|
Titel
8
|
Økonomi og klimakrise
Revideret:
Forløb 4: Økonomi og klimakrise
Formål:
I dette forløb kommer eleverne til at arbejde med det økonomiske fagområde, og hvordan økonomi og klimakrisen er tæt forbundne. I løbet af forløbet vil de blive
klogere på, hvad der kendetegner økonomi og forskellen på mikro- og makroøkonomi. De vil blive introduceret til centrale økonomiske begreber og modeller såsom det
økonomiske kredsløb, de økonomiske mål, økonomiske konjunkturer og økonomisk politik. Viden om det økonomiske fagområde suppleres med fokus på de udfordringer,
klimaet står over for - og hvordan vores samfundsøkonomiske produktion og forbrug på den ene side har bidraget til et meget rigt samfund, men samtidig har bidraget til den
klimakrise, som vi befinder os. I forbindelse med forløbets afslutning skal eleverne arbejde med et mindre projektarbejde, som dels sætter deres viden i spil, både den
teoretiske og empiriske, men som også bidrager til at give eleverne en tro på, at de kan handle og skabe forandringer i samfundet - bl.a. bidrage til løsninger på klimakrisen.
Faglige mål
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- Behandle problemstillinger og demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere samt anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- Argumentere for egne synspunkter med et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog
Kernestof:
- markedsmekanismen og politisk påvirkning
heraf
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
Teorier og begreber:
• Basal forståelse af mikroøkonomi, makroøkonomi, varer, tjenesteydelser og husholdning
• Privatøkonomi, skat, progressiv skat, topskat, AM-bidrag, beskæftigelsesfradrag, disponibel indkomst.
• Markedet og markedsmekanismen (udbud og efterspørgsel på markedet) samt markedsligevægt
• Homo economicus
• Monopol og karteldannelse
• Eksternalitet (negativ og positivt)
• Økonomiske systemer (markedsøkonomi, planøkonomi, blandingsøkonomi)
• Det økonomiske kredsløb (Husholdningerne, virksomhederne, den offentlige sektor, den finansielle sektor, udlandet)
• Import og eksport, privat og offentlig sektor
• Samfundsøkonomiske mål (vækst (målt i BNP), lav arbejdsløshed, lav og stabil inflation, balance (gerne overskud) på betalingsbalancen, balance på statens budget, grøn og bæredygtig økonomi)
• Målkonflikter
• Lineær økonomi (udving, forarbejd, forbrug, bortsmidning) og cirkulær økonomi (syv bærende principper)
• Typer af arbejdsløshed (Konjunktur-, sæson-, friktions- og strukturarbejdsløshed)
• Konjunkturer (opgangs- høj-, nedgangs- og lavkonjunktur)
• Økonomiske politikker (finanspolitik (ekspansiv og kontraktiv), pengepolitik (ekspansiv og kontraktiv) og strukturpolitik (kvalifceringsstrategi og opstramningsstrategi)
Primær stof:
Grundbog; Brøndum, Peter og Carlsen, Marie Berg (2024) Vores samfund, Forlaget Columbus. s. 171-220
Ca. 50 sider
Supplerende stof:
• Berlingske (2023). ”Trods klimabekymringer: Unge har svært ved at slippe forbrugsvaner”. 23.05.2023.
• Concito (2023). ”CO2 udledning og generation” og ”CO2 udledning fra et gennemsnit dansk gymnasium”. Figurer.
• Valgundersøgelsen (2022). ”Jeg er bekymret for, at klimapolitikken vil føre til tab af arbejdspladser og forringede levevilkår”. Tabel.
• TV2.dk (2023). ”Stort prishop, nu skal klimaomkostninger betales i 2000 tyske supermarkeder”. 02.08.2023.
• DR.dk (2024). ”Skal landbruget fylde mere?”. Uddrag. 22.02.2024.
• Berlingske (2023). ”Debat: Planøkonomisk klimapolitik gør mere skade end gavn”. 11.07.2023.
• Mandag Morgen (2023). ”At vækste eller ikke at vækste – det er spørgsmålet”. 12.06.2023
• Kraka (2023). ”De unges klimabekymringer sætter sig ikke i forbruget”. 23.05.2023.
• Klimarådet (2024). Statusrapport 2024.
• Nationalbanken (2024). ”Inflationen er på rette kurs, men der er fortsat et vist inflationspres”. Analyse. 20.03.2024.
• Berlingske (2023). ”Trods klimabekymringer: Unge har svært ved at slippe forbrugsvaner”. 23.05.2023.
Berlinske (2023). "Planøkonomisk klimapolitik gør mere skade end gavn". 12.06.2023
• Vismandsspillet. Interaktivt spil.
Gammel uvb:
Formål: At kunne forstå, analysere og deltage i den aktuelle debat om Danmarks økonomiske situation med brug af faglig viden og metoder.
At kunne diskutere i hvilken grad Danmark har økonomisk handlefrihed og i hvilken grad staten kan og skal gribe ind i markedet.
Vi afrunder forløbet at se på kritik af traditionel økonomisk tænkning: Doughnut-økonomi og feministisk økonomi
Dette forudsætter bl.a. kendskab til og forståelse af den aktuelle økonomiske situation, samfundsøkonomiske mål, det økonomiske kredsløb, økonomiske politikker og deres anvendelse samt forholdet mellem stat og marked.. Med viden om strukturpolitik samt de forskellige former for makropolitik og de økonomiske skoler overvejes hvornår hvilke indgreb er hensigtsmæssige (hvilke konsekvenser, fordele og ulemper).
Vi har også fokus på arbejdsmarkedets rolle i .økonomien - og i den forbindelse på den danske model.
Nøgleord: Samfundsøkonomiske mål, målkonflikter, multiplikatoreffekt, BNP, faste og løbende priser (realt og nominelt), pengekredsløb, realt kredsløb, økonomiske mål (vækst, lav arbejdsløshed, lav inflation, balance på betalingsbalancen, balance på statens budget, omfordeling, bæredygtighed), markedsøkonomi, planøkonomi, blandingsøkonomi, offentlig og privat sektor, markedsmekanismen, fuldkommen konkurrence, monopol, finanspolitik (kontraktiv og ekspansiv), automatiske stabilisatorer, automatiske budgetvirkninger’, aktive budgetændringer og trade-off .pengepolitik (kontraktiv og ekspansiv), valutapolitik (revaluering og devaluering), makropolitik, strukturpolitik ((interventionistisk og markedsorienteret)), arbejdsmarkedspolitik , multiplikatoreffekt (og betydning af opsparing, skat og import), konjunkturer (høj og lav) Keynes, monotarisme/ny-klassikere, Philipskurve, typer af arbejdsløshed (struktur, konjunktur, friktion, sæson), flexicurity, den danske model, udbud, efterspørgsel, markedsmekanismen (skal kunne vise hvordan markedsligevægten ændres, når udbud og/eller efterspørgsel ændrer sig),
organisationsgrad, , prekariat, social dumping, velfærdsturisme, markedsfejl, negative og positive produktions- og forbrugseksternaliteter, forskellige typer af goder (billet, private, fælles og offentlige), midler til håndtering af eksternaliteter (lovgivning, kampagner, afgifter, kvoter...),priselasticitet (og dennes betydning for effekten af afgifter)
Kate Raworth: Dougnut økonomi, Emma Holten: Feministisk økonomi
Anvendt materiale:
Økonomibogen s.
58-64, 92,93,100,101,102, 104-111, 113-118, 127-131, 132-133, 140-143, 146-150
Henriksen: 'Arbejde og arbejdsmarked' afsnit om social dumping, velfærdsturisme og prekariat
Videoer:
Videoer om markedsmekanismen:
https://www.youtube.com/watch?v=MroJV1rJESU
https://www.youtube.com/watch?v=dMjCqLUlQ7I&t=547s
Video om økonomisk kredsløb og konjunkturer
https://www.youtube.com/watch?v=XZQdnJTeu5Q
Økonomi for dummies kap. 1
Den danske model arbejder for dig
Konflikterne i en økonomisk bæredygtig udvikling v/ lektor Lone Grønbæk Kronbak: https://www.youtube.com/watch?v=6gbUK5Clkqk
Flexicurity
https://www.eu.dk/da/undervisning/ungdomsuddannelser/over_graensen/social-dumping#D84C980D4F2D40CD8354A0064B1AAA9F
https://piopio.dk/3f-dokumentar-bekaemp-social-dumping-som-ukrudt
What is the precariat, TED-talk med Guy Standing
DA: Fire myter om social dumping, https://www.altinget.dk/eu/artikel/da-fire-myter-om-social-dumping
Podcast:
Emma Holten: "Vi bør få nye parametre for, hvordan løn skal vurderes"
https://www.altinget.dk/artikel/emma-holten-om-feministisk-oekonomi
Artikler:
https://www.dr.dk/nyheder/indland/bageri-dropper-klassisk-bagvaerk-paa-grund-af-taarnhoeje-chokoladepriser
Økonomisk redegørelse: Optimismen er på vej tilbage i dansk økonomi
Overblik: Sådan vil regeringen sikre mere arbejdskraft, DR.DK 07092021
Regeringens pengegaver bliver mødt med hovedrysten fra flere sider, Politiken 30.08.2024
En ny økonomisk model for det 21. århundrede: doughnut-økonomi, Information 23.05.2017
Faglige mål:
-anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer
- med anvendelse af fagets terminologi på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd
- politiske beslutningsprocesser
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
- lineær regression
Særlige fokuspunkter:
|