Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2026/27
|
|
Institution
|
Nørre Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Matematik A
|
|
Lærer(e)
|
Adnan Silajdzic, Leif Horn Nielsen
|
|
Hold
|
2023 MA d (1d MA, 2d MA, 3d MA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
01Grundforloeb
01Grundforloeb
==============
Grundforløbet i matematik er ens for alle elever på Nørre Gymnasium
og består af tre dele:
A: Introduktion og ligninger
=========================
- installation og introduktion til Maple
- ligninger, herunder især lineære ligninger
- varialbesammenhænge
- løsning af to ligninger, herunder skæring mellem grafer
bogmateriale m.m
================
"Matematik i grundforløbet 2023"; sider: 1-14
Installation af Maple (film)
maGrundforloeb00velkomst.pdf
Graftegning (film)
B: Lineære funktion
================
- lineær regression
- funktionsforskrift for lineær funktion
- betydning af parameterne a og b i den lineære forskrift
- lineær vækst
- BEVIS for TO-PUNKTS-FORMLEN for LINEÆRE funktioner
(udskudt til stamholdet efter grundforløbet)
- skæringer mellem lineære grafer
bogmateriale m.m
================
"Matematik i grundforløbet 2023"; sider: 15-31
Omregning af årstal i Maple (film)
Lineær Regression i Maple (film)
Skæring mellem grafer (film)
C: Deskriptiv statistik
====================
- ugrupperede observationer
- deskriptorer, herunder kvartilsæt
- grupperede observationer
- deskriptorer, herunder histogram og sumkurve
- observationer fra Excel-fil ind i Maple
bogmateriale m.m
================
"Matematik i grundforløbet 2023"; sider: 32-45
Import af data Statistik PC (film)
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
02OpsamlLigningLineaer
02OpsamlLigningLineaer
======================
Opfølgning på og udvidelse af grundforløb omkring primært ligninger,
den lineære funktion og importfunktion i Maple
A: Ligninger
=========
- opsamling på algebraiske ligninger og reduktion
- brøkker, kvadratsætningerne og potensregneregler
- skæringspunktet mellem to lineære funktioner udvidet til løsning
af to lineære ligniner med to ubekendte
- kort om uligheder og matematiske symboler
bogmateriale m.m
================
"Løs ligninger i hånden", ligninger.pdf, s.1-3
Ma2ligninger2ubekendte.pdf
"Funktioner 1g Kirsten Rosenkilde.pdf", s.1
"Matematisk formelsamling stx A-niveau", 2. udg., s.6-7, 48-49
B: Lineære funktion
================
- BEVIS for TO-PUNKTS-FORMLEN for LINEÆRE funktioner
- lineær vækst som absolut y-stigning for absolut x-stigning (bevis er
også vist i grundforløb, men nu med fokus på absolut og relativ vækst)
- lineær regression, herunder måltallet R^2 og systematisk afvigelse
- kun kort om residualplot og spredning på residualer (mere næste år)
bogmateriale m.m
================
"KERNESTOF MAT 1 STX" af Per Gregersen m.fl., L&R; s.34
Ma2ligninger2ubekendte.pdf,
Matematik grundforløb 2023 til print.pdf, s.26
MaBevisLinearEksponentielPotens.pdf, s.8
"Matematisk formelsamling stx A-niveau", 2. udg., s.16
C: Import m.m. i Maple
===================
- import fra excel til Maple af kommatal (forskellige decimalseperatorer)
- udvidelse af kommandoer i Maple fra grundforløbet, f.eks. tegning af
regression med benævnelser og enheder på akserne
bogmateriale m.m
================
MaFyDataFraExcelNem.mw
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
03EksponentialLog
03EksponentialLog
=================
Nyt forløb omkring primært eksponentialfunktioner, men også logaritmer.
Derudover inddragelse omkring general funktionsteori, herunder omvendte
funktioner
A: Eksponentielle funktioner
=========================
- eksponentiel vækst som relativ y-stigning for absolut x-stigning,
herunder udvidet med når tilvæksten i x er andet end 1
- forskrift for den eksponentielle udvikling, herunder konstanter a og b
- monotoniforhold og dermed graf bestemt af a
- BEVIS for TO-PUNKTS-FORMLEN for EKSPONENTIALFUNKTIONEN
- eksponentiel regression (se også lineær regression)
- historisk indsigt om opfindelse af talsystem
- "Renteformlen" som et af de vigtige eksempler på en eksponentiel
udvikling a = 1+r
- "rentes rente"
- BEVIS for FORDOBLINGSKONSTANT for EKSPONENTIALFUNKTIONEN
- Alternative forskrifter eller repræsentationsformer
bogmateriale m.m
================
"KERNESTOF MAT 1 STX" af Per Gregersen m.fl., L&R; s.130-137, 139, 149
"Funktioner 1g Kirsten Rosenkilde.pdf", s.1-10, 15-18
MaBevisLinearEksponentielPotens.pdf, s.1-3, 9, 11
B: Logaritmer
==========
- logaritme med grundtal a introduceret som de modsatte funktioner til
eksponentialfunktion med grundtal eller fremskrivningsfaktor a og b=1
- 10-tals-logaritmen med a=10 og den naturlige logaritme med a=e
- logaritmeregneregler
- løsning af ligninger med logaritmer
bogmateriale m.m
================
"KERNESTOF MAT 1 STX" af Per Gregersen m.fl., L&R; s.134-135, 139, 234-239
"Funktioner 1g Kirsten Rosenkilde.pdf", s.12-18
maLogaritmeTimeOpg.pdf
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
04PotensPolynomie
04PotensPolynomie
=================
Nyt forløb omkring potensfunktioner og polynomier. Derudover inddragelse
omkring general funktionsteori, herunder begreber, sammensat osv.
Potensfunktioner
----------------
- forskrift
- forskrift for en potenssammenhæng, herunder konstanterne a og b
- monotoniforhold og udseende af graf
- bestemmelse af konstanterne a og b
- verbal beskrivelse af den eksponentielle situation
- BEVIS for TO-PUNKTS-FORMLEN for POTENTSFUNKTIONEN
- to givne punkter, der ligger PÅ selve grafen
- flere punkter, der ligger tæt nær grafen (potens regression)
- baggrund for potensfunktioner
- bio: dyrs energiforbrug, a=3/4 Kleibers lov
- fy: pendulsvingning, planeters omløbstid, afstandskvadratloven
- vækst
- potens vækst som relativ y-stigning for relativ x-stigning
- ligefrem og omvendt proportionalitet
Generel funktionsteori
----------------
- begreber, symboler, mængder
- tilladte funktioner og funktioner uden tal
- monotoniforhold, ekstrema
- gaffelforskrift
- sammensatte funktioner
- omvendt funktion (repetition)
Polynomier
----------
- andengradsligninger
- polynomier af 2.grad
- parablens udsende, herunder rødder og toppunkt
- BEVIS for ANDENGRADSLIGNINGEN
- regression,
- regression
bogmateriale m.m
================
"KERNESTOF MAT 1 STX" af Per Gregersen m.fl., L&R; s.162-173,
210-215, 218-219, 230-233
"Funktioner 1g Kirsten Rosenkilde.pdf", s.21-62, 66-68
"Beviser til lineære, eksponentielle og potensfunktioner",
MaBevisLinearEksponentiel.pdf; s. 1-2, 6, 10, 13
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Funktioner 1g -Matematik A; sider: 21-25, 27-51, 53-55, 57-58, 60-62, 66-68
Elektronisk dokument: "Funktioner 1g Kirsten Rosenkilde.pdf"
-
Per Gregersen og Majken Sabina Skov: KERNESTOF MAT 1 STX, Lindhardt og Ringhof; sider: 162-165, 171, 173, 210-215, 218-219, 230-233
Fysisk grundbog 1
-
Pendul som eks. på potensfunktion
-
Keplers 3.lov som eks. på potensfunktion
-
Beviser til især lineære, eksponentielle og potensfunktioner; sider: 1-2
Elektronisk dokument: "MaBevisLinearEksponentielPotens.pdf", Supplement til grundbog. Bl.a. de to beviser fra grundforløbet i 1.g, men også f.eks. to-punktsformlen for potensfunktionen.
-
Opg13.4Gaffelfunktion.mw
-
Ma1dHj7Svar.mw
-
Gert Schomacker, Jesper Bang-Jensen, Bodil Bruun, Jørgen Dejgaard: MATEMATISK FORMELSAMLING STX A 2018 2. udg., Matematiklærerforeningen; sider: 1
Fysisk formelsamling, som skal medbringes til delprøve 1 som ENESTE hjælpemiddel.
-
Samme lektie som til i mandags
-
Matematisk formelsamling stx A-niveau (pdf)2. udg.; sider: 4-7, 15-21, 35-38, 46-49
Elektronisk dokument "Matematik A formelsamling (stx).pdf".
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
27 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
05Trigonometri
05Trigonometri
==============
Delvist forløb omkring trekanter og de trigonometriske funktioner.
Forløbet fortsætter efter sommerferien ....
Simpel trekantsregning (repetition)
-----------------------------------
- Pythagoras’ sætning
- ensvinklede trekanter
Trigonometriske funktioner
--------------------------
- enhedscirklen og definition af sinus, cosinus og tangens.
Vilkårlige trekanter
--------------------
- sinus- og cosinusrelationerne
bogmateriale m.m
================
"Geometri 1g -Matematik A", s.1-12
"Beviser til lineære, eksponentielle og potensfunktioner",
MaBevisLinearEksponentiel.pdf; s. 16-17
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Differentialregning
Vi regner på opgaver først, inden vi går i gang med beviserne.
Faglige mål:
– håndtere formler, kunne opstille og redegøre for symbolholdige beskrivelser af variabelsammenhænge og kunne anvende symbolholdigt sprog til at løse problemer med matematisk indhold
– anvende funktionsudtryk og udtryk for afledede funktioner i opstilling af matematiske modeller på baggrund af datamateriale eller viden fra andre fagområder, kunne analysere givne matematiske modeller, foretage simuleringer samt fremskrivninger og forholde sig reflekterende til idealiseringer og rækkevidde af modeller
– anvende matematiske værktøjsprogrammer til eksperimenter og begrebsudvikling samt symbolbehandling og problemløsning
– operere med og redegøre for matematiske ræsonnementer og beviser samt de induktive og deduktive sider ved opbygningen af matematisk teori
– demonstrere viden om fagets metoder og identitet
– beherske mindstekrav omfattende grundlæggende matematiske færdigheder og kompetencer inden for kernestoffet
– kommunikere aktivt i, med og om matematik i både mundtlig og skriftlig formidling
Kernestof:
– definition og fortolkning af differentialkvotient, herunder væksthastighed, afledet funktion for de elementære funktioner samt regnereglerne for differentiation af sum, differens og produkt af funktioner samt differentiation af sammensat funktion
– monotoniforhold, ekstrema og optimering samt sammenhængen mellem disse begreber og begrebet differentialkvotient
Supplerende stof:
– vægt på deduktive metoder og bevisførelse inden for udvalgte emner, herunder infinitesimalregning
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
21 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Modellering
Som led i skolens UNESCO-uge arbejdes med modellering af de globale havstigninger som en harmonisk svingning plus en lineær funktion. Da eleverne endnu ikke har haft om trigonometriske funktion, introduceres dette meget kortfattet, inden selve modelleringsarbejdet.
Faglige mål:
– anvende funktionsudtryk og udtryk for afledede funktioner i opstilling af matematiske modeller på baggrund af datamateriale eller viden fra andre fagområder, kunne analysere givne matematiske modeller, foretage simuleringer samt fremskrivninger og forholde sig reflekterende til idealiseringer og rækkevidde af modeller
– anvende matematiske værktøjsprogrammer til eksperimenter og begrebsudvikling samt symbolbehandling og problemløsning
– demonstrere viden om fagets metoder og identitet
Kernestof:
– principielle egenskaber ved matematiske modeller, matematisk modellering, herunder anvendelse af nogle af ovennævnte funktionstyper og kombinationer heraf, samt modellering med anvendelse af afledet funktion.
Supplerende stof:
– bearbejdning af autentisk datamateriale
– inddragelse og diskussion af videnskabsteoriske spørgsmål og matematiske metoder.
Forløbets pensum svarer til ca. 5 sider.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
1,00 modul
Dækker over:
1 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Trigonometriske funktioner
Kort forløb om trigonometriske funktioner og harmoniske svingninger. Introduktion til radianer og begreber som amplitude, periode og faseforskydning.
Faglige mål:
– anvende matematiske værktøjsprogrammer til eksperimenter og begrebsudvikling samt symbolbehandling og problemløsning
Kernestof:
– trigonometriske funktioner
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
2 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Sandsynlighedsregning
Introduktion til sandsynlighedsregning. Kombinatorik. Stokastisk variabel. Binomialforsøg, binomialsandsynligheder, binomialtests (både enkelt- og dobbelsidede).
Faglige mål:
– håndtere formler, kunne opstille og redegøre for symbolholdige beskrivelser af variabelsammenhænge og kunne anvende symbolholdigt sprog til at løse problemer med matematisk indhold
– anvende statistiske og sandsynlighedsteoretiske modeller til beskrivelse af data fra andre fagområder, foretage simuleringer, gennemføre hypotesetest, bestemme konfidensintervaller, kunne stille spørgsmål ud fra modeller, have blik for hvilke svar,
der kan forventes, samt være i stand til at formulere konklusioner i et klart sprog
– anvende matematiske værktøjsprogrammer til eksperimenter og begrebsudvikling samt symbolbehandling og problemløsning
– operere med og redegøre for matematiske ræsonnementer og beviser samt de induktive og deduktive sider ved opbygningen af matematisk teori
– demonstrere viden om fagets metoder og identitet
– kommunikere aktivt i, med og om matematik i både mundtlig og skriftlig formidling
Kernestof:
– kombinatorik, grundlæggende sandsynlighedsregning, sandsynlighedsfelt og stokastisk variabel, binomialfordeling, konfidensintervaller, hypotesetest i binomialfordelingen
Supplerende stof:
– simulering af nulhypotese
– begreber og metoder fra diskret matematik
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Integralregning
Vi kigger på stamfunktioner og ubestemte integraler og på, hvordan man finder integrationskonstanten ud fra kendskab til et punkt eller en tangenthældning. Desuden bestemte integraler, arealbestemmelse, kurvelængder og rumfang af omdrejningslegeme. Integration ved substitution i ubestemte og bestemte integraler.
Faglige mål:
– håndtere formler, kunne opstille og redegøre for symbolholdige beskrivelser af variabelsammenhænge og kunne anvende symbolholdigt sprog til at løse problemer med matematisk indhold
– oversætte mellem de fire repræsentationsformer tabel, graf, formel og sproglig beskrivelse
– anvende forskellige fortolkninger af stamfunktionsbegrebet
– operere med og redegøre for matematiske ræsonnementer og beviser samt de induktive og deduktive sider ved opbygningen af matematisk teori
– demonstrere viden om matematikanvendelse inden for udvalgte områder, herunder viden om anvendelse i behandling af en mere kompleks problemstilling
– demonstrere viden om fagets metoder og identitet
– kommunikere aktivt i, med og om matematik i både mundtlig og skriftlig formidling
Kernestof:
– stamfunktion for de elementære funktioner, ubestemte og bestemte integraler, sammenhængen mellem areal og stamfunktion, regneregler for integration af sum og differens af funktioner samt af en funktion gange en konstant og integration ved substitution, anvendelser af integraler
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Vektorer 1
Introduktion til vektorer som koordinater. Regning med vektorer, længde, prikprodukt, ortogonalitet, sammenhæng mellem vinkel mellem vektorer og prikprodukt, vektorprojektion, tværvektor, determinant, areal af parallelogram, parallelle vektorer, linjens ligning og linjens parameterfremstilling.
Faglige mål:
– håndtere formler, kunne opstille og redegøre for symbolholdige beskrivelser af variabelsammenhænge og kunne anvende symbolholdigt sprog til at løse problemer med matematisk indhold
– operere med og redegøre for matematiske ræsonnementer og beviser samt de induktive og deduktive sider ved opbygningen af matematisk teori
– demonstrere viden om fagets metoder og identitet
– beherske mindstekrav omfattende grundlæggende matematiske færdigheder og kompetencer inden for kernestoffet
– kommunikere aktivt i, med og om matematik i både mundtlig og skriftlig formidling
Kernestof:
– vektorer i to dimensioner givet ved koordinatsæt, herunder skalarprodukt, determinant, projektion, vinkler, areal, linje, samt anvendelser af vektorbaseret koordinatgeometri til opstilling og løsning af plangeometriske problemer, herunder trigonometriske problemer.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Differentialligninger
Vi kigger på forskellige differentialligninger og hvordan de fuldstændige og partikulære løsninger bestemmes.
Vi beviser løsningsformlerne for y’=b-ay, logistisk vækst og y’+a(x)*y=b(x).
Væksthastighed, tangenter til løsningskurer, linjeelementer, hældningsfelter, osv. behandles.
Opstilling af simple differentialligninger ud fra en sproglig beskrivelse. Fokus på bevisførelse og argumentation.
Faglige mål:
– håndtere formler, kunne opstille og redegøre for symbolholdige beskrivelser af variabelsammenhænge og kunne anvende symbolholdigt sprog til at løse problemer med matematisk indhold
– forskellige metoder til løsning af differentialligninger
– anvende funktionsudtryk og udtryk for afledede funktioner i opstilling af matematiske modeller på baggrund af datamateriale eller viden fra andre fagområder, kunne analysere givne matematiske modeller, foretage simuleringer samt fremskrivninger og forholde sig reflekterende til idealiseringer og rækkevidde af modeller
– håndtere formler, kunne opstille og redegøre for symbolholdige beskrivelser af variabelsammenhænge og kunne anvende symbolholdigt sprog til at løse problemer med matematisk indhold
– operere med og redegøre for matematiske ræsonnementer og beviser samt de induktive og deduktive sider ved opbygningen af matematisk teori
– demonstrere viden om fagets metoder og identitet
– beherske mindstekrav omfattende grundlæggende matematiske færdigheder og kompetencer inden for kernestoffet
– kommunikere aktivt i, med og om matematik i både mundtlig og skriftlig formidling
Kernestof:
– lineære og separable differentialligninger af første orden, herunder den logistiske differentialligning, kvalitativ analyse af differentialligninger samt opstilling af simple differentialligninger
Supplerende stof:
– vægt på deduktive metoder og bevisførelse inden for udvalgte emner, herunder infinitesimalregning
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
22 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Funktioner af to variable
Funktioner af to variable. Snitfunktioner, niveaukurver, partielle afledede, gradient, tangentplaner og stationære punkter.
Faglige mål:
– håndtere formler, kunne opstille og redegøre for symbolholdige beskrivelser af variabelsammenhænge og kunne anvende symbolholdigt sprog til at løse problemer med matematisk indhold
– problemløsning med anvendelse af vektorfunktioner og funktioner af to variable
– anvende matematiske værktøjsprogrammer til eksperimenter og begrebsudvikling samt symbolbehandling og problemløsning
Kernestof:
– funktioner af to variable, partielle afledede og grafisk forløb, herunder niveaukurver
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
Vektorfunktioner
Som opvarmning til det selvlæste emne sidst på året arbejdes selvstændigt med forløbet om vektorfunktioner.
Eleverne tager udgangspunkt i forberedelsesmaterialet fra netforsøget 2019 om netop vektorfunktioner.
Fælles opsamling på forløbet efter det selvstændige arbejde, som står på i 4-6 moduler.
Vektorfunktioner, banekurver, differentiation, skæring med akserne, dobbeltpunkter, tangenter (herunder lodrette og vandrette tangenter),
hastighedsvektor, accelerationsvektor, cirklens parameterfremstilling og længden af en parameterkurve. Vi beviser, at hastigheds- og accelerationsvektorerne for en
cirkelbevægelse er ortogonale, samt kurvelængdeformlen for vektorfunktioner med henblik på mundtlig eksamen.
Faglige mål:
– håndtere formler, kunne opstille og redegøre for symbolholdige beskrivelser af variabelsammenhænge og kunne anvende symbolholdigt sprog til at løse problemer med matematisk indhold
– oversætte mellem de fire repræsentationsformer tabel, graf, formel og sproglig beskrivelse
– problemløsning med anvendelse af vektorfunktioner
Kernestof:
– vektorfunktioner, grafisk forløb af banekurver, herunder tangentbestemmelse, samt anvendelser af vektorfunktioner
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
15
|
Normalfordelingen
Normalfordeling og hvordan sandsynligheder for en normalfordelt stokastisk variabel kan bestemmes med integraler. Residualer, residualplot, residualspredning og test for normalfordeling af data, inkl. residualer. Stikprøveusikkerhed og konfidensinterval for hældningen. Vi beviser, at tæthedsfunktionen for en normalfordelt stokastisk variabel X har maksimum i middelværdien.
Faglige mål:
– håndtere formler, kunne opstille og redegøre for symbolholdige beskrivelser af variabelsammenhænge og kunne anvende symbolholdigt sprog til at løse problemer med matematisk indhold
– anvende statistiske og sandsynlighedsteoretiske modeller til beskrivelse af data fra andre fagområder, foretage simuleringer, gennemføre hypotesetest, bestemme konfidensintervaller, kunne stille spørgsmål ud fra modeller, have blik for hvilke svar,
der kan forventes, samt være i stand til at formulere konklusioner i et klart sprog
– anvende matematiske værktøjsprogrammer til eksperimenter og begrebsudvikling samt symbolbehandling og problemløsning
– operere med og redegøre for matematiske ræsonnementer og beviser samt de induktive og deduktive sider ved opbygningen af matematisk teori
– demonstrere viden om fagets metoder og identitet
– kommunikere aktivt i, med og om matematik i både mundtlig og skriftlig formidling
Kernestof:
– normalfordeling
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
16
|
Polære koordinater (Forberedelsesmaterialet)
Eleverne arbejder selvstændigt under vejledning med årets selvlæste emne om polære koordinater.
Faglige mål:
– håndtere formler, kunne opstille og redegøre for symbolholdige beskrivelser af variabelsammenhænge og kunne anvende symbolholdigt sprog til at løse problemer med matematisk indhold
– anvende matematiske værktøjsprogrammer til eksperimenter og begrebsudvikling samt symbolbehandling og problemløsning
Kernestof:
–
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
17
|
Manglende emner fra 1.g
Omvendte funktioner
Annuiteter
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
18
|
Differensligninger
I dette undervisningsforløb arbejdes der med differensligninger som et centralt redskab til at beskrive og analysere udviklinger i diskrete processer over tid. I introduceres til, hvordan talfølger og rekursive sammenhænge kan anvendes til modellering af blandt andet økonomiske forhold, populationsudvikling og numeriske beregningsmetoder.
Forløbet omfatter førsteordens lineære differensligninger, hvor eleverne arbejder med både iterative beregninger og løsninger på lukket form. Derudover behandles diskret logistisk vækst som model for populationsudvikling, cobwebdiagrammer som grafisk analyseværktøj til forståelse af dynamiske systemer samt stabile og ustabile fikspunkter.
Endelig introduceres Newton-Raphsons metode som en anvendelse af differensligninger til numerisk bestemmelse af nulpunkter for funktioner.
Der arbejdes gennem hele forløbet med både teoretisk forståelse, beviser, modellering og praktiske opgaver samt brug af digitale værktøjer til beregning og visualisering. Formålet er at styrke elevernes evne til at anvende differensligninger som matematisk modelværktøj i både teoretiske og virkelighedsnære problemstillinger.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
19
|
Vektorer 2
Fortsættelse af vektorforløbet. Skæring mellem linjer, vinkel mellem linjer, projektion af punkt på linje, dist-formlen, cirklens ligning, kvadratkomplettering, skæring mellem cirkel og linje og tangent til cirkel.
Faglige mål:
– opstille geometriske modeller og løse geometriske problemer baseret på en analytisk beskrivelse af geometriske figurer og flader i koordinatsystemer samt udnytte dette til at svare på teoretiske og praktiske spørgsmål
– operere med og redegøre for matematiske ræsonnementer og beviser samt de induktive og deduktive sider ved opbygningen af matematisk teori
– beherske mindstekrav omfattende grundlæggende matematiske færdigheder og kompetencer inden for kernestoffet
Kernestof:
– vektorer i to dimensioner, linje, cirkel, skæringer og afstandsberegninger samt anvendelser af vektorbaseret koordinatgeometri til opstilling og løsning af plangeometriske problemer, herunder trigonometriske problemer
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
20
|
Historisk matematik
ort historisk forløb med videnskabsteoretiske perspektiver. Vi tager udgangspunkt i tre artikler fra UD OG SE. Mens eleverne arbejder med artiklerne, afholdes faglige samtaler med alle med fokus på at træne dialogen til den mundtlige eksamen.
Faglige mål:
– demonstrere viden om matematikkens udvikling i samspil med den historiske, videnskabelige og kulturelle udvikling
– demonstrere viden om fagets metoder og identitet
Kernestof:
–
Supplerende stof:
– matematikhistorisk perspektiv
– inddragelse og diskussion af videnskabsteoriske spørgsmål og matematiske metode
Forløbets pensum svarer til ca. 10 sider.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
2,00 moduler
Dækker over:
2 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/21/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58592206339",
"T": "/lectio/21/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58592206339",
"H": "/lectio/21/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58592206339"
}