Holdet 3m SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2025/26
Institution Nørre Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Anja Dupont, Emil Valentin Petersen, Morten Barslund Gregersen
Hold 2023 SA m (1m SA, 2m SA, 3m SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb: Ulighed og ideologier
Titel 2 Dansk politik 1 (magt og demokrati)
Titel 3 Valg i USA
Titel 4 Identitet i det senmoderne samfund
Titel 5 Velfærd
Titel 6 Økonomi
Titel 7 Valg i USA 2
Titel 8 Dansk politik 2 (politik og sociale medier - SRO)
Titel 9 Kriminalitet og straf
Titel 10 EU
Titel 11 International Politik
Titel 12 Dansk politik 3 (kommunal- og folketingvalg)
Titel 13 Køn og ligestilling
Titel 14 Dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik
Titel 15 Globalisering og IPØ
Titel 16 Eksamensforberedelse
Titel 17 Projekt økonomi og velfærd
Titel 18 Tilladte digitale hjælpemidler til eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb: Ulighed og ideologier

Omdrejningspunktet for forløbet er ulighed. Emnet vil blive belyst fra både en økonomisk, sociologisk og politisk vinkel. Centrale spørgsmål: Hvad er ulighed, hvordan kan den måles, hvilke former for ulighed, hvordan ser ideologier og partier på ulighed, i hvilken grad har vi ulighed i Danmark, hvordan kan ulighed forklares, hvad kan man gøre ved ulighed, skal man gøre noget ved ulighed, er ulighed et problem, hvad er social arv, hvorfor har vi social arv i Danmark, hvad kan man gøre for at bekæmpe social arv?

Begreber:
Ideologi, liberalisme, socialliberalisme, konservatisme, socialkonservatisme, nationalkonservatisme, økonomisk ulighed, socialisme, socialdemokratisme, ideologiernes syn på individ, marked og stat, fordelings- og værdipolitik, de danske politiske partier, gini-koefficient, Pierre Bourdieu, social, kulturel og økonomisk kapital, habitus, social ulighed, social arv,  absolut og relativ fattigdom, indkomstmetoden, budgetmetoden, afsavnsmetoden.


Anvendt materiale:
Grundbog:
Kaj Pinholt Jespersen: Temaer til samfundsfag, Columbus 2019. Tema 1: Ulighed og ideologier
Div. film, tv-udsender og artikler (elever har haft forskelligt supplerende materiale på de forskellige grundforløbshold)


Kernestof:
Sociologi
- Identitetsdannelse og socialisering
- Sociale og kulturelle forskelle
Politik
- Politiske partier i Danmark og politiske ideologier


Faglige mål:
- Formulere viden om faglige sammenhænge ved anvendelse af fagets terminologi
– på et fagligt grundlag argumentere for egne synspunkter og indgå i dialog derom
- Anvende og kombinere grundlæggende viden om sociologi, økonomi og politik til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og løsninger herpå.
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer
– formulere viden om faglige sammenhænge ved anvendelse af fagets terminologi
–skelne mellem forskellige typer argumenter og udsagn, herunder beskrivelse og vurdering
- Anvende og kombinere grundlæggende viden om sociologi, økonomi og politik til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og løsninger herpå

Omfang 10 moduler, ca. 50 sider
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Dansk politik 1 (magt og demokrati)

Forløbet er en introduktion til det danske politiske system og demokrati. Som introduktion til forløbet ser vi udsendelsen ’Prins Christian – en kongelig rejse’ (DR 2023) (om magtens tredeling, folketinget, regeringen, domstolene, kirken, kongehuset og militærets rolle i Danmark)Undervejs i forløbet dykker vi ned i konkrete, aktuelle temaer som borgerforslagsordningen og ’Koranloven’, vi diskuterer fordele og ulemper ved forskellige demokratiformer og sammenligner det danske politiske system med det amerikanske. I forløbet indgår et samarbejde med engelsk om amerikansk politik. Forløbet afsluttes med fokus på mediernes rolle i demokratiet, og vi diskuterer fordele og ulemper ved medialisering - herunder i hvilken grad medierne lever op til rollen som 4. statsmagt og vagthund.

Centrale begreber:
Eastons model, fordelingspolitik, værdipolitik, legitimitet, feedback, deltagelsesdemokrati, konkurrencedemokrati, Hal Koch, Alf Ross, livsform,  styreform, sværdet og samtalen, direkte demokrati, folkeafstemning, deliberativt demokrati, Jürgen Habermas, medborgerskab, modborgerskab, borgerforslag, lovforslag, beslutningsforslag, civile, politiske og sociale rettigheder, politisk deltagelse, lovgivningsprocessen og dens faser, Parlamentarisme (negativ og positiv) og den parlamentariske styringskæde, magtens tredeling, magt, pluralistisk magtopfattelse, elitistisk magtopfattelse, direkte magt, indirekte magt, bevidsthedskontrollerende magt (diskursiv), institutionel magt, blasfemilov, racismeparagraf, flertalsregering, opposition, medialisering (polarisering, personificering, intensivering, forenkling), spin, 4 .statsmagt, vagthund, spin, priming, framing, kanyleteori, opinionslederteori, markedsteori,
Det amerikanske politiske system og magtdelingen i USA, præsidentialisme, præsidenten, kongressen, nomineringsprocessen, primærvalg caucus, nomineringskongres, repræsentanternes hus, senatet, valgmænd, gerrymandering, 'the winner takes it all',

Anvendt materiale:
Samf på B tema 4
Uddrag af ’USA – politik, økonomi og samfund’ (ibog) af Peter Nedergaard, Systime 2023 (kapitler om præsidenten, kongressen, magtdeling, præsidentvalg,
https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/L133/index.htm (vi følger tilblivelsen af ’Koranloven’ i alle lovgivningens faser og læser bl.a. høringssvar og folketingsdebat)
’Prins Christian – en kongelig rejse’ (DR 2023)
Her er de mest magtfulde personer i Danmark TV2.dk 29. maj 2019
Videoer fra Luk samfundet op om medborgerskab, statsborgerskab og modborgerskab – og om partiernes holdning til disse begreber
Cases fra Institut for menneskerettigheder om ytringsfrihed og racismeparagraf
Video: 'Ytringsfrihed: Hvad må man?, DR/P3 https://www.youtube.com/watch?v=O9n168oL7-I&t=124s
Kristeligt Dagblad 20.01.20: To år og over en halv million underskrifter. Har borgerforslag pustet liv i demokratiet?
https://www.borgerforslag.dk/
Besøg af ungdomspolitikere fra SFU og VU, der fortæller om ungdomspartiernes rolle i det politiske system samt deres ideologiske standpunkter.
Video om det amerikanske politiske system: https://www.youtube.com/watch?v=y91EAs0P830
Guldbrandsen: 1Dagbog fra midten1, dokumentar om Ny Alliance, 2009
’Mediehistorier om det politiske spil skaber mistillid’, videnskab.dk 140615
3 figurer om danskernes syn på politikerne fra  https://www.akademikerbladet.dk/magasinet/2019/magisterbladet-nr-3-2019/3-ud-af-4-politikerne-er-mere-optaget-af-magt-end-reel-politik

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
-  analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer
- med anvendelse af fagets terminologi på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:

Sociologi
- politisk meningsdannelse og medier
Politik
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder det politiske system i Danmark
Metode
- komparativ metode og casestudier


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Valg i USA

Et lille studieretningsforløb om amerikansk politik, amerikanske kerneværdier, ideologier og retorisk analyse i samarbejde med engelskfaget.

Formål: at kende til det opbygningen af det amerikanske politiske system (og sammenligne det med det danske)

Centrale begreber:
Flertalsvalg i enkeltmandskredse, checks and balances,
Kongressen, senatet, repræsentanternes hus, divided government, præsidentens rettigheder og pligter, valgsystemet i USA, Lovgivningsproceduren i USA, Nomineringsprocessen, Caucus, primærvalg, nomineringskongres, præsidentvalg, valgmænd, vandret og lodret magtdeling, lovgivende, udøvende og dømmende magt.

Anvendt materiale:
Uddrag af ’USA – politik, økonomi og samfund’ (ibog) af Peter Nedergaard, Systime 2023
Samf på B: afsnit om det amerikanske politiske system...

Studieretningsforløbets opgaveformulering:
udgangspunktet er en tale af B. Obama, The American Promise (august, 2008) der handler om demokrati, ideologier og amerikanske kerneværdier.  

Med henblik på at diskutere og vurdere hvordan talen udtrykker holdninger til det amerikanske demokrati, amerikanske kerneværdier og ideologier skal I:

… foretage en argumentationsanalyse (find mindst én vigtig påstand, som Obama har og hvilke eksempler, han bruger som belæg for påstanden) samt foretage en retorisk analyse af talen.  

… placere talen i det amerikanske politiske system
- Hvor på vejen til præsidentposten er vi – og hvad er gået forud for at denne tale kunne holdes?

- Hvem (her er flere modtagere) henvender Obama sig til i talen – og hvorfor? Dette viser også noget om, hvor i processen vi er – hvordan? Her er det oplagt at inddrage jeres analyse af talens argumentation og retorik.

- Hvad blev resultatet af præsidentvalget 2008 – hvem vandt Obama over? – og hvor stort vandt han (både i antal valgmænd og i antal procent af stemmerne).

- Talen indeholder mange løfter om, hvad Obama vil gennemføre når/hvis han bliver præsident. Giv eksempler på disse. Inddrag også gerne jeres analyse og argumentation og retorik her. (hvem taler han til med disse løfter og hvordan).

- Overvej i hvilken grad han har magt til at sørge for at løfterne bliver gennemført (hvad skal der til for at få en lov gennemført?)
Kom i denne forbindelse ind på, hvordan Kongressen blev sammensat efter valget i november 2008.

… trække paralleller til jeres viden om basale amerikanske værdier fra efterårets undervisning i engelsk og perspektivere til enten Obamas tale, A More Perfect Union (2008), jeres historiske viden om tilvejebringelsen af disse basale amerikanske værdier og/eller til romanen Of Mice and Men (1936).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Identitet i det senmoderne samfund

Forløb om socialisation og identitetsdannelse i det senmoderne samfund

Formål: At eleverne kan karakterisere det senmoderne samfund samt analysere og diskutere sammenhængen mellem samfundsudviklingen og  individets socialisering og identitetsdannelse. Hvilke udfordringer og muligheder står nutidens unge med? I forbindelse med forløbet arbejdes med de taksonomiske niveauer samt interviews, hypoteser og lineær regression.

Begreber:
Socialisering (primær, sekundær, dobbelt, tertiær)
Sociale roller
Social kontrol
Rollekonflikt
Den funktionstømte familie
De fire familietyper (Dencik) teamfamilien, svingsdørsfamilien, den patriarkalske familie, det sociale akvarium
Det traditionelle samfund og socialkarakteren myren
Det moderne samfund og socialkarakteren sneglen
Det senmoderne samfund og socialkarakteren kamæleonen

Habitus, kapital (kulturel, social, økonomisk) - Bourdieu

Aftraditionalisering, Eventfællesskaber, Øget refleksivitet, Adskillelse af tid og rum, Udlejringsmekanismer, Ekspertsystemer, Ontologisk usikkerhed (Giddens)

Formbarhed, Kulturel frisættelse, Mangfoldighed og ambivalens, Individualisering, Subjektivering, Potensering, Ontologisering, Emblematisering (Ziehe)

Højhastighedssamfundet, Acceleration (teknologisk, af social forandring af livstempo), Konkurrencelogik, Social kappestrid (Rosa)

Netværksindividet, blæksprutten, det kommunikativt styrede individ, Zapperkultur (Turkle)

Identitet som social konstruktion, Fronstage, Backstage, Indtryksstyring, Face, Performativ (Goffmann)

Anvendt materiale:
Samf på B uddrag af Tema 2: Identitet i det senmoderne - hvem er jeg?

Uddrag af: Her er, hvad sociale medier gør ved unge (spoiler alert: Instagram gør dig ulykkelig), FREDERIK KULAGER, ZETLAND 5. JUNI 2018

Presset ungdom afsnit 1 (Yasmina bag masken), dokumentar TV2 2023

Videoer fra Luk samfundet op (om Giddens, Ziehe og Bourdieu)

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
-  analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer
- med anvendelse af fagets terminologi på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Metode
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser
- lineær regression


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Velfærd

Formål med forløbet: At kende til forskellige velfærdsmodeller og deres opgavefordeling mellem stat, marked og civilsamfund, at forstå hvordan den danske model er under pres og diskutere løsninger på denne problematik.

Vi indleder forløbet med at repetere viden om ideologierne – og deres syn på stat, marked og civilsamfund og individ. Herefter undersøger vi presset på velfærdsstaten og i et projektarbejde undersøges og diskuteres mulige løsninger. Projektarbejdet afsluttes både med en mundtlig fremlæggelse og et skriftligt notat (til statsministeren). Vi har særligt fokus på brugerbetaling og velfærdsværnepligt samt fokus på at holdning til løsningerne afhænger af ideologi.

Anvendt materiale:
Samf på B: kap. 5.2, 5.3, 5.4
Selvfundne artikler og statistikker om velfærdstatens klemmer samt brugerbetating og velfærdsværnepligt.

Begreber:
Liberalisme, konservatisme, socialisme, socialdemokratisme, socialliberalisme, socialkonservatisme, frihedsbegreber, organismetanke,  den liberale, den konservative og den universelle velfærdsmodel, interne og eksterne klemmer, individualisering, demografi, krævementalitet, rettighedstænkning, ældrebyrde, integrationsbyrde, omkostningsklemme, globalisering, outsourcing, brain drain, konkurrencestaten, brugerbetaling, udlicitering, privatisering, velfærdsværnepligt, adfærdsregulering, arbejdsudbud, indkomstregulerede ydelser, Lafferkurven

Faglige mål:
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
̶ undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
̶ forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere
̶ påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
̶ analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

Kernestof:
Politik
̶ politiske ideologier, skillelinjer,
rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
Økonomi
velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
̶ globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Økonomi

Formål: At kunne forstå, analysere og deltage i den aktuelle debat om  Danmarks økonomiske situation med brug af faglig viden og metoder.
At kunne diskutere i hvilken grad Danmark har økonomisk handlefrihed og i hvilken grad staten kan og skal gribe ind i markedet.
Vi afrunder forløbet  at se på kritik af traditionel økonomisk tænkning: Doughnut-økonomi og feministisk økonomi


Dette forudsætter bl.a. kendskab til og forståelse af den aktuelle økonomiske situation, samfundsøkonomiske mål, det økonomiske kredsløb, økonomiske politikker og deres anvendelse samt forholdet mellem stat og marked.. Med viden om strukturpolitik samt de forskellige former for makropolitik og de økonomiske skoler overvejes hvornår hvilke indgreb er hensigtsmæssige (hvilke konsekvenser, fordele og ulemper).
Vi har også fokus på arbejdsmarkedets rolle i .økonomien - og i den forbindelse på den danske model.


Nøgleord: Samfundsøkonomiske mål, målkonflikter, multiplikatoreffekt, BNP, faste og løbende priser (realt og nominelt), pengekredsløb, realt kredsløb, økonomiske mål (vækst, lav arbejdsløshed, lav inflation, balance på betalingsbalancen, balance på statens budget, omfordeling, bæredygtighed), markedsøkonomi, planøkonomi, blandingsøkonomi, offentlig og privat sektor,  markedsmekanismen, fuldkommen konkurrence, monopol, finanspolitik (kontraktiv og ekspansiv), automatiske stabilisatorer, automatiske budgetvirkninger’, aktive budgetændringer og trade-off .pengepolitik (kontraktiv og ekspansiv), valutapolitik (revaluering og devaluering), makropolitik, strukturpolitik ((interventionistisk og markedsorienteret)), arbejdsmarkedspolitik , multiplikatoreffekt (og betydning af opsparing, skat og import), konjunkturer (høj og lav) Keynes, monotarisme/ny-klassikere, Philipskurve, typer af arbejdsløshed (struktur, konjunktur, friktion, sæson), flexicurity, den danske model, udbud, efterspørgsel, markedsmekanismen (skal kunne vise hvordan markedsligevægten ændres, når udbud og/eller efterspørgsel ændrer sig),
organisationsgrad, , prekariat, social dumping, velfærdsturisme, markedsfejl, negative og positive produktions- og forbrugseksternaliteter, forskellige typer af goder (billet, private, fælles og offentlige), midler til håndtering af eksternaliteter (lovgivning, kampagner, afgifter, kvoter...),priselasticitet (og dennes betydning for effekten af afgifter)
Kate Raworth: Dougnut økonomi, Emma Holten: Feministisk økonomi



Anvendt materiale:

Økonomibogen s.
58-64, 92,93,100,101,102, 104-111, 113-118, 127-131, 132-133, 140-143, 146-150
Henriksen: 'Arbejde og arbejdsmarked' afsnit om social dumping, velfærdsturisme og prekariat

Videoer:
Videoer om markedsmekanismen:
https://www.youtube.com/watch?v=MroJV1rJESU
https://www.youtube.com/watch?v=dMjCqLUlQ7I&t=547s

Video om økonomisk kredsløb og konjunkturer
https://www.youtube.com/watch?v=XZQdnJTeu5Q

Økonomi for dummies kap. 1

Den danske model arbejder for dig

Konflikterne i en økonomisk bæredygtig udvikling v/ lektor Lone Grønbæk Kronbak: https://www.youtube.com/watch?v=6gbUK5Clkqk

Flexicurity

https://www.eu.dk/da/undervisning/ungdomsuddannelser/over_graensen/social-dumping#D84C980D4F2D40CD8354A0064B1AAA9F

https://piopio.dk/3f-dokumentar-bekaemp-social-dumping-som-ukrudt

What is the precariat, TED-talk med Guy Standing

DA: Fire myter om social dumping, https://www.altinget.dk/eu/artikel/da-fire-myter-om-social-dumping

Podcast:
Emma Holten: "Vi bør få nye parametre for, hvordan løn skal vurderes"
https://www.altinget.dk/artikel/emma-holten-om-feministisk-oekonomi

Artikler:
https://www.dr.dk/nyheder/indland/bageri-dropper-klassisk-bagvaerk-paa-grund-af-taarnhoeje-chokoladepriser
Økonomisk redegørelse: Optimismen er på vej tilbage i dansk økonomi
Overblik: Sådan vil regeringen sikre mere arbejdskraft, DR.DK 07092021
Regeringens pengegaver bliver mødt med hovedrysten fra flere sider, Politiken 30.08.2024
En ny økonomisk model for det 21. århundrede: doughnut-økonomi, Information 23.05.2017


Faglige mål:
-anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
-  analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer
- med anvendelse af fagets terminologi på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd
- politiske beslutningsprocesser
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
- lineær regression
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Valg i USA 2

I anledning af præsidentvalget i USA:
Vi fokuserer på det politiske system, valgsystemet, partierne, vælgerne og kandidaterne. Formålet med forløbet er på et fagligt grundlag at kunne undersøge og diskutere valget og valgresultatet.

Vi undersøger og karakteriserer svingstaterne, ser på meningsmålinger og beregner konfidensintervaller

Begreber:
Flertalsvalg i enkeltmandskredse (the winner takes it all), magtens tredeling, valgmænd, kongressen (senatet, repræsentanterne hus), højesteret, præsidenten (og regeringen), checks and balances, det demokratiske parti, det republikanske parti, værdi- og fordelingspolitik, liberalisme, svingstater, vælgere, vælgeradfærd (kernevælger, marginalvælger, Downs model, rational choice, pocket book voting, Michiganmodellen, polarisering. issues

Anvendt materiale:
Brøndum og Rasmussen: USA's udfordringer, Forlaget Columbus 2024:
afsnit om partierne holdning til politiske emner, om vælgertyper, om vælgeradfærd
https://abcnews.go.com/538
https://www.realclearpolling.com/polls/president/general/2024
https://www.pewresearch.org/short-reads/2024/07/12/10-facts-about-republicans-in-the-us/
https://www.pewresearch.org/short-reads/2024/08/16/10-facts-about-democrats-in-the-us/
Amerikanske professorer om Trumps popularitet: Han er en enhjørning, vi aldrig får at se igen, Politiken 26.10.2024

faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
-  analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer
- med anvendelse af fagets terminologi på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

kernestof:
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Dansk politik 2 (politik og sociale medier - SRO)

I forbindelse med SRO-skrivning ser vi, i samarbejde med dansk, på politikeres brug af sociale medier, og diskuterer demokratiske fordele og ulemper ved denne.

Centrale begreber:
Eastons model, fordelingspolitik, værdipolitik, legitimitet, feedback, deltagelsesdemokrati, konkurrencedemokrati, Hal Koch, Alf Ross, livsform,  styreform, sværdet og samtalen, direkte demokrati, folkeafstemning, deliberativt demokrati, Jürgen Habermas, medborgerskab, modborgerskab, borgerforslag, lovforslag, beslutningsforslag, civile, politiske og sociale rettigheder, politisk deltagelse, lovgivningsprocessen og dens faser, Parlamentarisme (negativ og positiv) og den parlamentariske styringskæde, magtens tredeling, magt, pluralistisk magtopfattelse, elitistisk magtopfattelse, direkte magt, indirekte magt, bevidsthedskontrollerende magt (diskursiv), institutionel magt, , flertalsregering, opposition, medialisering (polarisering, personificering, intensivering, forenkling), spin, 4 .statsmagt, vagthund, spin, priming, framing, kanyleteori, opinionslederteori, markedsteori, Herredømmefri (demokratisk) dialog, medieret kommunikation, klassiske massemedier, sociale medier, nyhedskriterier, den politiske dagsorden, menings- og handlingshorisont, spin (defensivt og offensivt) , priming, framing, ekkokamre, fake news, medier som vagthund/jagthund/
hyrdehund/redningshund/

Opgaveformulering til SRO:
Hvilken betydning har politikeres brug af sociale medier for demokratiet?

Redegør først kort for det danske politiske system og demokrati samt de traditionelle nyhedsmediers rolle heri.

Undersøg herefter, hvordan og i hvilket omfang danske politikere bruger sociale medier. I din undersøgelse skal der indgå en analyse af en eller to politikeres opslag på sociale medier samt relevant kvantitativ empiri.

Diskutér med udgangspunkt i din undersøgelse de demokratiske fordele og ulemper ved sociale medier. I diskussionen skal du bl.a. inddrage artiklerne ”De sociale medier er internettets værtshuse” og ”De sociale medier er en gave til demokratiet - trods alt”.

Anvendt materiale:
Brøndum og Hansen: Luk samfundet op, Columbus 3. udg. s. 159-173
Finn Rasmussen: Medier og politisk kommunikation, Columbus 3. udg. s. 79-88
Bilag:
· Krogholm, Claus: ”De sociale medier er internettets værtshuse. Tonen er hård, alle råber, og ingen lytter”, Information 27. maj 2021
· Lyhne, Amalie: ”De sociale medier er en gave til demokratiet - trods alt”, Berlingske 29. marts 2019
Selvfundne opslag på sociale medier, statistikker mm.

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
-  indsamle og bearbejde materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
-  analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer
- med anvendelse af fagets terminologi på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
-politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
-politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd
-magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
-kvalitativ og kvantitativ metode, samt systematisk behandling af forskellige typer data
-casestudier
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kriminalitet og straf

Forløbet har til formål at præsentere en tematisk berøring af en samfundsfaglig problemstilling som kriminalitet. I forløbet er der arbejdet målrettet med at få anskuet kriminalitet fra en række af vinkler, herunder at belyse omfanget af kriminalitet, forskellige kriminalitetstyper, hvem de kriminelle er, årsagsforklaring til kriminalitet, det danske retssystem, strafteori og retspolitik. I forløbet er der gennemgående arbejdet med både statistisk materiale, samt en række kvalitative interviews fra både kriminelle, eksperter og politikere. Forløbet afsluttes med besøg i Københavns Byret.

Anvendt materiale
Uddrag af "Fra Drengestreger til Bandekrig", 1. udgave af Oliver Boserup Skov, Tobias Matthiesen, Victor Bjørnstup fra 2020, Kap 1.1, 1.2, 1.3, 1.4 og kap. 2.1, 2.2, 2.3, 2.4, 2.5
Samf på B uddrag af tema2 og tema3
Dokumentar: Exit bandeliv (uddrag af episode 1), DR.dk
Partiernes retspolitik som den fremgår af deres hjemmesider
Snart er hårdere straffe en realitet, men har det nogen effekt?
Moren til en 15-årig dreng, der i maj blev knivdræbt, kommer med en særlig opfordring.
Julie Almann Larsen TV”.DK. jun 2024 kl. 17.23 (uddrag)
Statsministeren vil straffe hårdere. Men det fører ikke til lavere kriminalitet, siger kriminolog, Information 22. august 2022
Tilbagefald til ny kriminalitet (recidiv) 2018-2020. Procent

Dokumentar: Indefra i Vestre Fængsel (Med Anders Agger) (1. afsnit)
https://www.berlingske.dk/samfund/10-personlige-fortaellinger-om-livet-i-den-kriminelle-underverden
Video: Straffens formål
https://vimeo.com/141041407
I retspolitikken vil et flertal indskrænke friheden af hensyn til national sikkerhed, Information 20.07.2018
https://www.information.dk/indland/2018/07/retspolitikken-flertal-indskraenke-friheden-hensyn-national-sikkerhed
Nick Hækkerup om frihed og tryghed: https://www.facebook.com/friforindblanding/videos/med-overv%C3%A5gning-stiger-friheden/3122123441346513/?locale=da_DK
Hummelgaard vil hæve straffen for knivoverfald, fordi skærpede straffe virker. Eksperter er uenige, DR.dk 02.04.2023
https://www.dr.dk/nyheder/politik/hummelgaard-vil-haeve-straffen-knivoverfald-fordi-skaerpede-straffe-virker-eksperter


Begreber/teorier:
Straffeloven
Ejendomskriminalitet
Voldskriminalitet
Seksualforbrydelser
Anden kriminalitet
It-kriminalitet
Identitetstyveri
Grænseoverskridende kriminalitet
Opportunitet
Mørketal
Den kriminelle lavalder
Ungdomskriminalitet
Social arv
Social baggrund
Socialisation (primær og sekundær)
Internalisering
Imitation
Livsstilskriminelle
Engangslovovertrædere
SNAP-modellen
Kriminalitetsfaktorer – overlevelses-kriminalitet, opvisningskriminalitet, oplevelseskriminalitet og organisk kriminalitet
Behovsfrustration
Maslows behovspyramide
Afvigermentalitet
Inklusion, eksklusion og latent dysfunktion
Legitime midler
Kopieringsproces
Social interaktion
Fejlslag
Social kontrol
Binding, aktivitetsniveau, engagement og vurderinger
Merton, Sutherland og Hirschi
Identitet: jeg, personlig, social, kollektiv
Toinstanssystem
Bagudskuende og fremadskuende strafformål - af hensyn lovovertræder eller befolkning
residiv
Den nyttige og den retfærdige straf
resocialisering
retsfølelse
afskrækkelse
beskyttelse
hævn
værdipolitik - partiernes retspolitik
sikkerhed/tryghed-overvågning-frihed

Det senmoderne samfund og socialkarakteren kamæleonen

Habitus, kapital (kulturel, social, økonomisk) - Bourdieu

Aftraditionalisering, Eventfællesskaber, Øget refleksivitet, Adskillelse af tid og rum, Udlejringsmekanismer (udlejring af sociale relationer), Ekspertsystemer, Ontologisk usikkerhed (Giddens)

Formbarhed, Kulturel frisættelse, Mangfoldighed og ambivalens, Individualisering, Subjektivering, Potensering, Ontologisering, Emblematisering (Ziehe)

Højhastighedssamfundet, Acceleration (teknologisk, af social forandring af livstempo), Konkurrencelogik, Social kappestrid (Rosa)

Kernestof:
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- identitetsdannelse og socialisering.
- politiske ideologier, skillelinjer
- de politiske systemer i Danmark


Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer
og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere
faglige sammenhænge
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 EU

Formål: At kende til EU's historie og institutioner og på baggrund heraf diskutere aktuelle udfordringer som demokratisk underskud, udemokratisk udvikling i medlemslande, optag af nye lande (bl.a. Ukraine) samt behov for fælles forsvar. I forbindelse hermed fokuseres også på Danmarks interesser og forbehold samt de danske partiers (og vælgeres?) holdning til EU-samarbejdet. Vi afslutter forløbet med en synopsisøvelse.


Anvendt materiale:

Samf på B s. 127-133, 136-140

EU-oplysningen: EU's historie, EU's institutioner, EU's lovgivning, Europaudvalget, De danske forbehold, Københavnskriterierne,

Lars Frederiksen: EU’s udfordringer kap. 4.1 (uddrag), ibog Columbus 2020

’EU’s udfordringer – En casebaseret grundbog om EU’ af Lars Frederiksen, udgivet på forlaget Columbus, 2019 s. 73-82  (om føderalisme, neofunktionalisme og liberal intergovernmetalisme)

https://undervisning.deo.dk/gymnasium/temapakker/demokrati-underskud/
Lobbyisme – DEOundervisning

https://www.information.dk/udland/leder/2022/09/saa-officielt-ungarn-laengere-demokrati-eu-stort-problem

https://nyheder.tv2.dk/udland/2024-02-01-hvorfor-bliver-ungarn-ikke-smidt-ud-af-eu

Branner: ’Det politiske Europa’, 2008 s. 30 (figur der illustrer overstatsligt og mellemstatsligt samarbejde)

Dokumentar: EU har vokseværk, men kan rammerne holde, Frank Bisgaard Winther 2025

https://www.dr.dk/nyheder/udland/eu/europa-er-truet-og-nu-har-eu-landene-givet-hinanden-fem-aar-til-markant-oprustning

https://www.dr.dk/nyheder/udland/eu-ledere-enes-om-massiv-oprustning-af-europa-inden-fem-aar

Vi var tilskuere til 'Debatten' d. 27/3 - handlede bl.a. om EU og behovet for fælles forsvar
Europa er truet, og nu har EU-landene givet hinanden fem år til 'markant' oprustning, DR.dk 21.03.2025

På disse fem områder er EU ændret efter valget (Tv2.dk, 10. juni 2024)

Tillykke med valget, velkommen til virkeligheden i Europa. Her er fem problemer, der
skal knuses (Jyllands-Posten, 10. juni 2024). Uddrag

EU har taget ”kæmpe skridt” mod Europas Forenede Stater (Information, 11. maj
2024). Uddrag

Debatindlæg. EU-eliten vil udvikle EU til en militær-union. Det må den ikke få held
med (Jyllands-Posten, 22. februar 2024

Begreber:
lovgivende, udøvende og dømmende magt, Ministerrådet, Det europæiske råd, Europaparlamentet, EU-domstolen, den almindelige lovgivningssprocedure, høringsproceduren, godkendelsesproceduren
lobbyisme, demokratisk underskud, københavnskriterier, forbehold, Europaudvalget (i DK) integration i bredden og i dybden, afgivelse af suverænitet, overstatsligt og mellemstatsligt samarbejde, forordning, direktiv, føderalisme, neofunktionalisme, intergovernmenatlisme, spill-over (funktionel, politisk og institutionel), formel og reel suverænitet, præferenceintensitet, side payments,

Faglige mål:
anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
formulere præcise faglige problemstillinger
forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere
med brug af digitale hjælpemidler analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.


Kernestof:
Politik
-politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
-magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
-politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
International politik:

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 International Politik

Formål med forløbet: At kende til og kunne anvende teorier og begreber om magt og international politik til at undersøge og diskutere aktuelle internationale udfordringer, konflikter og udviklingstendenser - herunder aktuelle forandringer i verdensordenen, og stormagternes interesser heri.

Begreber:
Realisme, anarki, neorealisme, polstruktur, unipolær, bipolær, mulitpolær, balancering, bandwagoning, buck passing, sikkerhedsdilemma, liberalisme, relative og absolutte ressourcer, interdependens, nulssumsspil, plussumsspil, sikkerhedsstigen, den kommercielle fredstese, den demokratiske fredstese, IGO'er, NGO'er, MSN'er, Magt: direkte, indirekte, hård, blød, klog, ressourcemagt, institutionel magt, strukturel magt,  Konstruktivismen, italesættelse, framing, perception, Wendts model af interaktionsprocessen mellem stater, stormagt, supermagt, hegemoniteori, imperial overstretch, opstigende stormagter, determinanter, kapabiliteter, instrumenter, geopolitik, indflydelses- og interessesfære, bufferstat, østat, inddæmningspolitik, regionale sikkerhedskomplekser, demografisk dividende, catching up- effekt, flaskehalsproblemer, andenbølgelandene, Huntington: Civilisationernes sammenstød, kernestater, medlemsstater, kløvede stater, splittede stater, nonpolaritet,
Københavnerskolen (referent objekt, sikkerhedsliggørelse, mulighed for ekstraordinære midler), det udvidede sikkerhedsbegreb, trusler, krige (interstatslige, borgerkrige, cyperkrig, atomkrig, hybridkrig), svage/fejlslagne og stærke stater, kleptokratier, patron-klient-system, terrorisme, FN (sikkerhedsråd, generalforsamling, vetoret, Responsibility to protect)

Anvendt materiale:

Jacob Graves Sørensen: International Politiks Kernestof, Columbus 2024
Afsnit om magt i international politik fra IP-bogen

Video med sammenligning af realisme og liberalisme:
https://www.youtube.com/watch?v=Hl43BizGd5c&msockid=a5dd84e578f911f091748e2372c22efd

Q&A: Sådan bliver danske virksomheder ramt af USA’s nye toldsatser
DANSK ERHVERV.DK 03. APRIL 2025

Explainer om Rusland og Ukraine
https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-derfor-er-ukraine-vigtig-for-rusland_303209

Uddrag af Vladimir Putins tale ved invasionen af Ukraine (24. februar 2022)
Kilde: http://en.kremlin.ru/events/president/news/67828 (teksten er oversat af Copilot)

Uddrag af Volodymyr Zelenskyjs tale ved G7-ledermøde (24. februar 2025)
Kilde: https://www.president.gov.ua/en/news/duzhe-vazhlivo-shob-pid-chas-peregovoriv-iz-rosiyeyu-za-stol-96317 [talen er oversat af Copilot]

Er fred farligere end krig - Debatindlæg af Tim Knudsen,  Solidaritet.dk  050425

Ted-talk med Joseph Nye: On Global Power Shiifs
https://www.youtube.com/watch?v=796LfXwzIUk&t=108s

(Brand Finance Soft power indeks: https://brandirectory.com/softpower/report ????)

Indiens statsleder tager til Kina for at genstarte forholdet mellem verdens to største nationer 30. august 2025 Politiken

Ole Wæver: Securitisation theory - International Relations (3/7), https://www.youtube.com/watch?v=wQ07tWOzE_c

Global Data | Fragile States Index (brugt til undersøgelse af svage stater og deres potentielle sikkerhedsrisiko for Vesten)

Dokumentar: " Danmark i FN- Diplomacy and The responsibility to protect", Boris Bertram og Rasmus Dinesen 2007

Oplæg og debat om IP med Martin Lidegaard d. 14/11-2025

Faglige mål:
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- formuler- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
-på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
magt- og demokratiopfattelser
politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
International politik aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Dansk politik 3 (kommunal- og folketingvalg)

Formål med forløbet:

At kvalificere elevernes viden om det decentrale demokrati og opgavefordelingen mellem stat, regioner og kommuner. At øge elevernes kendskab til deres egen kommune og kvalificere deres eget valg d. 18/11. At anvende samfundsfaglige metoder i undersøgelsen af egen kommune. At kunne undersøge og diskutere valgresultatet med faglige begreber og viden.
Sideløbende med gennemgangen af centrale begreber arbejder elever med undersøgelse af deres egen kommune.

Vi har fulgt op på dette forløb i forbindelse med folketingsvalget (der lå i SRP-perioden), og har talt om regeringsdannelse og udfordringer for SVM-regeringen.

Opstilling af hypoteser om valgdeltagelsen i egen kommune.

Beregning af konfidensintervaller på meningsmåling oktober 2025 i forhold til valget i 2021

Anvendt materiale:
Uddrag af ’Byrådet – Magt og politik i baghaven’ Kap. 2, 4 og 5 af Anders Brandt Sørensen og Anders Broholm, 2. udg. Columbus 2021

Uddrag af MetodeNU om kvalitativ og kvantitativ metode

Kommunernes hjemmesider
Valg.dk
Her er alt, du skal vide om kommunalvalget | TV 2 Kosmopol: https://www.tv2kosmopol.dk/valg/overblik
KV21_kortlaegning_af_valgdeltagelse.pdf (til undersøgelse af valgdeltagelse i egen kommune)

Videoer:
https://www.youtube.com/watch?v=rv-ckIuj388&t=21s (om Kommunernes opgaver velfærdssamfundet) – kun 1d?
Så meget bestemmer DIN kommune - YouTube –
DRTV - Explainer: Så meget bestemmer din kommune (hvem bestemmer hvad og demokratiformer)
Explainer: Hvad bestemmer kommunen, regionen og staten?
Dit Demokrati: Undervisningsfilm (om opgavefordeling og om demokratiformer)

Deltagelse i paneldebat med unge kandidater til kommunalvalget:
Her var unge repræsentanter fra LA, K, V, M, S, SF og Ø
Er der blev diskuteret: Mobilitet og byrum, København i verden og klima samt Boliger og byudvikling

Deltagelse i paneldebat med unge kandidater til regionalvalget:
Panelet: Thomas Rohden - Det Radikale Venstre, Sadek Al-Amood - Socialistisk Folkeparti, Christian Holst Vigilius - Det Konservative Folkeparti, Iben Kiilerich Krog - Venstre

I forbindelse med repetition og synopsisskrivning er følgende bilag anvendt:
DR Meningsmåling, 28.03.25
”Cordsen: Derfor var de allersvageste i fokus i Mette Frederiksens tale” DR.dk, 01.10.24, af Christine Cordsen (uddrag
”Mette Frederiksen vil genvinde tabte vælgere med pensionsforslag: Nogle af dem savner noget socialdemokratisme” Altinget, 14.08.24, af Malte Bruhn (uddrag)
”Vanopslagh har erobret den borgerlige fortælling. Hvad gør Venstre nu?” Altinget, 02.04.25, analyse Esben Schjørring (uddrag)
”Ny meningsmåling: Trump-krisen giver Mette Frederiksen et kæmpe comeback” Altinget, 28.03.25, analyse Esben Schjørring (uddrag)
”Endnu et folketingsmedlem forlader Moderaterne”, Altinget, 23.02.25, af Kasper Valentin Poulsen
DR Vælgervandringer for S, V og M, 28.03.25

Centrale begreber
Stat, region, kommune, Repræsentativt demokrati, direkte og indirekte demokrati, Valgretsalder, Stiller, Parti, lokalliste, enkeltperson, Opstillingsmøde, Urafstemning, Udpegning, Valgforbund, Listestemme, Personlig stemme, D’hondt’s metode, Sideordnet opstilling, partiliste, udligning, bloktilskud, grundskyld, budgetforhandlinger, valgdeltagelse (forskel på KV og FV)
negativ parlamentarisme, flertalsregeringe, mindrestalsregering, oppostion, støtteparti

Vælgeradfærd: kernevælger, marginalvælger, issue-vælger, split-vælger, naboeffekt, borgmestereffekt, rational choice, gruppemodel, .nærheds- og retningsmodel

Partiadfærd: Molins model - også tilpasset kommunalvalg (med ’lokal-faktor’), Kaare Strøm (office-seeking, vote-seeking, policy-seeking)
Downs medianvælgerterori (rational choice).

Kvalitativ metode, kvantitativ metode, (semi)struktureret interview, operationalisering, svarkategorier, åbne og lukkede spørgsmål, baggrundsvariable, population og stikprøve, fejlkilder, interviewereffekt, interviewguide.

Faglige mål:
forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
demonstrere viden om fagets identitet og metoder
formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
Politik: politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder det politiske systemer i Danmark
Metode kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
Statistiske mål, herunder statistisk usikkerhed.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Køn og ligestilling

Anvendt materiale
Storr-Hansen, Ditlevsen og Studstrup: Køn og ligestilling, Forlaget Columbus: Uddrag af kap. 1.1(familien før og nu) ,1.7 (teorier om køn) , 2.1 (det kønsopdelte arbejdsmarked), 3.5 (mål og midler i ligestillingspolitikken)

Boserup Skov, Bjørnstrup og Matthiesen: Samf. på B, Columbus, uddrag af kap. 4 (om magt),  kap. 2.4  (Køn et begreb under forandring)

Hedegaard Jensen: Medier og meningsdannelse, Systime uddrag af  kap. 4.5 (den herredømmefri samtale) og 6.1 (Ekkokamre og bobler)

Podcast om Giddens: Det senmoderne samfund på 10 minutter (ca.) – Simones undervisning
Rapport fra Sex og samfund: Lige køn leger bedst
Derfor tjener mænd mere end kvinder, DA-analyse 8. marts 2019 (uddrag)


Run like a girl, video
Institut for menneskerettigheder: Den offentlige debat på Facebook. En undersøgelse af danskernes debatadfærd, Analysenotat juni 2022


Væsentlige begreber:
Kernefamilie
Funktionalisme
Marxistisk feminisme
Regnbuefamilie
Dobbeltforsørgerfamilie
Social institution
Formelle og uformelle normer
Kønsroller
Frisættelse
Det rene forhold
Serielt monogami
Det involverede faderskab
det senmoderne samfund
det traditionelle samfund
det moderne samfund

Adskillelse af tid og rum
Udlejring af sociale relationer og ekspertsystemer
Øget refleksivitet 
Individualisering
Aftraditionalisering
Primær socialisering
Sekundær socialisering
Dobbeltsocialisering
Kønssocialisering
Kønsnormer
Positive og negative sanktioner
Non-binære køn
Kønsneutral pædagogik
Biologisk determinisme

Judith Butler - biologisk, socialt og seksuelt køn, performativt køn, den heteroseksuelle matrix, heteronormativitet
Simone De Beavoir
Social konstruktion
Patriarkat
Intersektionalitet
Privilegier
Det valgfrie køn

Direkte magt
Indirekte magt
Bevidsthedskontrollerende magt
Diskurs
Hegemoni
Institutionel/strukturel magt
Pluralistisk magtopfattelse
Elitistisk magtopfattelse

Habermas
Herredømmefri samtale
Strategisk kommunikation
Habermas' fire gyldighedskrav til en samtale
Ekkokamre
Flertalsmisforståelser
Boble

Det kønsopdelte arbejdsmarked
Horisontal kønsarbejdsdeling
Vertikal kønsarbejdsdeling
Kønssymbolik
Rip, rap og rup-effekt
Crossovers
Struktur/Aktør-perspektiver

Liberalfeminisme
Menneskerettigheder
Negativt frihedsbegreb
Kønskonservatisme
Socialistisk feminisme
Kapitalisme
Frigørelse
Radikalfeminisme
Omfordeling
Anerkendelse

Ligestillingspolitiske mål:
Formel lighed
Chancelighed
Resultatlighed
Ligestillingspolitiske midler:
Positiv særbehandling
Hård og blød kønskvotering
Kvoter
Øremærket barsel

faglige mål:
anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser

forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre

demonstrere viden om fagets identitet og metoder

påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre

politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier

samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
politiske ideologier og skillelinjer

magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

kvalitativ og kvantitativ metode
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik

Med udgangspunkt i den aktuelle med situation med krig i Ukraine og kamp om Grønland ser vi på Danmarks position og udenrigspolitiske handlemuligheder.  Hvad gør DK konkret nu og hvorfor (hvilke eksterne og interne faktorer er i spil)– og med hvilke mulige fordele og ulemper?
Formål: at undersøge og diskutere Danmarks aktuelle udenrigspolitiske udfordringer, mål og muligheder samt kende til udenrigspolitikken historisk for at forstå hvordan den nuværende politik ligner og adskiller sig fra tidligere og hvorfor.

Væsentlige begreber:
Pragmatisk idealisme, udenrigspolitiske adfærdsformer, adaptionsmodellen, tilpasningspolitik, balancepolitik, dominanspolitik, passiv politik, udenrigspolitiske mål og muligheder, determinanter, kapabiliteter, instrumenter, sikkerhedspolitik, princippolitik/idepolitik, prestigepolitik, udenrigsøkonomisk politik, nødvendighedskrige, valgkrige, aktivistisk udenrigspolitik, aktiv internationalisme, international aktivisme,  Model for udenrigspolitisk standpunkt, Bilateral og multilateral ulandshjælp, Mellemstatsligt- og overstatsligt samarbejde, Suverænitet. Danmarks EU-forbehold.

Anvendt materiale
International politisk kernestof kap. 9

Hans Branner: Global politik 4. udgave, Forlaget Columbus ibog 2026: uddrag fa
8.5: Dansk FN- og ulandspolitik

Danmark donerer yderligere 2,6 milliarder kroner til Ukraine | Nyheder | DR

Ukraine Support Tracker - Kiel Institute https://www.kielinstitut.de/topics/war-against-ukraine/ukraine-support-tracker/

Prioritetsplaner: https://um.dk/danida/strategi-prioriteter-og-redegoerelse/prioritetsplaner

Strategi, prioriteter og redegørelse: https://um.dk/danida/strategi-prioriteter-og-redegoerelse

Human Development Index | Human Development Reports: https://hdr.undp.org/data-center/human-development-index#/indicies/HDI

Faglige mål:
-anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
-  analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer
- med anvendelse af fagets terminologi på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof
-politiske ideologier og skillelinjer
-politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
-aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
-mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
-globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Globalisering og IPØ

I forlængelse af forløbene om International politik og dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik - herunder dansk bistandspolitik ser vi på globaliseringen og dens konsekvenser. Vi diskuterer, med udgangspunkt i IPØ-teorier samt udviklingsteorier, i hvilket omfang globaliseringen primært er til gavn for de vestlige industrialiserede lande og fastholder udviklingslandene i fattigdom og afhængighed, og vi diskuterer, hvordan man bedst kan hjælpe udviklingen på vej.


Begreber:
U-lande, fattigdomsfælden
Udviklingsteorier, Rostows faseteori, god regeringsførelse
Afhængighedsteorier, de-linking, Wallersterins verdenssystemteori (kernestater, semiperiferi, periferi), HDI,
Udviklingsstrategier: ISI (import-substituering-industrialisering), EOI (eksportorienteret industrialisering).
Udviklingsbistand, bilateral, multilateral, motiver: sikkerhed, økonomi, princip, prestige
Migration og push- og pullfaktorer

Økonomiske IGO'er: WTO, Verdensbanken, IMF,
IPØ-teorier: neoliberalisme, neomerkantilisme, marxisme
Globalisering: Politisk, kulturel og økonomisk
Handelsteorier: absolutte fordele (Smith), kompartive fordele (Ricardo), faktorudrustning (Heckscher-Olin), efterspørgsel/gravitation (Linder), stordriftsfordele(Krugman),
Interindistruel handel, intraindustriel handel
Den udvidede gravitationsmodel
MNS'er, opsplittede værdikæder, outsourcing, transfer pricing

Anvendt materiale:
International politiks kernestof kap. 6 og 7
Dokumentar: A/S Fattigdom,  DR2 2016
HDI: https://hdr.undp.org/data-center/human-development-index#/indicies/HDI
Country Insights | Human Development Reports
Global Data | Fragile States Index
Trade Connectivity Heatmap - Trade Dashboard
https://www.youtube.com/watch?v=rv6Sq0fmclY (gennemgang af komparative fordele)

Kernestof:
-makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
-globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
-kvalitativ og kvantitativ metode samt systematisk behandling af forskellige typer data
-komparativ metode

Faglige mål:
fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
-  analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer
- med anvendelse af fagets terminologi på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Eksamensforberedelse

Vi repeterer viden om dansk politik og øver synopsiseksamen med et bilagsmateriale om dette emne
Vi øver skriftlige genrer og beregninger.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Projekt økonomi og velfærd

Som en del af eksamensforberedelsen repeterer vi viden om økonomi og velfærd (se centrale begreber i titel 5 og titel 6) med et lille projekt:
Projektbeskrivelse:
Projektarbejde i 3m SA: Velfærd, Økonomi og Økonomisk Politik i Nord- og Sydeuropa
I dette projekt arbejder vi i netværksgrupperne med fokus på velfærd, velfærdsstatens udfordringer, økonomi og økonomisk politik med fokus på en række udvalgte lande: Sverige, Norge, Tyskland, Storbritannien, Frankrig, Spanien. Inden hver fase i projektarbejdet undersøger vi i fællesskab Danmark som case, som derefter bliver et afsæt til arbejdet med de udvalgte nord- og sydeuropæiske lande.
Produkt: Power Point præsentation med svar på problemstillinger med fokus på jeres land. I skal inddrage både teori, begreber og empirisk data. I tilføjer slides til produktet fra modul til modul. Vi slutter med en mundtlig matrixgruppe-fremlæggelse i modulet d. 7/4, som I skal forberede individuelt.
Problemformulering: Hvordan sikrer vi en god og stabil økonomi blandt de Nord- og Sydeuropæiske lande?
• Hvilke velfærdsmodeller eksisterer i forskellige lande og hvordan er velfærdsmodellen udfordret nu og i fremtiden?
• Hvordan klarer landene sig økonomiske målt på forskellige parametre?
• Hvordan kan politikerne via forskellige økonomisk-politiske instrumenter sikre en bedre økonomisk udvikling i de forskellige lande?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Tilladte digitale hjælpemidler til eksamen

Ordbog:
https://ordnet.dk/

Excel i samfundsfag:
https://sites.google.com/view/excelisamfundsfag/startside
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer