|
Titel
6
|
#6 Kriminalitet
Forløb 1: Kriminalitet
*Bør revideres forud for færdiggørelse af UVB*
Alle forløbets moduler er påbegyndt med gennemgang af en karikaturtegning (i få tilfælde en artikel fra nyhedsmedier) fra danske tidsskrifter, der har addresseret en igangværende politisk sag eller case. Gennemgangen giver eleverne indblik i aktuelle samfundsfaglige emner, temaer og problemstillinger, og træner dem i at koble faglig viden på en analyse og diskussion af indholdet.
Indhold:
Forløbet har til formål at præsentere en tematisk berøring af en samfundsfaglig problemstilling som kriminalitet. I forløbet er der arbejdet målrettet med at få anskuet kriminalitet fra en række af vinkler, herunder at belyse omfanget af kriminalitet, forskellige kriminalitetstyper, hvem de kriminelle er, årsagsforklaring til kriminalitet, det danske retssystem, strafteori og retspolitik. I forløbet er der gennemgående arbejdet med både statistisk materiale, samt en række kvalitative interviews fra både kriminelle, eksperter og politikere.
Kernestof:
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- identitetsdannelse og socialisering.
- politiske ideologier, skillelinjer
- de politiske systemer i Danmark
- makroøkonomiske sammenhænge
Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer
og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere
faglige sammenhænge
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Fagbegreber og teorier:
Kriminalitetstyper (Ejendomskriminalitet, voldskriminalitet, seksualkriminalitet, anden kriminalitet)
SNAP-modellen (Strains, Netværk, Attraktivitet, Personlig)
Årsagsforklaringer (Kontrolteori, motivationsteori, kulturteori)
Ungdomskriminalitet
Den kriminelle lavalder
Social arv
Kriminalitet og herkomst
Straffesag
Civilsag
Byret
Landsret
Højesteret
Retssikkerhed
Politiske partiers retspolitik
Klassiske ideologier, liberalisme, konservatisme, socialisme
Kvantitativ metode, herunder statistik, registerdata, empiri, population, stikprøve, repræsentativitet
Komparativ metode
Strafteori (herunder hævn, retsfølelses, resocialisering, beskyttelse af samfundet, afskrækkelse)
Det senmoderne samfund
Identitet, individualisering, jeg'et og mig'et,
Socialisering (primær, sekundær, dobbelt)
Accelerationssamfund, social kappestrid, konkurrencelogik (Rosa)
Valgmuligheder, aftraditionalisering, adskillelse af tid og rum, udlejring af eksperter (Giddens)
Den retslige sfære, private/emotionelle sfære, den solidariske/sociale sfære (Honneth)
Kulturel frisættelse, øget refleksivitet, stødepudezoner, formbarhed, subjektivisering, ontologisering, potensering (Ziehe)
Anerkendelsesteorien (Honneth)
Modborger (Soei)
Butler og Beauvoirs kønsteorier
Pensum:
"Samf på B", 3. udgave af Oliver Boserup Skov, Tobias Matthiesen, Victor Bjørnstup fra 2022. Kapitel 4.6, 2.1, 2.2 og 2.3, samt fra 2. udgave s.77-82.
Uddrag af "Fra Drengestreger til Bandekrig", 1. udgave af Oliver Boserup Skov, Tobias Matthiesen, Victor Bjørnstup fra 2020, Kapitel 1
Uddrag af "Samfundsfag B" fra 2014 af Ole Hedegaard Jensen, Kapitel 10
Uddrag af Det Kriminalpræventive Råds rapport: Fra barndommens gade til cyberspace af Flemming Balvig fra 2017 s. 180-182.
Uddrag af "Samfundsfag C" fra 2023 af Mads Beyer, Claus Lasse Frederiksen og Henrik Kureer. Kapitel 5.
Uddrag af "Ret og rimelighed" af Lise Ravnkilde fra 2023, Kapitel 3.2 og 3.3
Dokumentar: Indefra i Vestre Fængsel (Med Anders Agger) (1. afsnit)
|