generation og undersøgt hvordan man i perioden så på kønsroller, ligeløn og fri abort.  Til slut har vi haft et samarbejde  med dansk i forbindelse med jeres DHO.
Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ globalisering ̶ historiebrug og -formidling

Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne ̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer ̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ globalisering ̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Kold krig 10 m

I dette forløb  skal vi arbejde med den kolde krig mellem USA og USSR.
Hvad lå bag konflikten?  Hvorfor brød den ud efter 2. verdenskrig? Hvad  var Danmarks stilling?  Hvorfor var det ved at gå galt under  Cubakrisen?  Vi skal b..a. se en film om Cubakrisen med interview med  nogle af hovedpersonerne.
Vi har også set en film ”Manden der reddede verden” om hvordan en atomkrig blev undgået i 1983.
Hvad der skete i Asien kommer vi kun ganske kort ind på.  Fokus ligger på starten af den kolde krig.
Kernestof:
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne ̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer ̶ politiske og sociale revolutioner
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede

Udvalgte faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Kronologi, repetion og metode

I dette forløb sætter vi alle vores forløb i kronologisk rækkefølge og samler kort op dem.  Desuden taler vi om historisk metode og læser i bogen "Fra fortid til historie"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Resten af året

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer